 | |
Af Hans Gad Johannsen , overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad er en fibersprængning?
En fibersprængning er, som ordet siger, en fiber der sprænges
eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber
egentlig er. De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor 'kødet
sag'.
Hvis man kigger på en muskel, og det har de fleste nok gjort,
når de har fået sig en god oksebøf, så kan man godt fornemme, at der er en
masse trævler eller fibre. En muskel er opbygget af en masse større eller
mindre fibre, der er arrangeret på en bestemt måde.
Den allermindste del er nogle små proteiner, som man ikke kan se
med det blotte øje. Disse binder sig sammen på en måde, så de danner noget, der
hedder fibriller. Disse fibriller er ganske tynde. De ligger parallelt med
hinanden. Når der er nok, har de dannet en lille tykkere tråd, en såkaldt
muskelfiber. En muskelfiber kan trække sig sammen og strække sig. Fibrene går
igen sammen i større bundter og danner det, der hedder fascikler.
En muskel består af flere fascikler, og det hele er omgivet af
en muskelhinde. Når man kommer til skade med en muskel, kan man altså enten
rive hele musklen over, en del af den, en eller flere fascikler eller en eller
flere fibre. Det sidste kaldes en fibersprængning. Den opstår oftest i
forbindelse med idræt ved en eller anden form for overbelastning.
Hvis man får et slag ind på musklen, kan der også blive ødelagt
en større eller mindre del af musklen. I princippet er det den samme skade, der
sker, som ved en regulær fibersprængning. Her knuses fiberen blot i stedet for
at blive revet over.
|
Hvordan føles en fibersprængning?
En fibersprængning føles som regel som en skarp smerte, der
pludselig opstår i en muskel. Man kan eventuelt få en følelse af en elastik,
der sprænger i musklen. Hvis det er en fibersprængning i forbindelse med løb,
vil skaden som regel sidde ret overfladisk i musklen og ofte ikke omfatte mere
end få fibre. Hvis det er i forbindelse med en kortvarig pludselig kraftig
belastning, kan der ske større skader - eventuelt helt overrivning af en
muskel.
Ved den mindre overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge
musklen, men der kommer smerter, så snart man bruger den. Ved overrivning er
man ude af stand til at bruge musklen. Ved total overrivning kan man som regel
både se og føle en defekt, og der kan komme voldsom hævelse
bagefter.
Ved den overfladiske fibersprængning kan man nogle gange føle en
ganske lille defekt. Måske er der let hævelse, og eventuelt kan man senere
mærke en lille knude, der hvor fiberenderne ligger rullet op. Ofte vil man ikke
kunne se noget her og nu, men man er øm ved tryk.
Efter nogle dage, kan der eventuelt komme misfarvning af
området. Misfarvningen skyldes en lille blødning.
|
Hvad er årsagen til en fibersprængning?
Der kan være forskellige årsager til en fibersprængning. En
muskel er, afhængig af træningstilstanden, i stand til at udføre en vis mængde
arbejde inden for et bestemt tidsrum, herefter trænger den til hvile. Denne
mængde arbejde kan opnås ved kortvarig stor belastning eller længerevarende
mindre belastning. Hvis man er i dårlig træning, når man altså hurtigere det
punkt, hvor man får en fibersprængning. Musklen bliver udmattet og
overanstrengt, og er i risiko for at blive skadet.
Man har større risiko for at få en fibersprængning, hvis man
begynder at dyrke idræt med muskler der ikke er ordentlig varmet op eller
udspændt. En pludselig belastning, for eksempel sprint eller spark til en bold,
kan derved få en kold muskel til at blive skadet. Det samme kan ske, hvis en
muskel er blevet meget afkølet, så er den stiv og sårbar ved belastning. Man
kan også gå for tidligt i gang efter en skade, og derved belaste
musklen/arvævet mere end det kan tåle.
Det er vigtigt ikke at påbegynde træning/idræt på en
udmattet/overbelastet muskel. Man skal derfor holde tilstrækkelig lang pause
mellem sine træningspas, så musklerne får tid til at 'komme sig' (restituere).
I pausen tømmes musklen for affaldsstoffer, reparerer småskader og fylder
sukkerdepoterne op.
|
Hvordan behandler man en fibersprængning?
Det første døgn er det en god ide at behandle med is på
fibersprængningen i cirka 20 minutter ad gangen efter det såkaldte RICE princip
(Ro, Is, Compression, Elevation). Herefter skal man holde en pause på cirka
30–40 minutter. Dette kan gentages flere gange det første døgn. Medens isen er
væk, er det en god ide at have kompressionsforbindingen på.
En fibersprængning skal aldrig forsøges behandlet med kølespray.
Dette skyldes, at der ikke bliver kølet i dybden af muskelen, kun i overfladen.
Endvidere er der risiko for at lave forfrysninger i huden.
|
Hvordan bliver man klar igen?
De første par dage efter skaden er sket, skal man ikke foretage
sig andet end at hvile musklen.
Eventuelt kan man få noget gigtmedicin hos sin læge til at tage
noget af den irritation, der opstår i musklen. Man skal ikke tage gigtmedicin i
det første døgn, da det eventuelt kan få det til at bløde lidt igen. Hvis man
har behov for smertestillende det første døgn, anbefales det at bruge
håndkøbsmedicin, der indeholder stoffet Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol
m.v.) Man kan med fordel beholde forbinding på om dagen de første par dage.
Først efter to til tre dage kan man begynde med eventuel massage af musklen.
Hvis man kan komme til massør/fysioterapeut, kan man få det, der
hedder dyb tværmassage samt forsigtig udspænding til smertegrænsen.
Fysioterapeuten vil måske også benytte ultralyd. Ellers kan man selv prøve at
komme lidt varme på og herefter massere området lidt. Man kan faktisk også
komme is på og så udnytte, at kulden virker lidt smertestillende og at der, når
isen er fjernet, kommer øget blodgennemstrømning, der virker som
varmebehandling.
Når man laver udspænding, skal det kun gå til smertegrænsen,
også selv om man er langt fra yderstillingerne. Det er vigtigt i hele
genoptræningen ikke at overskride smertegrænsen. Al udspænding skal foregå
langsomt. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur.
Man må gå forsigtigt frem. I starten kan man blot bevæge musklen
igennem uden nogen form for belastning. Man skal varme godt op, inden man laver
noget. Belastningen kan øges gradvist. Hvis man mærker nogen form for smerte,
er man gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage.
Hvis skaden sidder i benet, kan man måske kun holde til at gå
stille og roligt i starten og herefter gå over i luntetrav. Hvis man spiller
fodbold, skal al træning foregå uden bold i starten. Når man kan løbe hurtigt
ligeud, kan man forsøge sig med retningsskift samt sprint og til sidst med
bold. Husk:
Gør det ondt, er man gået for hurtigt frem. Det kan godt tage
mange uger at komme over en fibersprængning, men hvis man går for hurtigt i
gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen, og man skal til at starte
helt forfra.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.10.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
