Hvad er feberkramper?
Feberkramper optræder ved temperatur over 38 grader. De opstår
hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første
sygdomsdag. Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem et halvt og seks år.
Alle børn kan udvikle feberkramper, men det er kun tre til fem procent, der får
det. Man kender ikke årsagen til feberkramper, men muligvis skyldes det, at
børnene har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der ikke skal så
meget til at provokere de centre i hjernen, hvorfra kramperne
udløses.
Feberen opstår hyppigst i forbindelse med de infektioner, som
alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.
Feberkrampe kan være første tegn på sygdom hos barnet.
|
Hvordan får man feberkramper?
Børn kan til en vis grad arve en tilbøjelighed til at få
feberkramper fra deres forældre.
-
Har én af forældrene selv haft feberkramper som barn, er
risikoen for barnet 10- 20 procent.
-
Hvis både en af forældrene og en ældre bror eller søster har
haft feberkramper, er risikoen forhøjet til cirka 30 procent.
Risikoen for, at barnet får feberkramper afhænger også af, om
det ofte har infektioner og høj feber. Cirka fire ud af ti børn med feberkrampe
får anfald igen på et senere tidspunkt.
Barnets risiko for at få feberkramper igen er størst,
hvis:
-
Barnet allerede er arveligt disponeret.
-
Hvis barnet er mindre end 15 måneder ved første
feberkrampeanfald.
-
Hvis tidligere feberkrampe har været langvarige (over 15
minutter), eller barnet har flere anfald samme døgn.
-
Hyppigt har febersygdomme.
-
Hvis første feberkrampe blev udløst af en forholdsvis lav
feber, det vil sige under 38,5 grader.
Børn med feberkrampe skal følge samme vaccinationsprogram som
alle andre børn, selvom enkelte vacciner kan give temperaturforhøjelse og
dermed risiko for feberkramper.
|
Hvordan ser feberkramper ud?
-
Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og
kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive.
-
Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger
i arme og ben.
-
Huden bliver bleg - eventuelt blålig.
-
Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne
ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender
langsomt tilbage.
Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang
tid. Selv om anfaldet kun varer få minutter, føles tiden meget lang, for den
der ser på. Krampeanfald hos børn er altid en uhyggelig oplevelse.
Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved
epilepsi, men har yderst sjældent
noget med sygdommen at gøre.
Almindelige kortvarige feberkramper - det vil sige kramper, der
varer mindre end cirka 30 minutter, giver ikke hjerneskade, og børnene vokser
fra krampetilbøjeligheden. Det er kun børn, der har mange, langvarige
feberkramper, der kan have en lille risiko for varige men senere hen.
|
Hvad kan man selv gøre ved feberkramper?
Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes.
-
Du skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på.
-
Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal du ganske
forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved
hindrer du, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.
-
Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst
sideleje.
-
Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt
efter hinanden, skal du tilkalde ambulance ved at ringe 112.
-
Første gang barnet får feberkrampe, bør det indlægges.
-
Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe, bør det ikke
nødvendigvis indlægges, men skal altid tilses af en læge, så man kan finde
årsagen til feberen. Man kan dog aftale andre forholdsregler med sin egen
læge.
|
Hvordan behandles feberkramper?
-
Tidligere brugte man at putte en såkaldt krampepind ind i
munden på barnet, for at undgå tungebid eller læbebid, men det er en dårlig
ide. Man risikerer, at tænderne knækker, og det er meget værre end et bid i
tunge eller læbe.
-
Du vil sikkert blive rådet til at have diazepam liggende og
give barnet et klysma med diazepam, hvis det igen får feberkrampe, der varer
mere end fem minutter. Et klysma er en lille ampul med væske, som sprøjes
forsigtigt op i barnets endetarm. På denne måde optages medicinen meget
hurtigt, og anti-krampevirkningen sætter ind efter blot få minutter.
-
Har barnet stadig kramper efter yderligere fem minutter, kan
samme behandling gentages. Dosen bør dog kun gives to gange.
-
Selvom barnet tidligere har haft feberkramper, er det altid
vigtigt at finde årsagen til barnets feber, derfor skal det tilses af en læge.
Oftest skyldes feberen en
virusinfektion, som barnet selv
kommer over, men barnet kan have andre sygdomme, der skal behandles afhængig af
hvilken sygdom, det drejer sig om.
-
Hvis et barn tidligere har haft feberkramper, er det er vigtigt
at sørge for afkøling, hvis barnet får feber over cirka 38,5. Afkølingen kan
ske ved at klæde barnet af og kun lade det ligge med et lagen over sig. Man kan
eventuelt åbne vinduet (det må dog heller ikke blive for koldt) og give barnet
kølige drikkevarer.
|
Udsigt for fremtiden
Selv om feberkrampeanfald virker voldsomme og dramatiske, er det
yderst sjældent, at de medfører varige skader. Kun hvis kramperne varer meget
længe, eller barnet har haft talrige anfald kort efter hinanden, kan der måske
opstå lettere forstyrrelser i hjernens funktion.
-
Hvis dit barn har haft feberkramper, skal du tale med din læge
om, hvordan du skal reagere næste gang,
barnet får feber.
-
Halvdelen af de kramperamte børn får nemlig et nyt
krampeanfald, når de får feber igen. Men efterhånden aftager risikoen, og som
nævnt er det hele normalt overstået, når barnet bliver fire til seks år
gammelt.
|
Hvordan forebygges feberkramper?
-
Det er normalt ikke nødvendigt at give krampeforebyggende
medicin ved feber hos dit barn.
-
Hvis dit barn igen får feber over 38,5 skal I tage tøjet af
barnet, så det holdes køligt og eventuelt give det kølige drikke og åbne
vinduet. Men der kan også blive for koldt.
-
Man kan desuden give smertestillende og let febernedsættende
medicin, som indeholder for eksempel paracetamol eller ibuprufen. Det er meget
vigtigt, at man overholder den rette dosering. Man skal desuden tilkalde læge
for at finde årsagen til feberen og eventuelt behandle med med antibiotika,
hvis det drejer sig om en bakterieinfektion.
Hvis barnet får anfald, skal du som ovenfor beskrevet give
diazepam, hvis anfaldet varer mere end fem minutter.
|
|
