Annonce
Hyperprolaktinæmi (forhøjet indhold af prolaktin i blodet)
Af Jens Otto Lunde  Jørgensen, , Professor, overlæge dr.med.

Hvad er hyperprolaktinæmi?

© Veisland, NetDoktor
Midtersnit af hjernen set fra siden. Hypofysen er placeret i en knoglelomme lige over kilebens- hulen. Synsnerven passerer tæt på den øverste del af hypofysen. Hypofysen danner en række hormoner blandt andet prolaktin
Hyperprolaktinæmi er en tilstand, hvor blodets indhold af hormonet prolaktin er for højt. 'Hyper' betyder over, 'lac' betyder mælk og 'æmi' i blodet. Prolaktin produceres i hypofysen, som er en ærtstor kirtel placeret i bunden af kraniet.

Hvad er hormoner?

Hormoner er signalstoffer, der afgives til blodbanen og transporteres til bestemte celler eller organer. Hormonet binder sig til såkaldte receptorer på cellernes overflade. Man kan sammenligne et hormon med en nøgle og receptoren med en lås. Hvis nøglen passer til låsen, kan der enten åbnes eller lukkes for bestemte funktioner i cellen.

Hvordan virker hormonet prolaktin?

Prolaktin hæmmer produktionen og virkningen af kønshormoner hos såvel kvinder som mænd. Under normal graviditet og ved amning producerer kvinden store mængder prolaktin, der stimulerer produktionen af mælk. Samtidig hæmmer prolaktin dannelsen af kønshormoner, hvilket medfører, at ammende kvinder sædvanligvis ikke får menstruation. Børn, mænd og kvinder i overgangsalderen producerer også små mængder prolaktin, hvis betydning er ukendt.

Hvorfor får man hyperprolaktinæmi?

Der kan være flere årsager til, at man får hyperprolaktinæmi:

  • Det kan skyldes en godartet svulst i hypofysen (prolaktinom). Hos kvinder i alderen 20 til 40 år drejer det sig ofte om et såkaldt mikroadenom. Det vil sige en lille svulst på mindre end 10 millimeter i diameter. Kvinder efter overgangsalderen og mænd får derimod oftest et såkaldt makroadenom med en diameter på mere end 10 millimeter. Andre sygdomme i eller omkring hypofysen kan også medføre en lille stigning af prolaktin i blodet.

  • Bivirkning af bestemt medicin: Den normale produktion af prolaktin fra hypofysen hæmmes af det kemiske stof dopamin. Visse lægemidler til behandling af sindslidelser hæmmer virkningen af dopamin, hvilket kan medføre en uønsket stigning af prolaktin i blodet. Det drejer sig blandt andet om lægemidlerne chlorpromazin, haloperidol, sulpirid og risperidon.

  • For lavt stofskifte (myxødem). Lavt stofskifte som følge af sygdom i skjoldbruskkirtlen kan ledsages af hyperprolaktinæmi.

  • Andre årsager: Det kvindelige kønshormon østrogen stimulerer dannelsen af prolaktin. Behandling med østrogen for eksempel i form af p-piller kan medføre en lille stigning af prolaktin i blodet. Længerevarende nedsat nyrefunktion (kronisk nyreinsufficiens) ledsages ofte af forhøjet prolaktin i blodet.

Hvordan føles hyperprolaktinæmi?

  • Hos kvinder er symptomerne: Udsættende eller ophørt menstruation; ufrivillig barnløshed (infertilitet); svedudbrud; tørhed af skeden.; mælkeflod fra brystkirtlen (galaktoré)

  • Hos mænd: Nedsat seksuallyst og impotens; ufrivillig barnløshed (infertilitet). I sjældne tilfælde forstørrede brystkirtler (gynækomasti) og mælkeflod.

  • Symptomer der er fælles for både mænd og kvinder: Hvis hyperprolaktinæmi skyldes en stor godartet svulst i hypofysen (makroadenom) kan det vigtigste symptom være nedsat syn. Det skyldes, at svulsten kan trykke på synsnerven. En godartet svulst i hypofysen kan også medføre hovedpine

  • Knogleskørhed kan optræde ved længerevarende hyperprolaktinæmi.

Hvad kan man selv gøre?

Der er ingen kendt sammenhæng mellem faktorer i miljøet eller en særlig livsstil og risikoen for at udvikle hyperprolaktinæmi. Hvis man har symptomer på hyperprolaktinæmi, skal man kontakte sin læge.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er tilstrækkeligt at måle indholdet af prolaktin i blodet ved en blodprøve for at stille diagnosen. Hvis denne blodprøve viser, at man har forhøjet prolaktin koncentration i blodet, skal man have foretaget følgende supplerende undersøgelser:

  • Undersøgelse af hypofysens øvrige hormoner ved hjælp af blodprøve.

  • MR skanning af hypofysen.

  • Øjenundersøgelse hvis der ved MR skanning påvises en større hypofysesvulst som kan trykke på synsnerven.

  • Hyperprolaktinæmi kan skyldes for lavt stofskifte (myxødem). Derfor er det vigtigt altid at kontrollere stofskiftet, når der påvises forhøjet prolaktin i blodet. Man skal huske at oplyse lægen, om al den medicin man eventuelt tager.

Hvordan behandles hyperprolaktinæmi?

Der er flere forskellige former for behandling:

Hvis hyperprolaktinæmi skyldes en hypofysesvulst, skal man behandles med et stof i tabletform, der både hæmmer produktionen af prolaktin og får svulsten til at skrumpe. Medicinen er udviklet ud fra dopamin (dopamin-agonist), der naturligt hæmmer prolaktindannelsen. Det længst anvendte præparat hedder bromocriptin (bromergon, bromopar, parlodel). Den sædvanlige dosis af bromocriptin er 2,5 milligrem tre gange dagligt.

Quinagolid (norporlac) er et nyere præparat, som kan doseres én gang dagligt i en typisk dosis på 75 mikrogram. Cabergolin (dostinex) har en lang halveringstid, som betyder, at medicinen kun skal tages én til tre gange om ugen. Dopamin-agonister kan give bivirkninger blandt andet i form af kvalme, opkastninger og svimmelhed. Risikoen for bivirkninger kan mindskes ved at starte med en lav dosis. For at undgå bivirkninger anbefales det, at bromkriptin indtages sammen med et måltid og eventuelt ved sengetid.

Indenfor de seneste par år er der rejst en lille mistanke om at langvarig behandling med cabergolin (dostinex) i meget høje doser hos patienter med Parkinsons sygdom øger risikoen for udvikling af sygdom i hjerteklapperne. Der er ikke noget der tyder på at risikoen også gælder patienter med hyperprolaktinæmi. Ikke desto mindre anbefales det at alle patienter som behandles med cabergolin (dostinex) tilbydes undersøgelse af hjertefunktionen i form af en ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertets pumpefunktion).

Det kan blive nødvendigt at fjerne en svulst i hypofysen (prolaktinom) ved en operation. Enten fordi medicinen ikke er tilstrækkeligt effektiv - hvilket er sjældent - eller medfører uacceptable bivirkninger. Resultaterne af operation er gode, hvis svulsten holder sig inden for hypofysen. Det er vigtigt at slå fast, at hypofysesvulster næsten altid er godartede.

I de tilfælde, hvor hyperprolaktinæmi ikke skyldes en hypofysesvulst, kan medicinsk behandling også komme på tale.

Hos kvinder, der ikke er kommet i overgangsalderen, og som ikke har noget aktuelt ønske om graviditet, kan man vælge at behandle med kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron). Herved sikres et normalt niveau af kønshormoner, hvorimod dannelsen af prolaktin ikke nedsættes.

Udsigt for fremtiden

Behandling med medicin (dopamin-agonister) er meget effektiv og bevirker derfor, at prolaktin bliver normalt i cirka 80 procent af tilfældene:

  • Hos yngre kvinder vil menstruationerne blive regelmæssige, og eventuel mælkeflod vil ophøre.

  • Hos mænd vil kønsdriften og sædkvaliteten gradvis normaliseres.

  • Hvis der er tale om en stor hypofysesvulst (makroadenom) med tryk på synsnerven, vil den medicinske behandling ofte medføre en så stor skrumpning af svulsten, at synet normaliseres eller bedres.

  • Varigheden af medicinsk behandling er lang, muligvis livslang. Men den behandlende læge bør i samråd med patienten diskutere behandlingen, herunder muligheden for at reducere dosis eller ophøre med behandlingen.

Hyperprolaktinæmi og graviditet?

Kvinder med ubehandlet hyperprolaktinæmi kan sædvanligvis ikke blive gravide. Uønsket barnløshed (infertilitet) er jo netop et vigtigt tegn på hyperprolaktinæmi. Behandling med medicin (dopamin-agonister) er i de fleste tilfælde effektiv med hensyn til at opnå graviditet. Men det er vigtigt at tale med lægen, inden man forsøger at blive gravid. Det anbefales at ophøre med den medicinske behandling, når man finder ud af, at man er gravid. Der er dog ikke noget der tyder på, at den medicinske behandling er skadelig for fosteret. Hos kvinder med et stort prolaktinom er der risiko for, at svulsten vokser yderligere under en graviditet. I sådanne tilfælde skal der aftales hyppige og regelmæssige kontroller hos lægen. Ved pludselig opstået hovedpine eller synsproblemer skal lægen straks kontaktes. Efter fødslen holdes der pause med behandlingen så længe der ammes. Eventuel genoptagelse af behandlingen skal ske i samråd med lægen.


Sidst opdateret: 14.03.2011










Medicin som kan anvendes:

Midler mod hyperprolaktinæmi

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark