Annonce
Kønssygdomme
Hiv og aids
Af Court Pedersen, professor, overlæge og Flemming Andersen, læge
Hvad er hiv?
Gode links
Læs mere om Hiv og aids her:
  • Aids-fondet
  • Aids-linien
  • Hiv-zonen
    • HIV betyder Human immundefekt virus. Der findes to hovedtyper af HIV: HIV-1 og HIV-2. HIV-2 er mindst smitsom. Det er derfor ikke så udbredt og findes især i dele af Vestafrika. Derimod er HIV-1 mere smitsomt og har siden begyndelsen af 1980erne bredt sig til hele verden. Nyere forskning tyder på, at begge disse virus stammer fra Afrika, hvor de er fundet hos visse aber. Forskning tyder på, at virus blev overført fra aber til mennesker for første gang for mere end 100 år siden, men smitte og sygdom forekom så lokaliseret og sporadisk, at man først erkendte det som en sygdom hos mennesker omkring 1980. Denne tekst omhandler udelukkende HIV-1, som i daglig tale blot kaldes HIV.

     Som det gælder for alle andre virus, så har HIV ikke noget komplet selvstændigt stofskifte. HIV angriber derfor levende celler og udnytter deres stofskifte. HIV angriber især såkaldte CD4 celler, der er en undergruppe af de hvide blodlegemer. CD4 celler har en afgørende rolle i forsvaret mod en lang række infektioner.

     HIV-infektionen kan i starten (den primære HIV-infektion) have to forløb. Man kan enten få en kortvarig influenza-lignende sygdom eller kyssesyge-lignende (mononukleose) sygdom én til fire uger efter smittetidspunktet, eller man kan have en stum infektion, der ikke giver symptomer. I denne tidlige periode af infektionen er der meget virus i blodet, og man er derfor meget smitsom – uanset om der er symptomer eller ej.

     Fire til otte uger efter smittetidspunktet har kroppens immunforsvar lavet så mange antistoffer mod, at de kan måles i blodet. Har man HIV-antistoffer i blodet, er man smittebærer af HIV og er ”HIV-positiv”.

     Den smittede vil herefter som regel føle sig rask i lang tid. Men infektionen er aktiv i kroppen, og der dannes hele tiden nyt virus, som så invaderer og ødelægger CD4 celler.

    Antallet af CD4-celler i blodet falder langsomt, men megen stor variation fra person til person. Det normale antal CD4 celler i blodet er 500 millioner/l eller mere, og oftest vil der først begynde at komme alvorlige symptomer på dårligt immunforsvar, når CD4 celletallet er faldet til omkring 200 millioner/l. Alvorlige, livstruende infektioner og visse kræftformer, der forekommer specielt hyppigt hos mennesker med HIV, fører til diagnosen AIDS. Uden behandling går der i gennemsnit otte år fra smittetidspunktet til udvikling af AIDS, men nogle kan få AIDS to år efter smitten, mens enkelte stadig er symptomfri selv 15 år efter smitten.
    Annonce
    Hvad er aids?

     AIDS betyder Acquired Immuno Deficiency Syndrome. Oversat til dansk bliver det til Erhvervet Immun Defekt Syndrom. AIDS er en tilstand, der opstår, fordi HIV har ødelagt så mange CD4-celler, at immunforsvaret ikke længere reagerer tilstrækkeligt godt mod de mikroorganismer, som vi bærer på i kroppen eller bliver udsat for fra omgivelserne. Endvidere medfører det dårlige immunforsvar øget risiko for nogle kræftsygdomme.

    En række forskellige symptomer kan vise sig:
    • Træthed.
    • Uforklarligt vægttab.
    • Gentagne luftvejs- og hudinfektioner.
    • Feber.
    • Diaré.
    • Alvorlige infektioner med mikroorganismer, der også kan give sygdom hos personer med normalt immunforsvar. Det kan for eksempel være lungebetændelse med pneumokokbakterier, tuberkulose, langtrukne og gentagne tilfælde af herpesår (forkølelsessår, genital herpes) og helvedesild.
    • Alvorlige infektioner med mikroorganismer, der normalt holdes i skak af vores eget immunforsvar. Disse infektioner kaldes opportunistiske infektioner, fordi de benytter sig af, at immunforsvar er svækket. De opportunistiske infektioner skyldes ofte mikroorganismer, som man bærer rundt på i forvejen uden at være syg. Det kan være svampe (bl.a. Candida, kryptokokker, pneumocyster), parasitter (blandt andet Toxoplasma, kryptosporidier) eller virus (bl.a. Cytomegalovirus). Tuberkulosebakterien opfører sig hos HIV smittede mennesker ofte som en opportunistisk mikroorganisme.
    • Kræftsygdom. Fælles for disse kræftsygdomme er, at virusinfektioner er medvirken til at de opstår. Følgende kræftsygdomme forekommer med megen højere hyppighed hod HIV smittede end hos personer uden HIV: Lymfekræft, Kaposi’s sarkom som er en sjælden form for hudkræft samt livmoderhalskræft og kræft i endetarmen. Livmoderhalskræft og kræft i endetarmen er begge tæt forbundet med smitte med Human papilloma virus (HPV)
    • Der kan også komme følgesygdomme, som skyldes HIV selv. Den vigtigste er HIV demens (HIV encefalopati), som man mener skyldes, at HIV ødelægger nerveceller i hjernen. HIV demens optræder meget sent i sygdomsforløbet, og først når immunforsvaret er næsten helt udslettet.

    Hvor udbredt er hiv?

     HIV findes i dag vidt udbredt i verden, og der er næsten ingen områder, der er forblevet uberørt af HIV-epidemien. Nogle områder er dog hårdere ramt end andre. Det gælder først og fremmest den del af Afrika, der ligger syd for Sahara. Det skønnes, at der i dag lever 33 millioner mennesker med HIV i verden, og at 25 millioner er døde på grund af HIV. Hver dag smittes cirka 7.000 mennesker med HIV. Selvom det er klart, at Afrika er hårdest ramt, så har HIV epidemien de seneste 5-10 år udviklet sig meget hurtigt i nogle østeuropæiske lande, herunder blandt andet i Rusland og de baltiske lande.

    I Danmark påvises der hvert år mellem 250 og 300 nye tilfælde af HIV-infektion. Ved et nyt tilfælde forstås en person, der for første gang får påvist smitten ved en test i Danmark. Det skønnes, at ca. 5.000 mennesker lever med HIV/AIDS i Danmark. Der er nogenlunde lige mange ”mænd der har sex med mænd” og heteroseksuelle. De heteroseksuelle er dog ofte smittede i udlandet eller smittet ved seksuel kontakt med en person i høj risiko for HIV. Der er således ingen voldsom generel heteroseksuel smittespredning i Danmark. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at der er forholdsvis lidt smitte blandt stofmisbrugere. Overordnet kan man få det indtryk, at der stort set ikke er sket nogen ændring i HIV-epidemien i Danmark, men hvis man ser på udviklingen blandt ”mænd der har sex med mænd”, så er den bekymrende. Antallet af personer med nypåvist smitte er mere end fordoblet, og undersøgelser viser, at det i høj grad skyldes relativ ny smitte og ikke blot forsinket testning.

    Hvordan får man hiv?

     Almindeligt socialt samvær med HIV-positive mennesker medfører ingen risiko for smitte. HIV smitter heller ikke gennem berøring, gennem genstande som glas, tallerkener eller bestik, gennem insektstik eller gennem urin og afføring. Derimod kan smitten overføres ved:
    • Ubeskyttet sex, det vil sige sex, hvor der ikke bruges kondom.
    • Gennem blod. Det kan være ved brug af eller ved uheld med forurenede kanyler, ved transfusion med et forurenet blodprodukt eller blod. Alt blod i Danmark testes for HIV, og denne smittevej er i dag ubetydelig.
    • Smitte fra mor til barn. Kan ske under graviditeten og under amning, men sker hyppigst i forbindelse med fødslen.
    Hvem er i særlig risiko?
    • Personer, der dyrker ubeskyttet sex med mennesker fra områder af verden, hvor HIV er særlig hyppigt forekommende ( for eksempel mennesker fra Afrika syd for Sahara, prostituerede fra Asien, nuværende og tidligere stofmisbrugere fra Østeuropa).
    • Mænd der dyrker ubeskyttet sex med andre mænd.
    • Stofmisbrugere, der deler kanyler eller sprøjter.
    • Børn med en HIV-smittet mor.
    Hvad kan man selv gøre for at undgå smitte?
    • Brug kondom.
    • Undgå at dele sprøjter og kanyler med andre.
    • Undgå blodtransfusioner i lande, hvor HIV er hyppigt forekommende.
    • Mennesker, der er smittede eller tilhører risikogrupperne, må ikke donere blod, ammemælk, sæd eller organer.
    • Selv om man har en negativ HIV-test, kan man godt være HIV-smittet. Der er bare endnu ikke dannet tilstrækkeligt med antistoffer, eller også er man blevet smittet efter, at HIV-testen er blevet taget. Hvis man er usikker på, om man kan være blevet smittet, så er det vigtigt at få taget en ny test.
    Måske smittet - hvad så?

     Har du været udsat for mulig smitte, bør du henvende dig til læge for at få rådgivning vedrørende testning og eventuel medicinsk forebyggelse.

     I de fleste tilfælde vil lægen tilråde, at du bliver testet cirka otte uger efter den mulige smitte. Hvis du for nylig har været i særlig stor risiko for at være blevet smittet, eller har du symptomer som ved den primære HIV-infektion, vil du blive tilbudt at blive testet for både antistoffer og for selve virus (HIV-RNA).

     Hvis du med sikkerhed eller stor sandsynlighed ved, at din partner var HIV-positiv, eller blev du udsat for smitte ved et uheld (for eksempel stik på kanyle), vil man i særlige tilfælde vælge at starte en forebyggende behandling, der varer i 4 uger. Den sigter mod at forhindre, at du i det hele taget bliver smittet med HIV. Denne forebyggende behandling skal helst startes få timer efter den mulige smitte. Behandlingen kan have bivirkninger (kvalme, diarre, mavesmerter). Inden den iværksættes, skal det derfor vurderes, hvor stor din risiko for at være blevet smittet er.

     Det sker i et samråd mellem dig, den behandlende læge og den lokale/regionale infektionsmedicinske afdeling.

     Du kan få yderligere oplysninger hos din læge og via linkene øverst i artiklen.
    Hiv og graviditet

     HIV-smittede kvinder kan godt blive gravide og kan oftest gennemføre graviditeten uden problemer. Graviditet er ikke farlig for kvinden. Risikoen for at barnet smittes med HIV er 25 procent, hvis den gravide ikke behandles for HIV. Hvis kvinden får medicin under graviditeten og fødslen og undlader at amme, så er risikoen under to procent. HIV smittede kvinder kan føde normalt som andre kvinder, men i nogle tilfælde vil man vælge at tilbyde kejsersnit (for eksempel hvis kvinden bor langt fra det sygehus, hun skal føde på), så det sikres, at der kan gives medicin under selve fødslen. HIV lægemidlet Stocrin må ikke tages af gravide kvinder.
    Hvor kan man blive HIV-testet?

     At blive HIV-testet er gratis, anonymt - hvis man ønsker det, og frivilligt. Man kan blive HIV-testet:
    • hos ens egen praktiserende læge
    • hos enhver anden praktiserende læge
    • på klinikker for hud- og kønssygdomme
    • på infektionsmedicinske ambulatorier.
    Hvordan behandles sygdommen?

     Der udvikles hele tiden nye og mere effektive behandlinger for at bekæmpe HIV og formindske indholdet af virus i blodet.

    For at gøre behandlingen mest effektiv og for at forhindre at virus udvikler modstandsdygtighed mod medicinen, så gives behandlingen med 3 forskellige lægemidler samtidigt.

    Hvilken medicin anvendes?

     I behandlingen anvendes antivirale midler mod HIV-infektion. Disse lægemidler hæmmer virus evne til at formere og sprede sig, og de fleste behandlede får så lave virusmængder i blodet, at virus ikke længere kan måles i blodet med de standardmetoder der bruges i laboratoriet. Der er dog stadig virus i kroppen og man har fortsat antistoffer (er ”HIV-positiv”). Behandling helbreder således ikke, men sikrer at immunforsvaret bevares eller forbedres. En velbehandlet person er meget lidt smitsom, men bør fortsat dyrke ”sikker sex” for med sikkerhed at undgå at smitte andre. De nye kombinationsbehandlinger har været anvendt i 12 år, så, det vides endnu ikke med sikkerhed, hvor længe behandlingseffekten holder sig. Forskning tyder dog ikke på, at effekten vil ophøre, og i dag regner man med, at HIV smittede personer kan leve 40 år eller længere, hvis de behandles med virusmidlerne. Det er bedst at starte behandling mod HIV inden immunforsvaret bliver alvorligt svækket, og det vil sige, at behandling skal startes inder der kommer symptomer. Det er derfor vigtigt, at alle der er eller har været i risiko for HIV smitte lader sig teste, så behandling kan startes i rette tid. I Danmark anbefales behandling hos alle, hvor CD4 celletallet er faldet til under 350 millioner/l – uanset om der er symptomer eller ej. Behandlingen kan have bivirkninger, som er afhængig af hvilket lægemiddel man får. Hos næsten alle lykkes det at finde en kombination af lægemidler, som tåles godt, men det kan være nødvendigt at skifte behandling et par gange inden den rigtige kombination er fundet. Der forskes i dag meget i eventuelle langtidsbivirkninger til lægemidlerne og i eventuelle langtidskonsekvenser af det at være HIV-smittet. Det drejer sig om følgetilstande som åreforkalkning, ændret fedtstofskifte, knogleskørhed samt nyrepåvirkning. Der er mange uafklarede spørgsmål, men intet der kan skabe tvivl om, at nytten af behandling langt overstiger eventuelle ulemper. Nogle af de ældre lægemidler (Retrovir, Zerit) havde en meget kedelig bivirkning, hvor der skete et kosmetisk skæmmende tab af fedt i ansigt samt på arme og ben. Denne bivirkning ses ikke med de nyere lægemidler.
    Hvad kan man selv gøre?

     Har man været udsat for mulig smitte, bør man lade sig teste, også selv om man føler sig rask. Det er optimalt at starte behandling inden der kommer symptomer på grund af svækket immunforsvar. Behandling nedsætter også risikoen for at man smitter andre.
    • Søg kontakt med patientforeninger og støttegrupper (for eksempel HIV-Danmark).
    • Generel sund levevis. Det ændrer ikke HIV infektionens forløb, men medfører muligvis at man bedre klarer komplicerende sygdomme og bedre tåler HIV-behandlingen.
    • Der findes ingen vaccine mod HIV.

    Læs mere om KØNSSYGDOMME


    Sidst opdateret: 17.12.2009

    Tip en ven






    Annonce

    Annonce
    Annonce

    Til dig fra Netdoktor

    Få tips til din sundhed

    Tilmeld dig Netdoktors nyhedsbrev
    Annonce
    Annonce
    Annonce

    Annonce
    Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
    Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
    Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer | WebTV
    Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
    Besøg også: Alt Om Børn | Kvit | Slankedoktor | Samarbejdspartnere
    Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
    Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

    The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

    © Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
    NetDoktor.dk is a trademark