 | |
Opdateret af Niels Kroman, Overlæge
|
Hvad er kræft?
Kræft opstår fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ude
af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle af milliarder af
celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold.
Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i
cellernes gener. Man antager, at der skal mere end fem genfejl i en celle for,
at den kan ændre sig til en kræftcelle.
|
Hvilke typer kræft findes der?
Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne
tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan
oversættes til en godartet knude. Eksempler på godartede knuder er vorter,
bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Kræft kan ikke være
godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin
vækstform. Blandt de maligne tumorer skelnes der mellem carcinomer, der er
kræft udgående fra kroppens overflader og kritler og sarcomer, som er kræft
udgående inde fra organerne, lymfomer i kroppens rensesystem (lymfesystemet),
leukæmi i blodsystemet og gliomer i kroppens nervesystem.
|
Hvorfor får man kræft?
Carcinomer
Carcinomer Carcinomer kommer fra kroppens overflader, både de
indvendige og de udvendige, det vil sige huden, lungerne, mave tarmkanalen,
eller kirtler f. eks bryst og prostata er langt hyppigst (omkring 75 procent).
Fælles er, at de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for at
der er ophobet genfejl stiger jo ældre cellerne er. Sammenhængen mellem alder
og kræft kan sammenlignes med at kopiere cd’er: jo flere gange en celle deler
sig jo flere gange skal DNA-et kopieres. Dette svarer til at jo flere gange, du
kopierer en CD, eller rettere kopierer kopien af kopien, jo større er risikoen
for at du til sidst har en CD, du ikke kan spille, fordi der er ophobet for
mange fejl.
-
Rygning er den vigtigste enkelt årsag til carcinomer og er
alene årsag til op mod 1/3 af kræftdødsfald i Danmark i dag. Røgen indeholder
giftige stoffer som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i
lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret og blæren.
-
Solen er en anden vigtig risikofaktor. Hudkræft er en af de
hyppigste kræftformer. Solskoldning i barndommen har vist sig at være af stor
betydning for udviklingen af den farlige modermærkekræft (maligne melanomer).
Dette gælder specielt, hvis man har en sart hudtype.
-
Maden er en anden risikofaktor. Fed og fiberfattig mad øger
risikoen for kræft i tyktarm og endetarm mens meget krydret mad øger risikoen
for kræft i mavesækken.
-
Mangel på motion øger risikoen for tarmkræft og
brystkræft.
Sarcomer, lymfomer, gliomer og leukæmi
Disse svulster forekommer inde i organerne og skyldes oftest
”bygningsfejl”, de er ikke så hyppige, men ses i modsætning til overfladekræft
ofte også hos børn og unge. Nogle mennesker er arveligt disposnerede til at få
kræft. Har ens forældre eller søskende haft foreksempel arvelig brystkræft er
det vigtigt at holde ekstra øje med tidlige stadier af kræft.
|
Hvor hyppig er kræft?
I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000
i 1940'erne til 32.802 i 2001, ifølge den nyeste opgørelse (november 2005) fra
Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen. Der var 15.621 nye tilfælde hos mænd og
17.181 hos kvinder. I 2001 døde 15.452 af en kræftsygdom. Knap 216.000 danskere
levede per 31. december 2001 med en kræftsygdom.
Nye tal offentliggøres hvert år med nogle års forsinkelse.
Forsinkelsen skyldes at der foretages en nøje kontrol af alle informationer,
blandt andet ved hjælp af registeret over dødsfald i Danmark. Sundhedsstyrelsen
kan oplyse omtrent hvornår nye informationer vil blive
offentliggjort.
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder fremgår
af tabellerne nedenfor:
De hyppigste kræftformer, mænd 1998
| Alm. hudkræft |
2.674 |
| Lungekræft |
1.942 |
| Prostatakræft |
1.627 |
| Urinblærekræft |
1.237 |
| Tyktarmskræft |
1.128 |
| Endetarmskræft |
582 |
| Hjerne/nervesystem |
478 |
| Nyrekræft |
402 |
| Modermærkekræft | 381 |
| Leukæmi | 376 |
De hyppigste kræftformer, kvinder 1998
| Brystkræft |
3.665 |
| Alm. hudkræft |
2.727 |
| Lungekræft |
1.422 |
| Tyktarmskræft |
1.272 |
| Æggestokkræft |
620 |
| Livmoderkræft |
579 |
| Hjerne/nervesystem |
568 |
| Endetarmskræft |
456 |
| Modermærkekræft | 381 |
| Livmoderhalskræft | 425 |
|
Hvad kan du selv gøre?
Kan kræft helbredes?
JA!
Kræft skyldes en gruppe celler der vokser ude af kontrol.
Mange bliver hver dag kureret for kræft i Danmark.
Screening
Det er mest effektivt at fjerne kræftcellerne inden de når
at sætte sig fast for alvor. Et eksempel på dette er de mange tusinde kvinder
der screenes for livmoderhalskræft og brystkræft. Her finder man kræftcellerne
inden de bliver farlige og fjerner dem ved små indgreb med lille risiko for
bivirkninger.
Operation
Da kræft udgår fra en celle der bliver til en gruppe celler
og derefter en knude er fjernelse af knude og det omkringliggende væv en god og
effektiv måde at kurere kræft på. Til tider kan det være nødvendigt at fjerne
hele organer for at sikre at hele knuden er med. Eksempler på dette er
fjernelse af brystet, lungen eller en testikel. Kroppen har stor overkapacitet
og selv om man ikke helt kan klare de samme ting med en lunge som med to er det
muligt.
Medicin
-
Kemoterapi bruges til at slå kræftcellerne ihjel. Flere
typer kemoterapi har vist sig at være meget effektive. For eksempel kurerer
kemoterapi ved testikelkræft mellem 90% og 98% af patienterne uanset om det
skulle have spredt sig til andre organer. At medicinen er effektiv betyder
desværre også at nogle uskyldige celler ryger med. Det drejer sig mest om
kroppens egne hurtigtvoksende celler som for eksempel håret, der dog hos de
fleste vokser ud igen hurtigt efter ophørt behandling.
-
Hormonbehandling bruges til hormonfølsomme svulster.
Specielt i de senere stadier af kræften.
-
Smertestillende medicin
-
Medicin mod bivirkninger af behandlingen
Strålebehandling
Knuder, det ikke er muligt at fjerne ved operation, kan
ødelægges af stråler. Strålebehandling bruges ofte som tillægsbehandling til
operation for at sikre at alt er væk, eller som behandling hvis knuden ligger
dybt i kroppen eller tæt på livsvigtige organer og operation derfor indebærer
for stor en risiko.
Alternativ behandling
Der findes en meget bred vifte af tilbud. Fælles gælder dog
at chancen for at behandlingen virker er meget lille. Hvis du er i tvivl om du
skal vælge en alternativ behandling er det en god ide at tage en snak med din
læge først, da dette ofte kan gøres samtidig med den øvrige behandling, men i
enkelte tilfælde kan indebærer en risiko. Det er specielt vigtig ikke at
afbryde igangsat behandling uden at tage en grundig snak med lægen om hvilke
muligheder der foreligger. De fleste læger er i dag åbne over for at tage en
god og ærlig snak om alternativ behandlings fordele og ulemper.
|
|
|
|
Kilder
Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen.
Kræftens bekæmpelse
|
Original tekst af Carl Brandt, Læge
|
Sidst opdateret: 11.10.2007
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
