 | |
| Børns sukkersyge (Diabetes) |
|
|
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi
|
Hvad er sukkersyge?
 |
 |
| Indbyg fysisk aktivitet i barnets dagligdag. I forbindelse med
gymnastiktimer i skolen eller i fritiden er det som regel nødvendigt med en
reduktion af den vanlige insulindosis. |
|
|
Børn rammes næsten altid af den type diabetes, som kaldes
type 1 diabetes, der
skyldes ødelæggelse af bugspytkirtlens insulinsekretion.
Der er generelt lige mange piger og drenge, som får sygdommen.
Børnediabetes kan opstå fra fødslen. I dag er der i Danmark cirka 1.500
diabetikere under 15 år, og der kommer hvert år cirka 155 nye tilfælde
til.
|
Hvorfor får man sukkersyge?
Årsagen til sygdommen er ikke klarlagt, men den skyldes
formentlig både arvelige og ydre vilkår som infektion og andre miljøforhold.
Der opstår flere tilfælde af type 1 diabetes i vinterhalvåret.
|
Hvad er faresignalerne?
Diabetes opstår typisk i forbindelse med en infektionssygdom og
feber, og udvikler sig med symptomer i løbet af få dage til uger. Symptomerne
er:
-
træthed
-
uoplagthed
-
tørst
-
hyppig vandladning
-
nedsat appetit og
vægttab
-
svampeangreb (kløe) i skridtet
-
man har nemmere ved at få infektioner i
huden eller munden
|
Hvad kan barnet selv gøre?
Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre
og langsomt omsættelige
sukkerstoffer i form
af brød eller anden form for sukker.
Kostindtaget er afhængigt af barnets alder og vægt, og
fastsættes i samråd mellem en diætist og forældrene. Kosten er desuden afhængig
af barnets fysiske aktivitet. For eksempel må der gives ekstra brød, juice og
andre kulhydrater i forbindelse med sportsaktiviteter.
Tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider anbefales. Hele
familien bør spise den samme kost. I modsætning til tidligere, hvor man troede,
at slik var skadeligt, er det ikke længere totalt bandlyst. Har man først fået
en forståelse for mekanismerne bag insulinvirkningen og fødeindtagelsen, kan
det godt lade sig gøre en gang imellem at indtage slik ved samtidig at give
ekstra insulin.
Der ydes økonomisk støtte fra det offentlige til kosten og til
hjælpemidler, som blodsukkerapparat og andet. Der kan også gives tilskud til
forældreorlov ved diabetes-debut.
|
Indbyg
fysisk aktivitet i
barnets dagligdag. I forbindelse med gymnastiktimer i skolen eller i fritiden
er det som regel nødvendigt med en reduktion af den vanlige insulindosis
og/eller indtagelse af ekstra kulhydrat. Fysisk aktivitet indebærer en risiko
for udvikling af
lavt blodsukker,
hvorfor barnet skal have sukker på sig til behandling af dette.
|
Hvad kan man som forældre selv gøre?
Det er et stort arbejde at lære om diabetes, både for barnet og
for forældrene. Man skal lære en række ting om kroppens funktion og mange
praktiske ting omkring kost, blodsukkermåling og insulin, således at både
barne- og familielivet bliver normalt igen. For at lære disse ting bør man
knytte sig til det professionelle behandlerteam, der findes på hospitalets
børneafdeling. Det er vigtigt at benytte sig af de tilbud, der er om støtte, og
specielt at få den undervisning, der skal til, så man så hurtigt som muligt
lærer, hvad det vil sige at have et barn med diabetes.
Følgende punkter er alle vigtige:
-
Kend symptomerne på
for højt og
for lavt
blodsukker.
-
Mål blodsukkeret
regelmæssigt og lær barnet at gøre dette, når det er muligt.
-
Barnet skal lære at give sig selv
insulin-indsprøjtninger, så snart det er
muligt.
-
Der skal altid være sukker i nærheden, så
lavt blodsukker
(insulinføling) kan behandles.
-
Gå regelmæssigt til læge og diabetessygeplejerske.
-
Søg læge, hvis barnet får anden sygdom.
-
Informér skole og omgangskreds om barnets diabetes og specielt
om symptomerne på lavt blodsukker.
-
Søg støtte fra
Diabetesforeningens børnegrupper og benyt
Diabetesforeningens øvrige tilbud om information.
|
Udsigt for fremtiden
Man skal tilstræbe, at barnet har blodsukkerværdier nær det
normale for at forebygge udviklingen af skader på øjne og nyrer, som kan ses
fra pubertetsårene og frem. Det tilrådes at gå til regelmæssig kontrol i
børnediabetes-ambulatorierne, mindst hver tredje måned.
Da diabeteskomplikationer først optræder efter en del år med
diabetes, foretages en undersøgelse for udvikling af diabetiske
senkomplikationer oftest først i 9 og 12 års alderen og derefter ved årlige
undersøgelser. De består i undersøgelse for indhold af æggehvidestof i urinen
og undersøgelse af øjenbaggrunden. Tidlige øjenforandringer er ikke skadelige
for synet, men senere kan der være behov for laserbehandling og anden moderne
behandling for at undgå at
synsnedsættelse eller
blindhed udvikles.
|
Hvordan behandles diabetes hos børn?
Diabetes hos børn behandles altid med insulin og diabeteskost.
Lige efter diagnosen kan man dog opleve en kortere periode (op til et år), hvor
barnet kun skal have en meget lille insulindosis eller slet ingen (honeymoon
perioden). Alle ender dog med at skulle have insulin.
Er barnet meget lille (under syv år) gives
insulinindsprøjtningerne af forældrene, men barnet skal, så snart det er
muligt, selv lære at tage insulinen. Den gives i underhuden enten i låret eller
på maven, men kan også gives andre steder, hvor der er meget
underhud.
Insulinbehandlingen
er typisk en blandingsinsulin (Mixtard eller NovoMix) morgen og aften. Kun
meget små børn kan nøjes med morgeninsulinen en tid. Det bliver dog mere og
mere almindeligt at behandle med hurtigvirkende insulin før hvert hovedmåltid
samt langtidsvirkende insulin til natten. Insulinet gives stort set altid med
insulinpen, der nu findes i flere forskellige, farvestrålende 'børnevenlige'
udgaver.
Over de sidste år er flere og flere lidt større børn sat i
behandling med insulinpumpe. Ved denne behandling ”pumper” pumpen automatisk
(efter pumpen er indstillet af barnet eller behandlerne) insulin ind hele
tiden, så kroppens basale behov for insulin dækkes og til måltiderne aktiveres
pumpen til at give en bolus af insuli, der har til formål at dække det behov
der er for insulin i forbindelse med måltidet.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler til behandling af sukkersyge
|
|
Original tekst af Jan E. Henriksen, overlæge i endokrinologi og Bendt B. Jacobsen, dr.med., overlæge i børnesygdomme
|
Sidst opdateret: 04.12.2008
|
| |
|
knæ - ben der ekser under en... 