 | |
Af Court Pedersen, professor, overlæge og Flemming Andersen, læge
|
Hvad er hiv?
 |
|
Gode links
Læs mere om Hiv og aids her:
|
|
|
Hiv betyder Human immundefekt virus. Der
findes to hovedtyper af hiv: hiv-1 og hiv-2. Hiv-2 er ikke så udbredt og findes
især i nogle dele af Vestafrika, mens hiv-1 siden begyndelsen af 1980erne har
bredt sig til hele verden. Nyere forskning tyder på, at begge disse virus
stammer fra Afrika, hvor de er også er fundet hos visse aber. Denne tekst
omhandler udelukkende hiv-1, som i daglig tale bot kalde hiv.
Som det gælder for alle andre virus, så har hiv ikke noget
selvstændigt stofskifte. Hiv angriber derfor levende celler og udnytte deres
stofskifte. Hiv angriber især nogle af de hvide blodlegemer, som spiller en
afgørende rolle i det normale immunforsvar. De kaldes CD4-celler.
Hiv-infektionen kan i starten (den primære hiv-infektion) have
to forløb. Man kan enten få en kortvarig
influenza-lignende sygdom én til seks
uger efter smittetidspunktet, eller man kan have en stum infektion, der ikke
giver symptomer.
Selvom man ikke har symptomer, kan man stadig smitte
andre.
Seks til 12 uger efter smittetidspunktet har de hvide
blodlegemer lavet så mange antistoffer mod hiv, at de kan måles i blodet. Har
man hiv-antistoffer i blodet, er man smittebærer af hiv og er
”hiv-positiv”.
Den smittede vil herefter som regel føle sig rask i lang tid.
Men infektionen er aktiv i kroppen, og der dannes hele tiden virus, som så kan
smitte og ødelægge nye blodceller.
Antallet af CD4-celler i blodet falder langsomt, og når
immunforsvaret efter en årrække er tilpas svækket, så begynder den smittede at
få symptomer. Hvis immunforsvaret svækkes yderligere, så kan den smittede få
alvorlige, livstruende infektioner, som fører til diagnosen aids. Uden
behandling går der i gennemsnit ni år fra smittetidspunktet til udvikling af
aids.
|
Hvad er aids?
Aids betyder Acquired Immuno Deficiency
Syndrome. Oversat til dansk bliver det til Erhvervet Immun
Defekt Syndrom.Aids er en tilstand, der opstår, fordi hiv har
ødelagt så mange CD4-celler, at immunforsvaret ikke længere reagerer
tilstrækkeligt godt mod de mikroorganismer, som vi bærer på i kroppen eller
bliver udsat for fra omgivelserne.
En række forskellige symptomer kan vise sig:
-
træthed
-
uforklarligt vægttab
-
gentagne luftvejs- og hudinfektioner, som reagerer langsomt på
behandling
-
feber
-
diaré
-
opblussen af infektioner, der har ligget i dvale i kroppen:
herpes,
toxoplasmose,
helvedesild
-
• alvorlige infektioner med mikroorganismer, der normalt holdes
i skak af vores immunforsvar. Såkaldte opportunistiske infektioner. Der kan
også komme en række andre følgesygdomme som visser former for kræft og meget
sent i sygdommen kan komme
demens.
|
Hvor udbredt er hiv?
Hiv findes i dag vidt udbredt i verden, og der er næsten ingen
områder, der er forblevet uberørt af hiv-epidemien. Nogle områder er dog
hårdere ramt end andre. Det gælder først og fremmest den del af Afrika, der
ligger syd for Sahara. Ved udgangen af år 2005 levede der i hele verden næsten
40 millioner mennesker med hiv/aids, heraf 26 millioner i Afrika. Hiv har
spredt sig hurtigt i nogle dele af Asien og i Østeuropa, men i mange år
fremover vil det være Afrika, der er hårdest ramt. I Danmark findes der hvert
år cirka 250 nye tilfælde af hiv infektion. Det skønnes, at 4.000-5.000
mennesker lever med hiv/aids i Danmark..
|
Hvordan får man hiv?
