Annonce
Muskler, led og knogler
Fibersprængning
Af Hans Gad Johannsen , overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad er en fibersprængning?

En fibersprængning er, som ordet siger, en fiber der sprænges eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber egentlig er.

De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor 'kødet sag'. Hvis man kigger på en muskel, og det har de fleste nok gjort, når de har fået sig en god oksebøf, så kan man godt fornemme, at der er en masse trævler eller fibre. En muskel er opbygget af en masse større eller mindre fibre, der er arrangeret på en bestemt måde.

Den allermindste del er nogle små proteiner, som man ikke kan se med det blotte øje. Disse binder sig sammen på en måde, så de danner noget, der hedder fibriller. Disse fibriller er ganske tynde. De ligger parallelt med hinanden. Når der er nok, har de dannet en lille tykkere tråd, en såkaldt muskelfiber.

En muskelfiber kan trække sig sammen og strække sig. Fibrene går igen sammen i større bundter og danner det, der hedder fascikler.

En muskel består af flere fascikler, og det hele er omgivet af en muskelhinde. Når man kommer til skade med en muskel, kan man altså enten rive hele musklen over, en del af den, en eller flere fascikler eller en eller flere fibre. Det sidste kaldes en fibersprængning. Den opstår oftest i forbindelse med idræt ved en eller anden form for overbelastning.

Hvis man får et slag ind på musklen, kan der også blive ødelagt en større eller mindre del af musklen. I princippet er det den samme skade, der sker, som ved en regulær fibersprængning. Her knuses fiberen blot i stedet for at blive revet over.

Hvordan føles en fibersprængning?

En fibersprængning føles som regel som en skarp smerte, der pludselig opstår i en muskel. Man kan eventuelt få en følelse af en elastik, der sprænger i musklen. Hvis det er en fibersprængning i forbindelse med løb, vil skaden som regel sidde ret overfladisk i musklen og ofte ikke omfatte mere end få fibre. Hvis det er i forbindelse med en kortvarig pludselig kraftig belastning, kan der ske større skader - eventuelt helt overrivning af en muskel.

Ved den mindre overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge musklen, men der kommer smerter, så snart man bruger den. Ved overrivning er man ude af stand til at bruge musklen. Ved total overrivning kan man som regel både se og føle en defekt, og der kan komme voldsom hævelse bagefter.

Ved den overfladiske fibersprængning kan man nogle gange føle en ganske lille defekt. Måske er der let hævelse, og eventuelt kan man senere mærke en lille knude, der hvor fiberenderne ligger rullet op. Ofte vil man ikke kunne se noget her og nu, men man er øm ved tryk.

Efter nogle dage, kan der eventuelt komme misfarvning af området. Misfarvningen skyldes en lille blødning.

Hvad er årsagen til en fibersprængning?

Der kan være forskellige årsager til en fibersprængning. En muskel er, afhængig af træningstilstanden, i stand til at udføre en vis mængde arbejde inden for et bestemt tidsrum, herefter trænger den til hvile. Denne mængde arbejde kan opnås ved kortvarig stor belastning eller længerevarende mindre belastning. Hvis man er i dårlig træning, når man altså hurtigere det punkt, hvor man får en fibersprængning. Musklen bliver udmattet og overanstrengt, og er i risiko for at blive skadet.

Man har større risiko for at få en fibersprængning, hvis man begynder at dyrke idræt med muskler der ikke er ordentlig varmet op eller udspændt. En pludselig belastning, for eksempel sprint eller spark til en bold, kan derved få en kold muskel til at blive skadet. Det samme kan ske, hvis en muskel er blevet meget afkølet, så er den stiv og sårbar ved belastning. Man kan også gå for tidligt i gang efter en skade, og derved belaste musklen/arvævet mere end det kan tåle.

Det er vigtigt ikke at påbegynde træning/idræt på en udmattet/overbelastet muskel. Man skal derfor holde tilstrækkelig lang pause mellem sine træningspas, så musklerne får tid til at 'komme sig' (restituere). I pausen tømmes musklen for affaldsstoffer, reparerer småskader og fylder sukkerdepoterne op.

Hvordan behandler man en fibersprængning?

Det første døgn er det en god ide at behandle med is på fibersprængningen i cirka 20 minutter ad gangen efter det såkaldte RICE princip (Ro, Is, Compression, Elevation). Herefter skal man holde en pause på cirka 30–40 minutter. Dette kan gentages flere gange det første døgn. Medens isen er væk, er det en god ide at have kompressionsforbindingen på.

En fibersprængning skal aldrig forsøges behandlet med kølespray. Dette skyldes, at der ikke bliver kølet i dybden af muskelen, kun i overfladen. Endvidere er der risiko for at lave forfrysninger i huden.

Hvordan bliver man klar igen?

De første par dage efter skaden er sket, skal man ikke foretage sig andet end at hvile musklen.

Eventuelt kan man få noget gigtmedicin hos sin læge til at tage noget af den irritation, der opstår i musklen. Man skal ikke tage gigtmedicin i det første døgn, da det eventuelt kan få det til at bløde lidt igen. Hvis man har behov for smertestillende det første døgn, anbefales det at bruge håndkøbsmedicin, der indeholder stoffet Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol m.v.) Man kan med fordel beholde forbinding på om dagen de første par dage. Først efter to til tre dage kan man begynde med eventuel massage af musklen.

Hvis man kan komme til massør/fysioterapeut, kan man få det, der hedder dyb tværmassage samt forsigtig udspænding til smertegrænsen. Fysioterapeuten vil måske også benytte ultralyd. Ellers kan man selv prøve at komme lidt varme på og herefter massere området lidt. Man kan faktisk også komme is på og så udnytte, at kulden virker lidt smertestillende og at der, når isen er fjernet, kommer øget blodgennemstrømning, der virker som varmebehandling.

Når man laver udspænding, skal det kun gå til smertegrænsen, også selv om man er langt fra yderstillingerne. Det er vigtigt i hele genoptræningen ikke at overskride smertegrænsen. Al udspænding skal foregå langsomt. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur.

Man må gå forsigtigt frem. I starten kan man blot bevæge musklen igennem uden nogen form for belastning. Man skal varme godt op, inden man laver noget. Belastningen kan øges gradvist. Hvis man mærker nogen form for smerte, er man gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage.

Hvis skaden sidder i benet, kan man måske kun holde til at gå stille og roligt i starten og herefter gå over i luntetrav. Hvis man spiller fodbold, skal al træning foregå uden bold i starten. Når man kan løbe hurtigt ligeud, kan man forsøge sig med retningsskift samt sprint og til sidst med bold. Husk:

Gør det ondt, er man gået for hurtigt frem. Det kan godt tage mange uger at komme over en fibersprængning, men hvis man går for hurtigt i gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen, og man skal til at starte helt forfra.

Læs mere om SPORTSSKADER


Sidst opdateret: 15.10.2007










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark