Hvad er en fødselsdepression?
Efter en fødsel gennemlever man meget store psykiske og
legemlige forandringer, der stiller store krav til ens tilpasningsevne og
ressourcer. Under én ud af ti kvinder, som har født, oplever oven i den svære
omstillingsproces at få en
depression.
 |
 |
| En fødselsdepression er en blanding af psykologiske,
biologiske og sociale årsager. |
|
|
|
Kvinden kan ikke føle glæde ved sit lille barn, og bebrejder sig
selv, at hun ikke er en god nok mor. Hun er plaget af dårlig appetit samt
problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende. Hertil kan komme
angstanfald og tanker om at gøre skade. Læs mere om
symptomerne her.
Men de berørte kvinders verden behøver ikke at styrte
fuldstændig sammen. Der findes nemlig meget fine behandlingsmuligheder - både
med hensyn til
samtaleterapi og
medicinsk behandling.
Langt de fleste bliver således fuldstændig raske igen, men der kan være risiko
for, at sygdommen vender tilbage senere i livet.
|
Hvorfor får man fødselsdepression?
Der er aldrig én årsag til fødselsdepressioner. Det er en
blanding af psykologiske, biologiske og sociale årsager, som forårsager
sygdommen. Det, der gør det svært at finde frem til årsagerne, er, at de
forskellige årsager kan spille en større eller mindre rolle hos den enkelte
kvinde.
|
Hvad indvirker på udvikling af fødselsdepression?
Noget af det, der spiller en stor rolle ved udviklingen af en
del fødselsdepressioner - men ikke alle - er forholdet til ægtefællen eller
kæresten. Kvinder, som under graviditeten har følt, at de ikke fik
tilstrækkelig følelsesmæssig og praktisk støtte fra deres samlever, har en
større risiko for at udvikle depressioner efter fødslen.
Der er også en tendens til, at kvinder, der lever under socialt
belastende kår, for eksempel er uden uddannelse og på bistandshjælp, letter
udvikler depressioner efter fødslen end andre kvinder.
Det skal dog understreges, at ovenstående er eksempler på
risikofaktorer - de er ikke nødvendigvis til stede hver gang.
Fødselsdepressioner forekommer således også hos højtuddannede kvinder, der
lever med gode og forstående ægtemænd.
|
Psykologiske faktorer
Kvinder med fødselsdepressioner vil meget ofte kunne berette om,
at de tidligere i deres liv har haft kortvarige episoder med angst eller
depression, som måske slet ikke blev behandlet. Personlighedsmæssigt har de
måske haft svært ved at give udtryk for vrede og håndtere aggressive
følelser.
Når det lille barn skriger og stiller krav til sådanne kvinder,
kan vreden dukke op fra det ubevidste. Men da de har svært ved at håndtere
denne følelse, giver dette anledning til angst og frygt for at gå amok. De
vrede følelser retter kvinden imod sig selv, og det viser sig enten som
angstanfald eller depression.
En medvirkende årsag kan være, at kvinderne ofte har et
uafklaret og problematisk forhold til deres egen mor. I den store
omstillingsproces, som foregår efter fødslen, skal de nu til at finde deres
egen rolle som mor. Derved kommer de uundgåeligt til at identificere sig og
sammenligne sig med deres egen mor. Dette kan medføre, at de får meget svært
ved at leve op til deres egne krav om at være en god mor.
Hvis de krav, som kvinden stiller til sig selv, er urealistisk
høje, og de ikke bliver bearbejdet sammen med veninder, kæresten eller hendes
egen mor - ja, så kan de være umulige at leve op til. Det kan medføre, at
kvinden føler sig mislykket.
|
Legemlige faktorer
Kombineres de psykologiske og sociale faktorer med trætheden på
grund af mangel på søvn samt de meget store ændringer, der indtræffer i
kvindens hormoner efter fødslen, så kan der opstå en ond spiral. Kvinden føler
sig mere og mere mislykket, sover dårligere om natten, og dermed bliver hun
endnu mere træt. Hun orker mindre og mindre og føler sig igen endnu mere
mislykket.
Der indtræffer meget store forandringer både i kvindens
kønshormoner samt i hendes stofskiftehormoner efter fødslen. Nogle kvinder er
særligt følsomme over for disse forandringer, og sammen med nogle af de andre
faktorer, som er nævnt her, kan de medvirke til at udvikle depression. Fx er
sygdommen for lavt stofskifte hyppig efter en fødsel og den kan medføre
depression.
|
Hvordan føles sygdommen?
En kvinde med en fødselsdepression kan have alle de symptomer,
som tidligere nævnt. Indholdet i hendes depressive tanker er naturligt nok
farvet meget af den nye situation, hun er kommet i, i og med hun har fået et
lille barn.
Noget af det, der opleves værst, er følelsen af ikke at kunne
føle noget. Det vil sige, at hun ikke oplever, at hun kan holde af sit barn og
føle glæde. Eller måske er det kæresten, hun ikke mere kan føle noget for. Som
nævnt begynder hun hurtigt at tænke på, om det er, fordi hun er et dårligt
menneske, eller hun bebrejder på anden måde sig selv en række
forhold.
Ofte vil der være problemer med at sove, selv når man ikke
bliver vækket af barnet. Den træthed, der følger heraf, vil forværre
depressionen og selvbebrejdelserne. Appetitten er dårlig, og dét er et stort
problem, for når man ammer, har man brug for næring. Måske orker man slet ikke
at amme og bebrejder også sig selv dét.
Det er meget almindeligt, at der opstår tanker om at komme til
at skade det lille barn. Det kan være tanker om at tabe barnet eller komme til
at kvæle det. Det medfører, at nogle kvinder fuldstændig undgår at have med
barnet at gøre og overlader pasningen til manden.
Mange kvinder har den slags tanker i større eller mindre grad,
men tør ikke fortælle om dem. De er bange for, at det er et tegn på, at de er
ved at blive sindssyge, og de frygter, at barnet i så fald vil blive
tvangsfjernet.
En del kvinder oplever
panikangst - det vil
sige pludselige angstanfald, som gør, at de isolerer sig. Det gør de, fordi de
er bange for at få anfald, hvor der ikke er nogen til stede, der kan hjælpe
dem. Ejendommeligt nok er angst netop særligt hyppigt ved depressioner opstået
efter en fødsel.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man må skelne imellem, hvad man kan gøre for at forhindre, at
depressionen bryder ud, og hvad man kan gøre for at forhindre, at den bliver
værre.
Allerede under graviditeten er det meget vigtigt, at man indser,
at der forestår et hårdt arbejde, når den lille nye kommer. Man må derfor vænne
sig til at reservere tid til sig selv til at slappe af i, mindst 15 minutter
hver dag.
Når man har fået barnet, er det meget vigtigt, at man benytter
sig af muligheden for at få hvile og søvn, når barnet sover, i stedet for at
stresse sig selv med det, man skal nå, når der endelig er en rolig stund. Man
skal skrue ned for forventningerne til sig selv og til det, man skal nå. Man
skal nærmest betragte det at få et barn som et fuldtidsjob - måske endda mere
end et fuldtidsjob.
Det er meget vigtigt, at man allerede før fødslen sørger for at
få talt de problemer, man frygter kan opstå, igennem med sin kæreste. Det er en
meget stor forandring at få et lille barn, og pludselig vil der være ting, som
man ikke mere har tid til at gøre, som man ellers holder meget af. Disse ting
skal snakkes igennem, således at arbejdet kan fordeles, og der kan tages mest
muligt hensyn.
Også irrationelle følelser er vigtige at få talt igennem. Det
kan være bekymringer om ting, der kan gå galt - kolik, sygdomme og så videre.
Når man har fået barnet, er det fortsat vigtigt med mest mulig voksenkontakt.
Det vil sige, at man skal deltage i mødregrupper og sørge for at
holde forholdet til sine venner og veninder ved lige. Også selv om man er
dødtræt og måske har mest lyst til udelukkende at koncentrere sig om det lille
barn og sig selv.
Hvis depressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det
meget vigtigt, at man hurtigst muligt får hjælp. Alt tyder på, at hvis man
sætter hurtigt ind mod depressionen, er den nemmere at få has på. Det vil sige,
at man skal henvende sig til sin egen læge eller sundhedsplejerske og fortælle
om, hvad man føler, selv om det kan være svært.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen fødselsdepression stilles ved at undersøge, om de
almindelige
depressionskriterier er opfyldt. Det
er ofte svært at stille diganosen, fordi lægen og sundhedsplejersken vil være
optaget af det lille barns trivsel og kan være tilbøjelige til at glemme
moderen. Som nævnt vil hun ofte skamme sig meget over, at hun ikke kan klare de
nye pligter, så hun forsøger at skjule, hvor galt det egentlig står
til.
|
Hvad er udsigten fremover?
Langt de færreste kvinder med fødselsdepressioner får
behandling. Det kan der som nævnt være flere årsager til. Almindeligvis vil
depressionen dog forsvinde efter nogle måneder eller i løbet af et halvt år.
Det er imidlertid meget lang tid at gå med de særdeles ubehagelige symptomer.
Hvis depressionen behandles, vil man almindeligvis ret hurtigt
opnå lindring. Der er dog en risiko for, at man senere i livet får
depressioner, ikke nødvendigvis i forbindelse med en fødsel.
|
Hvordan behandles en fødselsdepression?
Fødselsdepressioner udgør et spektrum fra ganske lette tilstande
til meget svære livstruende tilstande. Ideelt set burde principperne for
behandlingen være:
-
Let depression: Støtte fra pårørende og
sundhedsplejerske.
-
Moderat depression: Samtaleterapi.
-
Svær depression: Samtaleterapi kombineret med antidepressiv
behandling.
-
Meget svær depression: Indlæggelse på psykiatrisk
afdeling.
Medicinsk behandling indebærer særlige problemer med amningen.
Hvis kvinden ønsker at fortsætte med at amme på trods af medicinsk behandling
af depressionen, er det en psykiatrisk specialistopgave at rådgive om
dette.
|
|
Hjælp til fødselsdepression