 |  |
Af Torben Nathan, 1. reservelæge og Ove Schaffalitzky de Muckadell, overlæge, dr.med, speciallæge i mave- og tarmsygdomme
|
Hvad er glutenallergi?
Glutenallergi der også kaldes cøliaki er en tilstand, hvor man
har
allergi over for en del af
bestanddelen gluten, som findes i korn. Gluten findes især i hvede, byg og rug.
Glutenallergi forekommer i tyndtarmens slimhinde og fører til
nedsat funktion af tarmen, hvorved man har svært ved at optage kostens
ernæringsbestanddele (vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt). Glutenallergi
er en varig lidelse, der findes i alle aldersgrupper. Slimhindens funktion kan
genoprettes og vedligeholdes med en kost, hvor man udelader ovennævnte
kornsorter.
|
Hvorfor får man glutenallergi?
Der er en lille arvelig tendens. Desuden er det en forudsætning
for sygdommens opståen, at man indtager kost, der indeholder de glutenholdige
kornarter.
-
Risikoen for at udvikle glutenallergi er større, jo tidligere
småbørn begynder at spise grød og brød.
-
I nogle lande er glutenallergi særlig hyppig (Sverige, Irland).
Coeliaki-patienter, der spiser mad med gluten, får
betændelsesforandringer og karakteristiske ændringer i
tyndtarmens slimhinde, og så fungerer tarmen ikke så godt.
|
Hvordan føles cøliaki?
Den nedsatte tarmfunktion har nogle konsekvenser for helbredet i
almindelighed, fordi tarmen bliver dårligere til at optage fødens
bestanddele:
-
væksthæmning og
vantrivsel hos børn
-
vitamin/mineralmangel (især jern og kalk)
-
vægttab eller kronisk lav vægt
-
kronisk
diaré
-
træthed (på grund af
jern- eller blodmangel)
-
Kløende udslet, der skyldes hudsygdommen: "dermatitis
herpetiformis"
|
Hvad kan man selv gøre?
Følg sundhedsstyrelsens retningslinjer om kost til børn, så de
ikke får gluten-holdig mad for tidligt i livet. Typisk introduceres rugbrød og
hvedebrød fra seksmånedersalderen.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen glutenallergi?
-
Ved en slimhindeprøve fra tyndtarmen i forbindelse med en
mavekikkertundersøgelse.
-
Ofte kan man få en mistanke ved nogle bestemte
blodprøver, hvor man måler
transglutaminase antistof, endomysieantistoffer og gliadin-antistoffer.
|
Hvordan behandles glutenallergi?
-
Glutenfri diæt hele livet, efter vejledning fra uddannet
diætist. Man skal indtage ris, hirse, majs, soya, kartofler mm.
-
Man skal undgå mad/drikke der indeholder "mel", hvede, rug,
byg, gluten.
-
Man skal undgå øl (der er brygget på korn)
-
Man bør i starten undgå mælkeprodukter på grund af
forbigående
mælkesukker-intolerans.
-
Man bør tage tilskud af
jern og
kalk samt
multi-vitaminer
|
Udsigt for fremtiden
Coeliakipatienter har samme fremtidsudsigter som resten af
befolkningen
-
Diætbrud er især alvorlige for børn på grund af væksthæmningen.
-
Diætbrud fører til øget risiko for
knogleskørhed for voksne.
-
Hvis diæten ikke overholdes, er der en let øget risiko for
visse sjældne kræftformer (blandt andet
tyndtarmskræft).
-
Det vil nok i fremtiden være muligt at fremstille kornsorter
(hvede, rug og byg), der ikke indeholder den allergifremkaldende bestanddel i
gluten.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.03.2002
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|