 | |
Opdateret af Søren Thybo, overlæge
og speciallæge i infektionsmedicin
|
Hvad er malaria?
 |
 |
| Malaria overføres til mennesker via malariamyggen, der er
mellemvært for parasitten (Plasmodium) |
|
|
Malaria er en febersygdom med influenzalignende symptomer. Den
syge udvikler anfald med feber, utilpashed og komplikationer, som i værste
tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyldes en lille
parasit, der lever i blodet.
Malaria er en af de vigtigste årsager til sygdom og død globalt.
Man skønner, at der er 300-500 millioner nye tilfælde per år med 1,5-2,7
millioner dødsfald på verdensplan (overvejende børn under 5 år). Malaria findes
udbredt i tropiske og subtropiske områder, specielt i Afrika.
|
Hvad skyldes malaria?
Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme
(protozo), der lever som parasit i mennesker og en bestemt myggeart
(Anopheles). Der findes 4 forskellige typer malaria-parasitter.
Plasmodium falciparum er årsagen til ondartet malaria, mens
Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til mere
godartet malaria. Man kan dø af ondartet malaria, men det sker meget sjældent
ved de tre andre malariaformer. Parasitten har flere stadier i sin
livscyklus, som stort set er fælles
for de fire arter.
|
Hvordan bliver man smittet med malaria?
Malaria smitter ved at myggen Anopheles stikker et menneske, som
har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk
og spytkirtler og kan overføres til nye mennesker, næste gang myggen stikker.
Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i
blodbanen igen og invaderer de røde blodlegemer. Undervejs gennemløber
parasitten forskellige stadier.
Læs mere om
malariaparasittens cyklus.
|
Hvor findes malaria?
Malaria findes, kun hvor Anopheles-myggen findes. Det vil sige
især i varme, fugtige områder. Anopheles-myggen findes stadig i Europa, også i
Danmark. I Danmark fandets indtil begyndelsen af 1800 tallet godartet malaria,
som dog har været udryddet de sidste 100 år herhjemme. Grunden til at der
alligevel ses flere og flere malariatilfælde herhjemme er, at mange mennesker
rejser i troperne og bliver smittet der. Plasmodium falciparum er langt den
vigtigste malaria form i Afrika. Der er også områder i Latinamerika, Asien, og
Oceanien, hvor der stadig er ondartet malaria. Plasmodium vivax er mest
almindelig i Asien og Latinamerika inklusive Mellemamerika. Den malaria type
som oftest ”importeres” til Danmark af turister er den ondartede form, hvoraf
der årligt findes 60-100 tilfælde. Den helt overvejende del af disse
importerede infektioner erhverves i Afrika, hvorimod sjældnere ses malaria
importeret fra Asian, og næsten aldrig malaria importeret fra Sydamerika.
|
Hvordan føles sygdommen?
Der går normalt mindst 10-15 dage fra man bliver smittet, til
sygdommen bryder ud. Det kan godt vare længere, hvis man har taget forebyggende
medicin. Rent praktisk vil de fleste ondartede (falciparum) tilfælde opstå
indenfor tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til
tre år efter. Malaria malariae (en sjælden godartet form), kan overleve i
mennesket i op til 30 år, heldigvis uden at give større gener. Alle fire former
for malaria kan behandles helt, blot man får den rette behandling, således at
man ikke lænegere kan få malaria igen medmindre man på ny stikkes af en
malariamyg.
Selve malariaanfaldende kommer, når de røde blodlegemer
sprænges, og der frigives en masse parasitter til blodet. Anfaldene begynder
først, når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med
parasitter.
|
Hvordan viser et malariaanfald sig?
-
Feber og kulderystelser: Anfaldet starter med feber, som kan
stige til over 40 grader og falder igen over flere timer.
-
Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom
ved influenza.
-
Diaré, kvalme og opkastninger følger ofte med.
Når temperaturen falder, sveder patienten ofte meget og
almentilstanden bedres.
Samme dag eller en til to dage senere kommer der et nyt anfald
med dårlig almentilstand, høj feber og så videre. Anfaldene aftager i løbet af
nogle uger, hvis den syge udvikler modstandskraft (immunitet) overfor
malariaparasitten. Hos personer, der aldrig tidligere har haft malaria, kan
dødeligheden ved den ondartede form dog være 30% eller mere ubehandlet.
Behandles den syge korrekt, kan feberen og parasitterne svinde på få dage. Det
er uhyre sjældent, at danskere bliver helt modstandsdygtig overfor malaria, da
det kræver gentagne malaria myggestik omtrent hver nat i flere år. I de værst
ramte områder, vil de børn som overlever til fem års alderen, blive
immune.
|
Faresignalerne
Ved ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige
komplikationer:
-
Lavt blodtryk (hypotension), eventuelt shock.
-
Forgiftning med urinstof, når nyrerne svigter.
-
Blodmangel (anæmi).
-
Eventuelt blødninger.
-
Leverpåvirkning (ligner smitsom leverbetændelse).
-
Der kan udvikles kramper og coma (hjernemalaria).
Tilstanden kan hurtigt udvikle sig dødeligt.
|
Hjernemalaria
Ondartet malaria kan ramme hjernen og resten af
centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper,
lammelser og koma.
|
Black-water-fever
Ved ondartet malaria ødelægges et stort antal røde blodlegemer.
Hæmoglobinen (det røde farvestof) fra blodlegemerne udskilles i urinen, som
derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet.
|
Sene komplikationer
Hvis en malaria ikke bliver behandlet, kan der udvikles
blodmangel og forstørret milt efter dage til uger.
|
Modstandsdygtighed mod malariaanfaldende
Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt
igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder),
udvikles beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af fire til fem år. Derfor er
det især førskolebørn i Afrika, som lider af malaria.
Danskere har ikke og udvikler heller ikke immunitet overfor
malaria, selv om de har haft malaria flere gange.,. Udlændinge fra malaria
områder der har boet længe i Danmark (i et til to år eller mere), kan atter få
malaria, når de besøger hjemlandet. Det skyldes, at immuniteten udvikles
langsomt, men tabes hurtigt.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er ingen fare for at få malaria i Danmark, men før rejse til
tropiske og subtropiske lande er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for
malaria. Se kortet over forekomst af malaria. Da situationen hurtigt kan
skifte, bør man kontakte en kyndig læge, før man planlægger rejser. Det skal
man gøre både af hensyn til at forebygge malaria og for at få kvalificerede råd
om forebyggelse af andre sygdomme og risici.
Hvis man rejser i et malariaområde, bør man gøre hvad man kan
for at undgå myggestik og tage forebyggende medicin mod parasitten.
Se
Forebyggelse af malaria
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Symptomerne på malaria ligner en række andre febersygdomme som
influenza og infektioner i mave og tarm. Derfor skal man altid fortælle lægen,
om man har været ude at rejse i malaria områder, særligt hvis rejsen har været
til troperne inden for de sidste tre måneder.
Den endelige diagnose får man ved at finde parasitten i blodet.
Det gør man ved såkaldte dråbe- og udstrygningspræparater. En til to dråber af
patientens blod røres sammen eller udstryges på et glas (objektglas) som efter
farvning undersøges grundigt under mikroskop. Det kan være nødvendigt at
gentage undersøgelsen, især hvis feberen først lige er begyndt og/eller
forebyggende medicin holder malariaparasitterne delvist nede. Der findes nyere
metoder, hvor en dråbe blod anbringes på en reagensglasstrimmel, som slår ud,
når den er positiv for malaria. Men også denne test bør overlades til trænede
bioanalytikere (laboranter), for at undgå fatale fejlaflæsninger.
|
Hvordan behandles malaria?
Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, da der kan
være tale om ondartet malaria, som kan udvikle sig dødeligt i løbet af få dage.
Derudover er der i stigende grad resistens (modstandsdygtighed) over for flere
af de kendte midler mod malaria. Ambulant behandling af lette tilfælde er
mulig. Selvbehandling af malaria er kun noget man griber til, når der slet ikke
fås kvalificeret lægehjælp. Har man fået malaria trods korrekt forebyggende
medicin, bør et andet middel anvendes, på grund af faren for resistente
parasitter. I Danmark vil behandling af ”ikke livstruende” malaria oftes være
Malarone tabletter i tre dage i træk, men netop under forudsætning af at man
ikke har brugt malarone som forebyggende medicin. I Afrika er man takket været
stor støtte fra WHO programmet ” Roll back Malaria” i stigende grad begyndt at
give såkaldt Artemisinin Kombinations Behandling (ACT). Det er ligeledes tablet
behandling givet over 3 dage og er meget effektiv.
Ved livstruende malaria, hvor over 5% af de røde blodlegemer ses
med parasitter ved mikroskopi af ved blodudstrygs præparat, og/ eller der
konstateres malaria og samtidig tegn på ”hjernemalaria” i form af neurologiske
forandringer, bruges stadig kinin givet som infusion. Men også her vinder
præparater fremstillet af en gråbynke plante (Artemisia annua) frem, da disse
præparater giver langt lavere dødelighed og hurtigere fjerner malaria
parasitterne fra blodet.
|
Yderligere information
Kilder:
-
Medicinsk Kompendium, 15.udgave.
-
WHOs hjemmeside om malaria (check ”Roll back
Malaria”)
-
Medical mikrobiology, 3th edition.
-
Månedsskrift for praktisk lægegerning nummer 13,
1999.
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod malaria
|
|
Original tekst af Ib Bygbjerg, professor, dr.med, speciallæge i tropesygdomme og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 19.01.2009
|
| |
|
OCD?