 | |
| Forhøjet kolesterolindhold i blodet (Hyperkolesterolæmi) |
|
|
Opdateret af Mogens
Lytken Larsen, overlæge, dr. med., speciallæge
i intern medicin og kardiologi
|
Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet?
Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en
sygdom, men kan medvirke til udvikling af
åreforkalkning.
Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol (low
density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af
åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol (high density lipoprotein)
har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og
HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning.
LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol
kan hæves ved motion og kostændringer.
|
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer (lipider). Kolesterol
og et andet fedtstof, kaldet triglycerid, er vigtige byggesten for vore celler
og i dannelsen af en del hormoner samt i energiomsætningen.
Blodets indhold af kolesterol er afhængigt af kosten og kroppens
egen produktion af kolesterol i leveren. Kolesterol transporteres rundt i
organismen bundet til forskellige æggehvidestoffer (proteiner).
Herved fremkommer de to typer af kolesterol LDL-kolesterol og
HDL-kolesterol. Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd, de har
altså mere af det såkaldt gode kolesterol
|
Hvad er kolesteroltallet?
Når kolesterolindholdet måles i en blodprøve, er det mængden af
alle kolesterolformer, der bestemmes. Kolesterolniveauet i blodet stiger med
alderen således, at mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har
et kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter, og mindre end 10 procent har
et kolesteroltal under 4,5 millimol per liter.
Fra officiel side er følgende definitioner indført:
-
Kolesterolindhold i blodet mindre en 5,0 millimol per liter:
Ideelt.
-
Kolestorolindhold mellem 5,0 - 6,0 millimol per liter: Let
forhøjet kolesterolniveau
-
mellem 6,1 - 7,0 millimol per liter: Moderat forhøjet
kolesterolniveau
-
over 7,1 millimol per liter: Udtalt forhøjet
kolesterolniveau
|
Hvorfor får man forhøjet kolesterol?
Både arv og miljø har betydning for kolesterolniveauet. Vi
kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDL-kolesterol.
Cirka 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes
familiær hyperkolesterolæmi (FH).
Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man
finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har
betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind.
Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme,
for eksempel
nedsat stofskifte, nyresygdomme og
sukkersyge og ved
alkoholmisbrug.
|
Hvordan føles forhøjet kolesterolindhold i blodet?
Man kan ikke mærke et forhøjet kolesterolniveau, men man kan
mærke de følgevirkninger, der kommer i form af åreforkalkning og deraf følgende
hjertekarsygdomme.
-
Trykkende, knugende smerter bag brystbenet, eventuelt ud i
armene eller op i halsen i forbindelse med fysisk anstrengelse og kulde kan
skyldes iltmangel i hjertet på grund af forkalkning (hjertekrampe - angina
pectoris).
-
Bliver symptomerne kraftigere og kommer i hvile, kan det være
tegn på en
blodprop i hjertets
kranspulsåre.
-
Andre symptomer kan være smerter i lægmuskulaturen ved gang på
grund af dårligt kredsløb (klaudikatio), svimmelhed og
synsnedsættelse.
|
Hvad sker der, når der er for meget kolesterol i
blodet?
Selve
åreforkalkningsprocessen starter
allerede i ungdomsårene og den tidlige voksenalder og kan sammenlignes med
kalkaflejringer i et vandrør.
Efterhånden bliver hullet mindre og mindre, overfladen bliver
uregelmæssig, blodet kan ikke længere passere frit, og der dannes en blodprop,
som sætter sig i det forsnævrede kar. Når blodforsyningen til et vævsområde
ophører, dør vævet. Det vil sige, at hvis blodproppen for eksempel sidder i
hjertets kranspulsåre, dør hjertemuskulaturen svarende til blodårens
forsyningsområde. Der vil i stedet komme arvæv, og hjertet vil for eftertiden
være svækket.
|
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at gøre sig klart, at forhøjet kolesterol kun er
en af mange risikofaktorer for dannelsen af åreforkalkning. De tiltag, man selv
kan gøre, bør derfor være rettet både mod forhøjet kolesterol og
åreforkalkningen.
-
Undgå at ryge. En
nyere dansk undersøgelse har vist, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger,
har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde.
Risikoen falder efter rygeophør og er som ikke-rygere efter fem år.
-
Spis hjerterigtig kost. Her kan anbefales en middelhavskost
bestående af meget brød, frugt, grøntsager, mindre mængde magert kød, fisk og
olivenolie. Moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg,
skaldyr og indmad giver ikke forhøjet kolesterolniveau i blodet.
-
Moderat alkoholforbrug (rødvin) nedsætter LDL-kolesterolets
skadelige virkning og øger HDL-kolesterol.
-
Dyrk motion. Motion selv i mindre mængde (1,5 km gang dagligt)
kan nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom.
-
Undgå overvægt, især overvægt, hvor
fedtet sidder på
maven.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Efter 10 timers faste (kun vand må indtages) tages en
blodprøve til bestemmelse af
kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid niveauet i
blodet.
Hvis lægen finder kolesterolaflejringer på sener (achillessenen,
håndryggen) eller i huden omkring øjnene eller, hvis det af sygehistorien
fremgår, at der er forhøjet kolesterol i flere generationer eller hos børn og
unge og tidlige tilfælde af hjertekarsygdom i familien, bør der tænkes på den
arvelige form for forhøjet kolesterol.
Kolesteroltallet stiger under graviditet og falder markant i
forbindelse med et hjertetilfælde og anden alvorlig sygdom. Derfor skal lægen
altid udelukke, at et afvigende kolesteroltal kan skyldes andre forhold eller
sygdomme.
|
Hvordan behandles forhøjet kolesterolindhold i
blodet?
Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, så kan der være
behov for medicinsk behandling. Der findes forskellige lægemidler, som kan
reducere kolesteroltallet. Såfremt man har åreforkalkning eller diabetes vil
der næsten altid være behov for medicinsk behandling.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler som sænker blodets fedtindhold
|
|
Original tekst af Annebirthe Bo Hansen, overlæge, ph.d., speciallæge i klinisk biokemi
|
Sidst opdateret: 13.10.2009
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
