Annonce
Epilepsi
Opdateret af Jørgen Alving, overlæge, speciallæge i medicinske nervesygdomme

Hvad er epilepsi?

Hjernen fungerer i grove træk ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller, der kan påvirke hinanden i et kompliceret samspil. Dette samspil skal være nøje reguleret for at gøre mennesket i stand til at tænke, bevæge sig og alt det andet vi er i stand til.

Hvordan føles epilepsi?

Epileptiske anfald skyldes en pludseligt opstået unormal synkron elektrisk impulsaktivitet i hjernen. Herved forstyrres den fint afstemte samordning mellem forskellige hjernedele. Hjernens normale funktioner ophæves samtidig med, at der ses tegn på abnorm funktion:

  • trækninger i muskler

  • tab af bevidsthed

  • taleforstyrrelser og så videre.

Ved et epileptisk anfald er den normale kontrol med nervecellernes impulser altså ikke til stede, men den kommer igen i løbet af kort tid. Epileptiske anfald varer derfor som regel kort tid (fra sekunder til et par minutter). Man har ikke nødvendigvis epilepsi, fordi man får et enkeltstående anfald. Man taler nemlig først om epilepsi, når der har været flere, spontant opståede epileptiske anfald.

Annonce
Hvorfor får man epilepsi?

Årsagerne til epilepsi er mange og af forskellig karakter, og på trods af grundige undersøgelser, kan man ikke altid finde den egentlige årsag. Ved nogle epilepstyper, som ses hos børn eller unge, ved man at sygdommen forsvinder af sig selv med alderen.

Nogle af de kendte årsager til epilepsi er:

  • iltmangel under fødslen

  • infektioner (meningitis eller hjernehindebetændelse samt encephalitis (egentlig hjernebetændelse))

  • anlægs- og udviklingsforstyrrelser i hjernen, ses hyppigere hos børn end hos voksne, men kan give anledning til epilepsi, der først begynder efter 25-30 års alderen

  • blodprop i hjernen

  • hjerneblødning

  • hjernesvulster

  • alkoholmisbrug er formentlig også en hyppig årsag til epilepsi.

Hvad er symptomerne på epilepsi?

Som nævnt kan epileptisk anfald være af meget forskellig karakter. Anfaldene kan for eksempel vise sig som:

  • føleforstyrrelser

  • muskeltrækninger

  • sammensatte bevægelser, der blot ikke passer ind i omgivelserne

  • syns- eller høreforstyrrelser

  • mavesmerter

  • kvalme

  • spytflåd og sved

  • psykiske symptomer med for eksempel pludselige angstanfald el lign.

Anfaldene kan være med eller uden bevidstløshed. Nogle patienter kan gå omkring, mens de har anfald, men er så oftest ikke til at kontakte under anfaldene. Anfaldene varer i reglen fra få sekunder til et par minutter, og meget sjældent længere.

Hvis børn har svært ved at følge med i skolen, kan det skyldes hyppige anfald af bevidstløshed (såkaldte absencer) af sekunders varighed. Denne type anfald ses oftest hos børn og unge.

Hvad kan man selv gøre?

    Hvis en person har et epileptisk anfald

    • Man skal sørge for at han/hun ikke kommer til skade (undgå at de slår). Når anfaldet er overstået, skal personen lægges i aflåst sideleje.

    • Stop aldrig genstande i munden på personer med krampeanfald.

    • Bliv ved den personen, der har fået et epileptisk anfald, indtil bevidstheden begynder at komme tilbage, og bevar roen.

    • Varer kramperne mere end et par minutter, bør der straks søges lægehjælp, Der er ellers normalt ikke grund til at kalde læge eller ambulance ved et enkeltstående epileptiske anfald.


    Nogle er følsomme over for visse påvirkninger

      Søvnmangel

      Der er intet belæg for, at epilepsipatienter skal have mere søvn og hvile end andre, men større søvnunderskud medfører ofte øget anfaldsrisiko. Ved nogle former for epilepsi er denne risiko meget udtalt.

      Flimmerlys

      For eksempel fjernsyn eller diskotekslys. Som regel størst risiko i området 15-25 Hz (blink pr. sekund).

      Stor alkoholindtagelse

      Stor alkoholindtagelse kan ligeledes fremkalde anfald, hvorimod almindelig "social spiritusindtagelse" som regel er uden betydning. Dog ses ved nogle epilepsiformer ret udtalt ”alkoholfølsomhed”.

    Det er vigtigt at leve så normalt som muligt

    Man skal ikke indskrænke sine aktiviteter af frygt for at få anfald. Nogle restriktioner er dog nødvendige for at undgå at komme til skade ved anfald.

    • Man kan normalt ikke køre bil, motorcykel eller knallert, hvis man har heft anfald inden for det sidste år.

    • Aktiviteter som klatring, svømning, dykning og så videre er også risikable, hvis man stadig har anfald.


    Der må i alle tilfælde vurderes individuelt og rigide ensartede retningslinier for epileptikere er oftest hverken praktiske eller rimelige. For eksempel gør det en stor forskel, om anfaldene kommer på uforudsigelige tidspunkter, eller om de altid optræder på samme tidspunkt. Specielt hvis anfald kun kommer ud af søvn og er sjældne, kan man ophæve næsten alle restriktioner.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Sygehistorien er afgørende for, at lægen får mistanken om epilepsi. I nogle tilfælde er diagnosen oplagt, mens den i andre tilfælde kan være meget svær at stille. I de fleste tilfælde henviser lægen til en speciallæge.

Man kan bekræfte mistanken om epilepsi samt få en vurdering af epilepsi-typen (syndrom) ved en undersøgelse, der måler de elektriske svingningers aktivitet i hjernen. Undersøgelsen hedder EEG (ElektroEncefaloGrafi). For at finde årsagen til sygdommen, kan man undersøge hjernen med såkaldte skanninger. For almindelige formål findes der to typer skanningsundersøgelser, en røntgenbaseret CT-skanning og en magnetisk baseret MR-skanning. I dag er MR-skanning den korrekte måde at undersøge på, og CT-skanning bør kun udføres i akutte tilfælde.

Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have epilepsi, selvom både skanning og EEG er normale. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man have udbytte af en langtids-EEG undersøgelse, hvor man samtidig bliver optaget med video. Formålet er at registrere anfald. Denne undersøgelsesteknik foretages kun på ret få højtspecialiserede afdelinger.

Behandling

Behandlingen af epilepsi er langt oftest med medicin. Der findes i dag ca. 20 forskellige slags epilepsimedicin, der har forskellige virkninger og især forskellige bivirkninger. Det kan derfor være vanskeligt at indstille behandlingen korrekt, og der kræves derfor ofte speciel viden om epilepsi for at vælge den rigtige behandling.

Ca. to tredjedele af alle patienter med epilepsi kan gøres anfaldsfrie med den rette medicin. Nogle (formentlig cirka 3-5 procent) patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan have stor gavn af en operation, hvor man fjerner det stykke af hjernen, der starter anfaldene. Har man held med dette, kan op mod to tredjedele af de svært ramte epilepsipatienter gøres helt anfaldsfrie. Hvis ikke operation kan lade sig gøre, kan man ofte mildne anfaldene med en såkaldt n. vagus-stimulator. Der er en slags pacemaker, der via en stor nerve sender elektriske impulser til hjernen.

Endelig kan især børn med svær epilepsi have gavn af en speciel diæt, såkaldt ketogen diæt. Både epilepsioperationer, n. vagus stimulation og ketogen diæt foregår kun på højt specialiserede centre.

Epilepsi og graviditet

Hvis man har epilepsi og er i medicinsk behandling, skal man tale med sin læge, før man overvejer graviditet. De fleste kan gennemføre svangerskabet på normal vis, men det kræver overvågning af forløbet og ofte justering af medicindosis undervejs.

Læs mere om EPILEPSI

Original tekst af  Per Rochat, 1. reservelæge, og  Jørgen Alving, overlæge, speciallæge i medicinske nervesygdomme

Sidst opdateret: 08.02.2010










Medicin som kan anvendes:

Midler mod epilepsi

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark