 | |
Af Vibeke Manniche, ph.d, kommunallæge
|
Hvad er Calvé-Perthes sygdom
Calvé-Perthes sygdom, også kaldet for coxa plana,
osteochondrosis coxae juvenilis eller Legg Calve Perthes, ses typisk hos
drenge. Drenge får det fire gange hyppigere end piger gør.
Calvé-Perthes skyldes, at lårbenshovedet er ramt og i en
periode sygner hen. Årsagen kendes ikke endnu helt, men meget tyder på, at
sygdommen opstår som følge af abnormalitet i blodets størkningsevne, hvilket
medfører bittesmå blodpropper i karrene omkring lårbenshovedet og dermed
manglende blodforsyning til området.
Calvé-Perthes viser sig, når barnet er mellem 3-11 år, men
helt typisk når barnet er omkring 7 år.
|
Hvordan føles Calvé-Perthes sygdom?
Barnet vil typisk klage over smerter i hoften og/eller det ene
knæ (måske begge). Barnet halter og der kan være varierende grader af
bevægeindskrænkning. Det ene ben er måske kortere end det andet, hvilket da
skyldes, at lårbenshovedet som nævnt er sygnet hen.
Barnet har tidligere løbet rundt uden problemer, men stopper
pludselig op i legen, vil ikke længere løbe og begynder at halte. Først
slår man det typisk hen med, at det skyldes barnet har slået sig, forvredet
benet og så videre. Men idet barnet bliver ved med at halte, finder man ud af,
at det må fejle noget andet.
Oftest er kun det ene ben påvirket, men begge ben kan dog være
inddraget.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Et barn, der halter uden grund i mere end en uge, vil oftest
skulle undersøges hos lægen. Denne vil oftest vælge at tage et
røntgenbillede, og her vil man kunne
se, at barnet har fået Calvé-Perthes sygdom.
MR-scanning kan også indgå i udredningen og vurderingen af
sygdommens omfang. Omfanget af sygdommen kan variere fra barn til
barn.
|
Hvordan behandles Calvé-Perthes sygdom?
Da man ikke som sådan kan behandle årsagen til sygdommen,
handler det mest af alt om at sikre, at barnet ikke har ondt samt undgå
yderligere forværring af situationen. Derfor vil behandlingen oftest bestå af
lettere smertestillende medicin,
aflastning i kørestol eller ved brug af krykkestokke.
Barnet vil nemlig opleve, at det ikke gør ondt i hofterne så
længe, at barnet undgår at bruge benet. Hvis symptomerne er svære, vil man
vælge at give barnet strækbehandling ved brug af plaster, hvilket udføres
på hospitalet eller hjemme. Behandlingen aftrappes igen, når smerterne er
forsvundet og bevægeligheden er normal igen. Samme behandling kan blive
nødvendig flere gange.
Kun i få tilfælde vil man anbefale egentlig operation, det vil
da typisk være hos børn over ni år med sygdommen i halv svær grad eller hos
yngre børn med sygdommen i svær grad.
|
Hvordan er udsigten for fremtiden?
Langt de fleste kommer sig uden mén, dog er der en vis
sammenhæng mellem alder og prognose. Des yngre barnet er, når det bliver syg,
og des mindre beskadigelsen af lårbenshovedet er, des bedre er prognosen.
Hos børn over ni år kan prognosen være lidt dårligere,
hvilket kan gøre, at barnet får varige problemer med
hoftefunktionen.
Der er en øget risiko for, at barnet senere i livet (omkring
30-50 års alderen) vil udvikle
slidgigt i pågældende hofte. Dette
gælder specielt, hvis barnet var over ni år, da det blev syg eller havde
sygdommen i svær grad. Det syge ben kan blive lidt kortere end det andet og da
typisk 1-1,5 cm.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.03.1999
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
