 | |
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
 |
 |
| Elektrochok er en god hjælp til meget syge
mennesker. |
|
|
Elektrochok eller ECT, som det kaldes nu, blev opfundet i
30'erne og senere videreudviklet. ECT betyder electroconvulsive treatment. Det
vil sige en behandling, som virker ved at fremkalde et krampeanfald ved hjælp
af elektrisk strøm.
Det kan virke uhyggeligt at bruge krampeanfald som behandling.
Men anfaldet dæmpes næsten helt med muskelafslappende medicin, så man ikke
risikerer at slå sig. Herved dæmpes musklernes iltforbrug også, således at der
ikke optræder iltmangel i hjernen. Det kan der til gengæld gøre ved et rigtigt
krampeanfald, der skyldes epilepsi.
Da man modvirker iltmangel i hjernen er bivirkningerne ved ECT
relativt milde. Behandlingen gives under narkose, således at man ikke mærker
noget til den. Det varer få minutter, og så er man vågen igen.
Den vigtigste grund til at bruge ECT er, at det kan redde livet
for mennesker, der er så deprimerede, at de er i overhængende fare for at begå
selvmord. Derudover er ECT det mest effektive middel vi overhovedet har mod
meget svære depressioner, som ellers kan være næsten umulige at behandle.
|
Hvornår bruges ECT?
Svære depressioner
ECT benyttes først og fremmest til behandling af svære
depressioner, hvor patienterne er meget dårlige. Sådanne depressioner kan ikke
behandles psykoterapeutisk. Det skyldes, patienten er så forpint, angst og
dødtræt på grund af svære søvnproblemer, at han/hun slet ikke kan få noget ud
af en sådan terapi.
Overhængende selvmordsfare
Der kan gå to til fire uger, før antidepressiv medicin
hjælper, og det er lang tid, hvis man er meget forpint. Hvis selvmordsfaren er
overhængende, tør man ikke løbe den risiko, at patienten skulle nå at begå
selvmord, inden han/hun bliver rask.
Som alternativ til medicinsk behandling
-
Medicinen virker kun på omkring 60 procent af patienterne,
det vil sige, at 30 - 40 procent ikke får lindring på deres forpinte tilstand.
Her er ECT meget mere effektivt, idet det virker på 80-90 procent af
tilfældene.
-
Nogle patienter, særligt ældre, tåler ikke den medicinske
behandling på grund af legemlige sygdomme (for eksempel hjertesygdom). Her kan
ECT også komme ind i overvejelserne, da denne behandling er mere skånsom for
patienten.
-
Endelig foretrækker mange patienter, der tidligere har fået
ECT, påny at få denne behandling, hvis de atter får en depression. Årsagen er,
at de har erfaring med at den virker så hurtigt.
Psykotiske depressioner
Ved depressioner med vrangforestillinger eller
hallucinationer, hvor alle andre former for behandling kun hjælper dårligt.
Ved svære psykoser med delirium
Ud over depressioner anvendes ECT ved den tilstand, der hedder
delirium acutum (ikke at forveksle med alkohol deliriet "delirium tremens").
Det er en tilstand med meget høj dødelighed, som kan ses i forbindelse med
svære psykoser. På grund af ekstrem angst og uro sover patienten ikke i flere
dage. Før i tiden døde disse patienter simpelthen af det fysiske pres, som
angsten lagde på deres krop.
I dag giver man ECT, som stopper den ondartede proces og
patienten bliver fuldstændig rask efter ganske få behandlinger. Der er derfor
ikke mere nogen, som dør af delirium acutum.
|
Hvordan foregår behandlingen?
Selve behandlingen foregår under en let bedøvelse, så patienten
mærker hverken smerter eller ubehag.
Ved hjælp af en meget svag strømdosis (svarende til den mængde
strøm, der er i et almindeligt lommelampebatteri) påvirker man et lille område
af hjernen. Efter at strømmen er slukket igen, breder impulserne sig ud fra
dette område og ender med at fremkalde et krampeanfald, som imidlertid er meget
svækket på grund af den medicin, der gives under bedøvelsen.
Krampeanfaldet viser sig i form af svage trækninger i arme og
ben, men slet ikke noget der svarer til et rigtigt krampeanfald, sådan som man
kan se det hos patienter, der har epilepsi. Bortset fra denne forskel svarer
anfaldet imidlertid fuldstændigt til et epileptisk anfald.
På grund af den muskelafslappende medicin bruger musklerne
næsten ingen ilt, i modsætning til hvis man har et rigtigt krampeanfald. Det
betyder, at der på intet tidspunkt optræder iltmangel i hjernen, hvilket
naturligvis er meget vigtigt. Efter behandlingen vågner man op i løbet af
ganske få minutter, og kan selv trække vejret igen. Efter at være observeret i
yderligere en halv times tid for at sikre, at alt er vel, kan man gå tilbage
til afdelingen.
|
Hvor mange behandlinger skal der gives?
Oftest vil patienten kunne mærke en klar bedring i tilstanden
efter 1-3 behandlinger. Helt stabil bliver man imidlertid først efter flere
behandlinger. Normalt gives 8 - 12 behandlinger i alt, idet der behandles 3
gange om ugen. Nogle patienter skal dog have flere behandlinger.
|
Hvilke bivirkninger ser man?
Lette muskelsmerter
En del patienter har lette smerter i musklerne efter
behandlingen. Dette skyldes det muskelafslappende middel, man gav under
narkosen. Smerterne kan let behandles med milde smertestillende midler.
Forbigående hukommelsesproblemer
Nogle patienter oplever hukommelses- og indlæringsbesvær i
dage til uger efter behandlingen. Disse problemer svinder imidlertid
fuldstændigt igen, således at man efter to til tre måneder, selv ved meget
følsomme psykologiske tests, ikke kan påvise nogen uheldig påvirkning af disse
funktioner.
Tværtimod vil man ofte kunne påvise en bedring af
hukommelsen, hvilket skyldes, at depressionen er forsvundet. Hukommelsen
fungerer nemlig meget dårligt, når man er deprimeret. Der findes også
patienter, som stort set ikke oplever nogen af disse problemer i forbindelse
med behandlingen. Det skal dog nævnes, at der findes mennesker, der
efterfølgende kan berette om ”huller i deres hukommelse” fx for bestemte
hændelser, hvilket kan være meget ubehageligt, men man har ikke kunnet påvise
skader på indlæringsevnen. Det er meget svært at opnå fuldstændig klarhed over
dette, fordi depression mens den står på som nævnt i sig selv medfører
dårligere indlæring og hukommelse.
Giver ECT hjerneskader?
Mange mennesker har en forestilling om, at behandlingen
medfører hjerneskader. I dag ved vi med sikkerhed, at det ikke er tilfældet.
Det er nærliggende at være opmærksom på sådanne skader, da man
ved, at epilepsi med tiden kan give mindre hjerneskader, hvis personen har haft
mange anfald, fordi epilepsien ikke har kunnet behandles ordentligt. Det
skyldes at hjernen ikke får nok ilt under et epileptisk anfald.
Imidlertid kan krampeanfaldet ved ECT ikke sammenlignes med et
krampeanfald ved epilepsi. Som nævnt er anfaldet meget kraftigt dæmpet af
muskelafslappende medicin. Det gør, at musklerne ikke bruger ret meget ilt,
hvorved hjernen ikke kommer til at mangle ilt. Desuden sørger man forud for
behandlingen for, at patienten igennem nogen tid har indåndet ren ilt, så
blodet er mættet med ilt.
For en sikkerheds skyld har man lavet utallige undersøgelser
på forsøgsdyr, hvor man har givet dem ECT under narkose, altså under forhold,
der kan sammenlignes med den behandling, mennesker får. Her har man ikke kunnet
konstatere nogen skade ved undersøgelse af forsøgsdyrenes hjerner.
Tilsvarende er der også med moderne scanningsteknikker lavet
undersøgelser, hvor man har scannet hjernen før og efter ECT og derefter ladet
uafhængige eksperter vurdere billederne. Disse undersøgelser har heller ikke
kunnet påvise nogen skadevirkning på hjernen.
Endelig har man undersøgt hjernen på mennesker, som gennem et
langt liv har fået mere end 1.000 ECT-behandlinger, før de er døde af alderdom.
Sådanne undersøgelser har heller ikke vist andre forandringer, end hvad der
kommer normalt med alderen.
|
Har ECT ikke været forbudt nogen steder?
Jo, i 50'erne og 60'erne blev ECT anvendt meget ukritisk i USA
og uden ilt og muskelafslappende medicin. Resultatet var voldsomme kramper,
hvor der nogle gange stødte komplikationer til. Det er derfor ikke underligt,
at der blev stor modvilje mod behandlingen i befolkningen. Det førte til, at
behandlingen blev forbudt i nogle amerikanske stater.
Dette medførte til gengæld at patienter, der tidligere havde
haft god effekt af ECT måtte køre over statsgrænsen til nabostaten for at få
den behandling, de ønskede. Da ydermere flere og flere undersøgelser viste, at
der ikke var alvorlige bivirkninger ved behandlingen, blev den efterhånden
tilladt igen i de forskellige amerikanske stater.
|
Er der en afløser for ECT på vej?
Måske. Der laves for tiden forsøg med såkaldt
magnet-stimulation. Desværre ser det ikke ud til at være helt så effektivt som
ECT-behandling til de svære tilfælde. Men det må forskningsprojekterne
vise.
Fordelene ved at bruge magnet-stimulation ville være mange. Man
ville spare narkosen, med de risici og ubehag, som den indebærer.
Bivirkningerne ville også være meget mildere.
|
Hvorfor bruger man ikke altid ECT?
Da ECT har mange fordele undrer nogle mennesker sig over,
hvorfor man så ikke altid bruger ECT til patienter med en depression, som er så
svær, at de ikke kan behandles med psykoterapi alene.
-
Mange patienter og pårørende har på forhånd modvilje mod
behandlingen, hvis de ikke har nært kendskab til den.
-
Det er efter min mening ofte ikke rimeligt at løbe risikoen
for selv midlertidig hukommelsespåvirkning ved moderate depressioner, fordi den
medicinske behandling som regel er god nok.
-
ECT kan ikke kombineres med psykoterapi på grund af
hukommelsespåvirkningen. Det kan medicinsk antidepressiv behandling derimod med
stor succes.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression