 | |
Opdateret af Jørgen Alving, overlæge,
speciallæge i medicinske nervesygdomme
|
Hvad er epilepsi?
Hjernen fungerer i grove træk ved, at der sendes elektriske
impulser gennem nerveceller, der kan påvirke hinanden i et kompliceret samspil.
Dette samspil skal være nøje reguleret for at gøre mennesket i stand til at
tænke, bevæge sig og alt det andet vi er i stand til.
|
Hvordan føles epilepsi?
Epileptiske anfald skyldes en pludseligt opstået unormal synkron
elektrisk impulsaktivitet i hjernen. Herved forstyrres den fint afstemte
samordning mellem forskellige hjernedele. Hjernens normale funktioner ophæves
samtidig med, at der ses tegn på abnorm funktion:
-
trækninger i muskler
-
tab af bevidsthed
-
taleforstyrrelser og så videre.
|
Ved et epileptisk anfald er den normale kontrol med
nervecellernes impulser altså ikke til stede, men den kommer igen i løbet af
kort tid. Epileptiske anfald varer derfor som regel kort tid (fra sekunder til
et par minutter). Man har ikke nødvendigvis epilepsi, fordi man får et
enkeltstående anfald. Man taler nemlig først om epilepsi, når der har været
flere, spontant opståede epileptiske anfald.
|
Hvorfor får man epilepsi?
Årsagerne til epilepsi er mange og af forskellig karakter, og på
trods af grundige undersøgelser, kan man ikke altid finde den egentlige årsag.
Ved nogle epilepstyper, som ses hos børn eller unge, ved man at sygdommen
forsvinder af sig selv med alderen.
Nogle af de kendte
årsager til epilepsi er:
-
iltmangel under fødslen
-
infektioner (meningitis eller
hjernehindebetændelse samt
encephalitis (egentlig hjernebetændelse))
-
anlægs- og udviklingsforstyrrelser i hjernen, ses hyppigere hos
børn end hos voksne, men kan give anledning til epilepsi, der først begynder
efter 25-30 års alderen
-
blodprop i hjernen
-
hjerneblødning
-
hjernesvulster
-
alkoholmisbrug er formentlig også en
hyppig årsag til epilepsi.
|
Hvad er symptomerne på epilepsi?
Som nævnt kan
epileptisk anfald
være af meget forskellig karakter. Anfaldene kan for eksempel vise sig
som:
-
føleforstyrrelser
-
muskeltrækninger
-
sammensatte bevægelser, der blot ikke passer ind i
omgivelserne
-
syns- eller høreforstyrrelser
-
mavesmerter
-
kvalme
-
spytflåd og sved
-
psykiske symptomer med for eksempel pludselige angstanfald el
lign.
Anfaldene kan være med eller uden bevidstløshed. Nogle patienter
kan gå omkring, mens de har anfald, men er så oftest ikke til at kontakte under
anfaldene. Anfaldene varer i reglen fra få sekunder til et par minutter, og
meget sjældent længere.
Hvis børn har svært ved at følge med i skolen, kan det skyldes
hyppige anfald af bevidstløshed (såkaldte absencer) af sekunders varighed.
Denne type anfald ses oftest hos børn og unge.
|
Hvad kan man selv gøre?
Hvis en person har et epileptisk anfald
-
Man skal sørge for at han/hun ikke kommer til skade (undgå at
de slår). Når anfaldet er overstået, skal personen lægges i aflåst
sideleje.
-
Stop aldrig genstande i munden på personer med
krampeanfald.
-
Bliv ved den personen, der har fået et epileptisk anfald,
indtil bevidstheden begynder at komme tilbage, og bevar roen.
-
Varer kramperne mere end et par minutter, bør der straks
søges lægehjælp, Der er ellers normalt ikke grund til at kalde læge eller
ambulance ved et enkeltstående epileptiske anfald.
Nogle er følsomme over for visse påvirkninger
Søvnmangel
Der er intet belæg for, at epilepsipatienter skal have mere
søvn og hvile end andre, men større søvnunderskud medfører ofte øget
anfaldsrisiko. Ved nogle former for epilepsi er denne risiko meget
udtalt.
Flimmerlys
For eksempel fjernsyn eller diskotekslys. Som regel størst
risiko i området 15-25 Hz (blink pr. sekund).
Stor alkoholindtagelse
Stor alkoholindtagelse kan ligeledes fremkalde anfald,
hvorimod almindelig "social spiritusindtagelse" som regel er uden betydning.
Dog ses ved nogle epilepsiformer ret udtalt ”alkoholfølsomhed”.
Det er vigtigt at leve så normalt som muligt
Man skal ikke indskrænke sine aktiviteter af frygt for at få
anfald. Nogle restriktioner er dog nødvendige for at undgå at komme til skade
ved anfald.
-
Man kan normalt ikke køre bil, motorcykel eller knallert,
hvis man har heft anfald inden for det sidste år.
-
Aktiviteter som klatring, svømning, dykning og så videre er
også risikable, hvis man stadig har anfald.
Der må i alle tilfælde vurderes individuelt og rigide
ensartede retningslinier for epileptikere er oftest hverken praktiske eller
rimelige. For eksempel gør det en stor forskel, om anfaldene kommer på
uforudsigelige tidspunkter, eller om de altid optræder på samme tidspunkt.
Specielt hvis anfald kun kommer ud af søvn og er sjældne, kan man ophæve næsten
alle restriktioner.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygehistorien er afgørende for, at lægen får mistanken om
epilepsi. I nogle tilfælde er diagnosen oplagt, mens den i andre tilfælde kan
være meget svær at stille. I de fleste tilfælde henviser lægen til en
speciallæge.
Man kan bekræfte mistanken om epilepsi samt få en vurdering af
epilepsi-typen (syndrom) ved en undersøgelse, der måler de elektriske
svingningers aktivitet i hjernen. Undersøgelsen hedder EEG
(ElektroEncefaloGrafi). For at finde årsagen til sygdommen, kan man undersøge
hjernen med såkaldte skanninger. For almindelige formål findes der to typer
skanningsundersøgelser, en røntgenbaseret
CT-skanning og en magnetisk baseret
MR-skanning. I dag er MR-skanning den
korrekte måde at undersøge på, og CT-skanning bør kun udføres i akutte
tilfælde.
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have epilepsi,
selvom både skanning og EEG er normale. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man
have udbytte af en langtids-EEG undersøgelse, hvor man samtidig bliver optaget
med video. Formålet er at registrere anfald. Denne undersøgelsesteknik
foretages kun på ret få højtspecialiserede afdelinger.
|
Behandling
Behandlingen af epilepsi er langt oftest med medicin. Der findes
i dag ca. 20 forskellige slags epilepsimedicin, der har forskellige virkninger
og især forskellige bivirkninger. Det kan derfor være vanskeligt at indstille
behandlingen korrekt, og der kræves derfor ofte speciel viden om epilepsi for
at vælge den rigtige behandling.
Ca. to tredjedele af alle patienter med epilepsi kan gøres
anfaldsfrie med den rette medicin. Nogle (formentlig cirka 3-5 procent)
patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan have stor gavn af en
operation, hvor man fjerner det stykke af hjernen, der starter anfaldene. Har
man held med dette, kan op mod to tredjedele af de svært ramte
epilepsipatienter gøres helt anfaldsfrie. Hvis ikke operation kan lade sig
gøre, kan man ofte mildne anfaldene med en såkaldt n. vagus-stimulator. Der er
en slags pacemaker, der via en stor nerve sender elektriske impulser til
hjernen.
Endelig kan især børn med svær epilepsi have gavn af en speciel
diæt, såkaldt ketogen diæt. Både epilepsioperationer, n. vagus stimulation og
ketogen diæt foregår kun på højt specialiserede centre.
|
Epilepsi og graviditet
Hvis man har epilepsi og er i medicinsk behandling, skal man
tale med sin læge, før man overvejer graviditet. De fleste kan gennemføre
svangerskabet på normal vis, men det kræver overvågning af forløbet og ofte
justering af medicindosis undervejs.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod epilepsi
|
|
Original tekst af Per Rochat, 1. reservelæge, og Jørgen Alving, overlæge, speciallæge i medicinske nervesygdomme
|
Sidst opdateret: 22.10.2008
|
| |
|
Gør ondt under sex! 
