 | |
|
I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9.000
i 1940erne til omkring 32.000 nye tilfælde årligt i dag (opgørelse fra
Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen). Næsten 200.000 danskere lever med en
kræftsygdom, og vi kender omkring 200 forskellige former. Årligt behandles
næsten 90.000 danskere for kræft.
|
Kræft og arv
De genetiske afdelinger får i disse år et stigende antal
henvendelser fra de praktiserende læger, som ønsker udredning af særlig
kræftramte familier.
Af eksempler på
kræft, der optræder i familier, er kræfttyper som
retinoblastom (en form for øjenkræft) og familiær forekomst af
kræft i tyk- og endetarm hos yngre
mennesker (HNPCC og FAP).
For
brystkræfts vedkommende skønner man,
at omkring fem til ti procent af de kvinder, der får brystkræft, er disponerede
på grund af en skade i 'brystkræftgenerne' (BRCA1, BRCA2 og BRCA3). Også andre
gener er associeret med kræft (eksempelvis AT, Cowden, blm, p53 og
H-Ras1).
Man finder i disse år flere
gener, der kan give brystkræft.
Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem arv og
kræft, men det er vigtigt at understrege, at den faktisk ikke er særlig stor,
når man ser på det samlede antal kræfttilfælde i en befolkning. Derimod er vi
ved at få en god forståelse for, at beskadigelse af vores gener hos den enkelte
betyder en hel del ved udviklingen af kræft.
|
Hvordan opstår kræft?
Alle levende organismer er opbygget af celler.
Celledelingen hos raske celler styres af et fint afstemt samspil
af faktorer (ofte proteiner), blandt andet bestemt af behovet for vækst i en
given situation. I cellen findes cellekernen, som indeholder menneskets gener.
Gener er opbygget af nogle kemiske strukturer, vi grundlæggende
kalder for DNA. Når celler deler sig, skal mængden af DNA fordobles og fordeles
ligeligt i de to nye celler. Denne proces går oftest godt, men opstår der en
fejl i cellen, kan det gå rigtig galt. Der kan opstå fejl i generne, der
medfører at det samspil, der er mellem proteinerne, er forstyrret.
Dette kan føre til, at en celle begynder at dele sig
ukontrolleret, og dermed bliver til en kræftcelle. Cellen kan herefter begynde
at brede sig og ødelægge de normale celler. Hos kræftpatienter er et eller
flere gener i dette samspil ofte forstyrrede. Nogle af disse gener og deres
proteiner gennemgås kort nedenfor.
|
Hvordan kan gener være årsag til kræft?
Man kender omkring hundrede gener, som kan betegnes som
egentlige 'kræftgener'. Disse gener koder typisk for proteiner, der som før
nævnt er afgørende for en normal funktion af cellerne.
Gennem et helt liv finder et astronomisk stort antal
celledelinger sted, og det kan ikke undgås, at der af og til opstår fejl i
generne under celledelingen. Nogle af disse fejl kan forklares af ydre
påvirkninger (eksempelvis stråling og kemiske stoffer), andre opstår
tilfældigt. Hvis de gener, der er involveret i regulation af celledeling,
rammes, kan der opstå kræft. De gener, der hyppigst er involveret, og som kan
være involveret i forbindelse med kræft benævnes henholdsvis tumor-suppressor
gener, DNA-repair gener og onkogener. Disse skal kort gennemgås i det følgende.
Tumor-supressor gener: Tumor suppressor gener
(TS-gener) er en gruppe af gener, der kan være med til at forhindre udviklingen
af kræft. Nogle TS-gener kan forhindre celledeling, andre kan få celler, der
har skader i generne, til at 'begå selvmord'. Et af de mest kendte TS-gener er
p53.
Kræftceller, der mister sine p53-gener, mister også evnen til at
'begå selvmord'. Når dette sker, bliver cellen ved med at dele sig, og der kan
opstå celler med forskellige fejl i generne. Dette kan resultere i, at der
udvikles en kræftcelle.
DNA-repair gener: Disse gener er, som navnet
antyder, gener der er involveret i reparation af skader, som sker i vores dna.
Celledeling er jo en proces, der foregår kontinuerligt livet igennem, men ofte
sker der skader eller fejl i DNA-strengen.
DNA-repairgener er gener, der kan reparere disse skader. Hvis
disse gener beskadiges, kan der opstå celler med evne til ukontrolleret vækst.
I denne type gener findes eksempler på både dominant og recessiv (vigende)
arvegang i forbindelse med familiær forekomst af kræft.
Onkogener: Proto-onkogener er den 'raske
udgave' af onkogener. Disse gener koder typisk for vækstfaktorer eller
signalstoffer, der signalerer til cellen, at den skal begynde at dele sig.
Et proto-onkogen fremmer ofte celledeling, men kan blive til et
egentligt onkogen, hvis der sker en skade i genet, og det dannede protein
mister sin evne til at indgå i normal regulation af celledeling. For onkogener
gælder, at de følger en dominant arvegang. Derfor behøver skaden kun at opstå i
et af to gener, for at man udvikler kræft.
Udover de nævnte gener findes der et større antal gener, der kan
være involveret i udviklingen af kræft, og der er ingen tvivl om, at man i de
kommende år vil afdække endnu flere mekanismer.
|
Hvornår kan kræft være nedarvet?
Generelt skal man mistænke en disposition til kræft, når
der:
-
Forekommer en familiær ophobning af samme kræftform.
-
Hvis man får kræft i en ung alder.
-
Eller hvis der findes flere forskellige slags kræftknuder hos
den samme person. I nogle familier kender man ligefrem den pågældende genskade,
sådan som det kan være tilfældet ved familiær forekomst af
tyk- og endetarmskræft (HNPCC og
FAP), sjældne kræftformer som retinoblastom (kræft i øjet) samt ved
brystkræft (BRCA1 og BRCA2).
I disse familier vil der ofte være et særligt behov for genetisk
rådgivning. Undersøgelse og udredning af personer eller familier, som man
mistænker for at have arvelig disposition til kræft, er en specialistopgave og
varetages af specielle 'onkogenetiske' klinikker.
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft, henvises til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne
sygdom: www.cancer.dk.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
