 | |
| Morbus Bechterew (Spondylitis ankylopoietica) |
|
|
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge
i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning.
|
Hvad er Morbus Bechterew?
 |
|
DEBAT
Lider du af en Morbus Bechterew, har du brug for et godt råd
til at tackle det?
I Netdoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
Bechterews sygdom er en særlig form for gigtbetændelse. Den
hedder også spondylitis ankylopoietica, men har ikke noget dansk navn (ofte
bruges dog betegnelsen rygsøjlegigt). Symptomerne på sygdommen er:
-
Rygsmerter der ikke svinder i hvile.
-
Stivhed i ryggen.
-
Indskrænket bevægelighed.
Sygdommen skyldes betændelse i tilhæftningen af ledbånd, sener
samt ledkapsler i ryg, bækken og brystkasse. Cirka hver tredje der lider af
sygdommen har smerter og hævelse i skuldre, hofter og knæled. Sygdommen kan
imidlertid også påvirke andre organer, specielt øjne, hjerteklapper og lunger.
Sygdommen er kronisk og forløber ofte med forskellige grader af
betændelsesaktivitet. Sygdommen kan medføre svær misdannelse af ryggen. De
fleste har dog bevaret erhvervsevnen, selv efter mange års sygdom.
|
Hvor hyppig er sygdommen?
0,1-0,5 procent af befolkningen har Bechterews sygdom. Den
opdages oftest i 20-30 års alderen, hyppigst hos mænd. Det skyldes muligvis at
sygdommen forløber mildere hos kvinder, og derfor ikke altid bliver
opdaget.
|
Hvad skyldes Bechterews sygdom?
Årsagen til Bechterews sygdom er ukendt. Nyere forskning tyder
på, at såvel arvelige forhold som faktorer i miljøet kan være af betydning. Man
har fundet ud af, at cirka 90 procent af patienter med Bechterews sygdom har en
bestemt vævstype, som man kalder HLA-B27.
Denne vævstype har cirka 10 procent af befolkningen. Har man
vævstype HLA-B27, er risikoen for at få Bechterews sygdom 10-20 gange så stor
som hos personer uden denne vævstype. Desuden er der en øget familiær forekomst
af Bechterews sygdom. Især familiemedlemmer, der er HLA-B27 positive, er udsat
for at få sygdommen. Man ved ikke, om bakterier eller andre mikroorganismer kan
udløse sygdommen.
|
Hvad er tegnene på Bechterews sygdom?
-
Sygdommens typiske kendetegn er rygsmerter, der ofte udvikles
gradvist over måneder. I modsætning til smerterne ved
diskusprolaps lindres smerterne ved
bevægelse, men ikke i hvile.
-
Smerterne ledsages af stivhed, mest udtalt om morgenen, og
nedsat bevægelighed i både rygsøjle og brystkasse.
-
Man kan også få ømhed og smerter i bækkenledene. I sværere
tilfælde ses fejlstillinger af rygsøjlen, der medfører, at man ikke kan stå
oprejst. Cirka en tredjedel af dem, der har Morbus Bechterew, får smerter og
hævelse i skuldre, hofte- og knæled.
-
Mange der lider af Morbus bechterew generes af hælsmerter, der
skyldes betændelse omkring akillesscenen. Alle de nævnte symptomer varierer i
styrke. Gode perioder kan afløses af dårlige, hvor man kan have svært ved at
klare dagligdagen.
-
Øjne: Cirka hver fjerde har regnbuehindebetændelse, især dem
der også har gigtgener fra leddene.
-
Hjerte: 5-10 procent får hjerterytmeforstyrrelser og betændelse
i de hjerteklapper, der leder blodet fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren
(aortaklapinsufficiens).
-
Lunger: Øget stivhed i lungespidserne ses især efter lang
sygdom.
-
Almene symptomer: Let feber, træthed, vægttab, forhøjet
blodsænkning, blodmangel.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan ikke stilles på basis af et enkelt symptom, et
blodprøveresultat eller en røntgenundersøgelse. Det skyldes, at sygdommen
minder om en række andre kroniske ledsygdomme. Det kan være psoriasisgigt,
leddegigt og ledlidelser opstået efter infektioner, det man kalder reaktive
artritter. Man er dog enig om, at nedenstående symptomer kan være tegn på
Morbus bechterew:
-
Lændesmerter af mindst tre måneders varighed som lindres ved
bevægelse, men ikke i hvile.
-
Nedsat bevægelighed i lænderyggen i alle retninger.
-
Nedsat bevægelighed af brystkassen ved ind- og udånding
sammenlignet med raske af samme køn.
-
Ensidig eller dobbeltsidig betændelse i leddene mellem korsben
og bækkenknogle bedømt ved røntgenundersøgelse eller
MR-skanning (kun
sidstnævnte vil kunne afsløre igangværende gigtbetændelse).
I sygdommens tidlige stadier kan der ved MR-skanning påvises
gigtbetændelsesforandringer og ved røntgenundersøgelse af rygsøjlen kan ses en
ændring af hvirvellegemerne, som bliver mere kasseformede. Efterhånden ses
forkalkning af båndskiver og ledbånd samt ledspalteforsnævring i rygsøjlens små
led. Dette kan i fremskredne tilfælde medføre, at rygsøjlen på røntgenoptagelse
ser sammenvokset, stiv og ubevægelig ud med forskellige grader af
foroverbøjning.
|
Hvem er i særlig risiko?
Personer med vævstypen HLA-B27, især hvis et eller flere
familiemedlemmer har Bechterews sygdom.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Har man længerevarende rygstivhed og smerter som ikke svinder i
hvile, bør man henvende sig til sin læge for at blive undersøgt for Bechterews
sygdom eller beslægtede tilstande.
-
Har man Morbus bechterew, bør man lave regelmæssige rygøvelser
for at forebygge fejlstillinger. Denne øvelsesbehandling kan man dels selv
foretage derhjemme, eller sammen med andre for eksempel i form af holdtræning i
varmtvandsbassin.
-
Det er bedst at anvende en fast sengebund.
-
Det er bedst at sidde og stå med ret ryg. Hver gang man rejser
sig, strækkes ryggen godt igennem.
-
Sørg for i løbet af dagen at få flere, kortvarige hvilepauser
liggende på maven.
-
Ved forværring af ryg- eller ledsymptomerne skal man kontakte
sin læge eller speciallæge for at ændre behandlingen.
|
Hvordan behandles Bechterews sygdom?
-
Sygdommen kan ikke helbredes. Men sygdommen kan hos de fleste
patienter bringes under kontrol.
-
Information om sygdommen og dens konsekvenser samt betydningen
af regelmæssig vedligeholdelsestræning.
-
Milde gigtmidler 'non-steroide antiinflammatoriske stoffer',
også kaldet NSAID. Disse lægemidler virker smertestillende ved at dæmpe
betændelsen i rygsøjle og led. Stofferne anvendes efter samme retningslinier
som ved leddegigt.
-
Gennemførelse af et regelmæssigt øvelsesprogram for at
vedligeholde brystkassens og ryggens bevægelighed. Svømning er særlig velegnet.
-
Der kan være behov for sociale foranstaltninger. Det kan være
studie- og erhvervsvejledning, revalidering og måske førtidspensionering.
-
Kirurgisk behandling, for eksempel kan det være udskiftning af
led, især hofteled. Kirurgisk opretning af rygdeformiteter er endnu på
udviklingsstadiet.
-
Med præparatet Salazopyrin, hvis leddene i arme og ben er ramt
af sygdommen.
-
Anvendelse af biologiske lægemidler af typen TNF-alfa hæmmere
har medført en betydelig forbedring af behandlingsresultaterne hos mange
Bechterew patienter. Disse lægemidler kan bremse sygdommen i ryghvirvelsøjlen
og anvendes i tiltagende omfang også tidligt i sygdommens forløb med
funktionsforbedrende effekt.
|
Hvordan er udsigten for fremtiden?
Bechterews sygdom kan forløbe meget forskelligt. Hos nogle
medfører sygdommen kun lette symptomer, som efter kortere eller længere tid
forsvinder. En mindre gruppe udvikler imidlertid svære misdannelser af ryggen,
selvom de får maksimal behandling. For disses vedkommende er der risiko for
alvorlige komplikationer. De kan få brud på rygsøjlen, fejlstillinger i
hofteleddene og komplikationer til behandling med NSAID-medicin. Den mest
kendte bivirkning er maveblødning. Der er håb om, at mavekomplikationerne vil
kunne gøres mindre, efter at der er udviklet en ny type NSAID-medicin, der i
mindre grad påvirker maveslimhinden.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Binyrebarkhormon
Middel til behandling af morbus becterew
|
|
Original tekst af Peter Junker, professor, dr.med, speciallæge i gigtsygdomme
|
Sidst opdateret: 07.12.2009
|
| |
|
Knude på ryggen 
