 | |
| Type 1 diabetes (ungdoms-sukkersyge) |
|
|
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi
|
Hvad er type 1 diabetes?
 |
 |
| Det vigtigste apparatur for diabetikeren er
blodsukkerapparatet, der gør, at man kan måle blodsukkeret og styre
diabetesbehandlingen i dagligdagen. |
|
|
Type 1 diabetes kaldes også for insulin-krævende diabetes eller
ungdoms-diabetes. Denne diabetesform kan optræde hos
børn og voksne. Alle legemets celler
har brug for insulin blandt andet for at kunne optage sukker (glukose) fra
blodbanen. Når man mangler insulin, stiger blodets indhold af sukker og der
kommer sukker i urinen. Type 1 diabetes kan begynde på alle tidspunkter i livet
og kræver daglig tilførsel af insulin ved indsprøjtninger i underhuden, for at
undgå de følgevirkninger insulinmanglen giver.
|
Hvordan opstår type 1 diabetes?
Type 1 sukkersyge skyldes en fremadskridende ødelæggelse af de
insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.
|
Hvordan føles type 1 diabetes?
-
Man er træt.
-
Man er meget tørstig.
-
Man har hyppig vandladning.
-
Man kan have mavesmerter og kvalme.
-
Man mister appetitten og taber sig.
-
Man kan have kløen omkring kønsorganerne.
-
Man har nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller
skeden.
|
Hvornår skal man være særlig opmærksom?
Hvis andre medlemmer i familien har sukkersyge, og hvis man
oplever symptomer som beskrevet ovenfor. Risikoen for at et barn får diabetes,
hvis enten en af forældrene eller en af barnets søskende i forvejen har type 1
diabetes, er dog kun omkring 5-10 procent.
|
Hvad kan man gøre for at undgå type 1 diabetes?
Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men mange videnskabelige
undersøgelser på dette område er på vej.
|
Motion og speciel kost
Med hensyn til fysisk aktivitet er der ingen indskrænkninger.
Motion er vigtig når man har
sukkersyge. Det er bedst af få regelmæssig daglig motion. Det kan være
nødvendigt at afpasse insulinmængden til den fysiske aktivitet man har. For
stor insulinmængde samtidig med fysisk aktivitet kan nedsætte blodsukkeret med
risiko for insulintilfælde.
Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre
og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Der tilstræbes den
samme kulhydratmængde fra dag til dag. Tre hovedmåltider og to til tre
mellemmåltider.
|
Udsigt for fremtiden
Der er ikke nogen helbredelse af denne form for sukkersyge. Men
man kan med omhyggelig og korrekt behandling af sukkersygen få en næsten normal
tilværelse. Hvis blodsukkeret holdes på et næsten normalt niveau med
insulinbehandlingen er ens risiko for
sendiabetiske komplikationer væsentligt lavere, end hvis blodsukkeret permanent
er forhøjet.
|
Hvordan behandles diabetes?
Diabetes behandles med:
-
Insulin
-
Diabeteskost
-
Motion
Insulinbehandlingen tager sigte på at øge insulinmængden i
blodet til et niveau, så blodsukkerværdierne bliver normale.
Diabetesbehandlingen bygger derudover i vid udstrækning på
begrebet egenomsorg. Dette begreb dækker over personens evne til at tage vare
på egen behandling. Dette kan kun opnås gennem erfaring og undervisning. En
grundig undervisning i
insulinbehandlingen er derfor meget
vigtig. Denne undervisning kan gives i diabetesskoler, hvor der gennemgås alt
indenfor diabetes. Et vigtigt led i behandlingen er diabetesdagbogen, der
blandt andet bruges til at nedskrive de målte blodsukkerværdier i.
Diabetesdagbogen fungerer desuden som et bindeled mellem behandlerne i
diabetesteamet. Dette team omfatter den praktiserende læge,
diabetessygeplejersken, diætisten, fodterapeuten, øjenlægen,
øjensygeplejersken, karkirurgen, og socialrådgiveren. Efter behov går patienten
til kontrol enten hos diabeteslægen eller hos den praktiserende læge for at få
vurderet blodsukkeret. Samtidig undersøges for sendiabetiske komplikationer.
Det vigtigste apparatur for diabetikeren er blodsukkerapparatet,
der gør at personen selv kan måle
blodsukkeret og ved hjælp af dette
styre diabetesbehandlingen i dagligdagen.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Hurtigvirkende sukkersygemiddel (insulin)
Langsomtvirkende sukkersygemiddel (insulin)
Blanding af hurtigt- og langsomtvirkende sykkersygemiddel
Perorale antidiabetika
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi, Ole Hother Nielsen, dr.med., overlæge i endokrinologi og Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge i endokrinologi
|
Sidst opdateret: 04.12.2008
|
| |
|
Hjælper styrketræning 