 | |
Opdateret af Peter Kjestrup
Axel Jensen, overlæge, speciallæge i klinisk
genetik
|
Hvad er kromosomer?
Alle levende organismer er opbygget af celler, som indeholder
organismens arvemateriale eller
gener. Generne er samlet på nogle velordnede
strukturer, som kaldes
kromosomer. Mennesket har 46
kromosomer i hver celle, hvoraf 23 er kommet fra vores mor og 23 fra vores far.
Af disse optræder 22 kromosomer som par.
Det største kromosom kalder man for kromosom 1, det næststørste
kromosom 2 og så videre. Kromosomerne 1-22 kalder man for autosomer. Herudover
findes endnu et kromosompar, de såkaldte kønskromosomer. Kvinder har to
X-kromosomer, mens mænd har et X-kromosom og et Y-kromosom. Y-kromosomet er
meget mindre end X-kromosomet og indeholder kun relativt få gener.
Sker der ubalance i cellens indhold af kromosommateriale og
dermed af cellens gener, kan der opstå kromosomsygdom. De kromosomsygdomme, der
vedrører autosomerne, kalder man for autosomale kromosomsygdomme. De, der
vedrører X- og Y-kromosomerne, kalder man for kønskromosomale
sygdomme.
|
Hvor hyppige er kromosomsygdomme?
Man skønner, at omkring 10 procent af alle befrugtede æg har en
kromosomafvigelse.
Hyppigheden af kromosomsygdomme blandt fostre er højest inden
for de første 12 graviditetsuger, hvor cirka 60 procent af graviditeterne
bliver til
spontane aborter.
Herefter aftager hyppigheden betydeligt, og blandt sene aborter
og dødfødte er hyppigheden omkring 5 procent.
Hos levendefødte er hyppigheden lidt mindre end en procent. De
kromosomsygdomme, hvor der er for få eller for mange kromosomer kaldes de
numeriske kromosomsygdomme. De er de langt hyppigst forekommende (omkring 85
procent).
|
Hvad er de mest almindelige kromosomsygdomme?
Kromosomsygdomme kan inddeles efter, om de vedrører de
autosomale kromosomer eller kønskromosomerne.
Autosomale (numeriske)
Trisomi 21 (et ekstra kromosom 21) er den hyppigst
forekommende kromosomsygdom overhovedet (cirka 1 ud af 500 graviditeter) og
giver anledning til
Downs syndrom. Noget sjældnere optræder et ekstra
kromosom 13, trisomi 13 (cirka 1 ud af hver 10.000 graviditeter) eller kromosom
18, trisomi 18 (cirka 1 ud af hver 5.000 graviditeter).
Et barn med trisomi 13 (Pataus syndrom) er ofte så misdannet
ved fødslen, at det højst overlever nogle dage eller få uger. Børn med trisomi
18
(Edwards syndrom) er
også svært misdannede ved fødslen, men ikke i så udtalt grad som det ved
trisomi 13. De fleste dør dog indenfor første leveår.
Kønskromosomale (numeriske)
Denne gruppe kromosomsygdomme optræder på baggrund af et
manglende eller et overtalligt X eller Y kromosom. Man opdager det som regel
først omkring barnets pubertet. Kønskromosomfejl er i reglen langt mindre
alvorlige end fejl i de autosomale kromosomer. De kan være præget af udeblevet
kønsudvikling og sterilitet:
-
Turners syndrom skyldes et manglende X-kromosom
(kønskromosombesætning XO) og forekommer kun hos piger. Hos disse piger er
reduceret højdevækst og sterilitet det mest betydelige problem. 20 procent af
piger med Turners syndrom har en mindre hjertefejl, man kan
behandle.
-
Klinefelters syndrom skyldes et overtalligt X-kromosom
(kønskromosombesætning XXY) og findes kun hos drenge. Disse drenge er højere
end normalt og er næsten altid sterile.
-
Triple-X syndrom skyldes et ekstra X-kromosom
(kønskromosombesætning XXX) og findes kun hos piger.
-
XYY syndrom skyldes et ekstra Y-kromosom og ses kun hos
drenge. Drenge med kønskromosombesætningen XYY bliver i gennemsnit markant
højere end drenge med normal kønskromosombesætning (XY), og i nogle tilfælde
kan der desuden være adfærdsmæssige problemer.
Mental retardering/psykisk udviklingshæmning er ikke til stede
ved Turners syndrom, men nogle af de øvrige kønskromosomafvigelser kan
resultere i psykisk udviklingshæmning - oftest i lettere grad.
Forstyrrelse/manglende kønsmodning er karakteristisk for flere
af kønskromosomsygdommene. Desuden kan der hos nogle ses mindre fysiske
misdannelser, for eksempel hjertemisdannelse ved Turners syndrom.
Strukturelle kromosomsygdomme
Ud over de omtalte numeriske kromosomsygdomme findes der en
lang række andre kromosomsygdomme (Prader-Willi, Angelmann, Cri de Chat), som
skyldes strukturelle forandringer i kromosomerne. Sådanne forandringer kan ikke
altid ses i lysmikroskopet, men kræver anvendelse af mere avanceret
genteknologi (DNA analyse).
Hos alle strukturelle kromosomsygdomme er der varierende grad
af mere alvorlige misdannelser. Mental retardering i en eller anden grad er
altid tilstede.
Fragilt X syndrom
Dette syndrom skyldes en fejl (en mutation) i et gen
beliggende på X-kromosomet. Grunden til at syndromet nævnes her er, at man
traditionelt har anvendt en kromosomanalyse til at stille
diagnosen.
Som navnet siger (det ”skrøbelige” X kromosom) kan man ved
kromosomanalysen se, at X-kromosomet knækker et bestemt sted. Fragilt X syndrom
er den næsthyppigste genetiske årsag til mental retardering hos drenge (Downs
syndrom er den hyppigste).
Sygdommen optræder ved 1 ud af 4000 drengefødsler og 1 ud af
8000 pigefødsler. I dag stiller man diagnosen fragilt X syndrom med moderne
genteknologi (DNA-analyse). Syndromet regnes normalt ikke til
kønskromosomafvigelserne.
|
Hvilken rådgivning kan man få i forbindelse med kromosomsygdomme
?
For nogle af de autosomale kromosomsygdomme varierer risikoen
for fødsel af et sygt barn med moderens alder. Et klassisk eksempel på dette er
Downs syndrom, hvor risikoen stiger med moderens
alder. Derfor tilbød man tidligere i Danmark rutinemæssigt genetisk rådgivning
og fosterundersøgelse til gravide kvinder på 35 år og derover. Siden 2004 er
denne praksis imidlertid ændret, da man har fået langt mere effektive metoder
til at udpege de graviditeter, der har øget risiko for at resultere i fødsel af
barn med Downs syndrom (og visse andre, sjældnere
kromosomsygdomme).
|
Hvilke undesøgelser er der før fødslen?
-
Information hos egen læge, når graviditet er
konstateret.
-
Dobbelttest, der er en blodprøve, der
i reglen udtages hos egen læge før 10. graviditetsuge. I blodprøven måler man
koncentrationen af graviditetshormonet HCG og æggehvidestoffet PAPP-A.
Koncentrationen af de to stoffer i moderens blod varierer afhængigt af, om
fosteret har Downs syndrom eller ej.
-
Måling af tykkelsen af fosterets nakkefold (11.-13.
graviditetsuge) med ultralydsskanning, idet fostre med Downs syndrom (og også
Turners syndrom) i de fleste tilfælde har øget tykkelse af nakkefolden
sammenlignet med normale fostre.
-
På grundlag af resultatet af dobbelttesten og
nakkefoldsmålingen beregner man en samlet risiko for, at fosteret har Downs
syndrom (og visse andre, sjældnere kromosomsygdomme) – dette kaldes den
kombinerede test. Hvis den samlede risiko overstiger en nærmere bestemt værdi
bliver den gravide tilbud fosterundersøgelse (moderkage- eller
fostervandsprøve).
-
Alle gravide får desuden tilbudt en ekstra
ultralydsskanning
(misdannelsesskanning) i graviditetsuge 19-20.
-
Moderkageprøve udføres fra 11.
graviditetsuge. Undersøgelsen består i, at man udtager et lille stykke af
moderkagen gennem en nål, som føres gennem maveskindet under vejledning af
ultralyd. Undersøgelsen bliver foretaget på en gynækologisk afdeling af en læge
med speciel ekspertise på området. Prøven kan man efterfølgende undersøge for
kromosomsygdom eller for en arvelig sygdom, hvis der er indikation herfor.
Tiden fra udtagelse af prøven til svaret foreligger er normalt fra nogle få
dage til to uger.
-
Fostervandsprøve udføres fra 15. -
16. graviditetsuge. Prøven udtages på samme måde som ved moderkageprøve, blot
udtager man noget fostervand i stedet. Tiden fra udtagelse af prøven til svaret
foreligger er normalt fra nogle få dage til tre uger. Man kan undersøge for de
samme sygdomme som ved moderkageprøven. Endvidere kan man undersøge for om der
er et af et stof, der kaldes alfa-føto protein. Dette protein kan sige noget om
risikoen for at føde et barn med svære misdannelser (f.eks.
rygmarvsbrok).
|
Hvilke undersøgelser er der efter fødslen?
Hvis det nyfødte barn efter fødslen viser symtpomer, der leder
tankerne i retningen af kromosomsygdomme, kan man undersøge barnet (blodprøve
eller andet væv) for at fastslå, om det har en kromosomsygdom.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Torben Bjerregaard Larsen, læge
|
Sidst opdateret: 07.10.2010
|
| |
|
Hjerterytmeforstyrrelser 
