|
Hvad er kræft?
Kræft opstår, fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ude
af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle af milliarder af
celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold.
Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i
cellernes gener. Man antager, at der skal mere end fem genfejl i en celle for,
at den kan ændre sig til en kræftcelle.
Hvilke typer kræft findes der?
Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne
tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan
oversættes til en godartet knude. Eksempler på godartede knuder er vorter,
bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Kræft kan ikke være
godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin
vækstform. Blandt de maligne tumorer skelnes der mellem carcinomer, der er
kræft udgående fra kroppens overflader og kirtler og sarcomer, som er kræft
udgående inde fra organerne, lymfomer i kroppens rensesystem (lymfesystemet),
leukæmi i blodsystemet og gliomer i kroppens nervesystem.
Hvorfor får man kræft?
Carcinomer
Carcinomer kommer fra kroppens overflader, både de indvendige
og de udvendige, det vil sige huden, lungerne, mave tarmkanalen, eller kirtler
f. eks bryst og prostata er langt hyppigst (omkring 75 procent). Fælles er, at
de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for, at der er ophobet
genfejl, stiger, jo ældre cellerne er. Sammenhængen mellem alder og kræft kan
sammenlignes med at kopiere cd’er: jo flere gange en celle deler sig, jo flere
gange skal DNA-et kopieres. Dette svarer til, at jo flere gange, du kopierer en
CD eller rettere kopierer kopien af kopien, jo større er risikoen for, at du
til sidst har en CD, du ikke kan spille, fordi der er ophobet for mange
fejl.
-
Rygning er den vigtigste enkeltårsag til carcinomer og er
alene årsag til op mod 1/3 af kræftdødsfald i Danmark i dag. Røgen indeholder
giftige stoffer, som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i
lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret og blæren.
-
Solen er en anden vigtig risikofaktor. Hudkræft er en af de
hyppigste kræftformer. Solskoldning i barndommen har vist sig at være af stor
betydning for udviklingen af den farlige modermærkekræft (maligne melanomer).
Dette gælder specielt, hvis man har en sart hudtype.
-
Maden er en tredje risikofaktor. Fed og fiberfattig mad øger
risikoen for kræft i tyktarm og endetarm, mens meget krydret mad øger risikoen
for kræft i mavesækken.
-
Mangel på motion øger risikoen for tarmkræft og
brystkræft.
Sarcomer, lymfomer, gliomer og leukæmi
Disse svulster forekommer inde i organerne og skyldes oftest
”bygningsfejl”, de er ikke så hyppige, men ses i modsætning til overfladekræft
ofte også hos børn og unge. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få
kræft. Har ens forældre eller søskende haft for eksempel arvelig brystkræft, er
det vigtigt at holde ekstra øje med tidlige stadier af kræft.
Hvor hyppig er kræft?
I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000
i 1940'erne til 32.802 i 2001 ifølge den nyeste opgørelse (november 2005) fra
Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen. Der var 15.621 nye tilfælde hos mænd og
17.181 hos kvinder. I 2001 døde 15.452 af en kræftsygdom. Knap 216.000 danskere
levede per 31. december 2001 med en kræftsygdom.
Nye tal offentliggøres hvert år med forsinkelse. Forsinkelsen
skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer, blandt andet
ved hjælp af registeret over dødsfald i Danmark. Sundhedsstyrelsen kan oplyse
omtrent, hvornår nye informationer vil blive offentliggjort.
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder fremgår
af tabellerne nedenfor:
De hyppigste kræftformer, mænd 2007
| Prostatakræft |
3.598 |
| Lungekræft |
2.243 |
| Tyktarmskræft |
1.284 |
| Urinblærekræft |
1.203 |
| Lymfekræft |
851 |
| Endetarmskræft |
811 |
| Modermærkekræft |
686 |
| Alm. hudkræft |
670 |
| Hjerne/nervesystem | 429 |
| Bugspytkirtel | 429 |
De hyppigste kræftformer, kvinder 2007
| Brystkræft |
4.075 |
| Lungekræft |
1.994 |
| Tyktarmskræft |
1.318 |
| Modermærkekræft |
792 |
| Lymfekræft |
679 |
| Livmoderkræft |
675 |
| Hjerne/nervesystem |
657 |
| Endetarmskræft |
550 |
| Æggestokkræft | 573 |
| Alm. hudkræft | 491 |
Hvad kan du selv gøre?
Kan kræft helbredes?
JA!
Kræft skyldes en gruppe celler, der vokser ude af kontrol.
Mange bliver hver dag kureret for kræft i Danmark.
Screening
Det er mest effektivt at fjerne kræftcellerne, inden de når
at sætte sig fast for alvor. Et eksempel på dette er de mange tusinde kvinder,
der screenes for livmoderhalskræft og brystkræft. Her finder man kræftcellerne,
inden de bliver farlige og fjerner dem ved små indgreb med lille risiko for
bivirkninger.
Operation
Da kræft udgår fra en celle, der bliver til en gruppe celler
og derefter en knude, er fjernelse af knude og det omkringliggende væv en god
og effektiv måde at kurere kræft på. Til tider kan det være nødvendigt at
fjerne hele organer for at sikre, at hele knuden er med. Eksempler på dette er
fjernelse af brystet, lungen eller en testikel. Kroppen har stor overkapacitet,
og selv om man ikke helt kan klare de samme ting med en lunge som med to, er
det muligt.
Medicin
-
Kemoterapi bruges til at slå kræftcellerne ihjel. Flere
typer kemoterapi har vist sig at være meget effektive. For eksempel kurerer
kemoterapi ved testikelkræft mellem 90 procent og 98 procent af patienterne,
uanset om det skulle have spredt sig til andre organer. At medicinen er
effektiv betyder desværre også, at nogle uskyldige celler ryger med. Det drejer
sig mest om kroppens egne hurtigtvoksende celler som for eksempel håret, der
dog hos de fleste vokser ud igen hurtigt efter ophørt behandling.
-
Hormonbehandling bruges til hormonfølsomme svulster.
Specielt i de senere stadier af kræften.
-
Smertestillende medicin
-
Medicin mod bivirkninger af behandlingen
Strålebehandling
Nogle knuder, det ikke er muligt at fjerne ved operation,
kan ødelægges af stråler. Strålebehandling bruges ofte som tillægsbehandling
til operation for at sikre, at alt er væk, eller som behandling hvis knuden
ligger dybt i kroppen eller tæt på livsvigtige organer, og operation derfor
indebærer for stor en risiko.
Alternativ behandling
Der findes en meget bred vifte af tilbud. Fælles gælder dog,
at chancen for, at behandlingen virker, er meget lille. Hvis du er i tvivl, om
du skal vælge en alternativ behandling, er det en god ide at tage en snak med
din læge først, da dette ofte kan gøres samtidig med den øvrige behandling, men
i enkelte tilfælde kan indebære en risiko. Det er specielt vigtigt ikke at
afbryde igangsat behandling uden at tage en grundig snak med lægen om, hvilke
muligheder der foreligger. De fleste læger er i dag åbne over for at tage en
god og ærlig snak om alternativ behandlings fordele og ulemper.
Links
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft, henvises til
Kræftens
Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne
sygdom.
Besøg også Kræftens Bekæmpelses nye tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS, som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.
Læs mere om KRÆFT
|
