 | |
| Lavt blodsukker ved diabetes |
|
|
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d. speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvad er lavt blodsukker?
Hypoglykæmi eller lavt blodsukker hos en patient med diabetes er
en akut tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver lavere, end
det normalt kan blive hos en person, der ikke har diabetes. Hypoglykæmi skyldes
som regel diabetesbehandlingen (insulin eller tabletter), og
hypoglykæmi er som regel ledsaget af flere forskellige symptomer. Ved at
indtage glukose forsvinder symptomerne som regel indenfor 10-15 minutter.
Hypoglykæmi kan også optræde hos
ikke-diabetikere.
|
Hvorfor får man hypoglykæmi?
Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtelen hos
ikke-diabetikere, nedsætter blodglukose ved at åbne nogle kanaler i cellerne,
så glukose i blodet kan strømme ind i disse. Hypoglykæmi skyldes, at der i
blodet er en højere insulin-mængde, end der er behov for.
Hos en patient med
diabetes kan
hypoglykæmi således skyldes flere ting:
Der er kommet for meget insulin i blodet:
-
dosis af
insulin eller tabletter er generel
for høj
-
der er ved en fejl givet mere insulin eller flere tabletter end
vanligt
Der er behov for mindre insulin:
-
man har spist mindre end sædvanligt
-
man har udført fysisk aktivitet
-
man har drukket alkohol
|
Hvordan føles hypoglykæmi?
Hypoglykæmi kan være ledsaget af et eller flere af nedenstående
symptomer
-
bleghed
-
rysten
-
sveden
-
fornemmelse af svaghed
-
hjertebanken
-
sult
-
uro
-
koncentrationsbesvær
-
irritation
-
træthed
-
synsforstyrrelser
-
bevidsthedssvækkelse
-
kramper
-
koma
Hos nogle diabetikere kan hypoglykæmi være uden symptomer. Dette
ses specielt hos diabeties patienter med
nervebetændelse. Hos disse patienter
kan der opstå kramper og bevidstløshed uden andre symptomer. For at undgå dette
tilstræbes et lidt højere
blodglukose i det daglige, end det
ellers anbefales. Hyppig
blodglukosemåling hos disse patienter
er meget vigtigt.
Man opdeler hypoglykæmi i:
-
Let hypoglykæmi eller insulinføling, hvor patienten kan
behandle sig selv.
-
Alvorlig hypoglykæmi eller insulintilfælde, herunder
insulinschok, hvor patienten skal have hjælp fra andre.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtig at man kender sine egne symptomer på hypoglykæmi,
så man ved, hvornår der skal behandles. I tvivlstilfælde bør man
måle blodglukose.
Der er også vigtigt altid at have sukker på sig, for eksempel i
form af juice eller druesukkertabletter. . Måling af blodglukose i det daglige
gør det muligt at tilpasse insulin- og tabletdosis, så risikoen for hypoglykæmi
mindskes. En rigtig tilrettelagt kost med mellemmåltider er vigtig for alle
diabetikere. Dette mindsker sandsynligheden for, at blodglukose når at blive
for lavt inden det næste hovedmåltid.
Lavt blodglukose om natten er et stort problem for en del
diabetes patienter, da mange ikke vågner ved dette. Har man mistanke om lavt
blodglukose om natten (hovedpine, uoplagthed om morgenen, vådt sengetøj), bør
man måle blodglukose klokken tre om natten.
Man kan mindske risikoen for lavt blodglukose om natten ved at
måle blodglukose ved sengetid, og hvis det er lavere end 7-8 mmol/l, kan man
indtage et kulhydrat fx i form af et stykke brød.
Alkohol sænker, ligesom insulin, blodglukose. Hvis man indtager
større mængder alkohol om aftenen, for eksempel til en fest, hvor man danser,
bør man spise ekstra, inden man går i seng, for at mindske risikoen for
hypoglykæmi om natten.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved at
måle blodglukose med et
blodsukkerapparat. Er blodglukose under 3 mmol/l, har man
hypoglykæmi.
Diabetikere kan godt opleve symptomer, der er de samme som dem,
der er beskrevet ovenfor, uden at blodglukose er lavt (eksempelvis når
blodglukose er så højt som 6 mmol/l). Dette ses specielt hos diabetes
patienter, der er dårligt behandlet, med høje blodglukoseværdier i det daglige.
Disse tilfælde er ikke farlige, og efterhånden som blodglukose bliver mere
normalt, vil man kun opleve symptomer, når blodglukose reelt er for lavt (altså
under cirka 3 mmol/l).
|
Motion og kost
Motion nedsætter blodglukose. Hvis du
motionerer, skal du derfor:
-
Tage mindre insulin end vanligt, før du motionerer og
sommetider også efter du har motioneret.
-
Spise mere end du plejer, inden du motionerer og undertiden
også imens. Det kan også være nødvendigt at spise lidt, når du har
motioneret.
Generelt er blodglukose hos diabetikere, der er i insulin- eller
tabletbehandling, højest cirka 1-2 timer efter måltidet og lavest 3-4 timer
efter hovedmåltidet (lige før det næste hovedmåltid). Nogle patienter kan
opleve, at der optræder hypoglykæmi lige før et hovedmåltid. Det kan derfor
være vigtigt at indtage mellemmåltider, så risikoen for hypoglykæmi før
hovedmåltidet nedsættes.
|
Udsigt for fremtiden
Hypoglykæmi kan normalt let behandles, og få ugentlige lette
tilfælde er ikke skadelige. Det er dog ikke sundt at opleve gentagne tilfælde
med lavt blodglukose, da hjernen udelukkende lever af sukker, og derfor kommer
i energi-underskud, når blodglukose er for lavt.
|
Hvordan behandles hypoglykæmi?
-
Let hypoglykæmi behandles ved at drikke (eller spise) cirka
10-20 gram glukose (sukker), for eksempel sød saft, mælk, juice eller
druesukker-tabletter.
-
Ved alvorlig hypoglykæmi eller insulinshock skal man behandles
på skadestuen, hvor der gives sukker direkte ind i blodet (intravenøs glukose),
eller
Glucagon injektion i muskelen.
Glucagon er et hormon, der øger leverens glukoseproduktion og derved øger
blodglukose.
Glucagon injektion kan gives i hjemmet. Der findes et
injektionsæt
(GlucaGen Hypokit), der er simpelt at
anvende efter en kort instruktion. Pårørende til en diabetespatient, der har
haft flere tilfælde af hypoglykæmi med bevidstløshed, bør instrueres i og
udstyres med dette injektionssæt, så behandlingen kan udføres straks, hvis et
nyt tilfælde skulle opstå. Ofte kan skadestuebesøget herved helt undgås.
Har man mange anfald af hypoglykæmi, bør man måle sit
blodglukose mindst fire gange dagligt, så man kan spise mere eller tage mindre
insulin, hvis blodglukose er på vej nedad.
Hos enkelte patienter optræder der så mange insulintilfælde
(undertiden med shock og kramper), at disse patienter udstyres med et apparatur
(Guardian), der måler blodglukose cirka hver 5. min. En lille ”kanyle” placeres
i underhuden og her måles glukose koncentrationen. Denne værdi kan aflæses på
et lille apparat, som patienten bærer på sig, og apparatet kan indstilles, så
der afgives en alarm, hvis for eksempel glukoseværdien kommer under 3,5 mmol/l.
Derved advares patient, inden glukose bliver så lavt, at der optræder
insulinchok.
Et andet princip, der aktuelt afprøves i kliniske undersøgelser,
er en lille elektrode, der placeres under huden på toppen af hovedet
(HypoSafe). Herved registreres hjerneaktiviteten, og fordi der optræder nogle
specielle hjerneaktiviteter, når blodglukose begynder at blive for lavt, kan
dette system muligvis også advare patienten, inden blodglukose bliver så lavt,
at der optræder insulinshock. Systemet er altså endnu ikke tilgængeligt til
almindeligt brug, men vil muligvis være et alternativ til måling af glukose
koncentrationen i underhuden om få år.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Hormon til behandling af for lavt blodsukker
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, klinisk lektor, phd, speciallæge i medicinske hormonsygdomme
, Ole Hother Nielsen, overlæge, speciallæge i medicinske hormonsygdomme og Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med, speciallæge i medicinske
hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 12.12.2008
|
| |
|
Hjælper styrketræning 
