Annonce
Rejsesygdomme
Malaria
Opdateret af Søren Thybo, overlæge og speciallæge i infektionsmedicin

Hvad er malaria?

© Shell Chemicals
Malaria overføres til mennesker via malariamyggen, der er mellemvært for parasitten (Plasmodium)
Malaria er en febersygdom med influenzalignende symptomer. Den syge udvikler anfald med feber, utilpashed og komplikationer, som i værste tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyldes en lille parasit, der lever i blodet.

Malaria er en af de vigtigste årsager til sygdom og død globalt blandt børn. Man skønner, at der er 300-500 millioner nye tilfælde per år med 1,5-2,7 millioner dødsfald på verdensplan (overvejende børn under 5 år). Malaria findes udbredt i tropiske lande, specielt i Afrika og i visse subtropiske områder.

Hvad skyldes malaria?

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme (protozoa), der lever som parasit i menneskers røde blodlegemer og en bestemt myggeart (Anopheles). Der findes fem forskellige typer malaria-parasitter.

Plasmodiumfalciparum er årsagen til ondartet malaria, mens Plasmodiumvivax, Plasmodium ovale og Plasmodiummalariae er årsag til mere godartet malaria. Indenfor de sidste år, har man opdaget en form af malaria, Plasmodiumknowlesi, som findes på Borneo og andre steder i Sydøstasien. Man kan dø af ondartet malaria, men det sker meget sjældent ved de tre andre malariaformer. Dog formerer Plasmodiumknowlesi, som er relativt sjælden sammenlignet med de fire ”gamle” typer, sig hurtigere end de andre typer og kan ubehandlet være dødelig. Malariaparasitten har flere stadier i sin livscyklus, som stort set er fælles for de fem arter.

Annonce
Hvordan bliver man smittet med malaria?

Malaria smitter ved, at myggen Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk og spytkirtler og kan afhængigt af temperaturen i området overføres til nye mennesker efter et par uger, når myggen stikker igen. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i blodbanen igen og invaderer de røde blodlegemer. Undervejs gennemløber parasitten forskellige stadier.

Læs mere om malariaparasittens cyklus.

Hvor findes malaria?

Malaria findes kun, hvor Anopheles-myggen findes og især i klimamæssigt i varme og fugtige områder. Anopheles-myggen findes dog også stadig i Europa, også i Danmark. I Danmark og Skandinavien fandtes vivax malaria indtil begyndelsen af 1800 tallet. Senere er malarian forsvundet fra Skandinavien og fra mange andre steder i Europa (Grækenland og Italien, ofte som resultat af ændrede dyrkningsmetoder, afvanding af vårområder etc.

Grunden til at der alligevel ses en del malariatilfælde herhjemme er, at mange mennesker rejser i troperne og bliver smittet der. Antallet af importeret malaria er dog formindsket til cirka 50 - 80 tilfælde årligt, hvor tallet var over 150 omkring år 2000. Cirka halvdelen af de importerede tilfælde ses hos indvandrere, der har været på besøg hos slægt og venner i hjemlandet typisk uden at bruge malariaforbyggende medicin. Langt de fleste importerede tilfælde er Plasmodiumfalciparum fra Afrika

Plasmodiumfalciparum er langt den farligste form og den mest almindelige Afrika, hvor vivax, ovale og malariae, dog også ses, skønt meget sjældnere. Der er også områder i Latinamerika, Asien, og Oceanien, hvor der stadig er ondartet malaria. Plasmodiumvivax er mest almindelig i Asien og Latinamerika inklusive Mellemamerika.

©
Hvordan føles sygdommen?

Der går normalt mindst 10-15 dage, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Det kan godt vare længere, hvis man har taget forebyggende medicin. Rent praktisk vil de fleste ondartede (falciparum) tilfælde opstå indenfor den første måned men undtagelsesvist op til tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til tre år efter. Malaria malariae (en sjælden, godartet form) kan overleve i mennesket i op til 30 år, heldigvis uden at give større gener. Alle fem former for malaria kan behandles helt, blot man får den rette behandling, således at man ikke længere kan få malaria igen, medmindre man på ny stikkes af en malariamyg.

Selve malariaanfaldende kommer, når de røde blodlegemer sprænges, og der frigives en masse parasitter til blodet. Anfaldene begynder først, når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med parasitter.

Hvordan viser et malariaanfald sig?

  • Feber og kulderystelser: Anfaldet starter med feber, som kan stige til over 40 grader og falder igen over flere timer. Dette ledsages af stærk hovedpine og ondt i hele kroppen.

  • Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza.

  • Diaré, kvalme og opkastninger kan også ses, ofte hos børn.

Når temperaturen falder, sveder patienten ofte meget, og almentilstanden bedres.

Samme dag eller en til to dage senere kommer der et nyt anfald med dårlig almentilstand og høj feber, og gradvist kan anfaldene komme hver tredje dag ved falciparum (og vivax) malaria, hvis man da overlever uden at blive behandlet. Anfaldene aftager i løbet af nogle uger, hvis den syge udvikler modstandskraft (immunitet) overfor malariaparasitten. Hos personer, der aldrig tidligere har haft malaria, kan dødeligheden ved den ondartede form dog være 30 procent eller mere ubehandlet. Behandles den syge korrekt, kan feberen og parasitterne svinde på få dage. Det er uhyre sjældent, at danskere opnår at blive helt modstandsdygtig over for malaria, da det kræver gentagne malaria myggestik omtrent hver nat i flere år. I de værst ramte områder, vil de børn, som overlever til fem års alderen, blive ret immune over for anfaldene, men man kan ofte påvise parasitter i deres blod.

Faresignalerne

Ved ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige komplikationer:

  • Lavt blodtryk (hypotension), eventuelt chok.

  • Nyresvigt.

  • Påvirkning af bevidstheden, evt. coma (”hjernemalaria”)

  • Eventuelt blødninger.

  • Leverpåvirkning (ligner smitsom leverbetændelse).

Tilstanden kan hurtigt udvikle sig dødeligt.

Hjernemalaria

Ondartet malaria kan ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og koma.

Black-water-fever

Ved ondartet malaria ødelægges et stort antal røde blodlegemer. Hæmoglobinen (det røde farvestof) fra blodlegemerne udskilles i urinen, som derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet.

Sene komplikationer

Hvis en malaria ikke bliver behandlet, kan der udvikles blodmangel og forstørret milt efter dage til uger. Dette ses dog sjældent hos danskere smittet under rejse, men hyppigt hos ”indfødte” med ubehandlet malaria.

Modstandsdygtighed mod malariaanfaldende

Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder), udvikles beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af fire til fem år. Derfor er det især førskolebørn i Afrika, som lider af malaria.

Danskere har ikke og udvikler heller ikke immunitet overfor malaria, selv om de har haft malaria flere gange. Udlændinge fra malaria områder, der har boet længe i Danmark (i et til to år eller mere), kan atter få malaria, når de besøger hjemlandet. Det skyldes, at immuniteten udvikles langsomt, men tabes hurtigt.

Hvad kan man selv gøre?

Der er ingen fare for at få malaria i Danmark, men før rejse til tropiske og subtropiske lande er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for malaria. Se kortet over forekomst af malaria. Da situationen hurtigt kan skifte, bør man undersøge forholdene/konsultere læge med forstand på rejsemedicin, før man planlægger rejser. Det skal man gøre både af hensyn til at forebygge malaria og for at få kvalificerede råd om forebyggelse af andre sygdomme og risici.

Hvis man rejser i et malariaområde, bør man gøre hvad man kan for at undgå myggestik og tage forebyggende medicin mod parasitten.

Se Forebyggelse af malaria

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Symptomerne på malaria ligner en række andre febersygdomme som influenza og infektioner i mave og tarm. Derfor skal man altid fortælle lægen, om man har været ude at rejse i malaria områder, særligt hvis rejsen har været til troperne inden for de sidste tre måneder.

Den endelige diagnose får man ved at finde parasitten i blodet. Det gør man ved såkaldte dråbe- og udstrygningspræparater. En til to dråber af patientens blod røres sammen eller udstryges på et glas (objektglas), som efter farvning undersøges grundigt under mikroskop. Det kan være nødvendigt at gentage undersøgelsen, især hvis feberen først lige er begyndt, og/eller forebyggende medicin holder malariaparasitterne delvist nede. Der findes nyere metoder, hvor en dråbe blod anbringes på en reagensstrimmel, som viser et bestemt mønster af farvede linier, når den er positiv for malaria. Disse ”hurtig test” er generelt gode, præcise og følsomme, men denne test bør overlades til trænede bioanalytikere (laboranter) for at undgå fatale fejlaflæsninger.

Hvordan behandles malaria?

Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, da der kan være tale om ondartet malaria, som kan udvikle sig dødeligt i løbet af timer til få dage. Derudover er der i stigende grad resistens (modstandsdygtighed) over for flere af de kendte midler mod malaria. Ambulant behandling af lette tilfælde er mulig. Selvbehandling af malaria er kun noget man griber til, når der slet ikke fås kvalificeret lægehjælp. Har man fået malaria trods korrekt forebyggende medicin, bør et andet middel anvendes, på grund af faren for resistente parasitter.

I Danmark vil behandling af ”ikke livstruende” malaria oftes være Malarone tabletter i tre dage i træk, eller Riatmet med seks doser givet over 3 dage. Forudsætning for at bruge Malarone er, at man ikke har brugt malarone som forebyggende medicin. I Afrika er man takket været stor støtte fra WHO programmet ” Roll back Malaria” i stigende grad begyndt at give de foreløbigt meget effektive såkaldt Artemisinin Kombinations Behandling (ACT). Det er ligeledes tablet behandling givet over 3 dage og er meget effektiv. Riamet tilhører denne stofgruppe.

Ved kompliceret, livstruende malaria, hvor over fem procent af de røde blodlegemer ses med parasitter ved mikroskopi af ved blodudstrygs præparat, og/ eller der konstateres malaria og samtidig tegn på ”hjernemalaria” i form af neurologiske forandringer, kan stadig bruges kinin givet som infusion. Men også her vinder præparater fremstillet af en gråbynke plante (Artemisia annua) frem, da disse præparater giver langt lavere dødelighed og hurtigere fjerner malariaparasitterne fra blodet.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Original tekst af Ib  Bygbjerg, professor, dr.med, speciallæge i tropesygdomme og  Christel  Nellemann, projektkoordinator

Sidst opdateret: 05.08.2013










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark