Annonce
Kræft – hvad er det?
Opdateret af Niels Kroman, Overlæge og Niels Bentzon, Speciallæge i kirurgi, Overlæge

Hvad er kræft?

Kræft opstår, fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle af milliarder af celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold. Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager, at der skal mere end fem genfejl i en celle for, at den kan ændre sig til en kræftcelle.

Hvilke typer kræft findes der?

Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan oversættes til en godartet knude. Eksempler på godartede knuder er vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform. Blandt de maligne tumorer skelnes der mellem carcinomer, der er kræft udgående fra kroppens overflader og kirtler og sarcomer, som er kræft udgående inde fra organerne, lymfomer i kroppens rensesystem (lymfesystemet), leukæmi i blodsystemet og gliomer i kroppens nervesystem.

Hvorfor får man kræft?


    Carcinomer

    Carcinomer kommer fra kroppens overflader, både de indvendige og de udvendige, det vil sige huden, lungerne, mave tarmkanalen, eller kirtler f. eks bryst og prostata er langt hyppigst (omkring 75 procent). Fælles er, at de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for, at der er ophobet genfejl, stiger, jo ældre cellerne er. Sammenhængen mellem alder og kræft kan sammenlignes med at kopiere cd’er: jo flere gange en celle deler sig, jo flere gange skal DNA-et kopieres. Dette svarer til, at jo flere gange, du kopierer en CD eller rettere kopierer kopien af kopien, jo større er risikoen for, at du til sidst har en CD, du ikke kan spille, fordi der er ophobet for mange fejl.

    • Rygning er den vigtigste enkeltårsag til carcinomer og er alene årsag til op mod 1/3 af kræftdødsfald i Danmark i dag. Røgen indeholder giftige stoffer, som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret og blæren.

    • Solen er en anden vigtig risikofaktor. Hudkræft er en af de hyppigste kræftformer. Solskoldning i barndommen har vist sig at være af stor betydning for udviklingen af den farlige modermærkekræft (maligne melanomer). Dette gælder specielt, hvis man har en sart hudtype.

    • Maden er en tredje risikofaktor. Fed og fiberfattig mad øger risikoen for kræft i tyktarm og endetarm, mens meget krydret mad øger risikoen for kræft i mavesækken.

    • Mangel på motion øger risikoen for tarmkræft og brystkræft.



    Sarcomer, lymfomer, gliomer og leukæmi

    Disse svulster forekommer inde i organerne og skyldes oftest ”bygningsfejl”, de er ikke så hyppige, men ses i modsætning til overfladekræft ofte også hos børn og unge. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få kræft. Har ens forældre eller søskende haft for eksempel arvelig brystkræft, er det vigtigt at holde ekstra øje med tidlige stadier af kræft.

Hvor hyppig er kræft?

I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000 i 1940'erne til 32.802 i 2001 ifølge den nyeste opgørelse (november 2005) fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen. Der var 15.621 nye tilfælde hos mænd og 17.181 hos kvinder. I 2001 døde 15.452 af en kræftsygdom. Knap 216.000 danskere levede per 31. december 2001 med en kræftsygdom.

Nye tal offentliggøres hvert år med forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer, blandt andet ved hjælp af registeret over dødsfald i Danmark. Sundhedsstyrelsen kan oplyse omtrent, hvornår nye informationer vil blive offentliggjort.

De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder fremgår af tabellerne nedenfor:

De hyppigste kræftformer, mænd 2007
Prostatakræft 3.598
Lungekræft 2.243
Tyktarmskræft 1.284
Urinblærekræft 1.203
Lymfekræft 851
Endetarmskræft 811
Modermærkekræft 686
Alm. hudkræft 670
Hjerne/nervesystem429
Bugspytkirtel429


De hyppigste kræftformer, kvinder 2007
Brystkræft 4.075
Lungekræft 1.994
Tyktarmskræft 1.318
Modermærkekræft 792
Lymfekræft 679
Livmoderkræft 675
Hjerne/nervesystem 657
Endetarmskræft 550
Æggestokkræft573
Alm. hudkræft491


Hvad kan du selv gøre?


    Kan kræft helbredes?


      JA!

      Kræft skyldes en gruppe celler, der vokser ude af kontrol. Mange bliver hver dag kureret for kræft i Danmark.


      Screening

      Det er mest effektivt at fjerne kræftcellerne, inden de når at sætte sig fast for alvor. Et eksempel på dette er de mange tusinde kvinder, der screenes for livmoderhalskræft og brystkræft. Her finder man kræftcellerne, inden de bliver farlige og fjerner dem ved små indgreb med lille risiko for bivirkninger.


      Operation

      Da kræft udgår fra en celle, der bliver til en gruppe celler og derefter en knude, er fjernelse af knude og det omkringliggende væv en god og effektiv måde at kurere kræft på. Til tider kan det være nødvendigt at fjerne hele organer for at sikre, at hele knuden er med. Eksempler på dette er fjernelse af brystet, lungen eller en testikel. Kroppen har stor overkapacitet, og selv om man ikke helt kan klare de samme ting med en lunge som med to, er det muligt.


      Medicin

      • Kemoterapi bruges til at slå kræftcellerne ihjel. Flere typer kemoterapi har vist sig at være meget effektive. For eksempel kurerer kemoterapi ved testikelkræft mellem 90 procent og 98 procent af patienterne, uanset om det skulle have spredt sig til andre organer. At medicinen er effektiv betyder desværre også, at nogle uskyldige celler ryger med. Det drejer sig mest om kroppens egne hurtigtvoksende celler som for eksempel håret, der dog hos de fleste vokser ud igen hurtigt efter ophørt behandling.

      • Hormonbehandling bruges til hormonfølsomme svulster. Specielt i de senere stadier af kræften.

      • Smertestillende medicin

      • Medicin mod bivirkninger af behandlingen



      Strålebehandling

      Nogle knuder, det ikke er muligt at fjerne ved operation, kan ødelægges af stråler. Strålebehandling bruges ofte som tillægsbehandling til operation for at sikre, at alt er væk, eller som behandling hvis knuden ligger dybt i kroppen eller tæt på livsvigtige organer, og operation derfor indebærer for stor en risiko.


      Alternativ behandling

      Der findes en meget bred vifte af tilbud. Fælles gælder dog, at chancen for, at behandlingen virker, er meget lille. Hvis du er i tvivl, om du skal vælge en alternativ behandling, er det en god ide at tage en snak med din læge først, da dette ofte kan gøres samtidig med den øvrige behandling, men i enkelte tilfælde kan indebære en risiko. Det er specielt vigtigt ikke at afbryde igangsat behandling uden at tage en grundig snak med lægen om, hvilke muligheder der foreligger. De fleste læger er i dag åbne over for at tage en god og ærlig snak om alternativ behandlings fordele og ulemper.

Links

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Besøg også Kræftens Bekæmpelses nye tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS, som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.

Læs mere om KRÆFT


Kilder
Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen.

Kræftens bekæmpelse

Original tekst af Carl Brandt, Læge

Sidst opdateret: 06.11.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark