Annonce

Fedme, svær overvægt (Adipositas) og BMI

Hvad er fedme?

Fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons BMI (Body Mass Index), som er et tal der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9 er man moderat overvægtig, hvis tallet er højere end 30 er man fed.

Der bliver flere og flere overvægtige danskere, og de overvægtige bliver federe. De nyeste opgørelser fra 2001 viser, at omkring 15 procent af alle voksne i Danmark er fede med et BMI over 30. Hos unge mænd og kvinder på 16-18 år er syv procent fede.

Der er flere moderat overvægtige end fede. 42 procent af danske mænd og 37 procent af danske kvinder er moderat overvægtige med BMI mellem 25 og 30. Det betyder, at mere end hver anden i Danmark vejer for meget.

Hvorfor bliver man overvægtig?

Overvægt og fedme skyldes helt basalt, at det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. Den overskydne energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen. Nogle få kalorier for meget om dagen gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende.

Men overvægten udvikler sig kun, hvis man bevæger sig for lidt kombineret med, at man spiser for meget. Det er især en fed energitæt kost, med lavt indhold af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, rig på sukkersødede drikkevarer samt et uregelmæssigt måltidsmønster, der er skyld i overvægt.

Fedme er til en vis grad arvelig. Tykke forældre får oftere tykke børn. Det skyldes både gener og miljøpåvirkninger. Den genetiske disposition til overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, blandt andet lavere hvilestofskifte, samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. Dertil kommer de miljømæssige faktorer. Hvis man har set sine forældre sidde i sofaen og spise chips i stedet for at løbe rundt og spise gulerødder er der større sandsynlighed for, at man selv følger det samme mønster.

Den voldsomme vækst i antallet af overvægtige mennesker i Danmark gennem de sidste 50 år skyldes ændringer i samfundet, der har ændret vores livsstil, specielt vores kost- og motionsvaner. Mad er blevet billigt, og især fed mad er billigt. De fleste mennesker i dagens Danmark har desuden stillesiddende jobs og i fritiden sørger biler og offentlig transport for at det heller ikke er nødvendigt at bevæge sig. Behovet for aktivitet og spænding dækkes i høj grad af tv, video, computerspil og internet. De sociale kontakter kan også plejes, uden at man behøver at bevæge sig ud i verden. Telefoner, mobiltelefoner, e-mails og chat-rooms på Internettet kan dække disse behov. Alt i alt er det muligt at leve hele livet uden at bevæge sig ret meget.

Hvordan finder man ud af om man vejer for meget?

BMI

Man kan som sagt finde ud af, om man vejer for meget ved at beregne sit BMI (Body Mass Index). BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden i meter gange meter (kilo/m2). En person på 1,7 meter og 70 kilo har derfor et BMI på 24,2. Normalvægt er BMI mellem 18,5 og 24,9.

Skillelinjen mellem normalvægt og overvægt er ved BMI 25. Det vil sige, at man er overvægtig og bør tabe sig, hvis ens BMI er på 25 eller derover. BMI op til 29,9 er defineret som moderat overvægt, mens en person med BMI på 30 eller derover er fed i klinisk forstand.

Selvfølgelig er der visse undtagelser, for eksempel kan mennesker med en kraftige knogler eller bodybuildere med store muskler, der vejer mere end fedt, godt have et BMI over 25 uden at være overvægtige.

Hvornår er overvægten farlig?

Det er sundest at have BMI mellem 18,5 og 24,9. Hvis man har et BMI over 25 stiger risikoen for følgesygdomme, og man bør derfor forsøge at tabe sig.

Det er dog heller ikke godt at have et BMI, der er for lavt. Hvis ens BMI kommer under 18,5, stiger risikoen for andre sygdomme, blandt andet fordi det går ud over muskel og knoglevævet.

Fedtets placering på kroppen har også stor betydning for, hvor farlig overvægten er. Hvis det er omkring maven og brystkassen, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen. Her sidder det længere væk fra de centrale organer og finder ikke så let vej ind i blodårerne. Man kan sammenligne de to fedt-former med en pære og et æble. Hvis du holder dem i stilken er pæren tykkest forneden, mens æblet er tykkest midt på. Man kan vurdere, om man har tendens til pæreform eller æbleform ved at beregne forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen. Dette kaldes æble-pære-index eller talje/hofte-ratio.

Man kan også nøjes med at måle sin taljeomkreds, det vil sige uden kropsvægt og hofteomkreds, da taljeomkredsen både siger noget om den totale overvægt og størrelsen af mavedepotet. Dermed er det et godt og simpelt mål for risikoen for følgesygdomme. Hvis taljeomkredsen er mellem 80-88 centimeter for kvinder og mellem 94-102 centimeter for mænd, er der moderat forøget risiko for følgesygdomme, og ved højere taljeomkreds er sygdomsrisikoen stærkt øget.

Der er også andre måder man kan måle fedme på. For eksempel hudfoldstykkelse og fedtprocent. Hudfoldstykkelse måles ved at se hvor meget fedt man kan nive frem for eksempel på overarmens underside. Ud fra dette vil man kunne få et billede af mængden af kropsfedt.

Men hverken BMI eller taljeomkreds fortæller, hvor meget fedt, der er i kroppen. Hvis man vil have målt sin fedtprocent, skal man bruge andre og mere komplicerede metoder. Den mest anvendelige metode for folk, der ikke har adgang til kostbart og avanceret laboratorieudstyr, kaldes bioimpedans. Princippet er, at apparatet sender en meget svag, umærkelig strøm igennem kroppen og måler den elektriske modstand. Der er forskel på den elektriske modstand i fedtvæv og ikke-fedtvæv. Maskinen forsynes med informationer om køn, alder, vægt, højde og eventuelt kropsbygning, hvorefter den kan beregne fedtprocenten.

Hvad er de hyppigste følgesygdomme?

Overvægt og fedme giver først og fremmest anledning til en række psykiske problemer som mindreværdsfølelse og diskriminering. Dertil kommer en række fysiske gener i form af åndenød, problemer med personlig hygiejne, smerter i knæ og ryg og hudproblemer. Som det alvorligste kommer øget risiko for sygdomme som type 2 diabetes , blodpropper , kræft , galdesten , hjerte-kar-sygdomme , forhøjet blodtryk med flere.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om i artiklen om overspisning .

Sidst opdateret: 06.04.2004

Medicin som kan anvendes