Hvad er et blodtryk?
Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet
pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne (arterierne), hvorved det når ud til
alle muskler og organer. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de
forskellige væv, løber blodet gennem tilbageløbs-blodårerne (venerne) tilbage
til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte
(CO2) og optager ilt. Herfra løber det iltede blod atter til hjertet for at
blive pumpet ud i kroppen igen.
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når
blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har
forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne
med et højere tryk end normalt. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er
det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80 mmHg. Da
blodtryk ofte måles med kviksølv manometer angives blodtryk som millimeter
kviksølv, det vil sige mmHg.
Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der
opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i
kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i
pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med
blod.
|
Hvad er forhøjet blodtryk?
-
Hvis blodtrykket er højere end 140/90 mmHg i hvile, taler man
om forhøjet blodtryk.
Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan
det have mange alvorlige følgevirkninger.
|
Hvordan opstår forhøjet blodtryk?
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Dette kalder lægen
primær eller essentiel hypertension. I andre tilfælde findes en årsag, dette
kaldes sekundær hypertension. Blandt årsagerne til sekundær hypertension kan
nævnes:
kroniske nyresygdomme, sygdomme i
nyrernes blodårer, sjældne hormonelle forstyrrelser og svulster i binyrerne.
Hvis lægen har mistanke om, at det drejer sig om sekundær blodtryksforhøjelse,
foretages der undersøgelser af blod og urin. Nogle gange laver man et
hjertekardiogram (ekg) eller andre
undersøgelser, som for eksempel en ultralydscanning af hjertet
(ekkokardiografi).
Nogle mennesker får konstateret forhøjet blodtryk hos lægen,
selvom deres blodtryk hjemme i vante omgivelser er helt normalt. Denne form for
blodtryksforhøjelse kaldes ”White coat hypertension” eller på dansk ”forhøjet
blodtryk pga. angsten for hvide kitler”. Patienter med white coat hypertension
kan risikere at blive overbehandlet med blodttryksmedicin. Ved mistanke herom
kan man gennemføre døgnblodtryksmonitorering (se nedenfor).
|
Hvordan måles blodtrykket?
En blodtryksmanchet anbringes om den bare overarm. Manchetten
pustes op med luft. Lægen lytter med stetoskopet over den del af pulsåren, der
ligger lige neden for manchetten, mens luften slippes ud af manchetten. Når
pulsslagene kan høres, noterer lægen det systoliske blodtryk. Senere forsvinder
pulsslagenes lyd igen, og det svarer til det diastoliske blodtryk.
Blodtrykket kan også måles på andre måder. For eksempel ved
hjælp af automatiske blodtryksmålere, der også kan bruges til blodtryksmåling
derhjemme.
Når man får målt sit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet,
alene fordi situationen er uvant, og man bliver lidt nervøs. Derfor er det
bedst, at lægen måler blodtrykket flere gange i løbet af konsultationen og
gerne ved flere konsultationer.
Blodtrykket kan også måles jævnt over et helt døgn ved hjælp af
en automatisk døgnblodtryksmåler. Den får man påsat hos lægen, og den kan
bæres, mens man er i sine vante omgivelser. Man kan også købe et
blodtryksapparat, så man selv kan måle sit blodtryk derhjemme.
|
Hvad kan man mærke?
Forhøjet blodtryk i sig selv kan oftest ikke mærkes. Hvis man
lider af svimmelhed eller nervøsitet, kan det være tegn på forhøjet boldtryk.
Tegn på svært forhøjet blodtryk kan være:
-
Hovedpine, søvnighed eller
forvirring.
-
Føleforstyrrelser
-
Næseblod
-
Hjertebanken, åndenød
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Få målt blodtrykket jævnligt, hvis der er tendens til forhøjet
blodtryk i familien. På den måde kan man kan komme i behandling, inden der
opstår komplikationer.
-
Ændre livsstil:
Holde op med at ryge,
tabe i vægt,
hvis man er overvægtig, motionere
regelmæssigt og skære ned på sit alkoholforbrug. Desuden kan man spise en
varieret og fedtfattig kost, undgå stressede situationer og eventuelt prøve
forskellige afslapningsteknikker.
-
Hvis man har forhøjet blodtryk,
bør blodtrykket måles
regelmæssigt, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt.
-
Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er man
sandsynligvis nødt til at tage medicinen resten af livet. Man må aldrig stoppe
med medicinen, uden først at have talt med sin læge. Selv om man føler, at man
har det fint, kan det forhøjede blodtryk før eller senere give alvorlige
komplikationer, hvis det ikke bliver behandlet.
|
Hvad kan lægen gøre?
-
Opspore risikofaktorer og rådgive om livsstilsændringer, der
kan medføre en blodtrykssænkning.
-
Tilbyde behandling med blodtryksnedsættende medicin, hvis det
er nødvendigt.
|
Hvilken medicin kan der gives?
-
Calcium kanal hæmmere. Nedsætter muskelspændingen i karvæggen,
så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler. Alt i alt
nedsættes blodtrykket.
-
ACE hæmmere. Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får
blodkarrene til at trække sig sammen. Når hormonets virkning nedsættes, vil
modstanden i karrene falde, og så falder blodtrykket også.
-
Angiotensin II-receptorantagonister. Disse hæmmer et hormon,
der får blodkarrene til at trække sig sammen (samme hormon som nævn under
ACE-hæmmere). Et fald i karrenes modstand resulterer i, at blodtrykket
falder.
-
Renin-hæmmere: virker på samme hormon system som nævnt
ovenfor.
-
Betablokkere. Disse blokerer virkningen af blandt andet
hormonet adrenalin i din krop. Derved afslappes hjertet lidt, og det slår lidt
langsommere, og blodtrykket nedsættes.
-
Betablokkere med alfablokker effekt. Virker på lignende måde
som betablokkere, blot på nogle andre receptorer i hjertet og
pulsårerne.
-
Vanddrivende midler (diuretika). Disse hjælper din krop af med
overflødig væske og salt. Belastningen i dine blodkar nedsættes, og blodtrykket
falder. Vanddrivende midler kan virke på forskellige niveauer i dine nyrer. De
inddeles i thiazider, slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en
kombination af disse. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller
forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin.
Alternativt kan man være nødt til at tage kalium tabletter ved siden af. Der
findes og vanddrivende medikamenter de holder kalium tilbage i
kroppen
-
Alfa blokkere. Disse hæmmer nogle receptorer i blodårerne,
således at årerne udvider sig. Dermed nedsættes blodtrykket.
Der findes endvidere forskellige præparater, som består af en
kombination af de ovennævnte typer.
|
|
19 års sexliv. 
