 | |
| Polymyalgi (Polymyalgia rheumatica) |
|
|
Af Peter Junker, professor, dr.med., speciallæge i gigtsygdomme
|
Hvad er kæmpecellearteritis (polymyalgi/arteritis
temporalis)?
De latinske betegnelser polymyalgi og arteritis temporalis er
formentlig udtryk for den samme sygdom. Derfor er de omtalt samlet. Fælles for
dem begge er:
-
De forekommer næsten udelukkende hos patienter over 60
år.
-
Symptomer på de to sygdomme forekommer hyppigt samtidigt hos
den enkelte patient.
-
Begge sygdomme ledsages næsten altid af almindelige symptomer
i form af træthed, vægttab og feber samt lettere
blodmangel og forhøjet blodsænkning
(blodprøve).
-
Behandling med binyrebarkhormoner medfører hurtigt, at
symptomerne begynder at forsvinde.
-
Ved begge sygdomme kan der opstå betændelsesforandringer i
tindingepulsårerne, 60 til 80 procent ved arteritis temporalis og 15 til 20
procent ved polymyalgi
|
Hvad er tegnene på polymyalgi?
-
Smerter.
-
Ømhed og stivhed af muskulaturen i nakke, skuldre, overarme,
bækken og lår.
|
Hvad er tegnene på arteritis temporalis?
-
Hovedpine, eventuelt kun i den ene side af
hovedet.
-
Synsforstyrrelser.
-
Ømhed i tyggemuskulaturen og i hovedbunden.
-
Mange har desuden symptomer som ved polymyalgi.
|
Hvor hyppig er sygdommen?
Forekomsten af polymyalgi/arteritis temporalis er forskellig fra
land til land. Hyppigheden er størst i Nordeuropa og de nordlige stater i USA.
Hvert år finder man 20 nye tilfælde pr. 100.000 personer over 50 år ved at
undersøge vævsprøver fra tindingepulsåren. Forekomsten af polymyalgi er
cirka dobbelt så høj. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som
mænd.
|
Hvorfor får man polymyalgi/arteritis temporalis?
Årsagen er ukendt. En mistanke om bagvedliggende infektion har
ikke kunnet bekræftes. Man mener derimod, at den betændelsesproces, der kan
påvises i tindingepulsåren, skyldes processer i immunforsvaret.
|
Hvem er i særlig risiko?
Der kendes ingen specielle risikofaktorer. Sygdommen forekommer
næsten udelukkende hos midaldrende og ældre.
|
Hvordan føles polymyalgi?
Polymyalgisymptomerne starter ofte pludseligt. De mest typiske
symptomer er:
-
Muskelstivhed.
-
Smerter og ømhed især i nakken og skulderen samt i bækken-
og lårmuskulaturen. Man kan have smerter og stivhed i små og store led, men
sjældent hævede led. Det er typisk, at patienter der aldrig tidligere har
haft gener fra muskler, knogler og led, pludselig får vanskeligt ved at rejse
sig fra en stol. De får desuden problemer med at føre armene op over
skulderhøjde og gå på trapper.
-
Smerterne fra muskler, knogler og led ledsages ofte af
træthed, appetitløshed, vægttab og temperaturforhøjelse til omkring 38
grader. Nogle patienter har tillige symptomer på arteritis temporalis (se
nedenfor).
|
Hvordan føles arteritis temporalis?
Symptomerne på arteritis temporalis kan ligesom polymyalgi
opstå pludseligt. Man kan få en- eller dobbeltsidig hovedpine, som reglen i
tindingen. Desuden kan man have smerter i kæbemuskulaturen, så man har
vanskeligt ved at tygge. Det alvorligste symptom ved arteritis temporalis er
dog synsforstyrrelser. Hvis sygdommen ikke bliver opdaget og behandlet i tide,
kan man blive blind. De symptomer, man skal være opmærksom på
er:
-
Forbigående synsnedsættelse.
-
Dobbeltsyn.
-
Begrænset synsfelt og undertiden hængende øvre
øjenlåg.
-
I sjældne tilfælde ses
blodpropper i hjernen, der kan
medføre forbigående eller varige lammelser. Arteritis temporalis kan være en
årsag til pludselig opstået demens, som vil kunne helbredes med
binyrebarkhormon, hvis sygdommen bliver opdaget.
-
Ved arteritis temporalis kan tindingepulsåren desuden være
hævet med let rødme af overliggende hud, og undertiden er der ingen puls i
den. Arteritis temporalis ledsages desuden hyppigt af symptomer som ved
polymyalgi.
|
Hvad kan man selv gøre?
Man kan nedsætte risikoen for genopblussen af polymyalgien ved
at undgå større fysiske belastninger. Personer med polymyalgi og arteritis
temporalis skal henvende sig hos deres læge, hvis de igen får muskelsmerter,
hovedpine eller nyopståede synsproblemer.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis man skal finde ud af, om en patient har polymyalgi eller
arteritis temporalis, er det vigtigt, at der udarbejdes en omhyggelig
sygehistorie. I den samler lægen samtlige symptomer og fund på grundlag af
patientens egne oplysninger og lægens spørgsmål. Dernæst skal der udføres
en undersøgelse af patienten for at vurdere knogler, led og muskler, synsevnen
og tindingepulsåren. De fleste patienter har let blodmangel, og så godt som
alle har forhøjet blodsænkning (> 50 mm/time). 75 procent af patienterne
har forhøjede værdier af den blodprøve, man kalder "basiske fosfataser".
Derimod er blodets indhold af muskelenzymer normalt. Også muskelfunktionen,
som måles ved elektriske målinger, er normal. Op til 80 procent af
patienterne, der har symptomer på arteritis temporalis, har
betændelsesforandringer i en vævsprøve fra tindingepulsåren. Hos 15 til 20
procent af patienter med polymyalgi vil der kunne påvises tilsvarende
karvægsforandringer.
|
Ved en undersøgelse for arteritis temporalis lægges især vægt
på følgende forhold:
-
At man er over 50 år.
-
Nyopstået hovedpine.
-
Ømhed eller nedsat puls i en tindingepulsåre.
-
Tygge- eller tungesmerter.
-
Synsforstyrrelser.
-
Forhøjet blodsænkning > 50 mm/time.
-
Karakteristiske forandringer i en vævsprøve fra
tindingepulsåren.
|
Ved polymyalgi lægges der især vægt på:
-
Smerter i nakke-, skulder- og bækkenmuskulatur.
-
At man er over 50 år.
-
Forhøjet blodsænkning > 50 mm/time.
-
Eventuelt samtidige symptomer på arteritis
temporalis.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Binyrebarkhormonpræparater (prednisolon) virker hurtigt og
effektivt på symptomerne, der oftest svinder inden for en til to døgn, efter
at behandlingen er sat i gang. Også blodprøverne bliver normale hurtigt, i
reglen i løbet af en uge. Hos patienter, som man mener har arteritis
temporalis, sættes behandlingen hurtigst muligt i gang for at undgå blindhed.
Så tidligt som muligt i sygdomsforløbet udtages en vævsprøve fra
tindingepulsåren. Da eventuelle forandringer inde i pulsåren svinder under
behandlingen, skal vævsprøven være udtaget senest to uger efter at
behandlingen er startet. Startdosis af binyrebarkhormon er for det meste 35 til
70 mg. Dosis aftrappes under vejledning af symptomer og blodsænkning. Det er i
de fleste tilfælde muligt at ophøre med behandlingen efter cirka to år.
Nogle får dog tilbagefald under prednisolonnedtrapningen. I sådanne tilfælde
må dosis på ny øges. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at supplere
binyrebarkhormonbehandlingen med et såkaldt celleregulerende stof, for
eksempel
Imurel® (azathioprin) eller metotrexat.
|
Udsigt for fremtiden?
I de fleste tilfælde kan sygdommen bringes effektivt og varigt
i ro ved hjælp af prednisolon. Behandlingen kan ophøre, når sygdommen har
været i ro i cirka et halvt år på en lav prednisolondosis, det vil sige
tablet Prednisolon á 2,5 mg, en tablet hver eller hver anden dag.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Binyrebarkhormon
Stoffer der dæmper immunsystemet
Stoffer der dæmper immunsystemet
|
|
|
Sidst opdateret: 01.06.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
