Annonce
Depression og angst
Depression - en folkesygdom!
Af  Poul Videbech, professor, overlæge, speciallæge i psykiatri

Hvad er depression?

Depression er en meget almindelig sygdom. Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv.

Endnu flere oplever mildere former for depression. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.

Depression er en meget ubehagelig sygdom, som mindsker livskvaliteten væsentligt. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Hvem lider af depressioner?

Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at behandlingskrævende depression er nogenlunde lige udbredt fra land til land. Omkring fire procent af befolkningen er på et givet tidspunkt deprimerede. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det er der flere sandsynlige forklaringer på. Meget tyder på, at kvinder biologisk er mere følsomme for stress end mænd. Og stressbelastninger går meget hyppigt forud for en depression. Man har også overvejet, om det er fordi kvinder er bedre end mænd til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Der er også nogle der mener, at mænd udvikler særlige symptomer, der gør, at diagnosen er sværere at stille.Men det spiller formentligt en mindre rolle. De sværeste depressioner optræder interessant nok lige hyppigt hos de to køn.

Hvad er tegnene på, at man har en depression?

Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst.

En deprimeret person plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller også vågner de mange gange. Andre har en særdeles pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile.

På grund af disse symptomer kan den deprimerede føle, at døden ville være en befrielse, eller at man ligefrem ikke fortjener at leve. Selvmordstanker ses ofte og bør altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af de svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling.

Appetitten er under en depression ofte nedsat. I enkelte tilfælde ses det modsatte - stærkt forøget appetit specielt efter kulhydratrige madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte vinterdepression.

Læs mere om symptomer på depression her

Hvornår har man en depression?

Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en depression, der kræver behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de 'tæller med', skal man have dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.

Mindst to af følgende symptomer:

  • Følelse af nedtrykthed.

  • Markant nedsat lyst/interesser.

  • Reduceret energi, svær træthed.

Samt mindst to af følgende:

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.

  • Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.

  • Tanker om død eller selvmord.

  • Tænke- og koncentrationsbesvær.

  • Svær indre uro eller modsat: hæmning.

  • Søvnforstyrrelser.

  • Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. Denne skal ikke nødvendigvis behandles. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. I de to sidstnævnte tilfælde anbefales enten psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling.

Hvad er normale og unormale reaktioner?

Det er meget vigtigt at afgrænse depressioner i forhold til normale stemningsudsving, som vi alle kan opleve det for eksempel i forbindelse med sorg og krise. Vi kan alle være triste og kede af det i perioder. Men hvis det står på mere end 14 dage, og der er flere af de ovennævnte symptomer, tyder al erfaring på, at det drejer sig om noget mere omfattende, hvor man kan have brug for professionel hjælp. Specielt hvis vores arbejdsevne påvirkes, eller forholdet til andre mennesker påvirkes i sværere grad. Vurderingen af dette bør foregå hos egen læge. Lægen vil ofte kende patienten og dennes familie i forvejen. Samtidig er lægen tilpas 'udenforstående' til at kunne vurdere situationen nøgternt.

Hvilke årsager er der til depression?

Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange forskellige måder. For eksempel vil stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette - hvilket blandt andet er genetisk bestemt - kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Andre alvorlige belastninger i barndommen, for eksempel seksuelt misbrug, kan også sætte sig sine spor i hjernens stresshåndteringssystem, så man bliver mere følsom for stressog lettere udvikler angst og depression som voksen

Andre tilstande, der kan bringe uorden i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, visse former for medicin samt misbrug af amfetamin og ecstacy.

Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af sig selv. Det var det, man før 1994 kaldte den endogene ("indefra kommende") depression. Denne betegnelse bruges dog ikke længere.

Hvordan behandles depression?

Behandlingen bør ideelt set tilpasses sværhedsgraden af sygdommen. Depressioner udgør nemlig et spektrum fra ret milde former til svære livstruende sygdomme. Ved de milde til moderate former er bestemte typer for samtaleterapi effektive. Ved svære former vil det være urimeligt ikke at kombinere samtalerne med medicinsk antidepressiv behandling for hurtigt at få symptomerne under kontrol. De allersværeste depressioner kan behandles med elektrochok.

Depressioner kommer ofte igen

Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. Det er derfor meget vigtigt at forebygge sygdommen. Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe for tidligt med behandlingen. En tommelfingerregel siger, at man skal fortsætte mindst et halvt til et helt år med behandlingen, efter man er blevet rask - hvis det vel at mærke er ens første depression. Ved tilbagevendende depressioner kan endnu længere tids behandling være vigtig.

Særlige omstændigheder ved depression?

Depressioner kan som nævnt udvikles som følge af en lang række legemlige sygdomme. Derfor vil lægen ofte spørge ud om andre ting end lige de symptomer, som er nævnt ovenfor. Nogle gange vil lægen supplere med en legemlig undersøgelse og nogle blodprøver.

Depression kan til forveksling ligne demensudvikling. Det er selvfølgelig meget vigtigt at skelne skarpt mellem de to tilstande. Jo ældre patienten er, desto sværere og des vigtigere er denne problematik.

Hvis depressionen er ledsaget af angstanfald, bliver den ofte misfortolket, fordi der fokuseres på angsten. Derved kan alvorlige symptomer som for eksempel selvmordstanker blive overset, og der kan blive iværksat en forkert behandling.

Kilder:

Sundhedsstyrelsens referenceprogram for Unipolar depression. Dette kan downloades fra www.sst.dk

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST


Sidst opdateret: 06.09.2013










Medicin som kan anvendes:

Midler mod depression

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Krisehjælp

Virker det hele håbløst? Find hjælp her:

Livslinien - tlf.: 70 201 201

Psykiatrifonden - tlf.: 39 25 25 25

Børnetelefonen - tlf.: 116 111

Find flere links, telefonnumre og åbningstider.

Få overblik over depression

Læs denne artikel først, hvis have overblik over emnet Depression: Depression - en folkesygdom

Bliv medlem af Netdoktor

Du skal være medlem, hvis du vil:

- starte din egen dagbog

- deltage i Netdoktors debatter

- få Netdoktors nyhedsbrev.

Det er nemt og gratis at blive medlem. Start her.

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark