Annonce
Kræft
Kræft i blærehalskirtlen (Prostata cancer)
Opdateret af Kari Mikines, overlæge, dr. med., speciallæge i urologi
Hvad er kræft i blærehalskirtlen?

 Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanie.

Prostata er primært opbygget af kirtelceller, bindevæv og muskelceller. Kirtelcellerne danner en væske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Kræft i prostata udgår stort set altid fra kirtelcellerne.
Hvor mange får kræft i blærehalskirtlen?

 Kræft i blærehalskirtlen er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. I 2003 fandt man 2385 nye tilfælde af prostatakræft, og man forventer i 2008 at finde cirka 3000 nye tilfælde om året. Tallet er stigende. Dette skyldes dels, at man i de seneste 15 år er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af nye undersøgelsesteknikker, dels at man i dag er blevet mere aktiv med hensyn til at stille diagnosen tidligt, idet behandlingsmåden har ændret sig.

Da kræft i prostata hyppigst konstateres hos ældre mænd har det også betydning, at alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig, således at der er en stigende andel ældre. Ud over disse faktorer er der også noget der tyder på, at forekomst af sygdom som følge af kræft i prostata, er i reel stigning.
Hvordan udvikler kræft i blærehalskirtlen sig?

 Kræft i prostata er en sygdom, som udvikler sig meget langsomt. I tidlige stadier vil kræften udelukkende sidde i prostatakirtlen, og hos mange vil sygdommen aldrig nå ud over dette stadie. Undersøgelser har vist, at små områder med kræftceller i prostata er overordentligt hyppigt forekommende hos ældre mænd (i opgørelser fra obduktioner hos flere end 50 procent af 70-årige mænd). Hos langt de fleste vil antallet af kræftceller vedvarende være så få, at man aldrig når at blive syg af det.

 Hos nogle bliver sygdommen dog med tiden mere alvorlig, idet man dels kan se at kræften vokser uden for kirtlen og ind i det omliggende væv. Desuden kan kræften sprede sig til lymfeknuder og eventuelt til andre organer. Ved kræft i prostata er der oftest tale om spredning til knoglerne, blandt andet rygsøjlen og bækkenet. Men andre organer, såsom lungerne og hjernen, kan dog også involveres. Hos nogle mænd kan man finde forandringer, der er forstadier til kræft i prostata.
Kan kræft i blærehalskirtlen være farlig?

 Alle der beskæftiger sig med denne sygdom er bekendt med udtrykket "Kræft i prostata er ikke noget man dør af, men med". Derved menes, at kræft i prostata især ses hos ældre mænd. Derfor vil der være en del mænd, der dør af andre sygdomme og ikke af kræften i prostata. Nogle mænd får da heller aldrig symptomer på sygdommen.

 Nyere danske undersøgelser har dog vist, at der er en overdødelighed hos mænd med kræft i prostata. Man skønner at cirka 60 procent af mænd, der får stillet diagnosen prostatakræft, dør af sygdommen. Dette svarer til at der cirka dør 1100 mænd om året i Danmark af kræft i prostata.

 Selvom det altså er alvorligt at få konstateret kræft i prostata, er det vigtigt at understrege, at mange lever i lang tid efter, at diagnosen er stillet. Dette gælder også for patienter, hvor der ikke er mulighed for at foretage helbredende behandling, idet man har midler, der i mange tilfælde kan forsinke udviklingen af sygdommen i lang tid (se senere).

 Prognosen for den enkelte patient, der får konstateret kræft i prostata, afhænger af flere faktorer. Det er meget væsentligt på hvilket stadie sygdommen bliver opdaget:

  • Er sygdommen lokaliseret? Det vil sige at, der udelukkende er kræft i selve prostatakirtlen.
  • Eller er sygdommen spredt lokalt, hvilket betyder, at kræften er vokset udenfor kirtlen.
  • Endelig kan sygdommen have spredt sig til andre organer eller fjerntliggende lymfeknuder, dette kaldes metastaserende sygdom.
Hvorfor får man kræft i blærehalskirtlen?

 Man ved kun meget lidt om hvorfor nogle mænd får kræft i prostata. Man ved dog, at produktion af det mandlige kønshormon er af betydning, og man ved også, at der er visse grupper af mænd, hvor man ser sygdommen hyppigere end hos andre. Med hensyn til det sidste er arvelighed af betydning, idet mænd, hvis far havde kræft i prostata, har en forøget risiko for selv at få sygdommen.

Livstidsrisikoen for at få stillet diagnosen for en sådan mand er cirka 30 procent - i modsætning for mænd generelt hvor livstidsrisikoen er 10 procent. Risikoen stiger hvis to eller flere nært beslægtede har haft sygdommen.

 Man har ikke kunne påvise nogle ydre risikofaktorer for kræft i prostata.

