Hvad er feberkramper?
Feberkramper optræder ved temperatur over 38 grader. De opstår
hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første
sygdomsdag. Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem ½ og 5 år. Alle børn
kan udvikle feberkramper, men det er kun 3 - 5 procent, der får det. Muligvis
skyldes det, at de har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der
ikke skal så meget til at provokere de centre i hjernen, hvorfra kramperne
udløses.
Feberen opstår hyppigst i forbindelse med de infektioner, som
alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.
Feberkrampe kan være første tegn på sygdom hos barnet.
|
Hvordan får man feberkramper?
Børn kan til en vis grad arve en tilbøjelighed til at få
feberkramper fra deres forældre.
-
Har én af forældrene selv haft feberkramper som barn, er
risikoen for barnet 10- 20 procent.
-
Hvis både en af forældrene og en ældre bror eller søster har
haft feberkramper, er risikoen forhøjet til 20-30 procent.
Risikoen for, at barnet får feberkramper afhænger også af, om
det ofte har infektioner og høj feber. Cirka fire ud af ti børn med feberkrampe
får anfald igen på et senere tidspunkt.
Barnets risiko for at få feberkramper igen er størst,
hvis:
-
Barnet allerede er arveligt disponeret.
-
Hvis barnet er mindre end 15 måneder ved første
feberkrampeanfald.
-
Hvis tidligere feberkrampe har været langvarige (over 15
minutter), eller det har flere anfald samme døgn.
-
Hyppigt har febersygdomme.
-
Hvis første feberkrampe blev udløst af en forholdsvis lav
feber, det vil sige under 38,5 grader.
Børn med feberkrampe skal følge samme vaccinationsprogram som
alle andre børn, selvom enkelte vacciner kan give temperaturforhøjelse og
dermed risiko for feberkramper.
|
Hvordan ser feberkramper ud?
-
Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og
kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive.
-
Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger
i arme og ben.
-
Huden bliver bleg - eventuelt blålig.
-
Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne
ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender
langsomt tilbage.
Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang
tid. Selv om anfaldet kun varer få minutter, føles tiden meget lang, for den
der ser på. Krampeanfald hos børn er altid en uhyggelig oplevelse.
Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved
epilepsi, men har yderst sjældent
noget med sygdommen at gøre.
|
Hvad kan man selv gøre ved feberkramper?
Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes.
-
Du skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på.
-
Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal du ganske
forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved
hindrer du, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.
-
Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst
sideleje.
-
Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt
efter hinanden, skal du tilkalde ambulance ved at ringe 112.
-
Første gang barnet får feberkrampe, bør det indlægges.
-
Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe, bør det ikke
nødvendigvis indlægges, men altid tilses af en læge, så man kan finde årsagen
til feberen. Man kan dog aftale andre forholdsregler med sin egen
læge.
|
Hvordan behandles feberkramper?
-
Tidligere brugte man at putte en såkaldt krampepind ind i
munden på barnet, for at undgå tungebid eller læbebid, men det er en dårlig
ide. Man risikerer, at tænderne knækker, og det er meget værre end et bid i
tunge eller læbe.
-
Du vil sikkert blive rådet til at have diazepam liggende, og
give barnet et klysma med diazepam, hvis det igen får feberkrampe, der varer
mere end et par minutter. Et klysma er en lille ampul med væske, som sprøjes
forsigtigt op i barnets endetarm. På denne måde optages medicinen meget
hurtigt, og anti-krampevirkningen sætter ind efter blot få minutter.
-
Har barnet stadig kramper efter fem minutter, kan samme
behandling gentages. Dosen bør dog kun gives to gange.
-
• Selvom barnet tidligere har haft feberkramper, er det altid
vigtigt at finde årsagen til barnets feber, derfor skal det tilses af en læge.
Oftest skyldes feberen en
virusinfektion, som barnet selv
kommer over, men barnet kan have andre sygdomme, der skal behandles afhængig af
hvilken sygdom, det drejer sig om.
-
Det er vigtigt at sørge for afkøling ved at klæde barnet af og
kun lade det ligge med et lagen over sig. Man kan eventuelt åbne vinduet (det
må dog heller ikke blive for koldt), og give barnet kølige drikkevarer.
-
Man anbefaler normalt ikke at give febernedsættende medicin som
paracetamol eller ibuprufen, men det kan være nødvendigt, at give
smertestillende medicin, så barnet får det lidt bedre.
|
Udsigt for fremtiden
Selv om feberkrampeanfald virker voldsomme og dramatiske, er det
yderst sjældent, at de medfører varige skader. Kun hvis kramperne varer meget
længe, eller barnet har haft talrige anfald kort efter hinanden, kan der måske
opstå lettere forstyrrelser i hjernens funktion.
-
Hvis dit barn har haft feberkramper, skal du snakke med din
læge om, hvordan du skal reagere næste gang,
barnet får feber.
-
Halvdelen af de kramperamte børn får nemlig et nyt
krampeanfald, når de får feber igen. Men efterhånden aftager risikoen, og som
nævnt er det hele normalt overstået, når barnet bliver tre til fire år gammelt.
|
Hvordan forebygges feberkramper?
-
Det er normalt ikke nødvendigt at give krampeforebyggende
medicin ved feber hos dit barn.
-
Hvis dit barn igen får feber over 38,5 skal I tage tøjet af
barnet så det holdes køligt og evt give det kølige drikke og åbne vinduet. Men
der kan også blive for koldt. I kan desuden give smertestillende og let
febernedsættende medicin som indeholder f.eks paracetamol eller ibuprufen. Det
er meget vigtigt, at man overholder den rette dosering. Man skal desuden
tilkalde læge for at finde årsagen til feberen og evt behandle med med
antibiotika hvis det drejer sig om en bakterieinfektion.
Hvis barnet får anfald, skal du som ovenfor beskrevet give
diazepam, hvis anfaldet varer mere end 2-3 minutter.
|
|
knæ - ben der ekser under en... 
