 | |
| Hjerte-kar-sygdomme (Åreforsnævring) |
|
|
Opdateret af Sabine Gill, ph.d.,
speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Hvad er hjerte-kar-sygdomme?
Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens
pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsageligt
åreforsnævring.
Åreforsnævring opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårenes
vægge. Denne fedtaflejring er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Området
kaldes et plaque. Afhængigt af hvor i kroppen åreforsnævringen er mest udbredt,
kan den give forskellige symptomer.
-
Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt
hjertekrampe, eller
ved alvorlige tilfælde
blodprop i
hjertet.
-
Ved åreforkalkning i hjernen kan man få forbigående eller
vedvarende lammelser og taleforstyrrelser.
-
Åreforkalkning i
benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio
intermittens), som kan ende med koldbrand.
|
Hvorfor får man hjerte-kar-sygdomme?
I de allerfleste tilfælde er årsagen til hjerte-kar-sygdomme
forsnævringer i
pulsårerne. Pulsårerne forsyner kroppens forskellige områder med blod, som
bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævringer medfører, at der ikke er
plads til så meget blod ad gangen.
Derfor vil de områder, der er berørt af åreforsnævring, få for
lidt ilt.
|
Åreforsnævring rammer de fleste mennesker i den vestlige verden.
Det starter i 20-årsalderen og tiltager med alderen. Man kender talrige
risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring:
|
Hvordan føles åreforsnævring?
De hyppigste symptomer opstår ved åreforsnævring i hjertets,
hjernens og benenes pulsårer.
Åreforsnævring i hjertets kranspulsårer
-
Let grad af åreforsnævring giver ingen symptomer.
-
Ved lidt sværere åreforsnævring kan man få
hjertekrampe.
-
Hvis et forsnævret plague i hjertets kranspulsårer brister,
kan dette give en
blodprop i hjertet.
Typiske faresignaler på åreforsnævring i hjertes kranspulsårer
er anstrengelsesudløste brystsmerter, ofte med udstråling til venstre
arm.
Åreforsnævring i hjernens årer
Åreforsnævring i hjernens årer kan give:
-
Blodprop i hjernen eller
hjerneblødning (apopleksi eller slagtilfælde).
-
Forbigående symptomer på nedsat hjernefunktion, som går over
i løbet af et døgn (transitorisk iskæmisk attack, TIA).
-
Svigtende åndsevner på grund af mange mindre
hjerneblodpropper (multiinfarkt demens).
Åreforsnævring i benenes pulsårer
Ved åreforsnævring i benenes pulsårer kan man få det såkaldte
vindueskigger syndrom (claudicatio intermittens).
Det viser sig ved, at man efter kortere eller længere tids
gang får bensmerter, oftest i læggenes muskler, som svinder efter fem til ti
minutters hvile. Smerterne skyldes, at musklerne på grund af de forsnævrede
blodårer ikke får tilført nok ilt, mens de arbejder.
Mere udtalt åreforsnævring kan medføre
sårdannelse og eventuelt koldbrand i
tæer eller fødder. Der kan også komme en
blodprop i benet.
|
Hvad kan man selv gøre?
For at forebygge, at man får hjerte-kar-sygdomme, kan man
overveje, om man har nogle af de nævnte risikofaktorer. Det vigtigste er at
forebygge udvikling af åreforsnævring.
Man kan forebygge åreforsnævring ved at:
-
Holde op med at ryge
-
Spise sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret. Undgå de
mættede fedtsyrer.
-
Tabe sig, hvis man er
overvægtig.
-
Få mere motion. En halv til en hel times spadseretur om dagen
er meget bedre end slet ingenting.
-
Passe sin
diabetes type 1 eller type 2 eller sin
blodtryksbehandling, hvis man lider
af sukkersyge eller forhøjet blodtryk.
Hvis man har symptomer på åreforsnævring, skal man kontakte sin
læge. Han eller hun kan hjælpe med at opspore risikofaktorer. Derudover kan
lægen afgøre, om der er behov for undersøgelser og henvisning til sygehuset. En
tidlig behandling kan i mange tilfælde forebygge, at sygdommene udvikler
sig.
|
Udsigt for fremtiden
Åreforsnævring er en tilstand, der videreudvikler sig med årene.
Hvis ikke man bremser den, kan den resultere i ovennævnte sygdomme.
Blodprop i hjertet, hjerneblødning og
blodprop i hjernen kan i værste fald
have en dødelig udgang.
Vindueskiggersyndrom (Claudicatio
intermittens) kan resultere i koldbrand, som kan gøre det nødvendigt at
amputere foden eller benet. Hvis man kan mindske ovennævnte risikofaktorer, kan
sygdommen i mange tilfælde bremses.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme og Steen Dalby Kristensen, dr.med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme
|
Sidst opdateret: 27.10.2009
|
| |
|
Næsten ingen mens 
