Annonce

Hjertekarsygdomme

Hvad er hjertekarsygdomme?

Hjertekarsygdomme er mange ting: Forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdom, hjerterytmeforstyrrelse som ekstra hjerteslag eller hjertemuskelsygdom kaldet kardiomyopati.

Der findes også medfødte hjertesygdomme, men de allerfleste hjertesygdom kommer med alderen og rammer som regel først midaldrende elle ældre personer.

Hvorfor får man hjertekarsygdomme?

Interview om hjertesvigt

Novartis søger patienter og pårørende til fokusgruppeinterviews om forløbet ved hjertesvigt. Læs mere her

De fleste hjertekarsygdomme skyldes åreforkalkning. Det gælder alle tilfælde af blodprop i hjertet og hjertekrampe.

Hjerteklapsygdomme kommer i reglen som følge af fremadskreden aldring af kroppen, mens andre former for hjertesygdomme ikke har nogen forklaring.

Forhøjet blodtryk udvikles hos op til fem procent hos alle efterhånden som man bliver ældre, uden at man har nogen forklaring på årsagen. Forhøjet blodtryk er ofte med til at udvikle åreforkalkning , hjerterytmeforstyrrelse eller hjertesvigt .

Betændelse i hjertet er en sjælden sygdom som kan komme uden forklaring, men som regel opstår det, hvis man i forvejen fejler noget med hjerteklapperne . Og så forekommer det hos stofmisbrugere som sprøjter narkotika ind i venerne, Venerne er de blodårer som løber til hjertet.

Hvad er symptomerne på hjertekarsygdomme?

Nedenstående symptomer ses ved de fleste former for hjertesygdomme:

Åndenød

Åndenød kommer når hjertet ikke pumper nok. Det vil sige, at der ved hvert hjerteslag ikke bliver pumpet nok blod væk fra hjertet. Derved samler der sig blod sammen i lungerne. Det kaldes hjertesvigt . Når der er for meget blod i blodkarrene i lungerne, er der ikke plads nok til luft, og dermed kommer der heller ikke nok ilt til lungerne. Samtidig pumper hjertet for lidt blod rundt i kroppen. Væsken i lungerne og samtidig mangel på ilt fører til åndenød.

I lette tilfælde af hjertesvigt er det kun ved større anstrengelser, åndenøden forekommer. Men hvis hjertesvigtet bliver værre, kan man også opleve åndenød ved små belastninger og i værste tilfælde få åndenød, selvom man ikke laver noget.

Hjertesvigt og åndenød kan være på grund af en tidligere blodprop i hjertet . Det kan også være fordi en hjerteklap er utæt, eller hvis den er næsten lukket til, eller det kan skyldes en hjertemuskelsygdom, også kaldet ”kardiomyopati”.

Brystsmerter

Hjertesmerter i brystet sidder næsten altid midt i brystet – det kan sidde lidt til venstre for midten, og smerterne kan stråle ud i venstre skulder og arm, i ryggen, halsen elller kæben. Hvis smerterne bliver ved, også i hvile og fortsætter trods medicin (nitroglycering under tungen) skyldes det i reglen i en blodprop i hjertet . Hvis smerterne forvinder i hvile og hvis nitrogloycerin får smerterne til hurtigt at forsvinde, skyldes det som regel hjertekrampe , også kaldes hjertekrampe.

Også andre hjertesygdomme, som for forsnævring på hjerteklappen fra venstrehjertekammer til legemspulsåren, kaldet aortaklappen, kan føre til hjertesmerter ligesom man kan få det ved hjertemuskelsygdom,”kardiomyopati”.

Uroligt hjerte eller hjertebanken

Den urolige hjerterytme kan være mange ting – og er ofte helt ufarlig.

Det kan være enkelte ekstra hjerteslag , som er fuldstændig normalt, og som ikke kræver behandling.

Let urolig hjerterytme skyldes ofte atrieflimren – det vil sige forkammer flimren. Det er relativt almindeligt og findes hos 4-5 procent af alle på 70 år. Oftest er det som følge af forhøjet blodtryk men kan skyldes alle hjertesygdomme, og kan også komme helt uden nogen anden hjertesygdom. Behandlingen er flere ting: Årsagen til atrieflimren skal behandles; hjerterytmen skal styres og blodpropper skal forebygges. I nogle tilfælde kræves elektrisk stød af hjertet og i andre tilfælde kræves overbrændingsoperation.

Anfald med hurtig hjerterytme kan være mange ting og kan oftest behandles med medicin eller overbrændingsoperation. Det er vigtigt at man får optaget et elektrokardiogram, EKG under anfaldet, da behandlingen afhænger helt af typen af rytmeforstyrrelse.

Den værste form for hjerterytme forstyrrelse er hjertestop eller hjerteflimren. Det vigtigste er naturligvis at forebygge hjertesygdom, og hvis den kommer skal man følge råd og behandlinger. Man skulle man overvære et hjertestop, er det vigtigt at gribe hurtigt ind med genoplivning og hvis muligt at få gang i en hjertestarter.

Hævede ben

Hævede ben skyldes ophobning af væske, fordi hjertet ikke pumper nok blod rundt i kroppen. Væsken kan også samle sig sammen andre steder som for eksempel i bughulen men kun i svære tilfælde.

Besvimelse og næsten besvimelse/ ”sortnen for øjnene”

Når hjertet er årsagen till besvimmelse, kan det enten være fordi hjertet pumper for hurtigt eller for langsomt med længere pauser.

De fleste tilfælde skyldes langsom hjerterytme og skal behandles med en pacemaker. Årsagen er i reglen aldring af hjertet, men kan også være på grund af åreforkalkning.

For hurtig puls, det vil sige hjerteflimmer , skal behandles som hjertestop og i nogle tilfælde med en særlig pacemaker, som kan give hjertet elektrisk stød som en hjertestarter.

Hvilke hjertekarsygdomme findes der?

  • Blodprop i hjertet giver næsten altid svære brystsmerter og ofte hjerterytmeforstyrrelser og senere hjertesvigt. De fleste hjertestop skyldes en blodprop i hjertet.

  • Angina pectoris/ hjertekrampe er smerter i brystet og skyldes forkalkninger og forsnævringer i kranspulsårerne.

  • Hjerteklapsygdom kan både være forsnævringer og utætheder i hjerteklapperne. Skyldes som regel alder, men kan også komme som følge af betændelse i hjertet, og nogle utætheder kan være fordi, patienten har hjertesvigt. Kan medføre åndenød, hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser.

  • Kardiomyopati er sygdom i hjertemusklen hvor man ikke kender årsagen. I reglen er hjertet kraftigt udvidet og pumper ikke godt nok. Det fører til hjertesvigt, angina pectoris og hjerterytmeforstyrrelser. Sjældnere er hjertemusklen svært fortykket, symptomerne viser sig som oftest ved angina pectoris og hjerterytmeforstyrrelse.

  • Betændelse i hjertet er sjældent, men det er farligt – især hvis det ikke bliver behandlet i tide – og det kan være meget svært at stille diagnosen. Kommer i de fleste tilfælde hos patienter som i forvejen har en form for hjerteklapsygdom – men kan sjældent ramme raske. Typisk er lange perioder med feber – træthed, vægttab og først når det er meget slemt kommer der også symptomer fra hjertet.

  • Hjertesvigt er et symptom på, at hjertet ikke pumper godt nok. Hjertesvigt kan opstå af flere forskellige årsager; blodprop i hjertet, hjerteklapsygdom, dårligt behandlet forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser som for eksempel atrieflimren. Symptomerne er som regel åndenød, træthed eller ophobning af væske i kroppen for eksempel i form af hævede ben.

  • Atrieflimren er en tilstand hvor hjerterytmen bliver uregelmæssig fordi den normale impulsledning i hjertet ikke fungerer. Ofte viser det sig som hjertebanken, hurtig hjerterytme eller som hjertesvigt med åndenød.

  • Hjerterytmeforstyrrelser er når hjertet ikke slår i den vanlige takt. Det kan skyldes hurtig hjerterytme som for eksempel atrieflimren, ekstrahjerteslag når hjerterytmen er urolig, som langsom puls med sortnen for øjnene eller i værste fald besvimelse.

Hvornår skal man gå til lægen?

Det er vigtigt at man går til lægen, hvis man har tegn på hjertesygdom.

Hvis man mærker symptomer på hjertesygdom som åndenød, brystsmerter, hævede ben, hjertebanken eller uroligt hjerte, eller har været udsat for sortnen for øjnene eller besvimelser.

Man skal overveje at kontakte lægevagten aller akutlæge telefonen 1813, hvis man får symptomer udenfor almindelig konsultationstid. Hvis symptomerne er meget svære, ikke mindst brystsmerterne, eller man er besvimet, skal man selv, eller de nærmeste omkring en, ringe 112.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen vil i reglen starte med en klinisk undersøgelse i konsultationen med blodtryksmåling . Der vil næsten altid blive taget et elektrokardiogram, kaldet (EKG) , samt blodprøver.

De næste undersøgelser afhænger af symptomerne og om mistanken om sygdom.

I næsten alle tilfælde bliver der udført en ekkokardiografi , det vil sige en ultralydsscanning. Hvis der er mistanke om åreforkalkning for eksempel blodprop i hjertet eller angina pectoris foretager men en kranspulsåre undersøgelse, en CT scanning eller et arbejds-ekg .

Ved hjerterytmeforstyrrelser bliver der ofte udført registrering af hjerterytmen over længere tid, op til flere døgn, med Holtermonitorering, eller event recorder eller e-test. Det gøres ved hjælp af et lille apparat, man kan gå rundt med, og som optager forstyrrelser i hjerterytmen.

Hvordan kan man forebygge hjertekarsygdomme?

Mange hjertesygdomme kan forebygges eller udskydes med sund levevis. Med det menes at man holder vægten , ikke ryger og får jævnlig motion .

Hvad kan man selv gøre?

Lev sundt som omtalt ovenfor, og gå til lægen ved symptomer eller ved tvivl, især hvis man er midaldrende eller ældre.

Udsigt for fremtiden

Hvis man udvikler åreforsnævring , som er årsagen til mange hjertekarsygdomme, er det en kronisk tilstand, men med den rette behandling kan de allerfleste leve et fuldstændig normalt liv. Det gælder også patienter som er opereret for hjertesygdom, når først de er gennem rekreationstiden.

Ved hjerterytmeforstyrrelser kan man i nogle tilfælde blive helbredt med overbrændingsoperation (kaldet ablation) og i andre tilfælde leve et normalt liv med medicinsk behandling.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 17.03.2015