 | |
| Generelt om sukkersyge (Diabetes) |
|
|
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi
|
Hvad er sukkersyge?
Diabetes (sukkersyge) er
en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det
normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det
drejer sig om:
-
Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både
hos
børn og
voksne.
-
Type 2 diabetes eller aldersdiabetes
(gammelmands-sukkersyge).
Derudover findes der andre sukkersygeformer:
-
graviditets-diabetes, der opstår under
graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også for Gestationel
diabetes.
-
Sekundær diabetes, der opstår som følge af
en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en
bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse
medicinske behandlinger som for eksempel behandling med
binyrebarkhormon.
|
Hvorfor får man sukkersyge?
Der er omkring 240.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem
har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der
formentlig omkring 100.000 til 200.000 mennesker, der faktisk har type 2
diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu.
Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende.
Forstadiet hedder det
metaboliske syndrom.
Sygdommen er knyttet til
overvægt og nedsat fysisk aktivitet.
Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.
Der bruges cirka 18 milliarder kroner på behandling af diabetes
i Danmark.
-
80 procent bruges til behandling af komplikationer.
-
10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af
komplikationer.
-
10 procent bruges på medicin.
Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere
målrettet forebyggende behandling.
Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen
helt mangler hormonet insulin, som det ses ved
type 1 diabetes,
eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved
kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved
type 2
diabetes.
Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder
igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til
dels også type 2 diabetes.
|
Hvordan føles det at have sukkersyge?
Når blodsukkeret stiger, vil man få nogle klassiske symptomer,
der primært skyldes, at sukkeret begynder at blive udskilt i urinen. Disse
symptomer er:
-
tørst
-
hyppig vandladning
-
træthed
-
nedsat appetit og
vægttab
-
kløe omkring kønsorganer
-
infektioner i hud og på
slimhinder.
Symptomerne er tilstede hos både type 1 og type 2
diabetespatienter, men type 1 diabetespatientens symptomerne udvikles over dage
til nogle få uger, hvorimod type 2 diabetes oftest har et meget langt forløb
(op til 10 år), hvor patienten ikke har symptomer.
|
Hvad er faresignalerne?
Har man udviklet nogle af symptomerne, bør man lade sig
undersøge for sukkersyge. Begge diabetesformer er arvelige. Det er dog kun
cirka hver tiende nye type 1 diabetespatient, der i forvejen har diabetes i
familien, hvorimod op til 40 procent af hver ny type 2 diabetespatient i
forvejen har diabetes i familien.
Type 2 diabetes ses specielt hos personer, der:
-
har diabetes i familien
-
tidligere har haft diabetes under graviditet
-
er
overvægtige
-
har
forhøjet blodtryk
-
har
åreforkalkning (for
eksempel blodprop i hjertet)
-
har
forhøjet fedtstoffer
i blodet (kolesterol og triglycerid).
|
Hvad kan man selv gøre?
Diabetesbehandlingen bygger i vid udstrækning på begrebet
egenomsorg. Dette begreb dækker over ens evne til at tage vare på sig selv.
Dette kan kun opnås gennem erfaring og undervisning.
I diabetesskolerne får man undervisning. En diabetesskole varer
typisk en lille uge, nogle steder er man på skole i et stræk, hvorimod man
andre steder er på skole en dag om ugen over for eksempel fire uger. En grundig
undervisning iinsulinbehandlingen
er væsentlig for dem, der er i denne behandling.
Et vigtigt led i behandlingen er en diabetesdagbog, der bruges
til at skrive de målte blodsukkerværdier ned i. Desuden fungerer
diabetesdagbogen som et bindeled mellem behandlerne i
diabetesteamet.
Diabetesteamet omfatter diabeteslægen, den praktiserende læge,
diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten, øjenlægen,
øjensygeplejersken, karkirurgen og socialrådgiveren. Efter behov går patienten
til kontrol enten hos diabeteslægen eller hos den praktiserende læge for at få
vurderet blodsukkeret og for at blive undersøgt for sendiabetiske
komplikationer.
Blodsukkerapparatet er det vigtigste apparatur for
diabetespatienten. Det sætter patienten i stand til at måle
blodsukkeret og styre
diabetesbehandlingen i dagligdagen.
Behandlingskontrol af diabetes og opsporing af komplikationer
foregår enten hos den praktiserende læge, i diabetesambulatoriet eller hos
begge. Man kan for eksempel lave rutinekontroller hos egen læge og
årskontroller i ambulatoriet (se senere i denne artikel).
Formålet med kontrollerne er dels at sikre, at behandlingen
holder sine mål, dels at undersøge, om der skulle være tilkommet
senkomplikationer, eller om allerede tilstedeværende senkomplikationer er
forværret.
Ved en fyldestgørende kontrol gennemgår man følgende
ting
-
blodprøve til
bestemmelse af sukkerhæmoglobin ('sladreblodprøven' eller langtidsblodsukkeret)
-
hjemme-blodglukosemålinger
-
kostvaner
-
blodtryk
-
vægt
-
prøver og undersøgelser efter individuelt behov
Ved årskontroller (hvert eller hvert andet år) gennemgår
man
-
blodprøve til bestemmelse af sukkerhæmoglobin
(sladreblodprøven)
-
blodprøve til
bestemmelse af fedtstoffer i blodet (for eksempel kolestorol)
-
blodprøve til bestemmelse af nyretal (kreatinin) og salte
(natrium og kalium) i blodet
-
blodtryk
-
urin til bestemmelse
af æggehvidestofudskillelse (urin-albumin)
-
øjen-undersøgelse (oftest hos øjenlæge eller i
øjenscreeningsklinik)
-
fodundersøgelse, vibrationssans og/eller følesans samt pulsen i
fodens blodårer
-
eventuelt hjertediagram (ekg)
-
vægt
-
livvidde om maven
-
motionsvaner
-
rygning
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen stilles ved en måling af blodsukkeret
(glukose-koncentrationen), oftest i en blodprøve fra øret.
-
Et tilfældigt målt blodsukker på over 11 mmol/l tyder stærkt på
diabetes og er ensbetydende med diabetes hvis man samtidig har tørst, hyppige
vandladninger og/eller vægttab.
-
Diagnosen stilles på måling af blodsukker målt under faste. Er
dette over 6,1 mmol/l på to forskellige dage, har man diabetes. Aktuelt
anbefales det, at diagosen stilles på måing af sukkerindholdet i plasma (som er
væsken, der er over de røde blodlegemer, når blodprøven fra armen er
centrifugeret). Ved denne metode skal værdien være over 7 mmol/l på to
forskellige dage. Hvis værdien ligger mellem 6 og 7 anbefales det at udføre en
sukkerbelastningstest (se nedenfor), da man godt kan have diabetes
alligevel.
-
Blodsukker målt to timer efter en sukkerbelastningstest. En
værdi på over 11,1 mmol/l betyder diabetes, under 7,7 er normalt. Ligger
blodsukkeret imellem disse værdier, har man en tilstand, der kaldes nedsat
glukosetolerance.
|
Udsigt for fremtiden
Ved begge diabetesformer kan der udvikles akutte
komplikationer. Det kan være
-
Lavt blodsukker, der
er forårsaget af behandlingen, specielt med insulin.
-
Syreforgiftning
(ketoacidose) ved type 1 diabetes, der er en livstruende
tilstand, som skyldes mangel på insulin.
De senere opståede følgesygdomme (Sendiabetiske
komplikationer)
Disse sene komplikationer af diabetes udvikles først efter en
årrække. Hos halvdelen af nyopdagede type 2 diabetes patienter er der dog
allerede komplikationer på diagnosetidspunktet. Dette skyldes den lange
periode, man går med sygdommen, inden den bliver opdaget.
Den vigtigste del af behandlingen er en god diabeteskontrol. Det
vil sige, at blodsukkeret skal holdes så normalt som muligt.
Man ved nu fra store undersøgelser, at en god kontrol af
sukkersygen (diabeteskontrol) helt kan forhindre eller i høj grad sænke
risikoen for at udvikle følgesygdomme (de sen-diabetiske komplikationer).
|
Hvordan behandles sukkersyge?
Diabetes behandles med diabeteskost, motion og medicin. Den
medicinske behandling tager sigte på enten at:
-
Øge insulinmængden i blodet (tabletter og insulin).
-
Sænke insulinbehovet (tabletter).
-
Sænke optagelsen af glukose fra tarmen (tabletter).
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod sukkersyge
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi og Henning Bech-Nielsen, professor, dr.med., overlæge i endokrinologi
|
Sidst opdateret: 11-02..2009
|
| |
|
Påvirker p-piller frugtbarhed... 