Almindeligt socialt samvær med hiv-positive smitter ikke.
Derimod kan smitten overføres ved:
-
ubeskyttet sex, det vil sige sex, hvor der ikke bruges
kondom
-
blod til blod-smitte. Det kan være ved brug af eller ved uheld
med urene kanyler, ved transfusion med et forurenet blodprodukt eller blod. Alt
blod i Danmark testes nu for hiv, og denne smittevej må nu anses for ubetydelig
-
smitte fra mor til barn Kan ske under
graviditeten og under aming, men sker hyppigst i forbindelse med
fødslen.
|
Hvem er i særlig risiko?
-
personer, der dyrker ubeskyttet sex med folk fra områder af
verden, hvor hiv er særlig hyppigt forekommende ( for eksempel Afrika syd for
Sahara)
-
mænd der dyrker ubeskyttet sex med andre mænd
-
kvinder, der dyrker ubeskyttet sex med mange skiftende
partnere
-
prostituerede, der dyrker ubeskyttet sex. Deres kunder og deres
kunders øvrige seksuelle bekendtskaber
-
stiknarkomaner, der deler kanyler eller sprøjter
-
børn med en hiv-smittet mor
-
personer, der har fået mange blodtransfusioner eller er blevet
behandlet med blodprodukter før 1985.
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå smitte?
-
Brug kondom. Det er ikke nogen garanti mod infektion, men det
nedsætter risikoen for smitte væsentligt.
-
Undgå at bruge narkotika. Del ikke udstyr til indsprøjtning med
andre.
-
Undgå blodtransfusioner i lande, hvor hiv er hyppigt
forekommende.
-
Mennesker, der er smittede eller tilhører risikogrupperne, bør
ikke give blod, sæd eller organer.
-
Selv om man har en negativ hiv-test, kan man godt være
hiv-smittet. Der er bare endnu ikke dannet tilstrækkeligt med antistoffer,
eller også er man blevet smittet efter, at hiv-testen er blevet
taget.
|
Måske smittet - hvad så?
Har du været udsat for mulig smitte, bør du henvende dig til
læge for at få rådgivning vedrørende testning og eventuel medicinsk
forebyggelse.
I de fleste tilfælde vil lægen tilråde, at du bliver testet
cirka tre måneder efter den mulige smitte. Hvis du for nylig har været i særlig
stor risiko for at være blevet smittet, eller har du symptomer som ved den
primære hiv-infektion, vil du blive tilbudt at blive testet for både
antistoffer og for selve virus (hiv antigen, hiv-RNA), idet man i nogle
tilfælde af tidlig hiv infektion vil vælge at indlede behandling.
Hvis du med sikkerhed eller stor sandsynlighed ved, at din
partner var hiv-positiv, eller blev du udsat for smitte ved et uheld (for
eksempel stik på kanyle), vil man i særlige tilfælde vælge at starte en
forebyggende behandling. Den sigter mod at forhindre, at du i det hele taget
bliver smittet med hiv. Denne forebyggende behandling skal helst startes få
timer efter den mulige smitte. Behandlingen er ikke uden bivirkninger. Inden
den iværksættes, skal det derfor vurderes, hvor stor din risiko for at være
blevet smittet er.
Det sker i et samråd mellem dig, den behandlende læge og den
lokale/regionale infektionsmedicinske afdeling.
Du kan få yderligere oplysninger hos din behandlende læge og via
linkene herunder.
|
Hiv og graviditet
Hiv-smittede kvinder kan godt blive gravide og kan oftest
gennemføre graviditeten uden problemer. Graviditet er ikke farlig for kvinden.
Risikoen for at barnet smittes med hiv er 25 procent. Men hvis moderen får
medicin under graviditeten og fødslen, får lavet kejsersnit samt undlader at
amme, så er risikoen under to procent. Hiv lægemidlet Stocrin må ikke tages af
gravide kvinder.
|
Hvor kan man blive HIV-testet?
At blive hiv-testet er gratis, anonymt - hvis man ønsker det, og
frivilligt. Man kan blive hiv-testet
-
hos ens egen praktiserende læge
-
hos enhver anden praktiserende læge
-
på klinikker for hud- og kønssygdomme
-
på specielle hiv-screenings - klinikker.
I enkelte tilfælde er det ikke frivilligt at blive hiv-testet.
Hvis man ønsker noget af det følgende, skal man lade sig teste:
-
at blive bloddonor
-
at donere organer til transplantation
-
at ens sæd skal kunne bruges til kunstig befrugtning
-
at levere ammemælk
|
Hvordan behandles sygdommen?
Der udvikles hele tiden nye og mere effektive behandlinger for
at bekæmpe hiv og formindske indholdet af virus i blodet.
For at gøre behandlingen mest effektiv og for at forhindre at
virus udvikler modstandsdygtighed mod medicinen, så gives behandlingen med
mindst 3 forskellige lægemidler samtidigt.
|
Hvilken medicin anvendes?
I behandlingen anvendes
antivirale midler mod hiv-infektion,
der hæmmer virusets videre spredning i kroppen. Man bliver ikke helbredt, og
man kan stadig smitte. En velbehandlet person er dog mindre smitsom end en
ubehandlet person. Behandlingen medfører, at immunforsvaret styrkes, så den
smittedes modtagelighed for infektioner bliver mindre. Det vides endnu ikke med
sikkerhed, hvor længe behandlingseffekten holder sig, men de fleste læger
regner nu med, at hiv smittede kan leve 30 år eller længere fra diagnosen
bliver stillet. Det er bedst at starte behandling mod hiv inden de alvorlige
fælgesygdomme opstår. Som nævnt anvendes behandling med flere typer medicin
samtidig.
|
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man ikke har nogen at tale med, kan man søge psykologhjælp
for at klare de bekymringer og den nedtrykthed, der følger med bevidstheden om
at være smittet med hiv.
-
Man skal straks få behandling for infektioner og andre
følgesygdomme. I alvorlige tilfælde bør man behandles på et sygehus.
-
Jo tidligere diagnosen stilles, jo større effekt har man af
behandlingen.
-
Har man været udsat for smitterisiko, bør man lade sig teste,
også selv om man føler sig rask.
-
Søg kontakt med aids-støttegrupper.
-
Man skal sørge for at få en nærende og varieret kost. Det
ændrer ikke hiv infektionens nedbrydning af immunforsvaret, men det kan gøre en
bedre til at bekæmpe følgesygdomme.
|
Mulig forværring
-
Alvorlige infektioner. Det er især infektioner, som
immunforsvaret hos raske kan holde i skak. Men for en hiv smittet kan de være
livstruende. Nogle af de almindeligste er
tuberkulose,
lungebetændelse med pneumocystis
carinii, toxoplasmose i hjernen, reaktivering af cytomegalovirus og infektioner
med svampen
Candida albicans.
-
Kræft, især hudkræft (Kaposis sarkom) og lymfekirtelkræft, men
også livmoderhalskræft hos kvinder.
-
Meningitis og encephalopati, som er
en hjernesygdom der blandt andet kan give
demens.
-
Død.
|
Udsigt for fremtiden
Sygdommen regnes for uhelbredelig. Mange af følgesygdommene kan
behandles. Der kan gå fra fem til 15 år fra man konstateres hiv-positiv, til
aids udvikler sig, og endnu længere (og måske aldrig), hvis man får
behandling.
Tidligere levede man i gennemsnit kun et par år, når
aids-stadiet var nået. Men med de nye behandlingsmuligheder, der er blevet
tilgængelige, er overlevelsen blevet forbedret betydeligt, og man regner med at
hiv smittede kan leve 30 år eller længere med sygdommen.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod HIV infektion
|
|
|
Sidst opdateret: 30.11.2006
|
| |
|
Knopper på arme og ben (isæ... 