 | |
| Hyperprolaktinæmi (forhøjet indhold af prolaktin i blodet) |
|
|
Af Jens Otto Lunde Jørgensen, , Professor, overlæge dr.med.
|
Hvad er hyperprolaktinæmi?
Hyperprolaktinæmi er en tilstand, hvor blodets indhold af
hormonet prolaktin er for højt. 'Hyper' betyder over, 'lac' betyder mælk og
'æmi' i blodet. Prolaktin produceres i hypofysen, som er en ærtstor kirtel
placeret i bunden af kraniet.
 |
 |
| Midtersnit af hjernen set fra siden. Hypofysen er placeret i
en knoglelomme lige over kilebens- hulen. Synsnerven passerer tæt på den
øverste del af hypofysen. Hypofysen danner en række hormoner blandt andet
prolaktin |
|
|
|
Hvad er hormoner?
Hormoner er signalstoffer, der afgives til blodbanen og
transporteres til bestemte celler eller organer. Hormonet binder sig til
såkaldte receptorer på cellernes overflade. Man kan sammenligne et hormon med
en nøgle og receptoren med en lås. Hvis nøglen passer til låsen, kan der enten
åbnes eller lukkes for bestemte funktioner i cellen.
|
Hvordan virker hormonet prolaktin?
Prolaktin hæmmer produktionen og virkningen af kønshormoner hos
såvel kvinder som mænd. Under normal graviditet og ved amning producerer
kvinden store mængder prolaktin, der stimulerer produktionen af mælk. Samtidig
hæmmer prolaktin dannelsen af kønshormoner, hvilket medfører, at ammende
kvinder sædvanligvis ikke får
menstruation. Børn, mænd og kvinder i
overgangsalderen producerer også små mængder prolaktin, hvis betydning er
ukendt.
|
Hvorfor får man hyperprolaktinæmi?
Der kan være flere årsager til, at man får
hyperprolaktinæmi:
-
Det kan skyldes en godartet svulst i hypofysen (prolaktinom).
Hos kvinder i alderen 20 til 40 år drejer det sig ofte om et såkaldt
mikroadenom. Det vil sige en lille svulst på mindre end 10 millimeter i
diameter. Kvinder efter overgangsalderen og mænd får derimod oftest et såkaldt
makroadenom med en diameter på mere end 10 millimeter. Andre sygdomme i eller
omkring hypofysen kan også medføre en lille stigning af prolaktin i blodet.
-
Bivirkning af bestemt medicin: Den normale produktion af
prolaktin fra hypofysen hæmmes af det kemiske stof dopamin. Visse lægemidler
til behandling af sindslidelser hæmmer virkningen af dopamin, hvilket kan
medføre en uønsket stigning af prolaktin i blodet. Det drejer sig blandt andet
om lægemidlerne chlorpromazin, haloperidol, sulpirid og risperidon.
-
For lavt stofskifte (myxødem). Lavt
stofskifte som følge af sygdom i skjoldbruskkirtlen kan ledsages af
hyperprolaktinæmi.
-
Andre årsager: Det kvindelige kønshormon østrogen stimulerer
dannelsen af prolaktin. Behandling med østrogen for eksempel i form af p-piller
kan medføre en lille stigning af prolaktin i blodet. Længerevarende nedsat
nyrefunktion (kronisk nyreinsufficiens) ledsages ofte af forhøjet prolaktin i
blodet.
|
Hvordan føles hyperprolaktinæmi?
-
Hos kvinder er symptomerne: Udsættende eller ophørt
menstruation; ufrivillig barnløshed (infertilitet); svedudbrud; tørhed af
skeden.; mælkeflod fra brystkirtlen (galaktoré)
-
Hos mænd: Nedsat seksuallyst og
impotens; ufrivillig barnløshed
(infertilitet). I sjældne tilfælde forstørrede brystkirtler (gynækomasti) og
mælkeflod.
-
Symptomer der er fælles for både mænd og kvinder: Hvis
hyperprolaktinæmi skyldes en stor godartet svulst i hypofysen (makroadenom) kan
det vigtigste symptom være nedsat syn. Det skyldes, at svulsten kan trykke på
synsnerven. En godartet svulst i hypofysen kan også medføre hovedpine
-
Knogleskørhed kan optræde ved
længerevarende hyperprolaktinæmi.
|
Hvad kan man selv gøre?
Der er ingen kendt sammenhæng mellem faktorer i miljøet eller en
særlig livsstil og risikoen for at udvikle hyperprolaktinæmi. Hvis man har
symptomer på hyperprolaktinæmi, skal man kontakte sin læge.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det er tilstrækkeligt at måle indholdet af prolaktin i blodet
ved en blodprøve for at stille diagnosen. Hvis denne blodprøve viser, at man
har forhøjet prolaktin koncentration i blodet, skal man have foretaget følgende
supplerende undersøgelser:
-
Undersøgelse af hypofysens øvrige hormoner ved hjælp af
blodprøve.
-
MR skanning af hypofysen.
-
Øjenundersøgelse hvis der ved MR skanning påvises en større
hypofysesvulst som kan trykke på synsnerven.
-
Hyperprolaktinæmi kan skyldes for lavt stofskifte (myxødem).
Derfor er det vigtigt altid at kontrollere stofskiftet, når der påvises
forhøjet prolaktin i blodet. Man skal huske at oplyse lægen, om al den medicin
man eventuelt tager.
|
Hvordan behandles hyperprolaktinæmi?
Der er flere forskellige former for behandling:
Hvis hyperprolaktinæmi skyldes en hypofysesvulst, skal man
behandles med et stof i tabletform, der både hæmmer produktionen af prolaktin
og får svulsten til at skrumpe. Medicinen er udviklet ud fra dopamin
(dopamin-agonist), der naturligt hæmmer prolaktindannelsen. Det længst anvendte
præparat hedder bromocriptin (bromergon, bromopar, parlodel). Den sædvanlige
dosis af bromocriptin er 2,5 milligrem tre gange dagligt. Cabergolin (dostinex)
er en dopamin-agonist med en længere virkningstid. Det betyder, at medicinen
kun skal tages én til tre gange om ugen. Dopamin-agonister kan give
bivirkninger i form af kvalme, opkastninger og svimmelhed. Risikoen for
bivirkninger kan mindskes ved at starte med en lav dosis. For at undgå
bivirkninger anbefales det, at bromkriptin indtages sammen med et måltid og
eventuelt ved sengetid.
Indenfor de seneste par år er der rejst en lille mistanke om at
langvarig behandling med cabergolin (dostinex) i meget høje doser hos patienter
med Parkinsons sygdom øger risikoen for udvikling af sygdom i hjerteklapperne.
Der er ikke noget der tyder på at risikoen også gælder patienter med
hyperprolaktinæmi. Ikke desto mindre anbefales det at alle patienter som
behandles med cabergolin (dostinex) tilbydes undersøgelse af hjertefunktionen i
form af en ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertets pumpefunktion).
Det kan blive nødvendigt at fjerne en svulst i hypofysen
(prolaktinom) ved en operation. Enten fordi medicinen ikke er tilstrækkeligt
effektiv - hvilket er sjældent - eller medfører uacceptable bivirkninger.
Resultaterne af operation er gode, hvis svulsten holder sig inden for
hypofysen. Det er vigtigt at slå fast, at hypofysesvulster næsten altid er
godartede.
I de tilfælde, hvor hyperprolaktinæmi ikke skyldes en
hypofysesvulst, kan medicinsk behandling også komme på tale.
Hos kvinder, der ikke er kommet i overgangsalderen, og som ikke
har noget aktuelt ønske om graviditet, kan man vælge at behandle med kvindelige
kønshormoner (østrogen og progesteron). Herved sikres et normalt niveau af
kønshormoner, hvorimod dannelsen af prolaktin ikke nedsættes.
|
Udsigt for fremtiden
Behandling med medicin (dopamin-agonister) er meget effektiv og
bevirker derfor, at prolaktin bliver normalt i cirka 80 procent af tilfældene:
-
Hos yngre kvinder vil menstruationerne blive regelmæssige, og
eventuel mælkeflod vil ophøre.
-
Hos mænd vil kønsdriften og sædkvaliteten gradvis normaliseres.
-
Hvis der er tale om en stor hypofysesvulst (makroadenom) med
tryk på synsnerven, vil den medicinske behandling ofte medføre en så stor
skrumpning af svulsten, at synet normaliseres eller bedres.
-
Varigheden af medicinsk behandling er lang, muligvis livslang.
Men den behandlende læge bør i samråd med patienten diskutere behandlingen,
herunder muligheden for at reducere dosis eller ophøre med
behandlingen.
|
Hyperprolaktinæmi og graviditet?
Kvinder med ubehandlet hyperprolaktinæmi kan sædvanligvis ikke
blive gravide. Uønsket barnløshed (infertilitet) er jo netop et vigtigt tegn på
hyperprolaktinæmi. Behandling med medicin (dopamin-agonister) er i de fleste
tilfælde effektiv med hensyn til at opnå graviditet. Men det er vigtigt at tale
med lægen, inden man forsøger at blive gravid. Det anbefales at ophøre med den
medicinske behandling, når man finder ud af, at man er gravid. Der er dog ikke
noget der tyder på, at den medicinske behandling er skadelig for fosteret. Hos
kvinder med et stort prolaktinom er der risiko for, at svulsten vokser
yderligere under en graviditet. I sådanne tilfælde skal der aftales hyppige og
regelmæssige kontroller hos lægen. Ved pludselig opstået hovedpine eller
synsproblemer skal lægen straks kontaktes. Efter fødslen holdes der pause med
behandlingen så længe der ammes. Eventuel genoptagelse af behandlingen skal ske
i samråd med lægen.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod hyperprolaktinæmi
Midler mod hyperprolaktinæmi
|
|
|
Sidst opdateret: 28.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
