 | |
Af Niels Høiby, professor, dr.med. i klinisk mikrobiologi
|
Hvad er Influenza?
Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led,
hovedpine og
feber mellem 38 og 40
grader. Den varer normalt tre til fem dage, men man kan godt være træt
efterfølgende. Den er særlig udbredt i vinterhalvåret.
Influenza skyldes en
virus og kan derfor ikke helbredes
med penicillin, men kun med lægemidler mod influenzavirus. Sørg i stedet for ro
og hvile samt rigeligt at drikke. Et nyt lægemiddel synes dog at kunne afkorte
sygdomsforløbet.
Der kan vaccineres mod influenza. Det tilråder man især
mennesker over 65 år, gravide, personer med sygdomme i hjerte og lunger samt
personer i sundhedssektoren.
|
Hvordan får man influenza?
Influenzavirus spredes gennem luften ved menneskeligt samvær.
Sygdommen smitter via næse, hals eller lunger og via hænder, hvis de bliver
forurenede med virus ved hoste eller nys. Sygdommen kan ofte udvikle sig til en
epidemi, der kan spredes fra by til by og fra land til land. Et område kan have
epidemiske tilstande i typisk fire til seks uger, inden det
aftager.
Sæson for influenza er sent efterår og vinter, i troperne hele
året og syd for ækvator i deres vinter (som er vores sommer). Derfor ved vi fra
WHO’s oplysninger hvilke influenzavirus, der cirkulerer på den sydlige
halvkugle og det er som regel dem, vi kan forvente næste sæson på vores
breddegrader og det er dem, som årets influenzavaccine laves fra.
|
Der findes tre slags influenza:
Type A
Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer.
Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år.
Type B
Type B har de samme symptomer, men ikke så kraftige. Dukker op
hvert fjerde eller femte år.
Type C
Type C er den milde udgave med symptomer tættere på
forkølelse.
|
Man får sjældent den samme influenza-variant to gange, fordi man
to til fire uger efter sygdommen udvikler modstandsdygtige antistoffer mod den.
Men influenzaen udvikler sig hele tiden til nye varianter (eksempelvis
svineinfluenza). Dette sker ved mutationer (springvise ændringer) i virus,
eller ved at influenzavirus fra fugle eller svin blandes med influenzavirus fra
mennesker. I sådanne tilfælde er der ikke immunitet (modstandsdygtighed) i
befolkningen mod det nye influenzavirus, hvorfor større epidemier kan opstå.
Hvert år søger man ved internationalt samarbejde (WHO) at fremstille vaccine
mod nyopståede influenzavirus. Siden slutningen af 1990’erne har en ny variant
af influenza A (fugleinfluenzaen H5N1) forårsaget store epidemier blandt hønse-
og andefugle især i Asien (Kina, Thailand, Vietnam, Indonesien) men også i
Afrika, hvorfra mennesker i et mindre antal tilfælde er blevet smittet, og
nogle er døde. Smitten har spredt sig med trækfugle til lokale hønse- og
andefugle i flere andre lande også i Europa og Afrika, hvorfor WHO har taget
forholdsregler for at forebygge en ny verdensomspændende epidemi. Disse
forholdsregler følges også i Danmark.
Man kan bære smitten videre til andre allerede dagen før, man
selv får symptomerne. Og man viderefører smitten, indtil en dag efter at ens
egen feber er forsvundet. Mindre børn kan smitte flere dage efter, at de er
blevet raske.
|
Hvad er tegnene på influenza?
-
hovedpine
-
feber omkring 38 til 40 grader
-
ømme muskler og led, samt
brystsmerter
-
mangel på appetit
-
træthed og svaghedsfølelse
-
løbende næse og øm hals og svælg
-
eventuelt tør hoste og urolig søvn
-
man fryser og har kuldegysninger.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Drik meget, da man taber væske under feber.
-
Hold dig i ro, gerne i sengen.
-
Sov meget.
-
Undgå at
ryge og drikke alkohol, da dette kan
forlænge sygdomsperioden.
-
Tag eventuelt hostemedicin. Man sover bedst, hvis søvnen er
uforstyrret af hoste.
-
Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin. Husk
dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas.
-
Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er
overstået.
-
Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en
uge.
Da influenza kan kompliceres aflungebetændelse og
andre bakterielle infektioner, derfor skal man passe på sig selv, mens
sygdommen står på. Man skal også undgå at smitte andre ved at nyse/hoste ned i
et lommetørklæde eller i albuebøjningen, og vaske hænder hyppigt da influenza
smitter med dråber fra mund og næse og via hænderne, hvis man har fået sekret
fra mund eller næse på dem.
|
Hvem er særligt udsatte?
Influenza kan være farlig for ældre mennesker. Især ældre på
plejehjem og folk med lunge- og kredsløbs-sygdomme bør lade sig vaccinere én
gang årligt mod influenza for at undgå, at influenzaen kan blive starten på en
ond cirkel af andre sygdomme. Influenza kan også være ubehagelig for gravide,
men er ikke farlig for fosteret. Personale på sygehuse og plejehjem, da de let
kan blive smittet af influenzapatienter og så videreføre smitten til andre
patienter, inden de selv bliver sygemeldt. Da influenzatyperne hele tiden
ændres, er det nødvendigt at gøre det til et fast årligt ritual at få vaccinen,
hvis man er i risikogruppen eller ansat i sundhedsvæsenet. Hvis man er i tvivl,
kan man søge sin læge.
|
Skal man lade sig vaccinere?
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til grupper, som er
særligt udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza:
-
Alle personer over 65 år
-
Gravide
-
personer med kronisk sygdomme som
lungesygdomme,
hjerte- og kredsløbs-sygdomme eller
diabetes.
-
personer med medfødte eller erhvervede defekter af
immunsystemet.
-
personer der bor på plejehjem eller lignende
institutioner
-
personer med andre svækkelsestilstande, hvor lægen vurderer, at
influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
-
ansatte i sundhedssektioren blandt andet
hospitalspersonale.
Vaccinationen skal foretages hvert år i oktober eller november,
da influenzatyperne hele tiden ændrer sig. Personer, der er allergiske overfor
æg skal undlade influenzavaccination, da vaccinen er fremstillet på
æg..
|
Hvor godt beskytter vaccinen?
Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter, at man er blevet
vaccineret. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 70-90
procent af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre er kun beskyttet
i cirka 60 procent af tilfældene, men beskyttelsen mod alvorlige følgesygdomme,
hospitalsindlæggelse og dødsfald er noget højere. Beskyttelsen varer kun i godt
6 måneder, så man skal vaccineres hvert år. Små børn kan godt tåle vaccinen og
bliver også beskyttet af den.
|
Hvilken medicin kan man tage?
Type A og B kan behandles med med lægemidlet Tamiflu
(oseltamivir), som hæmmer influenzavirus. Det helbreder ikke influenza, men
lindrer symptomerne og nedsætter sygdomstiden, hvis de tages inden for de to
første døgn af sygdommen. Det kan også bruges til forebyggelse af influenza i
særlige situationer. Hvis der opstår komplikationer med bakterier
(bihulebetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse) kan lægen ordinere
antibiotika som f.eks. penicillin.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod influenza
Influenza vaccine
|
|
|
Sidst opdateret: 24.10.2011
|
| |
|
