Hvad er en blodprop i hjertet?
Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner
hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i disse
kranspulsårer, stoppes blodtilførslen til et område af
hjertemusklen.
Dette giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet ofte
med udstråling til venstre arm. Det område, der ikke får blod tilført, går til
grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.
|
Hvorfor får man en blodprop i hjertet?
En blodprop i hjertet får man som regel, fordi der i forvejen er
åreforsnævring
(tidligere kaldet åreforkalkning) i kranspulsåren. De allerfleste mennesker har
åreforsnævring i spredte dele af kroppens årer uden at mærke noget til det.
Åreforsnævringen starter i 20-års alderen og udvikler sig gradvist med alderen.
Nogle mennesker har symptomer på åreforkalkning i
kranspulsårerne i form af
hjertekrampe.
Forsnævringen forandrer blodårens oprindeligt glatte inderside.
Ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklistring af blodplader. Hvis
nok blodplader klistrer sammen, kan de lukke af for blodstrømmen i åren, og
dette kaldes en blodprop.
|
Hvordan føles en blodprop i hjertet?
-
De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag
brystbenet.
-
Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm.
-
Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne,
underkæben, maven, øret eller ryggen.
-
Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse.
-
Der kan være svær åndenød.
|
Hvad er faresignalerne og hvordan skal man reagere?
Hvis man pludselig får meget kraftige brystsmerter som beskrevet
ovenfor kan det dreje sig om
hjertekramper eller en blodprop i
hjertet. Hvis man har hjertekramper ind imellem og får et svært anfald, som
ikke svinder af sig selv eller efter nitroglycerin, kan det være tegn på en
blodprop.
Ved mistanke om en blodprop i hjertet skal man dreje 112 og
køres til skadestuen på nærmeste sygehus. På sygehuset kan man afgøre, om det
drejer sig om en blodprop, et kraftigt hjertekrampe anfald eller måske noget
helt andet. Det er vigtigt, at man ikke selv kører til skadestuen da man kan
blive dårlig undervejs. Det er vigtigt, at man prøver at hvile sig, mens man
venter på ambulancen.
De fleste steder i landet får man taget et
hjertekardiogram
(EKG) allerede i ambulancen. Dette EKG sendes via telefonnettet til
sygehuset, hvorefter en læge kontakter ambulanceredderen. Hvis der er tale om
en stor blodprop i hjertet, som skal behandles med akut ballonudvidelse,
beslutter man sig i visse tilfælde straks til at køre til et større sygehus,
hvor man har faciliteterne til akut ballonudvidelse.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan forebygge anfald af hjertekramper ved at tage
nitroglycerin før anstrengelse. Men hvis brystsmerterne kommer i hvile, ikke
forsvinder af sig selv i løbet af få minutter eller ikke lindres af
nitroglycerin, skal man på sygehuset.
På længere sigt kan man forebygge hjertekramper og blodprop i
hjertet, fordi de skyldes åreforsnævring. Åreforsnævring er en livsstilssygdom,
som i nogen grad kan forbygges ved at ændre på de nævnte risikofaktorer.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
For at kunne bedømme, om smerterne stammer fra hjertet vil man
blive udspurgt og undersøgt af lægen. Der bliver taget hjertediagram
(elektrokardiogram, EKG) og blodprøver. Hvis undersøgelserne tyder på, at
brystsmerterne skyldes en blodprop, vil lægen tilbyde akut indlæggelse med
henblik på medicinsk behandling og muligvis direkte ballonudvidelsesbehandling
I andre tilfælde kan en indlæggelse være nødvendig for yderligere undersøgelse
af brystsmerternes årsag, som for eksempel også kan skyldes mavesyre i
spiserøret, lungehindebetændelse, muskelsmerter eller andet.
|
Risikofaktorer
Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til
udvikling af åreforsnævring.
|
Udsigt for fremtiden
Fysiske følger
Hvis man har haft en blodprop i hjertet, er der som oftest
kommet et ar i hjertets muskel. Hvor der er ar, virker musklen ikke mere.
Musklen omdannes til bindevæv, det vil sige at pumpefunktionen er gået tabt.
Afhængigt af størrelsen af det ramte område, kan det betyde noget for ens
fysiske formåen bagefter.
Små skader vil man oftest ikke kunne mærke bagefter. Store
beskadigede områder kan godt nedsætte ens funktionsniveau på lang sigt. Det kan
betyde, at man ikke kan præstere så meget fysisk arbejde efter en blodprop, som
man kunne før. En
ultralydsscanning af hjertet
(ekkokardiografi) før udskrivelsen kan fortælle lægen, hvor meget hjertemusklen
har taget skade.
I få tilfælde kan der på grund af kraftig beskadigelse af
hjertemusklen være gået hul i hjertets skillevæg. Denne tilstand kræver akut
operation.
Lige efter en blodprop i hjertet vil næsten alle føle sig mere
træt end vanligt. Man vil have brug for mere søvn, ofte også en middagslur.
Denne træthed kan vare fra få uger, måske halve til hele år.
Psykiske følger
Efter en blodprop i hjertet kan man få en periode, hvor man er
nedtrykt, og ikke føler, at man kan magte så meget psykisk. Mange er bange for,
at de skal få et tilbagefald, og denne angst kan godt påvirke ens humør. Hvis
man er psykisk slået ud efter en blodprop, er det vigtigt at tale med andre om
det. Først og fremmest ens ægtefælle /samlever eller en god ven. Ens
praktiserende læge eller gode bekendte kan også benyttes. At tale om ens
bekymringer hjælper med at komme nemmere igennem den svære periode.
|
Hvordan behandles blodprop i hjertet?
Så snart man kommer til sygehuset med en blodprop i hjertet,
eller nogle gange allerede i ambulancen, får man tilbudt to tabletter
hjertemagnyl, og otte tabletter Plavix som virker mildt blodfortyndende.
Hvis det drejer sig om en forholdsvis stor blodprop, vil man
ofte blive tilbudt akut ballonudvidelsesbehandling (primær PCI). Behandlingen
kan aktuelt kun foretages i Ålborg, Århus, Odense, Gentofte og på
Rigshospitalet. Patienter, der bliver indlagt på andre sygehuse, vil ofte blive
tilbudt direkte transport til et af de store sygehuse med henblik på
ballonudvidelse. På enkelte sygehuse får man tilbudt blodpropsopløsende
behandling (trombolyse), der gives direkte i blodårerne og opløser blodproppen.
Er der tale om en mindre blodprop i hjertet, tilbydes på alle
sygehuse medicinsk behandling i form af supplerende blodfortyndende behandling,
der gives som indsprøjtninger i maveskindet. Det er vigtigt, at man får
behandlingen så hurtigt som muligt efter at man har fået symptomerne. Jo
tidligere i forløbet man kommer, jo bedre virker behandlingen.
|
Hvilken medicin anvendes bagefter?
Afhængig af blodproppens størrelse og dens placering i hjertet
kan der være behov for forskellig medicin efter en blodprop.
-
Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl eller Iskæmyl) gives
altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende, skal
tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod tilbagefald.
-
Clopidogrel (Plavix) gives altid, hvis der i forbindelse med en
evt. ballonudvidelse er anlagt en ’stent’. Selvom man ikke har fået en stent
kan lægerne vælge at give Plavix. Efter stentanlæggelse skal man have Plavix i
et år. Virker blodfortyndende og supplerer acetylsalicylsyre.
-
Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet
adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere.
Hjertet aflastes på denne måde.
-
ACE-hæmmere. Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får
blodkarrene til at trække sig sammen. Når modstanden i karrene falder, aflastes
hjertet og arret heler bedre og nemmere op.
-
A-II-hæmmere. En anden type medicin til at hæmme samme hormon
som ACE-hæmmere. Kan evt. erstatte eller kombineres med ACE-hæmmere.
-
Kolesterol nedsættende medicin. For eksempel statiner. Kan
anvendes ved forhøjet kolesterol Hæmmer et enzym (HMG-CoA-reduktase), hvorefter
leveren nemmere kan fjerne kolesterolen fra blodbanen.
-
Vanddrivende midler (diuretika). Disse hjælper din krop af med
overflødig væske og salt. Belastningen i dine blodkar nedsættes. Vanddrivende
midler kan virke på forskellige niveauer i dine nyrer og inddeles i thiazider,
slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en kombination af disse. Ofte
er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når
man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at
tage kalium tabletter ved siden af.
-
Nitroglycerin: (karudvidende) tabletter eller spray til
behandling ved anfaldsvise brystsmerter.
-
Langtidsvirkende Nitroglycerin:
Anfalds-forebyggende.
-
Calcium kanal hæmmer: Disse nedsætter muskelspændingen i
karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler,
og hjertets iltbehov nedsættes.
-
Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene
udvides og der bliver mere plads. (Virker på musklernes
kaliumkanaler).
|
Hvilke undersøgelser kan foretages efter en blodprop?
Arbejdsforsøg
Undersøgelsen foregår på en kondicykel eller et løbebånd, hvor
man løbende får taget et hjertediagram (EKG). Undersøgelsen kan afsløre, om
der er områder af hjertet, der lider af iltmangel.
Ekkokardiografi
Ultralydsscanning af hjertet, der kan
vise lægen, hvordan hjertet pumper, og i hvor stor udstrækning hjertet har
taget skade af blodproppen. Giver endvidere oplysninger om
hjerteklapperne.
Kranspulsåreundersøgelse
(Koronararteriografi, KAG). Består i
indsprøjtning af kontraststof i kranspulsårerne. Afslører forsnævringer i
årene, der muligvis kræver behandling.
Myokardiescintigrafi
Undersøgelsen foregår ved, at man får en indsprøjtning af et
radioaktivt stof i blodåren, som fordeler sig i hjertemuskelvævet der, hvor der
er blodforsyning. Efterfølgende tages et billede med et gamma kamera. Billedet
viser, om der er ensartet blodforsyning overalt. Undersøgelsen foregår ofte på
to forskellige dage, den ene dag foretages en hvileundersøgelse, den anden dag
en undersøgelse hvorunder hjertet belastes.
|
|
Udflåd. hjælp!!!!!! 
