Annonce
Muskler, led og knogler
Knogleskørhed (Osteoporose)
Opdateret af Bente Langdahl, overlæge, dr.med.

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes, nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lav-energi brud' i modsætning til ’høj-energi’, der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.

Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der hovedsageligt er opbygget af knoglevæv, der har en struktur, der minder om natursvamp (trabekulær knogle) omgivet af en tynd skal af kompakt knogle (kortikal knogle). Bruddene sidder hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene.

Underarmsbrud er langt hyppigst hos kvinder og kan optræde allerede fra 50-års alderen. Brud på ryghvirvlerne er ligeledes hyppigst hos kvinder og optræder typisk fra 60-års alderen.

Brud i lårbenshalsen optræder fra 70-års alderen og stiger herefter kraftigt med alderen. De ses hos begge køn, men optræder cirka ti år tidligere hos kvinder sammenlignet med mænd. Der opstår 10.000-12.000 nye hoftebrud om året i Danmark.

Omtrent hver tredje kvinde og hver 8. mand vil få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed.

Diagnosen knogleskørhed kan stilles på to måder. Personen, der pådrager sig et lav-energibrud af en ryghvirvel eller lårbenshalsen har knogleskørhed. Personen, der endnu ikke har haft brud, men har fået påvist lavt knoglemineral indhold ved en knoglescanning (T-score i ryg eller hofte mindre end -2,5) har også knogleskørhed.

Hvorfor får man knogleskørhed?

Skelettet opbygges i barne- og ungdomsårene, og skeletmængden er størst i 20 til 30-års alderen. Herefter begynder både mænd og kvinder at miste knogle. Mænd mister cirka 0,5 procent af skelettet per år og kvinder cirka en procent per år. Kvinder kan miste helt op til seks procent om året i årene umiddelbart efter overgangsalderens indtræden. Dette skyldes, at æggestokkene er ophørt med at producere kvindeligt kønshormon.

I voksenalderen udskiftes skelettet livet igennem ved, at knoglenedbrydende celler fjerner ganske små mængder knoglevæv, der derefter gendannes af knogleopbyggende celler. Hvis disse celler ikke er i stand til at genopbygge så meget knoglevæv, som der nedbrydes, vil man miste knoglevæv. Det er den mekanisme, der medfører det aldersbetingede knogletab. Øges knoglevævets omsætning, så nedbrydning og opbygning forekommer flere steder i skelettet, vil knogletabet yderligere øges. Dette er baggrunden for det store knogletab efter overgangsalderen og i forbindelse med nogle sygdomme, for eksempel forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme) og forhøjet produktion af biskjoldbruskkirtelhormon (hyperparathyroidisme).

Knogleskørhed kan skyldes, at man i ungdommen har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i livet har haft et for stort knogletab eller en kombination af begge dele. Flere faktorer har betydning for knogleopbygning og knogletab.

Den mængde knogle, man opbygger som ung, afhænger til dels af arvelige forhold. Den måde, man lever på, spiller også en rolle. For lidt kalcium i kosten, for lidt D-vitamin, manglende motion og undervægt kan medføre, at man opbygger for lidt knogle.

Tidlig overgangsalder (før 45 år), tobaksrygning, undervægt, manglende motion og mangel på D-vitamin og kalcium kan desuden øge knogletabet med alderen.

En række kroniske sygdomme kan medføre et øget knogletab. Det er:

Der kan desuden opstå lav-energi brud ved visse sygdomme i knoglemarven (myelomatose). En særlig form for knogleskørhed kan i sjældne tilfælde opstå efter graviditet.

Længere tids behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) kan desuden nedsætte knoglemængden og medføre knogleskørhed.

Binyrebarkhormon er nødvendig ved behandling af mange sygdomme, hvor behandlingen i sig selv kan modvirke tendensen til knogleskørhed ved at bedre almentilstanden og mindske smerter, så man har større mulighed for motion.

Hvis man får prednisolon i doser over 5 mg per dag, anbefales det at give et tilskud af kalcium og D-vitamin for at nedsætte risikoen for knogleskørhed. Er behandlingen længerevarende (mere end tre måneder), er der grund til at foretage en knoglescanning. Dette skal gøres for at vurdere, om der er behov for yderligere forebyggende behandling mod knogleskørhed.

Også andre typer medicinske behandlinger kan øge risikoen for knogleskørhed. Aromatasehæmmere er en ny behandling af brystkræft, som har vist sig at øge risikoen for knogleskørhed. Kvinder i denne behandling bør derfor undersøges for knogleskørhed ved en knoglescanning, og hvis denne viser knogleskørhed, bør behandling herfor påbegyndes.

Hvordan føles knogleskørhed?

En nedsat knoglemængde giver ikke i sig selv symptomer, hvis der ikke er knoglebrud. Har man smerter uden knoglebrud, må man lede efter andre årsager til smerterne.

Sammenfald af en ryghvirvel (brud på ryghvirvel) kan give akutte rygsmerter, der kan brede sig bælteformet omkring kroppen. Smerterne kan være meget voldsomme og kræve indlæggelse og behandling i kortere tid med stærke smertestillende midler. Hos omkring halvdelen af tilfældene med brud på rygsøjlen er der få eller ingen akutte symptomer, og kun cirka 10 procent kontakter læge.

Efterhånden, som der opstår brud på flere ryghvirvler, vil legemshøjden aftage, man bliver mere rundrygget, og maven buler frem. Der kan være kroniske rygsmerter og smerter, fordi de nederste ribben skurrer mod hoftebenskammen. Efterhånden kan man måske ikke længere klare daglige gøremål eller rygbelastende arbejde.

Underarmsbrud, hoftebrud, overarmsbrud og bækkenbrud behandles som andre brud med bandage, gips eller operation. Specielt efter de hoftebrud, der opstår i en høj alder, mister mange en del af deres førlighed til trods for genoptræning. De får behov for stok eller gangstativ eller eventuelt boligskift til beskyttet bolig eller plejehjem.

Hvad er faresignalerne?

Der er ingen faresignaler hos personer, der udvikler knogleskørhed. Man må i stedet være opmærksom på risikofaktorer. Der kan være behov for knoglescanning for at få en nærmere vurdering af risikoen for knogleskørhed, hvis man har en eller flere risikofaktorer:

  • Der er knogleskørhed i familien (forældre, søskende eller børn)

  • overgangsalderen er indtrådt før det 45. år

  • man er mager, således at BMI (body mass index) er mindre end 19 kilo/m2. BMI udregnes som kropsvægten (i kilo)/(højden (i meter) x højden (i meter).

  • man har haft et tidligere lav-energi brud i voksenalder

  • man er ryger

  • man er ældre end 80 år

  • man får eller har fået prednisolon i længere tid (mere end 5 milligram per dag i over tre måneder)

Ved rygsmerter eller aftagende legemshøjde kan der være behov for en røntgenundersøgelse af ryggen for at se, om der er sammenfald af en ryghvirvel (brud på ryghvirvel).

Hvad kan man selv gøre?

Det vigtigste er, at man overholder og bevarer en knoglevenlig livsstil livet igennem. Det gør man ved at:

  • Dyrke motion. Sengeleje medfører et hurtigt tab af knogle, hvorimod daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab. Det må gerne være idræt, sport eller dans. Hos ældre vil en halv times gang være udmærket. Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter også risikoen for fald.

  • Få kalcium nok. Hos raske voksne anbefales 800 milligram kalcium om dagen. Dette behov kan dækkes af en halv liter skummetmælk og 2-3 gode skiver mager ost. Hvis man fravælger mejeriprodukter, kan man i stedet tage et kalcium-tilskud på 500-1.000 milligram dagligt. Mange forskere i knogleskørhed anbefaler dog op til 1.200 mg om dagen efter overgangsalderen hos kvinder og hos mænd over 65 år. For at opnå dette er et kalcium-tilskud nødvendigt hos de fleste. Der findes mange udmærkede kalciumpræparater med D-vitamin i handelen som håndkøb. Man kan vælge mellem tabletter, brusetabletter og tyggetabletter. Kalcium-karbonat er det billigste. For at sikre den bedste optagelse fra tarmen, skal kalken tages til måltiderne. Kalcium-citrat/citratmaleat er dyrere, kan tages uafhængig af måltider og har mindre tendens til at give forstoppelse.

  • Få D-vitamin nok. Den daglige danske kost indeholder sædvanligvis ikke D-vitamin nok, og indvandrere fra den nære orient, vegetarer og mange ældre får slet ikke nok. I Danmark dannes der ikke D-vitamin i huden i vinterperioden, fordi solen ikke kommer højt nok på himlen til at danne UV-B stråler. Desuden aftager evnen til at danne D-vitamin i huden ved solbestråling kraftigt med alderen. Brug af solbeskyttelse med solfaktor forhindrer også solen i at danne D-vitamin i huden. Solariebrug medfører sædvanligvis ikke, at der dannes D-vitamin i huden. Der er D-vitamin i fed fisk som sild og makrel, men ikke i mager fisk som torsk og rødspætte. Der er desuden lidt D-vitamin i kød, indvolde og mælkeprodukter. Der er ikke tilsat D-vitamin til kosten i Danmark i modsætning til mange andre lande. Hos yngre dannes der betydelige mængder af D-vitamin i huden ved ophold i solen. Voksne under 65 år anbefales et dagligt indtag af D-vitamin på 7,5 mikrogram (300 enheder). Ældre over 65 år tilrådes at opholde sig udendørs i sollys mindst en halv til en hel time dagligt og sikre sig et dagligt indtag af D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 enheder) dagligt. Til de fleste personer over 65 år, personer med risiko for knogleskørhed eller påvist knogleskørhed anbefales et tilskud på 20 - 40 mikrogram (800 enheder) dagligt. En almindelig vitamintablet indeholder i de fleste tilfælde fem mikrogram eller 200 enheder. Tabletter indeholdende forskellige mængder D-vitamin fås i håndkøb.

  • Undgå rygning. Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Hvis man stopper med at ryge forbedres knoglemineralindholdet.

  • Have et begrænset alkoholforbrug. En moderat alkoholindtagelse på op til 21 genstande om ugen for mænd og op til 14 for kvinder medfører ingen risiko for knogleskørhed.

  • Indrette hjemmet og hverdagen, så risikoen for at falde nedsættes. Det vil sige ingen løse tæpper, eller ledninger på gulvet, godt lys overalt, håndgreb ved trapper og ved bad. Sygelige tilstande med svimmelhed, faldtendens, nedsat syn eller behandling med nervemedicin, sovemedicin, blodtryksnedsættende medicin og vanddrivende medicin kan øge risikoen for fald.

Hvordan stiller lægen diagnosen knogleskørhed?

Har man haft et hvirvelsammenfald eller et knoglebrud på lårbenshalsen uden forudgående fald eller efter for eksempel et fald på gulv eller fortovet, er diagnosen som regel klar, man skal dog udelukke andre sygdomme, der kan forårsage øget risiko for knoglebrud, for eksempel D-vitamin mangel eller forhøjet stofskifte. Hos personer med sådanne brud, er en knoglescanning ikke nødvendig for at stille diagnosen eller opnå tilskud til den medicinske behandling, men en scanning kan give oplysninger om risikoen for fremtidige knoglebrud samt en mulighed for at følge effekten af den medicinske behandling.

Har der ikke været et af disse brud, kan diagnosen kun stilles ved en knoglescanning. Ved en knoglescanning undersøges knoglemineralindholdet i lænderyggen og hofteregionen. Det anbefales at få foretaget en sådan undersøgelse, hvis man har en eller flere af følgende risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed:

  • der er knogleskørhed i familien

  • man har haft et lav-energi brud i voksenalder

  • overgangsalderen er indtruffet før det 45. år

  • hvis legemsvægten er lav (BMI skal være mindre end 19 kilo/m2)

  • hvis man er ryger

  • hvis man er ældre end 80 år

  • hvis man har været eller forventes at skulle være i prednisolonbehandling gennem længere tid

  • hvis man har eller har haft en af de ovenfor nævnte sygdomme, der kan medføre knogleskørhed.

For at stille den korrekte diagnose er det desuden nødvendigt med en almindelig lægeundersøgelse samt en blodprøve og eventuelt en urinprøve. Formålet med disse undersøgelser er at udelukke, at knogleskørhed skyldes en af de mange sygdomme, der kan medføre knogleskørhed. Der bør også undersøges for D-vitamin-mangel, som er hyppig i Danmark.

Udsigt for fremtiden

Hvis man endnu ikke har haft brud, men fået påvist knogleskørhed ved en knoglescanning, har man en moderat øget risiko for at pådrage sig et brud. Risikoen er højere jo flere risikofaktorer, og jo lavere knoglemineral indhold, man har. De medicinske behandlinger kan reducere denne risiko med cirka 50 procent.

Har man haft et knoglebrud på grund af knogleskørhed, er der øget risiko for nye knoglebrud, hvis sygdommen ikke behandles. Risikoen er øget to til otte gange, afhængig af typen af knoglebrud, køn, alder og faldtendens. Er knoglemængden samtidig betydelig nedsat, kan risikoen være øget op til 75 gange. De medicinske behandlinger kan også reducere meget høj risiko for nye knoglebrud med cirka 50 procent.

Brud i ryggen kan medføre tiltagende krumbøjethed og aftagende legemshøjde. Der kan være vedvarende smerter, som kræver smertestillende medicin. Det daglige aktivitetsniveau kan blive nedsat på grund af smerter og indskrænket bevægelighed.

Hoftebrud er ledsaget af en øget dødelighed på 12-20 procent det første år efter bruddet. Der vil ofte være behov for stok eller gangstativ, og mange vil blive afhængige af andres hjælp.

Hvordan behandles knogleskørhed?

Underarmsbrud, hoftebrud, overarmsbrud og bækkenbrud behandles som andre brud med bandage, gips eller operation. Specielt efter de hoftebrud, der opstår i en høj alder, mister mange en del af deres førlighed til trods for genoptræning. De får behov for stok eller gangstativ eller eventuelt boligskift til beskyttet bolig eller plejehjem.

Brud på lårbenshals eller ryghvirvel på grund af knogleskørhed medfører, at man uden scanning kan få tilskud til medicinsk behandling af knogleskørhed efter ansøgning. Dette gælder ikke for de øvrige brud. Her er det nødvendigt at vise, at knoglemængden er nedsat med en knoglescanning. Personer, der får påvist knogleskørhed enten på grund af brug på ryghvirvel eller lårbenshals eller ved en knoglescanning bør tilbydes medicinsk behandling herfor. Der er mange forskellige behandlinger, men fælles for dem er, at de nedsætter risikoen for det knoglebrud med cirka 50 procent.

Original tekst af Baseret på originalartikel af: Leif  Mosekilde, professor, dr.med., speciallæge i medicinske hormonsygdomme og Bo Abrahamsen, læge, ph.d.

Sidst opdateret: 04.01.2010










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark