Annonce
Kold lungebetændelse (mycoplasma)
Opdateret af Celeste Porsbjerg, speciallæge i intern medicin: Lungemedicin, ph.d.

Hvad er en kold lungebetændelse?

En lungebetændelse, der skyldes mikroorganismen Mycoplasma pneumoniea, kaldes nogle gange for kold lungebetændelse. Det skyldes, at man ofte ikke får så høj feber som ved almindelig lungebetændelse.

Feber har man dog næsten altid. Man kan godt have infektion med Mycoplasma, uden at den udvikler sig til en lungebetændelse.

Hvorfor får man infektion med mycoplasma pneumonia?

Mycoplasma-infektion er smitsom. Smitten sker, hvis man kommer i kontakt med luftvejssekret (opspyt, slim) fra en person, der er smittet med Mycoplasma.

  • Smitte kræver dog ret tæt kontakt, hvorfor smitte især ses mellem familiemedlemmer, i skoler og i daginstitutioner.

  • Da nogle kan have smitten uden at være syge (raske smittebærere), vil det ikke gavne at isolere de syge.

  • En ophobning af tilfælde i befolkningen (en epidemi) optræder med tre-fem års mellemrum.

  • Mycoplasma-infektion er mest almindelig hos personer i alderen 5-20 år. Til gengæld er sygdommen ofte mere alvorlig hos midaldrende og ældre, hvis disse bliver smittede.

Annonce
Hvordan føles infektion med mycoplasma pneumonia?

Der går to til tre uger, fra man er smittet, til man begynder at få symptomerne:

  • Hovedpine er meget almindeligt.

  • Muskelsmerter.

  • Lette halssmerter.

  • Tør hoste, der kan vare i flere uger.

  • Temperaturen er ofte kun let forhøjet, men høj feber udelukker bestemt ikke Mycoplasma-infektion. Betegnelsen kold lungebetændelse kan derfor godt være noget misvisende.

  • Hosten kan udvikle sig til hoste med opspyt. Hvis man får egentlig lungebetændelse (det sker for cirka ti procent), vil man også få åndenød.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man begynder at få symptomer som beskrevet, skal man tage sin temperatur og helst i endetarmen. Man skal være opmærksom på, om man har taget almindelige hovedpinepiller, da disse sætter feberen ned.

  • Har man vedvarende feber i mere end et par dage, bør man kontakte sin egen læge for at blive undersøgt.

  • Er man almen skidt eller har meget besværet vejrtrækning, skal man kontakte vagtlægen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

  • Lægen lytter på patientens lunger med et stetoskop.

  • Undersøgelser med stetoskop kan dog godt være helt normale, selv om der er lungebetændelse.

  • Under epidemier stilles diagnosen derfor ofte ud fra symptomerne og en samlet lægelig vurdering af den syge.

  • Diagnosen kan stilles ved hjælp af en podning fra svælget eller en slimprøve, der er hostet op. Prøven sendes til undersøgelse på Statens Seruminstitut, der laver en såkaldt PCR-analyse. Prøvesvaret kommer efter en til to dage.

  • Lægen kan også tage blodprøver og undersøge for antistoffer mod Mycoplasmapneumoniae. Der vil imidlertid først komme en stigning i mængden af disse antistoffer i løbet af 10 til 14 dage.

  • Røntgenundersøgelse af lungerne vil ofte give diagnosen.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis infektionen ikke har resulteret i lungebetændelse, går den over i løbet af en uges tid.

Symptomerne vil ofte vare flere uger, det vil sige, at man ofte vil blive ved med at hoste efter ophørt antibiotika behandling. Denne hoste vil dog gå over af sig selv. Sygdommen er ikke så farlig som almindelige lungebetændelser. Den resulterer kun yderst sjældent i alvorligere følgeproblemer hos i øvrigt raske personer.

Hvordan behandles infektion med Mycoplasma pneumonia?

Har infektionen resulteret i lungebetændelse, behandles den med antibiotika af typen makrolider som førstevalg.

Alternativt kan eventuelt anvendes doxycyclin eller quinoloner.

Man kan godt få en mycoplasma infektion, uden at man udvikler en egentlig lungebetændelse.Hvis der ikke er lungebetændelse, er behandling ikke nødvendig - det er ikke påvist, at behandling afkorter sygdomsforløbet, som oftest er overstået i løbet af cirka en uge.

Tidligere opdateret af Vibeke Backer, overlæge, dr.med, speciallæge i medicinske lungesygdomme og Celeste Porsbjerg, speciallæge i intern medicin: Lungemedicin, ph.d.
Original tekst af Court Pedersen, professor, dr.med., speciallæge i infektionsmedicin og Ole Davidsen, 1. reservelæge, speciallæge i medicinske sygdomme

Sidst opdateret: 01.08.2014










Medicin som kan anvendes:

Penicilliner og andre antibiotika

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark