 | |
| Forebyggelse af depressioner |
|
|
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
 |
 |
| Depressioner har en tendens til at vende tilbage, hvis man
ikke forebygger. |
|
|
Mange undersøgelser har vist, at depressioner har en udtalt
tendens til at vende tilbage. Tidligere troede man, at depressioner var
enkeltstående sygdomsepisoder, men det har vist sig, at jo flere depressioner
man har haft, jo større er sandsynligheden for, at der kommer en ny.
Desuden er det sådan, at jo senere i livet man får en
depression, jo mere sandsynligt er det, at der kommer en ny. Det er kun omkring
20 procent af alle deprimerede, som kun oplever en enkelt episode. Langt de
fleste har flere episoder, måske mellem tre og seks, og hvis man lider af
bipolar sygdom,, kan
der være endnu flere episoder.
Der er også en tendens til, at depressionerne bliver værre og
værre, jo flere man har, særligt hvis man ikke griber hurtigt ind med
behandling. Det er derfor meget vigtigt at forebygge nye depressioner og det er
det, jeg vil behandle i denne artikel.
Der er forskellige måder at forebygge depression på. Man kan
skelne mellem individuelle ting, man kan gøre selv og nogle generelle
principper, som omfatter medicinsk forebyggelse samt forebyggelse ved hjælp af
psykoterapi.
|
Individuelle forhold
Kort sagt gælder det om at lære sin sygdom at kende bedst
muligt. Ved at tale episoden grundigt igennem med sin psykolog eller psykiater
kan man måske finde nogle udløsende faktorer eller tidlige symptomer, som kan
advare en om at en uheldig udvikling er i gang.
Det kan for eksempel være, at man har lagt mærke til, at et af
de tidligste symptomer er problemer med at sove. Hvis man på den måde bliver
advaret i tide om, at en depression er på vej, kan man måske behandle den i
opløbet og derved undgå, at den udvikler sig til en svær
depression.
Fordi de tidlige symptomer på depression er forskellige fra
person til person, er det meget vigtigt at lære så meget som muligt fra
tidligere tilfælde, så man forhåbentlig kan undgå nye episoder.
|
Medicinsk forebyggelse
Den medicinske forebyggelse af depression er generelt meget
effektiv, og benyttes i de tilfælde, hvor den oprindelige depression blev
behandlet medicinsk. Når depressionen er ovre, vil mange mennesker naturligt
nok umiddelbart føle sig fristet til at stoppe med medicinen, men det er i
virkeligheden meget uklogt.
De første par måneder og op til et halvt år efter depressionen
vil der være meget høj risiko for tilbagefald. Tommelfingerreglen er derfor, at
man bør fortsætte med medicinen mindst et halvt år efter depressionens ophør.
For hver depression, man har haft i sit liv, bør man fortsætte yderligere et
ekstra halvt år. Det vil sige, at hvis man har haft tre depressioner, bør man
fortsætte med den medicinske behandling mindst halvandet år efter den sidste
depression er ophørt og gerne længere.
|
Individuel vejledning er vigtig
Det skal understreges, at ovenstående kun er en grov
tommelfingerregel, og at individuel vejledning fra ens behandler er meget
vigtig. Der kan udmærket være tilfælde, hvor depressionen for eksempel har
været så farlig grundet selvmordstanker eller så svær at behandle, at man bør
fortsætte endnu længere tid med medicinen.
Omvendt kan der også være patienter, som har så mange
bivirkninger, at man kan blive nødt til at afslutte behandlingen før planlagt.
Når man vælger at stoppe med medicinen, er det vigtigt, at man trapper langsomt
ned. Læs om
ophørssymptomer efter afslutning af
behandlingen.
Hvis depressionen vender tilbage, vil det almindeligvis ske
inden for to til tre uger efter ophør med medicinen. Nedtrapning bør altid ske
i samråd med ens behandler, således at man hurtigt kan starte med behandlingen
igen, hvis det bliver nødvendigt.
Der er også nogle patienter som, i stedet for en korterevarende
forebyggende behandling, foretrækker at fortsætte med behandlingen adskillige
år efter den sidste depression. Det kan man også udmærket vælge at gøre. Der er
ikke nogen langtidsbivirkninger ved at forlænge behandlingen, og hvis man i
forvejen har ganske få bivirkninger af medicinen, så sker der ikke noget ved
det.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvor jobbet er i farezonen,
hvis der kommer tilbagefald, eller hvor der for eksempel har været meget svære
selvmordstilskyndelser. I nogle tilfælde kan depressionen også have været
særlig vanskellig at behandle og så skal man også være forsigtig med at ophøre
for tidligt med medicinen. Af og til ser man nemlig, at den så ikke virker når
man genoptager behandlingen.
I disse tilfælde vil mange mennesker vælge ikke at løbe risikoen
for et nyt tilbagefald, men fortrække at leve med medicinen og dens eventuelle
bivirkninger. Endelig skal nævnes at nogle mennesker kun oplever få eller
ligefrem slet ingen bivirkninger af antidepressiv medicin.
|
Vedligeholdelsesdosis
Tidligere troede man, at vedligeholdelsesdosis var lavere end
behandlingsdosis, men dette er ikke tilfældet. Det er vigtigt at være opmærksom
på, at den dosis man i givet fald skal fortsætte med skal være den samme dosis,
som man fik under behandlingen.
|
Forebyggelse med psykoterapeutiske samtaler
Gennem psykoterapeutiske samtaler kan man af og til, men
desværre ikke altid, finde frem til de udløsende årsager til depressionen.
Disse kan for eksempel være problemer med nærtstående personer, som man ikke er
god til at takle. Disse problemer får derfor lov til at udvikle sig til
uoverskuelige konflikter, der medfører handlingslammelse og
depression.
Det kan også skyldes, at man på grund af sin opdragelse eller
hændelser i ens opvækst er dårlig til at sige fra og sætte grænser for ens
omgivelser. Det kan medføre, at aggressive følelser rettes indad og bliver til
depression.
Hvis man gennem en terapi kan lære sine reaktionsmønstre at
kende, kan man måske også ændre på dem, således at man kan undgå depressionen.
Dette lyder meget let, men det er i virkeligheden en lang og ofte meget hård
vej at gå. Specielt fordi man ofte ikke har den energi, man skal bruge til
processen, netop fordi depressionen tapper én for al initiativ og energi.
Derfor må en sådan terapi som regel vente til selve depressionen er blevet
behandlet, men selv da er sådan dybtgående terapi meget krævende for patienten
og resourcetung, så den vil nok være forbeholdt relativt få patienter. Hertil
kommer at det heller ikke er alle patienter der virkelig ønsker så dybtgående
forandringer.
|
Videnskabelig dokumentation
Der findes nogle få undersøgelser, der peger i retning af, at
bestemte former for psykoterapi har forebyggende effekt. Det drejer sig om
såkaldt kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi. Det er stadig
omdiskuteret, hvorvidt effekten er lige så sikker som ved medicinsk
forebyggelse, men nogle undersøgelser tyder faktisk i den retning.
Indtil der er helt sikre resultater, vil anbefalingen vedrørende
forebyggelse af moderate til svære depressioner klart være at holde fast i den
antidepressive medicin, hvis man oprindeligt har modtaget medicinsk
behandling.
Andre terapiformer er muligvis også effektive, men dette er ikke
påvist, og derfor er de mere risikable at anvende. Man bør derfor stille krav
til sin behandler, om at han eller hun bruger en videnskabeligt veldokumenteret
behandling.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression