Annonce
Type 1 diabetes (ungdoms-sukkersyge)
Opdateret af Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi

Hvad er type 1 diabetes?

© Geir Haukursson, NetDoktor
Det vigtigste apparatur for diabetikeren er blodsukkerapparatet, der gør, at man kan måle blodsukkeret og styre diabetesbehandlingen i dagligdagen.
Type 1 diabetes kaldes også for insulin-krævende diabetes eller ungdoms-diabetes. Denne diabetesform kan optræde hos børn og voksne. Alle legemets celler har brug for insulin blandt andet for at kunne optage sukker (glukose) fra blodbanen. Når man mangler insulin, stiger blodets indhold af sukker og der kommer sukker i urinen. Type 1 diabetes kan begynde på alle tidspunkter i livet og kræver daglig tilførsel af insulin ved indsprøjtninger i underhuden, for at undgå de følgevirkninger insulinmanglen giver.

Hvordan opstår type 1 diabetes?

Type 1 sukkersyge skyldes en fremadskridende ødelæggelse af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

Hvordan føles type 1 diabetes?

  • Man er træt.

  • Man er meget tørstig.

  • Man har hyppig vandladning.

  • Man kan have mavesmerter og kvalme.

  • Man mister appetitten og taber sig.

  • Man kan have kløen omkring kønsorganerne.

  • Man har nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller skeden.

Hvornår skal man være særlig opmærksom?

Hvis andre medlemmer i familien har sukkersyge, og hvis man oplever symptomer som beskrevet ovenfor. Risikoen for at et barn får diabetes, hvis enten en af forældrene eller en af barnets søskende i forvejen har type 1 diabetes, er dog kun omkring 5-10 procent.

Hvad kan man gøre for at undgå type 1 diabetes?

Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men mange videnskabelige undersøgelser på dette område er på vej.

Hvad kan man selv gøre?

Motion og speciel kost

Med hensyn til fysisk aktivitet er der ingen indskrænkninger. Motion er vigtig når man har sukkersyge. Det er bedst af få regelmæssig daglig motion. Det kan være nødvendigt at afpasse insulinmængden til den fysiske aktivitet man har. For stor insulinmængde samtidig med fysisk aktivitet kan nedsætte blodsukkeret med risiko for insulintilfælde.

Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Der tilstræbes den samme kulhydratmængde fra dag til dag. Tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider.

Mulig forværring

Udsigt for fremtiden

Der er ikke nogen helbredelse af denne form for sukkersyge. Men man kan med omhyggelig og korrekt behandling af sukkersygen få en næsten normal tilværelse. Hvis blodsukkeret holdes på et næsten normalt niveau med insulinbehandlingen er ens risiko for sendiabetiske komplikationer væsentligt lavere, end hvis blodsukkeret permanent er forhøjet.

Hvordan behandles diabetes?

Diabetes behandles med:

  • Insulin

  • Diabeteskost

  • Motion

Insulinbehandlingen tager sigte på at øge insulinmængden i blodet til et niveau, så blodsukkerværdierne bliver normale.

Diabetesbehandlingen bygger derudover i vid udstrækning på begrebet egenomsorg. Dette begreb dækker over personens evne til at tage vare på egen behandling. Dette kan kun opnås gennem erfaring og undervisning. En grundig undervisning i insulinbehandlingen er derfor meget vigtig. Denne undervisning kan gives i diabetesskoler, hvor der gennemgås alt indenfor diabetes. Et vigtigt led i behandlingen er diabetesdagbogen, der blandt andet bruges til at nedskrive de målte blodsukkerværdier i. Diabetesdagbogen fungerer desuden som et bindeled mellem behandlerne i diabetesteamet. Dette team omfatter den praktiserende læge, diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten, øjenlægen, øjensygeplejersken, karkirurgen, og socialrådgiveren. Efter behov går patienten til kontrol enten hos diabeteslægen eller hos den praktiserende læge for at få vurderet blodsukkeret. Samtidig undersøges for sendiabetiske komplikationer.

Det vigtigste apparatur for diabetikeren er blodsukkerapparatet, der gør at personen selv kan måle blodsukkeret og ved hjælp af dette styre diabetesbehandlingen i dagligdagen.

Tip en ven
Annonce

Medicin som kan anvendes:

Hurtigvirkende sukkersygemiddel (insulin)

Langsomtvirkende sukkersygemiddel (insulin)

Blanding af hurtigt- og langsomtvirkende sykkersygemiddel

Perorale antidiabetika
Original tekst af  Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi,  Ole Hother Nielsen, dr.med., overlæge i endokrinologi og  Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge i endokrinologi

Sidst opdateret: 04.12.2008

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark