 | |
Af Per Rochat, overlæge, speciallæge i neurokirurgi
|
Hvad er en diskusprolaps?
Rygsøjlen er opbygget af hvirvelknogler og mellemliggende
båndskiver. En båndskive kaldes en diskus, i flertal disci. En diskus består af
en bindevævsring og en centralt placeret geleagtig kerne. Diskus giver mulighed
for øget bevægelse af rygsøjlen og fungerer samtidig som stødpude.
Hvirvlerne er stablet oven på hinanden med disci imellem. De
danner tilsammen rygmarvskanalen, der indeholder rygmarven, rygmarvsvæsken og
rygmarvens omkringliggende hinder og blodkar til denne.
Rygmarven strækker sig fra hjernestammen, der er rygmarvens
forbindelse til hjernen, ned til den første eller anden lændehvirvel. Her
fortsætter rygmarven i lænderygmarvsforlængelsen, der er et nervebundt der
strækker sig ned mod korsbenet. Korsbenet er forlængelsen af rygsøjlen.
Lænderygmarvsforlængelsen afgiver nerverødder, der som andre steder forlader
hvirvelkanalen mellem de enkelte hvirvelknogler.
Traditionelt opdeler man rygsøjlen i tre dele:
-
halsdelen
-
brystdelen
-
lændedelen
Brystdelen er den del af rygsøjlen der danner ledforbindelse til
ribbenene.
En diskusprolaps er en udposning mod rygmarvskanalen af den
geleagtige diskuskerne gennem bindevævsringen. I hals- og brystdelen kan
prolapsen trykke på rygmarven og/eller på de nerverødder som afgår fra
rygmarven mellem hver hvirvel. I lændedelen kan prolapsen trykke på
nerverødderne og/eller lænderygmarvsforlængelsen.
|
Hvorfor får man en diskusprolaps?
En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af
bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed så den bløde del kan pose ud.
Muligvis giver hårdt fysisk arbejde anlæg til diskusprolaps. En diskusprolaps
ses af og til i tilslutning til egentlige faldulykker, trafikulykker eller
andet traume.
|
Hvornår får man diskusprolaps?
Diskusprolaps i lænderyggen ses oftest i 30-50 års alderen. I
halshvirveldelen ses diskusprolaps oftest i 40-60 års alderen. Diskusprolaps i
lænderyggen er de hyppigste.
Diskusprolapser i brystdelen er relativt sjældne.
|
Symptomer på en diskusprolaps?
En diskusprolaps kan være symptomfri. Symptomfrie
diskusprolapser opdages af og til ved visse typer scanningsundersøgelser som
eksempelvis MR-scanning Sådanne prolapser kræver i langt de fleste tilfælde
ingen behandling. Hvis den medfører symptomer, skyldes det hovedsageligt, at
den trykker på nerverødder, rygmarv eller
lænderygmarvsforlængelsen.
|
Symptomer på nerverodstryk
Lammelse af enkelte muskler, udstrålende smerter til arm eller
ben eller føleforstyrrelser i arm eller ben.
|
Symptomer på tryk på rygmarven
Føleforstyrrelser, spasticitet eller lammelse i den del af
kroppen, der forsynes nedenfor rygmarvs-trykket. For eksempel vil tryk på
rygmarven i brystdelen give spasticitet i benene og ikke i armene. Ved tryk på
rygmarven kan der være problemer med vandladningen.
|
Symptomer på tryk på lænderygmarvsforlængelsen
Manglende kontrol over blærefunktionen, føleforstyrrelser ved
endetarmen og indersiden af lårene og/eller lammelse af begge ben.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygehistorien og lægens fysiske undersøgelse er af største
vigtighed. I mange tilfælde kan man med en grundig undersøgelse med stor
sikkerhed bestemme, hvor i ryggen diskus prolapsen sidder. Ved mistanke om
diskusprolaps, kan man undersøge patienten videre enten med en såkaldt
CT-skanning eller
MR-skanning. Hvilken undersøgelse,
der er nødvendig og den bedste at udføre, vurderes i det enkelte
tilfælde.
Det er vigtigt at stille en korrekt diagnose, fordi flere andre
sygdomme kan give symptomer, der ligner symptomerne ved en diskusprolaps.
|
Hvordan behandles diskusprolaps?
I langt de fleste tilfælde bør man forsøge at behandle en
diskusprolaps uden operation (også kaldet konservativt) til at starte med. Hvis
symptomerne bliver ved, skal operation overvejes.
Den konservative behandling vil i tilfælde af diskusprolaps
typisk bestå af aflastning af ryggen og kan underbygges med smertestillende
medicin evt. som kombination af flere præparater. Efter nogen tid kan forsigtig
genoptræning begyndes, hvis symptomerne er aftagende.
Det er dog altid en lægelig vurdering i samråd med patienten, om
der skal opereres tidligere. I nogle situationer må det betragtes som forkert
ikke at operere:
-
Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt
eller øjeblikkeligt.
-
Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres
snarligt eller øjeblikkeligt.
-
Manglende kontrol over vandladning og afføring kræver
øjeblikkelig behandling.
Ved ændringer i symptomerne bør man altid søge læge.
Vandladningsproblemer, tiltagende lammelse samt spasticitet bør
altid føre til øjeblikkelig kontakt til læge.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritations- og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
|
Sidst opdateret: 19.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
