Annonce
Blodprop i hjertet (Akut myokardieinfarkt)
Opdateret af Jan Kyst Madsen, overlæge, dr. med., speciallæge i kardiologi

Hvad er en blodprop i hjertet?

Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i disse kranspulsårer, stoppes blodtilførslen til et område af hjertemusklen.

Dette giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet ofte med udstråling til venstre arm. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.

Hvorfor får man en blodprop i hjertet?

En blodprop i hjertet får man som regel, fordi der i forvejen er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i kranspulsåren. De allerfleste mennesker har åreforsnævring i spredte dele af kroppens årer uden at mærke noget til det. Åreforsnævringen starter i 20-års alderen og udvikler sig gradvist med alderen.

Nogle mennesker har symptomer på åreforkalkning i kranspulsårerne i form af hjertekrampe.

Forsnævringen forandrer blodårens oprindeligt glatte inderside. Ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklistring af blodplader. Hvis nok blodplader klistrer sammen, kan de lukke af for blodstrømmen i åren, og dette kaldes en blodprop.

Hvordan føles en blodprop i hjertet?

  • De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag brystbenet.

  • Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm.

  • Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen.

  • Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse.

  • Der kan være svær åndenød.

Hvad er faresignalerne og hvordan skal man reagere?

Hvis man pludselig får meget kraftige brystsmerter som beskrevet ovenfor kan det dreje sig om hjertekramper eller en blodprop i hjertet. Hvis man har hjertekramper ind imellem og får et svært anfald, som ikke svinder af sig selv eller efter nitroglycerin, kan det være tegn på en blodprop.

Ved mistanke om en blodprop i hjertet skal man dreje 112 og fortælle om de akutte symptomer. I reglen vil der herefter blive sendt en ambulance, ogte med en akutlæge eller paramediciner som kan tage et elektrokardiogram/ hjertekardiogram (EKG)m og starte medicisk behandling. Elektrokardiogrammet bliver dendt elektronisk til et af de 4 store hjertecentere hvor man sammen med hjertelægen kan tage stilling til om der er behov for en akut ballonudvidelse – eller om det er bedre med medicinsk behandling først. Hvis der skal udføres en akut ballonudvidelse bliver patietnen kørt eller fløjet direkte til et hjertecenter og i de andre tilfælde kørt til nærmeste sygehus.Detmå frarådes at man ikke selv kører til skadestuen da man kan blive dårlig undervejs.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan forebygge anfald af hjertekramper ved at tage nitroglycerin før anstrengelse. Men hvis brystsmerterne kommer i hvile, ikke forsvinder af sig selv i løbet af få minutter eller ikke lindres af nitroglycerin, skal man på sygehuset.

På længere sigt kan man forebygge hjertekramper og blodprop i hjertet, fordi de skyldes åreforsnævring. Åreforsnævring er en livsstilssygdom, som i nogen grad kan forbygges ved at ændre på de nævnte risikofaktorer.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

For at kunne bedømme, om smerterne stammer fra hjertet vil man blive udspurgt og undersøgt af lægen. Der bliver taget hjertediagram (elektrokardiogram, EKG) og blodprøver. Hvis undersøgelserne tyder på, at brystsmerterne skyldes en blodprop, vil lægen tilbyde akut indlæggelse med henblik på medicinsk behandling og muligvis direkte behandling med ballonudvidelse. I andre tilfælde kan en indlæggelse være nødvendig for yderligere undersøgelse af brystsmerternes årsag, som for eksempel også kan skyldes mavesyre i spiserøret, lungehindebetændelse, muskelsmerter eller andet.

Hvad er risikofaktorerne for åreforsnævring?

Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring.

Hvordan behandles blodprop i hjertet?

Så snart man kommer til sygehuset med en blodprop i hjertet, eller nogle gange allerede i ambulancen, får man hjertemagnyl og andet blodfortyndende medicin.

Hvis det drejer sig om en forholdsvis stor blodprop, vil man ofte blive tilbudt akut ballonudvidelsesbehandling (primær PCI). Behandlingen kan aktuelt kun foretages i Ålborg, Århus, Odense og på Rigshospitalet. Patienter, der bliver indlagt på andre sygehuse med en stor blodprop, vil i reglen tran transporterert direkte til et af hjertecentrenemed henblik påballonudvidelse ballonudvidelse.

Er der tale om en mindre blodprop i hjertet, tilbydes på alle sygehuse medicinsk behandling i form af supplerende blodfortyndende behandling, der gives som indsprøjtninger i maveskindet. Det er vigtigt, at man får behandlingen så hurtigt som muligt efter at man har fået symptomerne. Jo tidligere i forløbet man kommer, jo bedre virker behandlingen.

Hvilken medicin anvendes bagefter?

Afhængig af blodproppens størrelse og dens placering i hjertet kan der være behov for forskellig medicin efter en blodprop.

  • Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl eller Iskæmyl) gives altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende, skal i reglen tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod tilbagefald.

  • Clopidogrel (Plavix)• Clopidogrel (Plavix), ticagrelor (Brilique) eller presugrel (Efient) gives det førse år efter blodproppen.

  • Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere. Hjertet aflastes på denne måde.

  • ACE-hæmmere. Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når modstanden i karrene falder, aflastes hjertet og arret heler bedre og nemmere op.

  • A-II-hæmmere. En anden type medicin til at hæmme samme hormon som ACE-hæmmere. Kan evt. erstatte eller kombineres med ACE-hæmmere.

  • Kolesterol nedsættende medicin. Stort set alle patietner med en blodprop i hjertet får behandling med et statiner. Atatinhæmmer et enzym (HMG-CoA-reduktase), hvorefter leveren nemmere kan fjerne kolesterol fra blodbanen

  • Vanddrivende midler (diuretika). Disse hjælper din krop af med overflødig væske og salt. Belastningen i dine blodkar nedsættes. Vanddrivende midler kan virke på forskellige niveauer i dine nyrer og inddeles i thiazider, slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en kombination af disse. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at tage kalium tabletter ved siden af.

  • Nitroglycerin: (karudvidende) tabletter eller spray til behandling ved anfaldsvise brystsmerter.

  • Langtidsvirkende Nitroglycerin: Anfalds-forebyggende.

  • Calcium kanal hæmmer: Disse nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler, og hjertets iltbehov nedsættes.

  • Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides og der bliver mere plads. (Virker på musklernes kaliumkanaler).

Hvilke undersøgelser kan foretages efter en blodprop?


    Kranspulsåreundersøgelse

    Næsten alle patienter får udført en Kranspulsåreundersøgelse (Koronararteriografi, KAG) i forbindelse med en bldorop i hjertet. En KAG viser om der er aflukning med en blodprop, eller om de er forsnævringer. Undersøgelsen udføres ved at der srøjtes røntgenkontrast ind i pulsårerne mens der optages røntgen billeder. KAG udføres på 12 steder i Danmark.


    Ekkokardiografi

    Ultralydsscanning af hjertetUltralydsscanning af hjertetviser hvordan hjertet pumper, og i hvor stor udstrækning hjertet har taget skade af blodproppen. Giver endvidere oplysninger om hjerteklapperne.


    Arbejdsforsøg

    Udføres først efter udskrivelsen, Undersøgelsen foregår på en kondicykel eller et løbebånd, hvor man løbende får taget et hjertediagram (EKG). Undersøgelsen kan afsløre, om der er områder af hjertet, der lider af iltmangel. Arbejds EKG skal tilbydes alle patienter som forberedelserne til rehabiliteringsforløbet efter blodproppen.

Udsigt for fremtiden


    Fysiske følger

    Hvis man har haft en blodprop i hjertet, er der som oftest kommet et ar i hjertets muskel. Hvor der er ar, virker musklen ikke mere. Musklen omdannes til bindevæv, det vil sige at pumpefunktionen er gået tabt. Afhængigt af størrelsen af det ramte område, kan det betyde noget for ens fysiske formåen bagefter.

    Små skader vil man oftest ikke kunne mærke bagefter. Store beskadigede områder kan godt nedsætte ens funktionsniveau på lang sigt. Det kan betyde, at man ikke kan præstere så meget fysisk arbejde efter en blodprop, som man kunne før. En ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi) før udskrivelsen kan fortælle lægen, hvor meget hjertemusklen har taget skade.

    Lige efter en blodprop i hjertet vil næsten alle føle sig mere træt end vanligt. Man vil have brug for mere søvn, ofte også en middagslur. Denne træthed kan vare fra få uger, måske halve til hele år.


    Psykiske følger

    Efter en blodprop i hjertet kan man få en periode, hvor man er nedtrykt, og ikke føler, at man kan magte så meget psykisk. Mange er bange for, at de skal få et tilbagefald, og denne angst kan godt påvirke ens humør. Hvis man er psykisk slået ud efter en blodprop, er det vigtigt at tale med andre om det. Først og fremmest ens ægtefælle /samlever eller en god ven. Ens praktiserende læge eller gode bekendte kan også benyttes. At tale om ens bekymringer hjælper med at komme nemmere igennem den svære periode.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Tidligere opdateret af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme
Original tekst af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme, Lars Breuning, praktiserende læge, speciallæge i almen medicin og Steen Dalby Kristensen, overlæge, dr.med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme

Sidst opdateret: 03.10.2014










Medicin som kan anvendes:

Midler mod blodpropper

Calcium kanal hæmmere

Stoffer der udvider blodkarrene

Betablokkere

Midler som sænker blodets fedtindhold

ACEhæmmere

Vanddrivende midler

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark