 | |
| Kronisk betændelse i bugspytkirtlen (Pancreatitis) |
|
|
Af Torben Nathan, 1. reservelæge og Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr. med, speciallæge i mave- og tarmsygdomme
|
Hvad er bugspytkirtlen?
Bugspytkirtlen (pancreas) er et aflangt organ, der sidder dybt
øverst i maveregionens midte. Bugspytkirtlen producerer
-
Fordøjelsesenzymer (bugspyt), der via en udførselsgang,
sprøjtes ud i tyndtarmen sammen med galden.
-
Hormoner, der styrer blodsukker balancen. Det drejer sig om
insulin og glucagon, der afgives til blodet.
|
Hvad er kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
Kaldes også pancreatitis. Det er en kronisk lidelse med
betændelsesforandringer og arvæv i bugspytkirtlens væv og udførselsgange.
Sygdommen ledsages næsten altid af mave- og rygsmerter.
Betændelsesforandringerne fører desuden til nedsat produktion af bugspyt og
blodsukkerregulerende hormoner. Derfor opstår der ofte fedtdiaré, vægttab og
diabetes.
|
Hvorfor får man kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
-
Den hyppigste årsag er et langvarigt stort
alkoholforbrug.
-
En del har kronisk bugspytkirtelbetændelse, uden at man kan
påvise en årsag. Det kaldes idiopatisk pancreatitis.
-
Arvelig bugspytkirtelbetændelse.
-
Cystisk fibrose.
|
Hvordan føles kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
Enkelte mærker slet ikke smerter. De fleste generes dog af
tilbagevendende smerter i øverste del af maven. Smerterne har tendens til at
stråle om i ryggen. Nogen føler lindring ved at holde sig foroverbøjet.
Smerterne kan hos nogen udløses efter måltider.
Smerterne kan være meget kraftige, især i sygdommens første
måneder eller år. En del oplever langsom bedring i smerterne med tiden.
Smerterne "brænder ud".
Hvis man efter en lang smertefri periode atter får smerter, kan
årsagen være:
-
Opblussen i betændelsesprocessen.
-
Komplikation til betændelsesprocessen (sten eller
væskeansamling) såvel som en helt anden årsag
Mange har større eller mindre vægttab. Det er derfor vigtigt at
kontrollere vægten. Mange får fedtdiaré. Det vil sige hyppig, stor afføring,
der er fedtet. Der kan ligefrem være olielignende pletter på toiletvandet.
Diabetes opstår først efter længerevarende
bugspytkirtelbetændelse. Sukkersyge kan være uden symptomer. Men mange lider af
tørst. Ofte er der vægttab. Enkelte personer får gulsot, det vil sige
gulfarvning af hud og det hvide i øjnene samt mørk urin og lys afføring.
Opkastninger ses mindre hyppigt, og kommer ofte cirka en halv time efter, at
man har spist.
Smerter: Man kender ikke den præcise mekanisme
for smerterne. Ofte er der kun få forandringer i kirtlen hos personer med
stærke smerter, mens dem, der har udtalte forandringer, kun har få smerter. I
nogle situationer skyldes smerterne en væskeansamling (pseudocyste) i
bugspytkirtlen.
I andre tilfælde skyldes smerterne sten eller forsnævring i
udførselsgangen og dens sidegrene. Smerterne ved bugspytkirtelbetændelse kan
være svære at skelne fra mavesår, forstoppelse, irritabel tyktarm, ryglidelser,
hjertekramper (angina pectoris), galdestenssygdom eller forkalkede pulsårer til
tarmregionen.
Vægttab: Vægttab kan skyldes en eller flere af
følgende faktorer:
-
Nedsat fødeindtag på grund af smerter, kvalme eller
depression.
-
Fedtfordøjelsen kan være nedsat. Herved tabes kostens
fedtenergi med afføringen.
-
Insulinproduktionen kan være nedsat. Dette fører til
diabetes.
-
I sjældne tilfælde udvikles
bugspytkirtelkræft, der i sig selv
giver vægttab.
Diaré: Normalt optages al kostens fedt i
tyndtarmen. Hvis de fedtnedbrydende enzymer i bugspyttet er nedsat til under en
tiendedel af det normale, passerer en del af kostens fedt til tyktarmen. Her
nedbrydes fedtet af bakterier. Nedbrydnings-produkterne kan ikke optages i
tyktarmen og øger desuden mængden af vand i afføringen. Afføringerne bliver
herved store, tynde, hyppige og fedtede.
Sukkersyge: Betændelsesprocessen kan
efterhånden føre til nedsat produktion af insulin. Herved får man
sukkersyge.
Gulsot: Gulsot ses kun sjældent. Det skyldes,
at arvæv trykker på galdevejenes udførselsgang, der er indlejret i
bugspytkirtlen. Når galden ikke kan passere den normale vej ud i tarmen, mister
afføringen sin brune farve. Galdefarvestoffet (billirubin) udskilles i stedet i
blodet. Herved aflejres farvestoffet i hud, øjne og så videre.
Galdefarvestoffet farver urinen mørk.
Opkastninger: Opkastninger kan skyldes smerter
i sig selv. De kan også skyldes
mavesår, eller at bugspytkirtlen
trykker på tolvfingertarmen, hvorved maden ikke kan passere fra mavesækken til
tarmen.
Mangel på vitaminer og minaraler: Bugspyt er
vigtigt for fordøjelsesprocessen. Hvis der ikke kommer nok bugspyt, kan tarmen
have svært ved at optage både fedt, protein og kulhydrat. Der kan især ses
mangel på A- ,D- og K-vitaminer, men det forekommer ikke så
hyppigt.
|
Hvad er faresignalerne?
-
Pludselige kraftige mavesmerter
-
Ufrivilligt vægttab
-
Gulsot
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Som forebyggelse skal man undgå alkoholmisbrug.
-
Har man kronisk bugspytkirtelbetændelse, skal man helt undlade
at indtage enhver form for alkohol.
-
Smerter i maven kan have mange forklaringer og går ofte over af
sig selv. En varmedunk kan lindre smerterne. Fortsatte smerter kan for det
meste klares med smertestillende håndkøbsmedicin som indeholder paracetamol
(ikke smertestillende gigtmidler). Vedvarende eller stærke smerter kræver dog
lægevurdering.
-
Kroniske smerter kan og skal ofte behandles med stærke
smertestillende tabletter, kikkerundersøgelse (ERCP) eller
operation Herudover kan man også selv gøre noget for at mindske
smerten:
-
Ved udtalt fedtdiaré kan man have gavn afat indtage
fordøjelsesenzymer i form af kapsler eller tabletter.
-
Undgå
forstoppelse, drik rigeligt væske,
spis fiberrigt og dyrk motion.
-
Hvis man har angst eller bekymringer, skal man drøfte det med
dine pårørende eller lægen.
-
Forsøg at undgå at lade smerten styre ens liv.
-
Undgå hurtigtvirkende morfinpræparater og indsprøjtninger
(Ketogan, Morfin, Vilan, Pethidin), så man ikke bliver afhængig af morfin.
-
Personer med kronisk bugspytkirtelbetændelse bør veje sig
regelmæssigt, gerne en gang ugentlig.
-
Personer med kronisk bugspytkirtelbetændelse skal spise
alsidigt og sundt. Har man fedtdiaré, bør man
reducere kostens indhold af fedt. Man
skal i stedet indtage flere kulhydrater fra for eksempel pasta, kartofler og
brød.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen betændelse i
bugspytkirtlen?
Undertiden stilles diagnosen ved en tilfældighed i forbindelse
med røntgenundersøgelse for eksempelvis rygsmerter eller i forbindelse med
ultralydsscanning på mistanke om
galdesten. I andre tilfælde skal der
udføres forskellige undersøgelser, før det lykkes at udelukke eller stille
diagnosen på en sikker måde. De metoder, der anvendes til at stille diagnosen,
er især
ultralydsscanning af maven,
CT scanning af maven, opsamling af
bugspyt eller ERCP. Undersøgelserne omtales nedenfor:
Ultralydsscanning af maven
: Ved denne undersøgelse anvendes ultralyd til at
fremstille billeder af organerne i maven. Man anvender en slags mikrofon, der
udsender og opfanger lydbølger. Undersøgelsen er god, pålidelig og ikke
forbundet med risiko eller smerter. Nogen gange kan man dog ikke se kirtlen
ordentlig. Det gælder især, hvis man er er overvægtig eller har meget luft i
tarmene. En normal ultralydsscanning udelukker ikke kronisk
bugspytkirtelbetændelse.
CT-scanning af maven
: Ved denne undersøgelse anvendes et avanceret
røntgenapparat, der er tilsluttet en stor computer. Med CT-scanning fremstilles
snit-billeder af organerne. Denne undersøgelse anvendes, hvis man ikke kunne se
bugspytkirtlen ordentligt ved ultralydsscanningen. Normal CT-scanning udelukker
ikke kronisk bugspytkirtelbetændelse.
|
Opsamling af bugspyt efter stimulation: Ved
denne undersøgelse opsamles bugspyt fra øverste del af tyndtarmen. Dette
foregår med en tynd plastikslange, der føres ned via næseboret. Man analyserer
bugspyttets indhold af fordøjelsesenzymer før og efter stimulation af
bugspytkirtlen. Stimulationen kan udføres ved at sprøjte det naturlige
fordøjelseshormon (sekretin) ind i blodåren. Stimulationen kan også udføres ved
at indtage et bestemt standardmåltid. Bugspytopsamlingen er risikofri, men kan
være lidt besværlig. Undersøgelsen kan give vigtige informationer, for eksempel
hvis ultralydsscanning eller CT scanning var normale, og især hvis der er
påvist fedtdiaré. Normal undersøgelse udelukker ikke helt sikkert kronisk
bugspytkirtelbetændelse.
|
ERCP
: Ved denne undersøgelse sprøjtes røntgenkontrast ind i
galdeveje og bugspytkirtelgangen via en mavekikkert (gastroskop). Såfremt
bygspytkirtlens hoved-udførselsgang eller sidegrenene til udførselsgangen er
uregelmæssige, er diagnosen sikker. Fordelene ved undersøgelsen er, at det er
en meget sikker metode til at stille eller afkræfte diagnosen, og at man
samtidig med undersøgelsen kan lave mindre indgreb som at fjerne sten, udvide
snævre områder og placere dræn (stent`s). Ulemperne ved metoden er, at den
kræver en del ekspertise og i enkelte tilfælde kan være ledsaget af et vist
ubehag. Undersøgelsen kan i sjældne tilfælde medføre svært og livsfarligt
anfald af bugspytkirtelbetændelse., Man benytter derfor kun metoden, hvis ikke
man har kunnet stille diagnosen på andre måder.
|
EUS (endoskopisk ultralyds scanning): Denne
undersøgelse gennemføres efter samme princip som en mavekikkert-undersøgelse
(gastroskopi). I dette tilfælde bruges mavekikkerten som et ultralydsapparat.
Fordelene ved undersøgelsen er, at det er en risikofri, god og pålidelig
undersøgelse. Ulemperne er, at undersøgelsen kun kan udføres få steder i
landet.
|
Andre metoder: Ved røntgen oversigt over
maveregionen kan man undertiden påvise forkalkninger i bugspytkirtlen. Denne
undersøgelse anvendes sjældent, fordi sygdommen skal være meget fremskredet før
der kan registreres forandringer. Hvis der er set forkalkninger i
bugspytkirtlen ved røntgenoptagelsen, er yderligere undersøgelser dog
unødvendige.
MR scanning kan muligvis komme til at
spille en rolle, når man i fremtiden skal stille diagnosen.
|
Udsigt for fremtiden
Tilstanden er ikke umiddelbart farlig, men de fleste personer
føler sig syge især på grund af smerterne. For den enkelte person kan man
sjældent sige noget om prognosen. Kronisk bugspytkirtelbetændelse som følge af
alkoholmisbrug er forbundet med kortere levetid i forhold til raske
jævnaldrende. Bugspytkirtelbetændelse, som er opstået af sig selv (idiopatisk
pancreatitis), er forbundet med bedre prognose.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.11.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
