Hvad er borreliose?
Borreliose er en infektionssygdom, som kan opstå efter et
skovflåtbid. Sygdommen kan vise sig
på mange forskellige måder, og der kan være symptomer fra især fra hud, hjerte,
led og nervesystem. Den kaldes også Lymes sygdom. Man ved ikke med sikkerhed,
hvor mange tilfælde af borreliose der er i Danmark hvert år, men formentlig er
det mere end 1000. Borreliose i nervesystemet skal anmeldes til myndighederne,
og derfor ved man, at der er ca. 150 tilfælde om året
|
Hvorfor får man borreliose?
Borreliose skyldes infektion med en bakterie (Borrelia
burgdoferi), der overføres til mennesker af
skovflåten, som af og til fejlagtigt
kaldes 'tæge'. Skovflåten sidder for det meste i højt græs. Får du en skovflåt
på dig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på din krop.
Det kan være skridtet eller armhulerne, men den kan slå sig ned alle vegne. Når
skovflåten har fundet et passende sted på din krop at slå sig ned, stikker den
med sin sugesnabel.
Nogle skovflåter bærer Borrelia bakterienbakterien, og når flåten begynder at
suge blod kan bakterien overføres til dig med flåtens spyt. Der går formentlig
flere timer før bakterierne overføres fra flåten, men man ved ikke med
sikkerhed, hvor hurtigt smitten kan overføres med de flåter, der lever i
Europa. Fra USA ved man, at der går mere end 24 timer, før smitten overføres,
men det er en anden slags flåter, så de amerikanske erfaringer kan ikke uden
videre overføres til Europa. Hvis man har fået en skovflåt på sig, så gælder
det altså om at fjerne den snarest muligt.
|
Hvordan føles borreliose?
Det første man lægger mærke til er ofte skovflåten og lidt rødme
af huden omkring flåten. Det betyder dog ikke, at man er blevet smittet med
Borrelia bakterien. Rødme omkring bidstedet skyldes irritaion fra flåten. Nogle
opdager slet ikke, at de er blevet bidt af en skovflåt.
|
De første faresignaler kan være:
En voksende rød plet omkring det sted, hvor skovflåten bed. Den
røde plet kommer typisk 1-4 uger efter biddet, og flåten er sædvanligvis
forsvundet. Pletten bliver gradvist større og større, og får efterhånden et
blegt område i midten. Dette kaldes erythema migrans. Erythema migrans kan i
sjældnere tilfælde også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor
skovflåten bed, og nogle kan få mange af disse røde pletter.
Man kan godt få andre tegn på borreliose uden at have haft
erythema migrans.
Sammen med erythema migrans er der mange, der oplever symptomer,
som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber samt led- og
muskelsmerter.
|
Hvilke mulige forværringer er der?
Neuroborreliose
Omkring hver tiende af de personer der smittes med Borrelia,
udvikler såkaldt neuroborreliose (borreliose i nervesystemet) fra en uge og op
til fire til fem måneder efter biddet. Da symptomerne kan være mangeartede, kan
tilstanden være svær at skelne fra andre sygdomme i
nervesystemet.
Symptomerne starter ofte med smerter i ryggen, typisk mellem
skulderbladene og i nakken.
Man kan få nervelammelser, mest almindeligt er lammelse af
ansigtsnerverne. Neuroborreliose kan også vise sig som
hjernehindebetændelse (meningitis)
med feber, hovedpine og stivhed i nakken.
I meget sjældne tilfælde kan sygdommen blive varig med en
langsomt fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet med lammelser,
hørenedsættelse og udvikling af
demens.
Neuroborreliose kræver altid behandling med antibiotika, ofte
under indlæggelse på sygehus.
Ledbetændelse (Lyme artritis)
Det ses relativt sjældent efter smitte med Borrelia i Danmark.
Det kan komme fra uger til år efter smitten. Ledbetændelse viser sig ved
smerter og hævelse af led. Oftest rammes kun et enkelt led og meget sjældent
mere end tre led. Knæene er de led, der rammes hyppigst. Derefter følger
skuldre, albuer, fødder og hofter. Det svarer til at have
gigtsymptomer. Under behandling
forsvinder hævelsen i løbet af en til fire uger, men symptomerne kan komme igen
efter måneder eller år.
Påvirkninger af hjertet
Borreliose kan i sjældne tilfælde vise sig som
hjertebetændelse med symptomer på hjerterytmeforstyrrelser, svimmelhed og i
usædvanlige tilfælde med
hjertesvigt.
Acrodermatitis atrophicans
Der går ofte flere år mellem smitten og udvikling af dette
sjældne fænomen. Det viser sig ved varige hudforandringer i nærheden af det
sted, hvor skovflåten har bidt. Der er let hævelse og blålig eller rødlig
misfarvning af huden.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen borreliose?
Ofte vil historien om et skovflåtbid, efterfulgt af nogle af de
ovenstående symptomer være det, der får lægen til at tænke på borreliose.
Diagnosen erythema migrans stiller lægen ud fra sygehistorien og
udslættets karakteristiske udseende. For at stille diagnosen med større
sikkerhed kan lægen tage en
blodprøve. Blodprøven kan vise, om du
har antistoffer mod Borrelia i blodet. Antistofferne er kroppens modgift mod
fremmede stoffer. Antistoffer kan typisk påvises to til fire uger efter
smitten, men undertiden kan der gå op til otte uger før, man har antistoffer.
Det betyder, at man kan have infektion med Borrelia, selvom antistoftesten er
negativ. Kun mellem en fjerdedel og halvdelen af personer med erythema migrans
vil have positiv blodtest.
Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig
infektion med Borrelia, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter
overstået infektion. Desværre er antistoftesten ikke en perfekt blodprøve, og
såkaldte falsk positive resultater forekommer ret ofte. Et falsk positivt
resultat er, hvis antistoftesten er positiv uden at personen er smittet med
Borrelia.
Har lægen mistanke om, at du har neuroborreliose, vil du blive
indlagt. Under indlæggelsen vil du få foretaget en undersøgelse af din
rygmarvs-væske (spinalvæske) for at finde ud af, om der er Borrelia i dit
nervesystem.
Ved neuroborreliose og ledbetændelse er blodtesten for
borreliose næsten altid positiv.
|
Sandsynlig videre udvikling
Ved hurtig og tilstrækkelig behandling, vil erythema migrans og
dermed sygdommen oftest gå i ro inden for cirka 14 dage. Selv uden behandling
vil de fleste tilfælde gå i ro af sig selv uden at efterlade varige men, men
behandling mindsker risikoen for at der senere kommer symptomer fra nervesystem
og led.
Har man først fået symptomer fra nervesystem, led eller hjerte
kan der gå måneder inden man kommer sig over symptomerne. De fleste bliver helt
raske igen, men i enkelte tilfælde er der varige men efter
sygdommen.
|
Hvad kan lægen gøre?
I de tidlige stadier (erythema migrans) er det ofte nok med
penicillin-tabletter i 10 dage. Har du udviklet symptomer fra andre
organsystemer, vil du som regel blive indlagt og blive behandlet med
antibiotika-indsprøjtninger.
|
Medicinsk behandling
-
Syrestabile penicillintabletter
(Phenoxymethylpenicillin)
-
Ved penicillin-allergi bruges: : Doxycyklin
-
Penicillin til indsprøjtning (Benzylpenicillin,
G-penicillin)
-
Ved penicillin allergi bruges: Ceftriaxon eller
doxycyklin
|
|
Kan ikke holde til mere 
