Annonce
Morbus Bechterew (Spondylitis ankylopoietica)
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning.

Hvad er Morbus Bechterew?

Bechterews sygdom er en særlig form for gigtbetændelse. Den hedder også spondylitis ankylopoietica, men har ikke noget dansk navn (ofte bruges dog betegnelsen rygsøjlegigt). Symptomerne på sygdommen er:

  • Rygsmerter der ikke svinder i hvile.

  • Stivhed i ryggen.

  • Indskrænket bevægelighed.

Sygdommen skyldes betændelse i tilhæftningen af ledbånd, sener samt ledkapsler i ryg, bækken og brystkasse. Cirka hver tredje, der lider af sygdommen, har smerter og hævelse i skuldre, hofter og knæled. Sygdommen kan imidlertid også påvirke andre organer, specielt øjne, hjerteklapper og lunger. Sygdommen er kronisk og forløber ofte med forskellige grader af betændelsesaktivitet. Sygdommen kan medføre svær misdannelse af ryggen. De fleste har dog bevaret erhvervsevnen, selv efter mange års sygdom.

Hvor hyppig er sygdommen?

0,1-0,5 procent af befolkningen har Bechterews sygdom. Den opdages oftest i 20-30 års alderen, hyppigst hos mænd. Det skyldes muligvis, at sygdommen forløber mildere hos kvinder og derfor ikke altid bliver opdaget.

Hvad skyldes Bechterews sygdom?

Årsagen til Bechterews sygdom er ukendt. Nyere forskning tyder på, at såvel arvelige forhold som faktorer i miljøet kan være af betydning. Man har fundet ud af, at cirka 90 procent af patienter med Bechterews sygdom har en bestemt vævstype, som man kalder HLA-B27.

Denne vævstype har cirka 10 procent af befolkningen. Har man vævstype HLA-B27, er risikoen for at få Bechterews sygdom 10-20 gange så stor som hos personer uden denne vævstype. Desuden er der en øget familiær forekomst af Bechterews sygdom. Især familiemedlemmer, der er HLA-B27 positive, er udsat for at få sygdommen. Man ved ikke, om bakterier eller andre mikroorganismer kan udløse sygdommen.

Hvad er tegnene på Bechterews sygdom?

  • Sygdommens typiske kendetegn er rygsmerter, der ofte udvikles gradvist over måneder. I modsætning til smerterne ved diskusprolaps lindres smerterne ved bevægelse, men ikke i hvile.

  • Smerterne ledsages af stivhed, mest udtalt om morgenen, og nedsat bevægelighed i både rygsøjle og brystkasse.

  • Man kan også få ømhed og smerter i bækkenleddene. I sværere tilfælde ses fejlstillinger af rygsøjlen, der medfører, at man ikke kan stå oprejst. Cirka en tredjedel af dem, der har Morbus Bechterew, får smerter og hævelse i skuldre, hofte- og knæled.

  • Mange der lider af Morbus bechterew generes af hælsmerter, der skyldes betændelse omkring akillesscenen. Alle de nævnte symptomer varierer i styrke. Gode perioder kan afløses af dårlige, hvor man kan have svært ved at klare dagligdagen.

  • Øjne: Cirka hver fjerde har regnbuehindebetændelse, især dem der også har gigtgener fra leddene.

  • Hjerte: 5-10 procent får hjerterytmeforstyrrelser og betændelse i de hjerteklapper, der leder blodet fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren (aortaklapinsufficiens).

  • Lunger: Øget stivhed i lungespidserne ses især efter lang sygdom.

  • Almene symptomer: Let feber, træthed, vægttab, forhøjet blodsænkning, blodmangel.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan ikke stilles på basis af et enkelt symptom, et blodprøveresultat eller en røntgenundersøgelse. Det skyldes, at sygdommen minder om en række andre kroniske ledsygdomme. Det kan være psoriasisgigt, leddegigt og ledlidelser opstået efter infektioner - det man kalder reaktive artritter. Der er dog enighed om, at nedenstående symptomer kan være tegn på Morbus bechterew:

  • Lændesmerter af mindst tre måneders varighed som lindres ved bevægelse, men ikke i hvile.

  • Nedsat bevægelighed i lænderyggen i alle retninger.

  • Nedsat bevægelighed af brystkassen ved ind- og udånding sammenlignet med raske af samme køn.

  • Ensidig eller dobbeltsidig betændelse i leddene mellem korsben og bækkenknogle bedømt ved røntgenundersøgelse eller MR-skanning (kun sidstnævnte vil kunne afsløre igangværende gigtbetændelse).

I sygdommens tidlige stadier kan der ved MR-skanning påvises gigtbetændelsesforandringer og ved røntgenundersøgelse af rygsøjlen kan ses en ændring af hvirvellegemerne, som bliver mere kasseformede. Efterhånden ses forkalkning af båndskiver og ledbånd samt ledspalteforsnævring i rygsøjlens små led. Dette kan i fremskredne tilfælde medføre, at rygsøjlen på røntgenoptagelse ser sammenvokset, stiv og ubevægelig ud med forskellige grader af foroverbøjning.

Hvem er i særlig risiko?

Personer med vævstypen HLA-B27, især hvis et eller flere familiemedlemmer har Bechterews sygdom.

Hvad kan man selv gøre?

  • Har man længerevarende rygstivhed og smerter som ikke svinder i hvile, bør man henvende sig til sin læge for at blive undersøgt for Bechterews sygdom eller beslægtede tilstande.

  • Har man Morbus bechterew, bør man lave regelmæssige rygøvelser for at forebygge fejlstillinger. Denne øvelsesbehandling kan man dels selv foretage derhjemme, eller sammen med andre for eksempel i form af holdtræning i varmtvandsbassin.

  • Det er bedst at anvende en fast sengebund.

  • Det er bedst at sidde og stå med ret ryg. Hver gang man rejser sig, strækkes ryggen godt igennem.

  • Sørg for i løbet af dagen at få flere, kortvarige hvilepauser liggende på maven.

  • Ved forværring af ryg- eller ledsymptomerne skal man kontakte sin læge eller speciallæge for at ændre behandlingen.

Hvordan behandles Bechterews sygdom?

  • Sygdommen kan ikke helbredes. Men sygdommen kan hos de fleste patienter bringes under kontrol.

  • Information om sygdommen og dens konsekvenser samt betydningen af regelmæssig vedligeholdelsestræning.

  • Milde gigtmidler 'non-steroide antiinflammatoriske stoffer', også kaldet NSAID. Disse lægemidler virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen i rygsøjle og led. Stofferne anvendes efter samme retningslinier som ved leddegigt.

  • Gennemførelse af et regelmæssigt øvelsesprogram for at vedligeholde brystkassens og ryggens bevægelighed. Svømning er særlig velegnet.

  • Der kan være behov for sociale foranstaltninger. Det kan være studie- og erhvervsvejledning, revalidering og måske førtidspensionering.

  • Kirurgisk behandling, for eksempel kan det være udskiftning af led, især hofteled. Kirurgisk opretning af rygdeformiteter er endnu på udviklingsstadiet.

  • Med præparatet Salazopyrin, hvis leddene i arme og ben er ramt af sygdommen.

  • Anvendelse af biologiske lægemidler af typen TNF-alfa hæmmere har medført en betydelig forbedring af behandlingsresultaterne hos mange Bechterew patienter. Disse lægemidler kan nedsætte symptomerne fra ryghvirvelsøjlen og anvendes i tiltagende omfang også tidligt i sygdommens forløb med funktionsforbedrende effekt.

Hvordan er udsigten for fremtiden?

Bechterews sygdom kan forløbe meget forskelligt. Hos nogle medfører sygdommen kun lette symptomer, som efter kortere eller længere tid forsvinder. En mindre gruppe udvikler imidlertid svære misdannelser af ryggen, selvom de får maksimal behandling. For disses vedkommende er der risiko for alvorlige komplikationer. De kan få brud på rygsøjlen, fejlstillinger i hofteleddene og komplikationer til behandling med NSAID-medicin. Den mest kendte bivirkning er maveblødning. Der er håb om, at mavekomplikationerne vil kunne gøres mindre, efter at der er udviklet en ny type NSAID-medicin, der i mindre grad påvirker maveslimhinden.

Mere information

Du kan få mere uddybende oplysninger om Bechterew hos: Gigtforeningen og Bechterew foreningen.

© Project Photos

Læs mere om GIGT

Original tekst af Peter  Junker, professor, dr.med, speciallæge i gigtsygdomme

Sidst opdateret: 28.04.2011










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon

Binyrebarkhormon

Middel til behandling af morbus becterew

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark