 | |
Af Poul Videbech,
professor i psykiatri, ledende overlæge
|
Hvad skyldes depression? Arv eller miljø?
 |
 |
| Både miljøet og genetiske forhold spiller en stor rolle, når
det handler om depressioner. |
|
|
Mange mennesker har i tidens løb lagt mærke til, at det er, som
om depressionssygdommen løber i bestemte familier. Problemet med den slags
iagttagelser er selvfølgelig, at det er umuligt at afgøre, om det drejer sig om
en form for genetisk arv, eller hvad man kan kalde social arv.
Med social arv menes, at en person med tendens til
depression måske i
barndommen 'har lært' at reagere depressivt af for eksempel sin mor.
Meget tyder på, at der faktisk i visse tilfælde kan finde en
sådan indlæring sted, men at genetiske forhold også spiller en stor rolle.
Inden for den psykiatriske forskning er det meget vigtigt at få
klarhed over, hvor meget af sygdommen der skyldes rent genetiske forhold. Hvis
vi har overblik over, hvilke faktorer der er genetiske, kan vi meget bedre
begynde at forstå miljøfaktorerne, som kan medføre depression. Perspektivet i
dette er, at vi så måske bedre kan forebygge nogle former for
depression.
I snart et halvt århundrede er det blevet intenst debatteret,
hvor meget der skyldes miljø, og hvor meget der skyldes genetiske faktorer, når
forskellige psykiske sygdomme udvikles. Fra tid til anden har der været
fortalere for ekstreme synspunkter om, at for eksempel miljøet var det eneste
af betydning for udvikling af de psykiske sygdomme. For depressionernes
vedkommende er der imidlertid ingen tvivl om, at både miljøet og de genetiske
forhold spiller en rolle.
|
Hvordan kan man vide, om det er arv eller miljø?
Tvillingestudier
Det kan man fra de såkaldte tvillingestudier, samt fra
adoptionsstudier. Tvillingestudier vil sige, at man sammenligner henholdsvis
enæggede og tveæggede tvillingepar, hvor den ene tvilling har
depressionssygdommen, og den anden ikke har. Hvis depressionssygdommen var rent
miljøbetinget, ville man forvente, at denne kombination forekom lige hyppigt
blandt enæggede som blandt tveæggede tvillinger.
Tveæggede og enæggede tvillingepar er jo vokset op i samme
miljø, men de enæggede tvillinger er genetisk identiske. De tveæggede er
derimod lige så forskellige rent genetisk som alle andre søskende. Imidlertid
viser det sig, at hvis en enægget tvilling er deprimeret, så er sandsynligheden
for, at den anden tvilling også har sygdommen et sted mellem 33 og 90 procent
alt efter, hvordan man gør det op. I modsætning hertil gælder det for tveæggede
tvillinger, at er den ene tvilling ramt, så er der mellem 10 og 25 procents
risiko for, at den anden også er det.
Disse tal kan kun forklares, hvis man antager, at genetiske
forhold spiller en betydlig rolle. Noget tilsvarende ses for
bipolar sygdom (tidligere
manio-depressiv sygdom) bortset fra, at her tyder tallene på en endnu
større betydning af de genetiske forhold.
Adoptionsstudier
I adoptionsstudier har man sammenlignet hyppigheden af
depression blandt søskende, hvor den ene er blevet bortadopteret til en anden
familie. Det viser sig her, at det biologiske barn af forældre, der har
depressionssygdommen fortsat har forhøjet risiko for selv at få sygdommen, selv
om de er vokset op i en plejefamilie, hvor der ikke har været depression inde i
billedet.
|
Hvad betyder dette for den enkelte?
Førstegradsslægtninge, det vil sige forældre, søskende eller
børn til en person med bipolar sygdom, har en øget risiko for at få sygdommen.
Denne risiko er et sted mellem 8 og 18 gange så høj som hos andre mennesker.
Hvis vi siger, at livstidsrisikoen for at få bipolar sygdom er omkring én
procent, svarer det altså til, at hvis man er barn af en bipolar mor eller far,
er der en risiko på mellem 8 og 18 procent for at få sygdommen. Eller
formuleret på en anden måde, man har en chance på 82 procent for at gå
fri.
Tilsvarende har førstegradsslægtninge til patienter, der kun har
haft depressioner, en forøget risiko på mellem to og ti gange. Den
gennemsnitlige livstidsrisiko for depressive perioder er måske omkring seks
procent, så det vil sige, at risikoen for at udvikle depression for
førstegradsslægtninge ligger et sted mellem 12 og 60 procent.
Det skal understreges, at det ikke er selve depressionen, der
går i arv. Det er derimod kombinationen af gener. Alt tyder på, at det drejer
sig om mange gener, som hver giver et lille bidrag til den øgede risiko. Dette
kan give en særlig sårbarhed, som hvis man bliver udsat for bestemte
belastninger, kan bryde ud i depression. Det er muligt at gå gennem livet uden
nogen sinde at ramme ind i det traume, som ellers kunne have ført til
depression. Det er vigtigt at forstå, at disse tal derfor ikke er udtryk for en
forudbestemt skæbne - de er blot risikotal. Vi går alle sammen i risiko for at
få en eller anden forfærdelig sygdom, men det kan vi ikke lade styre vores liv.
For eksempel kan nævnes, at vi alle sammen har en statistisk risiko på 25
procent for at dø af kræft.
|
Skal man undlade at få børn?
Patienter, som har haft en eller flere depressioner, spørger
ofte, om de skal undlade at få børn. Svaret er - naturligvis ikke. Om man vil
have børn eller ej, skal ikke afgøres af ovennævnte usikre risikoberegninger.
For som nævnt, uanset om man kommer til at give en lidt uheldig kombination af
gener videre til sine børn, har man lov til at satse på at give dem så gode
opvækstbetingelser, at de bliver så stærke, at depressionen aldrig nogen sinde
vil bryde ud.
Faktisk bør man bruge denne information på en helt anden måde.
Hvis man for eksempel tidligere selv har haft depressioner og nu bliver
opmærksom på, at ens barn har nogle forskellige psykiske vanskeligheder og
symptomer, skal man holde øje med, om det i virkeligheden er en depression, der
er under udvikling. Sygdommen kan jo være kolossalt lumsk. Hvis man ikke får
tanken, kan det være svært at stille den rigtige diagnose. Omvendt, hvis man er
opmærksom på det og griber hurtigt ind, vil sygdommen måske ikke udvikle sig så
slemt, som den ellers ville have gjort.
|
Depressionens gåde under opklaring?
Der foregår i disse år en intens forskning i, hvilke
kombinationer af gener der medfører sårbarheden over for gennembrud af
depressioner. Endnu er man ikke nået til nogen konklusion. Men skulle man finde
frem til svaret, vil det rumme fantastiske perspektiver for forståelsen af
depressionssygdommen. Det vil forhåbentlig også give helt nye muligheder for at
forebygge den. Det være sig med pædagogiske eller psykologiske
behandlingsmetoder eller måske med genterapi.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression