Annonce

Diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

Rygsøjlen er opbygget af ryghvirvler, elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. En båndskive kaldes en diskus, i flertal disci. En diskus består af en bindevævsring og en centralt placeret geleagtig kerne. Diskus giver mulighed for rygsøjlens bevægelighed og fungerer samtidig som stødpude.

Rygsøjlens hvirvler er placeret oven på hinanden, med disci imellem, og er forbundet med elastiske ledbånd. Den bagerste del af ryghvirvlerne danner rygmarvskanalen, der indeholder rygmarven, rygmarvsvæsken samt rygmarvens omkringliggende hinder og blodkar.

Rygmarven strækker sig fra hjernestammen , der er rygmarvens forbindelse til hjernen, ned til den første lændehvirvel. Her fortsætter rygmarven i et bredt nervebundt (lænderygmarvsforlængelsen eller cauda eguina), som strækker sig ned forbi lændehvirvlerne mod korsbenet. Korsbenet er forlængelsen af rygsøjlen. Lænderygmarvsforlængelsen afgiver nerverødder, som forlader rygmarvskanalen via huller mellem de enkelte hvirvelknogler og via huller i korsbenet.

Traditionelt opdeler man rygsøjlen i tre dele:

  • halsrygsøjlen

  • brystrygsøjlen

  • lænderygsøjlen

Brystrygsøjlen er den del af rygsøjlen, der laver ledforbindelse til ribbenene, og sammen med disse danner den brystkassen.

En diskusprolaps er en udposning af den geleagtige diskuskerne, som bryder igennem diskusskivens bindevævsring og ledbånd bagud mod rygmarvskanalen. I hals- og brystrygsøjlen kan prolapsen trykke på rygmarven og/eller på de nerverødder, der afgår fra rygmarven mellem hver hvirvel. I lændedelen kan prolapsen kun trykke på nerverødderne og/eller lænderygmarvsforlængelsen.

Hvorfor får man en diskusprolaps?

En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed, så den bløde del kan pose ud mod rygmarvskanalen. Muligvis disponerer hårdt fysisk arbejde til diskusprolaps. En såkaldt traumatisk diskusprolaps ses af og til i tilslutning til faldulykker, trafikulykker eller anden pludselig overbelastning af rygsøjlen.

Hvornår får man diskusprolaps?

Diskusprolaps i lænderyggen ses oftest i 30-50 års alderen. I halshvirveldelen ses diskusprolaps oftest i 40-60 års alderen. Diskusprolaps i lænderyggen er hyppigst (cirka 90 procent).

Diskusprolapser i brystdelen er relativt sjældne (cirka en procent).

Symptomer på en diskusprolaps?

En diskusprolaps kan være symptomfri. Symptomfrie diskusprolapser opdages tilfældigt ved scanningsundersøgelser, som eksempelvis MR-scanning . Sådanne prolapser kræver i langt de fleste tilfælde ingen behandling. Hvis prolapsen medfører symptomer, skyldes det hovedsageligt, at den trykker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen.

Symptomer på nerverodstryk

Nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler samt føleforstyrrelser og smerter udstrålende til arm eller ben.

Symptomer på tryk på rygmarven

Føleforstyrrelser, stivhed (spasticitet) eller lammelse i den del af kroppen, der forsynes nedenfor rygmarvstrykket. For eksempel vil tryk på rygmarven i brystdelen give stivhed i benene og ikke i armene. Ved tryk på rygmarven kan der være problemer med vandladning og afføring .

Symptomer på tryk på lænderygmarvsforlængelsen

Manglende kontrol over vandladningen og/eller afføringen , manglende blærefyldningsfornemmelse, føleforstyrrelser ved endetarmen, indersiden af lårene, i kønsorganerne og/eller lammelse af begge ben.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Sygehistorien og lægens fysiske undersøgelse er af største vigtighed. I mange tilfælde kan man med en grundig undersøgelse med stor sikkerhed bestemme, hvor i ryggen diskusprolapsen sidder. Ved mistanke om diskusprolaps kan man undersøge patienten videre enten med en CT-skanning eller MR-skanning . Hvilken undersøgelse, der er nødvendig og den bedste at udføre, vurderes i det enkelte tilfælde.

Det er vigtigt at stille en korrekt diagnose, fordi flere andre sygdomme kan give symptomer, der ligner symptomerne ved en diskusprolaps.

Hvordan behandles diskusprolaps?

I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man behandle en diskusprolaps uden operation (også kaldet konservativ behandling). Den konservative behandling vil i tilfælde af diskusprolaps typisk bestå af aflastning af ryggen og kan underbygges med smertestillende medicin, eventuelt som kombination af flere præparater. Efter nogen tid kan forsigtig genoptræning begyndes, hvis symptomerne er aftagende.

Den konservative behandlingsperiode er omdiskuteret. I ukomplicerede tilfælde bør behandlingsperioden strække sig over otte uger; men det er dog altid en lægelig vurdering i samråd med patienten, om der skal opereres tidligere.

I nogle situationer bør der umiddelbart opereres:

  • Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt (inden for 6 – 12 timer).

  • Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt.

  • Manglende kontrol over vandladning og afføring kræver øjeblikkelig behandling.

Ved ændringer i symptomerne bør man altid søge læge.

Vandladnings- og afføringsproblemer i kombination med tiltagende lammelse samt spasticitet bør altid føre til øjeblikkelig kontakt til læge.

Læs mere om NAKKE OG RYG

Sidst opdateret: 29.10.2013

Medicin som kan anvendes