Hvad er lymfekræft?
Lymfekræft eller lymfom er en fælles betegnelse for en lang
række kræftsygdomme, der udgår fra en undergruppe af hvide blodlegemer
(lymfocytter), som normalt findes dels i kroppens lymfeknuder, men også i stort
set alle andre organer i kroppen.
Lymfeknuderne og lymfesystemet
Lymfesystemet er et system, der findes i hele kroppen. Det
består af lymfeknuder og lymfekar, der forbinder lymfeknuderne og ender i
blodsystemet. I dette system løber væsken fra væven i kroppen tilbage til
blodbanen. I systemet bevæger lymfocytterne sig rundt, fra vævene i kroppens
forskellige organer, igennem lymfeknuderne og ind i blodbanen. På den måde kan
lymfocytterne ”patruljere” i hele kroppen og bekæmper for eksempel indtrængende
bakterier eller
virus.
Lymfekræft deles traditionelt i Hodgkin lymfom (tidligere kaldt
Hodgkins sygdom, opkaldt efter den engelske læge Thomas Hodgkin, der beskrev
tilfælde af sygdommen i 1832) og non-Hodgkin lymfom, som er den fælles
betegnelse for alle de mange andre typer af lymfekræft, der ikke er Hodgkin
lymfom.
|
Hodgkin lymfom
I Danmark forekommer der omkring 130 nye tilfælde af Hodgkin
lymfom om året, hvilket gør det til en relativt sjælden kræftsygdom herhjemme.
Sygdommen kan ramme både mænd og kvinder, og de fleste tilfælde ser man i
aldersgrupperne 20 til 30 år og 50 år og opefter. Årsagen til Hodgkin lymfom
kender man endnu ikke, men forskere har påvist en sammenhæng mellem sygdommen
og herpesvirusset Epstein Barr virus (som er årsagen til mononukleose - også
kendt som
kyssesyge).
|
Hvordan føles Hodgkin lymfom?
Har man Hodgkin lymfom, kan man i starten opleve at en eller
flere lymfeknuder hæver, men det er som oftest uden smerter eller ømhed. Det er
som regel lymfeknuder på halsen, opadtil i brysthulen eller i armhulen, der
hæver.
Cirka 40 procent af patienterne med Hodgkin lymfom har
almensymptomer i form af feber, nattesved eller uønsket vægttab. Hudkløe kan
også være et symptom. Hvis sygdommen sidder i brysthulen, kan symptomerne være
hoste eller åndenød.
|
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den efterhånden sprede
sig til andre lymfeknuder, milten, leveren og andre organer.
|
Hvordan stiller man diagnosen?
Diagnosen Hodgkin lymfom stiller man, ved at tage en lymfeknude
ud til mikroskopisk undersøgelse. Når man har stillet diagnosen, bliver
patienten henvist til en hæmatologisk afdeling, som er en afdeling for
blodsygdomme.
Herefter skal lægerne finde ud af hvilket stadium sygdommen er
i, det vil sige om den har spredt sig til flere dele af kroppen. Det gør man
ved forskellige undersøgelser blandt andet PET- og CT-scanninger.
Hodgkin lymfom har fire stadier. Er sygdommen i stadium et eller
to, sidder den i én eller flere lymfeknuderegioner, enten i overkroppen (det
hyppigste) eller i underkroppen. Ved stadium tre sidder sygdommen i
lymfeknuderegioner både i over- og underkroppen. Ved stadium fire har sygdommen
spredt sig til organer uden for lymfesystemet. Stadium et er således det
laveste stadium, der kræver mindst behandling og har den bedste prognose, mens
stadium fire et det højeste stadium, der kræver mest behandling og har en lidt
dårligere prognose.
|
Hvordan behandler man Hodgkin lymfom?
Behandlingen af Hodgkin lymfom er en kombination af kemoterapi
og strålebehandling afhængig af, hvilket stadium sygdommen er i. Behandlingen
foregår i almindelighed ambulant, dvs. man skal ikke indlægges. Den samlede
varighed af behandlingen kan strække sig fra fire til otte måneder.
|
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Langt de fleste patienter bliver helbredt for Hodgkin lymfom.
Mere end 95 procent af de patienter, der er i stadium et eller to bliver raske
igen, og over 60 procent af patienterne i stadium tre eller fire bliver
helbredt.
Non-Hodgkin lymfom
En stor gruppe af kræftsygdomme, der udgår fra lymfesystemet.
Der findes omkring 50 forskellige non-Hodgkin lymfomer, og sygdommen er på
listen over de ti hyppigste kræftsygdomme. I Danmark ser vi cirka 1300 nye
tilfælde af non-Hodgkin lymfom om året.
Man kender ikke årsagen til de fleste non-Hodgkin lymfomer, men
visse typer opstår på grund af en infektion eller et nedsat immunforsvar.
De hyppigste non-Hodgkin lymfomer hos voksne er:
-
Diffust storcellet B-celle lymfom, som er et aggressivt lymfom.
At lymfomet er aggressivt betyder, at det uden behandling hurtigt vil vokse og
sprede sig. Omkring en tredjedel af alle patienter med non-Hodgkin lymfom, har
denne type.
-
Follikulært lymfom, som er et mindre aggressivt lymfom, hvilket
betyder at det uden behandling vil vokse og sprede sig langsommere end et
aggressivt lymfom. Knap en tredjedel af alle patienter med non-Hodgkin lymfom,
har denne type.
Hvordan føles non-Hodgkin lymfom?
Non-Hodgkin lymfom kan opstå i alle lymfeknuderegioner i
kroppen, men modsat Hodgkin lymfom opstår non-Hodgkin lymfom også ofte uden for
lymfesystemet.
Hvis man har non-Hodgkin lymfom, vil man ofte opdage, at en
eller flere lymfeknuder på halsen, i armhulen eller i lysken begynder at hæve.
Hvis lymfeknuderne sidder i bughulen, kan det give smerter i ryggen eller i
maven. Sidder sygdommen derimod i andre organer, vil symptomerne svare til det
organ, hvori der er sygdom. Det kan være overalt i kroppen, eksempelvis i
hjernen, mundhulen, svælget, lungerne, huden, mavesækken, tarmen, knoglerne og
knoglemarven.
Almensymptomerne (feber, nattesved eller vægttab) forekommer,
hyppigst ved de mere aggressive typer, men er sjældnere end ved Hodgkin lymfom.
Hvis man ikke bliver behandlet for sygdommen, vil den sprede sig
til andre lymfeknuder og andre indre organer. Hvor hurtigt det sker afhænger
af, hvor aggressiv lymfekræften er.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man opdager en knude eksempelvis på halsen eller i lysken,
eller hvis man får andre symptomer såsom hoste og åndenød, smerter i ryggen
eller maven, så skal man gå til lægen.
Hvordan stiller man diagnosen?
Diagnosen stilles ved at lægerne tager en prøve af lymfeknuder
eller en vævsprøve (biopsi) fra det syge område. Når diagnosen er stillet,
bliver man henvist til en hæmatologisk afdeling, som er en afdeling for
blodsygdomme.
Herefter vil der blive foretaget en stadieinddeling, så man ved,
om sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen - ligesom ved Hodgkin
lymfom. Fordelingen af de forskellige stadier er meget varierende afhængigt af,
hvilken type af non-Hodgkin lymfom det drejer sig om. Generelt er non-Hodgkin
lymfomer mere udbredte og altså i højere stadier end Hodgkin lymfom.
Hvordan behandler man non-Hodgkin lymfom?
Non-Hodgkin lymfomer, som sidder i et afgrænset område i
kroppen, behandler man med strålebehandling med eller uden kemoterapi. Hvis
sygdommen er mere udbredt, behandler man med kemoterapi med eller uden
strålebehandling. Ved mange typer af non-Hodgkin lymfom supplerer man
kemoterapien med behandling med antistoffer mod kræftcellerne.
Hvad er udsigterne for fremtiden?
Fremtidsudsigterne er forskellige fra patient til patient
afhænigt af, hvilken type af non-Hodgkin lymfom det drejer sig om, hvor
aggressivt det er, og hvor udbredt det er i kroppen. De fleste patienter med en
lokaliseret sygdom bliver helbredt, mens det er sjældnere for patienter med
udbredt sygdom. Specielt de mindre aggressive typer kan dog ofte holdes nede i
mange år med relativ mild behandling.
Links
Ønsker man yderligere oplysninger om lymfekræft, henvises til
Kræftens
Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne
sygdom. Se for eksempel Kræftens Bekæmpelses artikler om
lymfeknudekræft,
hodgin lymfom og
non-hodgin lymfom.
Læs mere om KRÆFT
|
