Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner
Alt om Børn
Klik her

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Kontakt lægen
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer
  • WebTV

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Hjerte og blod
  • Artikel-oversigt
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Hjerteklapfejl
Opdateret af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme

Hvad er hjerteklapfejl?

Hjertet har to halvdele, en venstre og en højre halvdel. Hver halvdel har to kamre, forkammeret og hjertekammeret. Imellem for- og hjertekamrene findes hjertets klapper, som er en slags tilbageløbsventiler, der sørger for at blodet kun kan løbe i en retning. Hjerteklapper findes også mellem hjertekamrene og de store pulsårer, hvor de har samme funktion.

Hvis venstre hjertehalvdels klapper (aorta- og mitralklappen) svigter, kan man udvikle venstresidig hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Det viser sig ved væskeophobning i lungerne (lungestase). Sygdomme i højre hjertehalvdels klapper er sjældnere (pulmonal - og trikuspidalklappen), men kan ses som medfødte lidelser og som resultat af langvarig venstresidig hjertesvigt.

Sygdommen kan medføre højresidig hjertesvigt med væskeophobning i kroppen for eksempel i leveren eller i benene. Hjerteklapfejl kan inddeles i forsnævrede klapper eller i utætte klapper, eller en kombination heraf.

Hvorfor får man hjerteklapfejl?

Hjerteklapfejl kan have forskellige årsager:

  • De kan være medfødte.

  • De kan være opstået efter en blodprop i hjertet, som har beskadiget en del af hjertets muskulatur.

  • De kan være opstået på baggrund af forstørret hjerte. Det skyldes at hjertet enten kan blive forstørret ved for eksempel hjertesvigt eller at hjertemusklen kan vokse i visse situationer, men da klapperne ikke vokse, kan de enkelte flige få svært ved at nå sammen og lukke tæt.

  • Hjerteklapperne kan være blevet angrebet af bakterier.

  • Hjerteklapperne kan have taget skade på grund af tidligere gigtfeber.

  • Klapperne kan blive forkalkede på grund af risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller rygning.

  • Hjerteklappernes ophængningsapparat (chordae tendineae) kan gå I stykker på grund af degeneration.

I mange tilfælde er årsagen dog ukendt.

Hvordan føles hjerteklapfejl?

Mindre hjerteklapfejl kan være betydningsløse og giver ikke symptomer. En større hjerteklapfejl kan også i lang tid være symptomløs, selvom den belaster hjertet. Ved stigende belastning kan man efterhånden udvikle hjertesvigt. Ved forsnævring af aortaklappen, som sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren, kan der også ses anstrengelsesudløst svimmelhed eller besvimelse, hjertekrampe og i værste fald pludselig død.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Derudover kan lægen ved at lytte på hjertet (hjertestetoskopi) høre, om der er mislyde ved klapperne. For at afgøre, om klapfejlen er betydende, kan lægen henvise dig til sygehuset til videre undersøgelser.

Relevante undersøgelser

Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet): Viser utæthedernes eller forsnævringernes karakter, og om de har betydning for hjertets pumpefunktion.

Hjertekateterisation: Undersøgelse, hvor man ved hjælp af et kateter, som indføres gennem en blodåre i lysken, kan måle trykforholdende i de forskellige kamre i hjertet. Ved indgift af røntgenkontrast kan lægen vurdere graden af utæthed omkring klapperne.

Hvad er udsigten for fremtiden?

En ubehandlet betydende hjerteklapfejl kan udvikle sig til hjertesvigt. Betydende hjerteklapfejl kan behandles kirurgisk enten med indsættelse af en kunstig hjerteklap eller med reparation af den syge klap (plastik). Efterfølgende er det nødvendigt at tage blodfortyndende medicin i kortere tid, muligvis livslangt, afhængig af den kunstige klaps type. Hvis man af den ene eller anden årsag ikke tilbyder kirurgisk behandling af hjerteklapfejlen, kan medicinsk behandling afhjælpe begyndende symptomer på hjertesvigt.

Enkelte steder i landet er man nu begyndt at tilbyde isættelse af nye hjerteklapper (stentklapper) via et indstik i lysken. Denne form for klapudskiftning er forbeholdt få udvalgte patienter, som oftest patienter, som ikke kan tåle en regulær hjerteklapoperation.

Hvilken medicin kan blive nødvendig?

Antibiotika (penicillin og lignende) bruges ofte til at forebygge betændelse på syge eller kunstige klapper. For eksempel i forbindelse med tandbehandlinger eller operationer.

Vanddrivende midler (diuretika) hjælper kroppen af med overflødigt salt og væske, og dermed nedsættes belastningen af hjertet:

Læs mere om HJERTE OG BLOD

  • Brystsmerter - er det en blodprop?

  • Hjertesvigt (Hjerteinsufficiens)

  • Pas på hjertet - spis mindre salt

  • Livsstilsygdomme og helbredstjek

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HJERTE OG BLOD






Tip en ven

Annonce

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika
Abboticin®
Amoxicillin/clavulansyre "2care4"
Amoxicillin/clavulansyre "Actavis"
Ampicillin "PCD"
Avelox®
Azactam®
Azithromycin "2care4"
Azithromycin "Mylan"
Azithromycin "Orifarm"
Azithromycin "ratiopharm"
Azithromycin "Sandoz"
Azithromycin "Stada"
Azithromycin "Teva"
Benzylpenicillin "Panpharma"
Bioclavid®
Cayston®
Cefotaxim "ACS"
Cefotaxim "Sandoz"
Cefotaxim "Stragen"
Cefotrix
Ceftazidim "Fresenius Kabi"
Ceftazidim "Sandoz"
Ceftriaxon "ACS Dobfar Generics"
Cefuroxim "Fresenius Kabi"
Cefuroxim "Stragen"
Cefuroxim "Villerton"
Cifin
Ciprofloxacin "ACS Dobfar Generics"
Ciprofloxacin "Actavis"
Ciprofloxacin "Arrow"
Ciprofloxacin "BMM Pharma"
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi"
Ciprofloxacin "Hexal"
Ciprofloxacin "KRKA"
Ciprofloxacin "Teva"
Clarithromycin "2care4"
Clarithromycin "Actavis" - Udgået: 19-09-2011
Clarithromycin "Hexal"
Clarithromycin "PCD"
Clindamycin "Alternova"
Clindamycin "Stragen"
Cubicin®
Dalacin® kapsler og injektionsvæske
Dalacin C kapsler
Dicillin®
Diclocil®
Dicloxacillin "Arrow"
Doribax
Doxycyklin "2care4"
Erycin®
Escumycin®
Flemoxin Solutab® - Udgået: 08-08-2011
Flucloxacillin "Orion"
Fortum®
Fucidin® tabletter, oral suspension og pul.sol.t.konc.t.inf
Fucidine tabletter
Gentacoll®
Gentamicin "B. Braun"
Haiprex
Heracillin®
Hexabotin®
Hexamycin
Imacillin®
Imadrax®
Invanz®
Keflex®
Klacid®
Lucosil®
Meronem®
Meropenem "Fresenius Kabi"
Meropenem "Hospira"
Metronidazol "B. Braun"
Metronidazol "Baxter" Viaflo
Metronidazol "SAD" infusionsvæske
Nebcina®
Nitrofurantoin "DAK"
Oracea
Pancillin®
Penomax®
Pentrexyl®
Piperacillin/Tazobactam "Fresenius Kabi" - Udgået: 19-09-2011
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz"
Piperacillin/Tazobactam "Stragen"
Pondocillin®
Primcillin®
Promixin®
Rocephalin®
Roximstad
Roxithromycin "Copyfarm"
Selexid®
Selexid®
Solvetan®
Spektramox®
Sulfamethoxazol med trimetoprim "SAD"
Sulfametizol "Actavis"
Sulfametizol "SAD"
Surlid®
Targocid®
Tarivid®
Tazocin®
Tetracyclin "Actavis"
Tetracyklin "DAK"
Tetralysal®
Tobi®
Tobi® Podhaler
Trimopan®
Tygacil®
Vancomycin "Hospira"
Vancomycin "Sandoz"
Vancomycin "Xellia" pulver til infusionsvæske
Vepicombin® Novum
Vibradox®
Zinacef®
Zinnat®
Zitromax®
Zyvoxid

Vanddrivende midler
Amilco®
Bumetanid "Orifarm"
Burinex®
Centyl® med Kaliumklorid
Diural®
Frusamil
Furix®
Furosemid "Copyfarm"
Hexalacton®
Indapamid "Actavis"
Indapamid "Alternova"
Indapamid "Orifarm"
Indapamid "ratiopharm"
Indapamid "Stada"
Indapamid "Teva"
Inspra®
Lasix® Retard
Natrilix® Retard
Samsca
Sparkal®
Spirix®
Spiron

Midler mod dårlig hjertefunktion
Digoxin "DAK"
Digoxin "SAD"
Original tekst af Sabine Gill, ph.d., speciallæge i medicinske hjertesygdomme og Steen Dalby Kristensen, dr. med., speciallæge i medicinske hjertesygdomme

Sidst opdateret: 22.10.2007

Annonce

Følg med i debatten

 Hjerterytmeforstyrrelser
I går 23:32 af Gazeller1

 Magnesium mod hjerteforstyrrelse...
I går 06:50 af Kameliadamen1

Trykken i brystet
17-05-2012 21:33 af solo313

Posturalt takykardi syndrom
17-05-2012 12:14 af chris22

Pludselig forhøjet puls. 114...
16-05-2012 17:38 af grethe123

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer | WebTV
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Alt Om Børn | Kvit | Slankedoktor | Samarbejdspartnere
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark