 | |
Af Ib Bygbjerg, professor, dr.med, speciallæge i tropesygdomme og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Hvad er malaria?
 |
 |
| Malaria overføres til mennesker via malariamyggen, der er
mellemvært for parasitten (Plasmodium) |
|
|
Malaria er en febersygdom med influenzalignende symptomer. Den
syge udvikler anfald med feber, utilpashed og komplikationer, som i værste
tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyldes en lille
parasit, der lever i blodet.
Malaria er en af de vigtigste årsager til sygdom og død globalt.
Man skønner, at der er 300-500 millioner nye tilfælde per år med 1,5-2,7
millioner dødsfald på verdensplan. Malaria findes udbredt i tropiske og
subtropiske områder.
|
Hvad skyldes malaria?
Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme
(protozo), der lever som parasit i mennesker og en bestemt myggeart
(Anopheles). Der findes 4 forskellige typer malaria-parasitter.
Plasmodium falciparum er årsagen til ondartet malaria, mens
Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til mere
godartet malaria. Man kan dø af ondartet malaria, men det sker meget sjældent
ved de tre andre malariaformer. Parasitten har flere stadier i sin
livscyklus, som stort set er fælles
for de fire arter.
|
Hvordan bliver man smittet med malaria?
Malaria smitter ved at myggen Anopheles stikker et menneske, som
har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens tarm og
spytkirtler og kan overføres til nye mennesker, næste gang myggen stikker. Hos
mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i
blodbanen igen og invaderer de røde blodlegemer. Undervejs gennemløber
parasitten forskellige stadier.
Læs mere om
malariaparasittens cyklus.
|
Hvor findes malaria?
Malaria findes, hvor Anopheles-myggen findes. Det vil sige især
i varme, fugtige områder. Anopheles-myggen findes stadig i Europa, også i
Danmark. Heldigvis overfører danske myg kun godartet malaria, som dog har været
udryddet de sidste 100 år herhjemme. Grunden til at der alligevel ses flere og
flere malariatilfælde herhjemme er, at mange mennesker rejser i troperne og
bliver smittet der. Plasmodium falciparum er langt den vigtigste malaria form i
Afrika. Der er også områder i Latinamerika, Asien, og Oceanien, hvor der stadig
er ondartet malaria. Plasmodium vivax er mest almindelig i Asien og
Latinamerika inklusive Mellemamerika.
|
Hvordan føles sygdommen?
Der går normalt mindst 10-15 dage fra man bliver smittet, til
sygdommen bryder ud. Det kan godt vare længere, hvis man har taget forebyggende
medicin. Rent praktisk vil de fleste ondartede (falciparum) tilfælde opstå
indenfor tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til
tre år efter. Malaria malariae (en sjælden godartet form), kan overleve i
mennesket i op til 30 år, heldigvis uden at give større gener. Også denne form
kan behandles, blot man får det rette middel.
Selve malariaanfaldende kommer, når de røde blodlegemer sprænges
og der frigives en masse parasitter til blodet. Anfaldene begynder først, når
tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med parasitter.
|
Hvordan viser et malariaanfald sig?
-
Feber og kulderystelser: Anfaldet starter med feber, som kan
stige til over 40 grader og falder igen over flere timer.
-
Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom
ved influenza.
-
Diaré, kvalme og opkastninger følger ofte med.
Når temperaturen falder, sveder patienten ofte meget og
almentilstanden bedres.
Samme dag eller en til to dage senere kommer der et nyt anfald
med dårlig almentilstand, høj feber og så videre. Anfaldene aftager i løbet af
nogle uger, hvis den syge udvikler modstandskraft (immunitet) overfor
malariaparasitten. Behandles den syge korrekt, kan feberen og parasitterne
svinde på få dage. Det er uhyre sjældent, at danskere bliver helt
modstandsdygtig overfor malaria, da det kræver gentagne malaria myggestik
omtrent hver nat i flere år. I de værst ramte områder, vil de børn som
overlever til fem års alderen, blive immune.
|
Faresignalerne
Ved ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige
komplikationer:
-
Lavt blodtryk (hypotension), eventuelt shock.
-
Forgiftning med urinstof, når nyrerne svigter.
-
Blodmangel (anæmi).
-
Eventuelt blødninger.
-
Leverpåvirkning (ligner smitsom leverbetændelse).
-
Der kan udvikles kramper og coma (hjernemalaria).
Tilstanden kan hurtigt udvikle sig dødeligt.
|
Hjernemalaria
Ondartet malaria kan ramme hjernen og resten af
centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper,
lammelser og koma.
|
Black-water-fever
Ved ondartet malaria ødelægges et stort antal røde blodlegemer.
Hæmoglobinen (det røde farvestof) fra blodlegemerne udskilles i urinen, som
derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet.
|
Sene komplikationer
Hvis en godartet malaria ikke bliver behandlet, kan der udvikles
blodmangel og forstørret milt efter dage til uger.
|
Modstandsdygtighed mod malariaanfaldende
Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt
igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder),
udvikles beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af fore til fem år. Derfor er
det især førskolebørn i Afrika, som lider af malaria.
Danskere har ikke og udvikler heller ikke immunitet overfor
malaria, med mindre de har haft årelang udsættelse for malaria uden
forebyggelse. Udlændinge der har boet længe i Danmark i et til to år eller
mere, kan atter få malaria, når de besøger hjemlandet. Det skyldes, at
immuniteten udvikles langsomt, men tabes hurtigt.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er ingen fare for at få malaria i Danmark, men før rejse til
tropiske og subtropiske lande er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for
malaria. Se kortet over forekomst af malaria. Da situationen hurtigt kan
skifte, bør man kontakte en kyndig læge, før man planlægger rejser. Det skal
man gøre både af hensyn til at forebygge malaria og for at få kvalificerede råd
om forebyggelse af andre sygdomme og risici.
Hvis man rejser i et malariaområde, bør man gøre hvad man kan
for at undgå myggestik og tage forebyggende medicin mod parasitten.
Se
Forebyggelse af malaria
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Symptomerne på malaria ligner en række andre febersygdomme og
infektioner i mave og tarm. Derfor skal man altid fortælle lægen, om man har
været ude at rejse, særligt hvis rejsen har været til troperne indenfor de
sidste tre måneder.
Den endelige diagnose får man ved at finde parasitten i blodet.
Det gør man ved såkaldte dråbe- og udstrygningspræparater. En til to dråber af
patientens blod røres sammen eller udstryges på et glas (objektglas) som efter
farvning undersøges grundigt under mikroskop. Det kan være nødvendigt at
gentage undersøgelsen, især hvis feberen først lige er begyndt og/eller
forebyggende medicin holder malariaparasitterne delvist nede. Der findes nyere
metoder, hvor en dråbe blod anbringes på en reagensglasstrimmel, som slår ud,
når den er positiv for malaria. Men også denne test bør overlades til trænede
laboranter, for at undgå fatale fejlaflæsninger.
|
Hvordan behandles malaria?
Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, da der kan
være tale om ondartet malaria, som kan udvikle sig dødeligt i løbet af få dage.
Derudover er der i stigende grad resistens (modstandsdygtighed) over for flere
af de kendte midler mod malaria. Ambulant behandling af lette tilfælde er
mulig. Men selvbehandling af malaria er kun noget man griber til, når der ikke
fås kvalificeret lægehjælp, hvis man for eksmepel får malaria i ødemarken. Man
kan benytte de samme malariamidler til den medicinske behandling, som der
bruges i forebyggelsen. Men har man fået malaria trods korrekt forebyggende
medicin, bør et andet middel anvendes, på grund af faren for resistente
parasitter. Desuden kan andre stoffer som artemisinin og kinin bruges i
behandlingen.
Eventuelle komplikationer behandles afhængigt af
symptomerne.
|
Yderligere information
Kilder:
-
Medicinsk Kompendium, 15.udgave.
-
WHOs hjemmeside om malaria.
-
Medical mikrobiology, 3th edition.
-
Månedsskrift for praktisk lægegerning nummer 13,
1999.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod malaria
|
|
|
Sidst opdateret: 19.01.2001
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