Hvordan føles kræft i blærehalskirtlen?

 En del mænd vil ikke mærke symptomer i den tidlige (lokaliserede fase) af sygdommen. Nogle vil dog få et eller flere vandladningsymptomer, fordi kræften medfører at prostataen afklemmer urinrøret. De mest almindelige vandladningsymptomer er:
  • slap urinstråle
  • startbesvær
  • fornemmelse af at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen
  • hyppige vandladninger om dagen
  • natlige vandladninger
  • vandladningstrangen melder sig pludseligt og kraftigt, eventuelt så kraftigt, at man ikke kan holde på vandet, indtil man når toilettet
  • efterdryp
Disse problemer med vandladningen er meget uspecifikke, det vil sige, at man kan se dem ved en række andre sygdomme. Godartet forstørret prostata er da også den hyppigste årsag til disse symptomer hos ældre mænd. Det er i øvrigt ikke ualmindeligt, at disse to sygdomme forekommer samtidigt, men godartet prostataforstørrelse disponerer ikke til kræft.

 Andre symptomer på kræft i prostata kan være:
  • blod i sæden eller urinen
  • nedsat sædmængde, hurtigt udviklede potensproblemer
  • eventuelt smerter i området mellem endetarmsåbningen og pungen.

Igen er det vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun ses ved prostatakræft.

 Symptomer fra metastaser kan være det første symptom manden mærker, og da oftest i form af knoglesmerter. Mere uspecifikke almene symptomer som træthed og vægttab ses også.
Hvordan stiller lægen diagnosen?

 Hvis en mand har symptomer, som kunne skyldes kræft i prostata, er der nogle undersøgelser, som bør foretages. Lægen vil optage en sygehistorie, blandt andet for at finde ud af hvilke symptomer, der er tale om, og om manden fejler andre sygdomme, hvor man kan se symptomer fra urinvejene.

Det er vigtigt, at manden fortæller, hvis der har været tilfælde af prostatakræft i familien. Hos ældre mænd vil langt de fleste med prostatakræft ikke kende til familiemedlemmer med samme sygdom, men hos de mænd, hvor sygdommen debuterer tidligt (før 55 år) vil cirka 40 procent have en slægtning med prostatakræft.

 Lægen vil også foretage en såkaldt objektiv undersøgelse, hvor han blandt andet vil føle på prostata via endetarmen. Da prostata ligger tæt op af endetarmen, vil lægen kunne mærke, om der er hårde områder i prostata, hvilket kan være et tegn på kræft. Undersøgelsen er dog ikke sikker. Dels kan hårde områder også føles ved godartede sygdomme (forkalkninger) i prostata, dels kan kræft forandringerne være så små, at de ikke kan mærkes.

 Herudover bør man også tage en blodprøve, hvor man måler blodets indhold af et enzym, der dannes i prostatakirtlen. Dette enzym kaldes Prostata Specifikt Antigen, forkortet PSA. Hvis indholdet i blodet af dette stof er forhøjet, kan der være tale om kræft i prostata. Igen kan man ikke sikkert stille diagnosen ved blodprøven, da flere godartede tilstande kan føre til forhøjelse af PSA.

Det kan være betændelse i urinvejene, samt godartet forstørret prostata. Ligeledes kan blodprøven også være i normalområdet hos en mand med kræft i prostata. Men hvis blodprøven er normal, og hvis prostata føles normal, når lægen mærker på den i endetarmen, er risikoen for at manden har kræft i prostata meget lille (mindre end én procent)

 Den endelige diagnose kan kun stilles ved at undersøge væv fra prostata under et mikroskop. Udtagelse af vævsprøver fra prostata foregår hos en speciallæge i urinvejssygdomme - en såkaldt urolog. I dag vil man oftest udtage vævsprøverne i forbindelse med en ultralydsscanning af prostata, således at man mere nøjagtigt kan bestemme hvor i prostata prøverne tages fra. Undersøgelsen foregår gennem endetarmen og kan laves ambulant uden bedøvelse.

 Nogle patienter får konstateret sygdommen i forbindelse med en såkaldt skrælning af prostata for formodet godartet forstørret blærehalskirtel, idet man altid vil indsende det fjernede væv til mikroskopisk undersøgelse.
Hvordan behandles kræft i blærehalskirtlen?

 Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger af flere forhold. Enten kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige, at man ønsker at fjerne alle kræftceller. Eller man kan behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede patienten for kræft. Det kan være svært at beslutte, hvordan man skal behandle den enkelte, fordi sygdommen udvikler sig meget langsomt, og fordi den hos mange viser sig i en sen alder. På den anden side ved man også, at sygdommen kan bliver meget aggressiv og sprede sig. Man kan ikke med sikkerhed forudsige hvilke patienter, der vil få en aggressiv sygdom.

 Helt overordnet kan man sige, at behandling med helbredende sigte kun kan komme på tale, såfremt sygdommen udelukkende sidder i prostata. Hvis kræften vokser uden for prostata, eller hvis den har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer, kan man ikke helbrede patienten for sygdommen.

 Herudover har patientens alder på diagnosetidspunket betydning for den behandling man vælger. En patient vil som udgangspunkt kun have en fordel af helbredende behandling, hvis han har en 'forventet restlevetid på 10 til 15 år'. Man kan ikke sætte en fast aldersgrænse, for hvornår man ikke længere bør behandle med helbredende sigte, da det afhænger at mandens øvrige helbredstilstand. Men det er dog sjældent, at man hos en mand over 70 år vil skønne at fordelene ved helbredende behandling opvejer ulemperne ved behandlingen
Helbredende behandling

 Før man endeligt kan vurdere, om en mand vil få gavn af helbredende behandling, er det nødvendigt at foretage nogle yderligere undersøgelser for at udelukke, at kræften har bredt sig. Man laver blandt andet en knogleskanning (en scintigrafi) for at udelukke spredning til knoglerne.

Desuden laver man en røntgenundersøgelse af brystkassen for at udelukke spredning til lungerne og en CT-scanning af bughulen for at se efter forstørrede lymfeknuder. Herudover er det nødvendigt at undersøge de lymfeknuder, der ligger i nærheden af prostata. Lymfeknuderne fjernes ved en operation og undersøges under et mikroskop.

    Operationen 'radikal prostatekotomi'

     Den mest anvendte metode ved helbredende behandling af prostatakræft er den operation, som kaldes radikal prostatektomi. Ved operationen fjernes hele prostatakirtlen, samt de to sædblærer. Indgrebet foretages hyppigst gennem et snit i maveskindet, sjældnere gennem et snit i mellemkødet foran endetarmsåbningen. Operationen kan også foretages som en såkaldt laparoskopisk operation, hvor man opererer gennem små snit vejledt af en kikkert, evt. assisteret af en operationsrobot.

    Man vil ofte foretage den førnævnte undersøgelse af lymfeknuderne og prostatektomien i samme indgreb, således at patienten kun skal opereres én gang. Ved operationen fjernes den del af urinrøret, som prostata omslutter. Den nederste del af urinrøret syes op til urinblæren og manden kan derfor lade vandet naturligt efter operationen.

    Der er dog en risiko for at få problemer med at holde på vandet efter indgrebet. Forbigående utæthed er meget almindelig i de første måneder. Vedvarende let utæthed ses hos cirka 10 procent, mens svær utæthed ses hos et par procent. Potensen (rejsningsevnen) kan påvirkes ved operationen, men i tilfælde hvor der kun er begrænset sygdom i prostatakirtlen kan operationen udføres som en nervebesparende operation, hvorved rejsningsevnen kan bevares hos op til 75 procent af patienterne – afhængig af alder og potens før operationen. Potensproblemer kan i mange tilfælde afhjælpes med medicin (for eksempel Viagra, Cialis eller Levitra), eller med indsprøjtninger.
    Strålebehandling

     En anden helbredende behandling for kræft i prostata er strålebehandling. Denne kan enten foretages som ekstern bestråling, hvor prostata bestråles udefra dagligt i cirka otte uger eller ved en operation, hvor man med nåle gennem mellemkødet indlægger radioaktive korn i selve prostata (såkaldt brakyterapi). Ved hjælp af avancerede teknikker kan man tilføre prostata høje stråledoser, samtidig med at man skåner det omkringliggende normale væv mest muligt.

     Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvor kraftig bestråling, der gives. Hos cirka fem procent ses senfølger i form af tarm - og blæregener, og cirka 40 procent udvikler potensproblemer. Der er ikke foretaget direkte sammenlignende undersøgelser af operation og strålebehandling, men generelt gælder, at der er ligeværdige resultater, når man gøre resultaterne op hver for sig.

For alle patienter, der gennemgår helbredende behandling gælder, at de efter behandlingen tilbydes kontrol fremover med jævnlige mellemrum. Ved kontrollerne vil man undersøge, om der er tegn til at sygdommen er kommet igen. Dette gøres ved at tage en blodprøve (PSA).
Lindrende behandling

 Hos patienter med prostata kræft, hvor helbredende behandling ikke kommer på tale, findes der behandlinger, der har til formål at hæmme sygdomsudviklingen og/eller at mindske symptomer på sygdommen.

Endokrin (hormonel) behandling: Cellerne i prostata - også kræftceller - er afhængige af mandlige kønshormoner, kaldet androgener. Ved at hæmme kønshormonernes påvirkning af prostata kan man derfor, i hvert fald for en tid, hæmme udviklingen af kræftceller i prostata, samt i de organer, som kræften eventuelt har spredt sig til. Der findes flere måder, at gøre dette på:
  • Man hæmmer dannelsen af mandligt kønshormon. Dette kaldes kastration og kan foretages enten kirurgisk ved at bortoperere det hormondannende væv i begge testikler. Det kan også gøres medicinsk, ved at påvirke de overordnede systemer, der styrer hormondannelsen. Dette sker ved en indsprøjtning hver tredje måned. Metoderne er lige effektive, og hvilken man anvender, afhænger af den enkelte mand. Nogle mænd vil opleve det som et stort indgreb at få fjernet testiklerne kirurgisk. Kapslen omkring testiklen bevares dog, således at der fortsat er en vis fylde, hvor testiklerne tidligere sad. Andre mænd vil ikke være interesseret i at skulle have indsprøjtninger hver tredje måned. Ved begge behandlinger er bivirkningerne oftest tab af potensen, tab af lysten til seksuel aktivitet og hedeture. Kastrationsbehandlingen er første valg ved endokrin behandling, hvis der er metastaser (udsæd af kræftceller) i knoglerne. Ved medicinsk kastration er det nødvendigt at supplere med antiandrogener (se nedenfor) de første uger.
  • Man kan hindre, at det dannede kønshormon stimulerer de hormonfølsomme celler. Dette gøres ved hjælp af såkaldte antiandrogener. Det er stoffer, der forhindrer det mandlige kønshormon i at udøve sin effekt på cellerne. Antiandrogenerne blokerer de såkaldte receptorer, som kønshormonet normalt sætter sig på for at udøve sin virkning. Bivirkninger ved medicin af denne type, er for visse af stofferne negativ påvirkning af seksualfunktionen, for andre ses ofte vækst af mandens brystkirtelvæv som kan blive smertende. Disse bivirkninger kan forebygges med en strålebehandling af brystvævet, før behandlingen påbegyndes. Antiandrogener kan anvendes som eneste behandling, hos mænd uden knoglemetastaser, der ønsker at bevare seksualfunktionen. Herudover kan antiandrogenerne anvendes, hvis effekten af kastrationsbehandlingen på et tidspunkt svigter.

Det er ikke nødvendigt, at den endokrine behandling påbegyndes, så snart diagnosen stilles. Tendensen i dag går dog imod, at man påbegynder behandling på et tidligere tidspunkt end hidtil, da visse undersøgelser tyder på, at det kan være en fordel. Som altid skal man dog inddrage risikoen for bivirkninger ved behandlingen i sine overvejelser, når man skal tage stilling til, hvornår den endokrine behandling skal påbegyndes. Hos mange patienter vil det være rimeligt blot at følge sygdommen, og så først iværksætte behandling, hvis patienten på et tidspunkt får symptomer, eller hvis sygdommen ser ud til at være i kraftig aktivitet. Blodprøven PSA er en god målestok for aktiviteten i sygdommen, og også for om patienten reagerer som håbet på behandlingen.

Anden lindrende behandling
  • Nogle patienter, hvor det største problem er besværet vandladning kan have gavn af at få fjernet noget af prostatavævet, der klemmer på urinrøret. Vævet kan fjernes ved en såkaldt kikkertoperation (skrælning af prostata), som er den operation man almindeligvis anvender ved godartet forstørret prostata.
  • Hos patienter med lokaliserede smerter forårsaget af en knoglemetastase kan strålebehandling mod knoglen have god smertelindrende effekt.
  • Hos nogle patienter kan knoglemetastaser i rygsøjlen begynde at trykke på nerverne. Dette vil medføre kraftige smerter, følelsesløshed eller kraftnedsættelse. Her kan strålebehandling eller en operation være afgørende for, at man bevarer førligheden.
  • Strålebehandling mod prostatavævet kan også komme på tale som lindrende behandling, hvis svulsten er stor, og for eksempel medfører vedvarende kraftig blødning i urinen.
  • Herudover retter den lindrende behandling sig mod det specielle problem, der er tilstede. Eksempelvis kan smertestillende behandling blive nødvendig, nogle patienter vil få gavn af binyrebarkhormon til bedring af almentilstanden og hos nogle bliver det nødvendigt at aflaste nyrene, da urinlederne kan blive afklemt.
Behandlingen af patienter med prostatakræft varetages af kirurger, for det meste af specialister i urinvejskirurgi. Den helbredende behandling er samlet på nogle få afdelinger i Danmark, mens lindrende behandling og opfølgning kan foregå på alle afdelinger med urologiske specialister. Hvis der er god kontrol med sygdommen, kan en del af opfølgningen med tiden også varetages af den praktiserende læge
Links

 Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i prostata, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Netværket: Mænd med prostatakræft. Man kan komme i kontakt med Netværket via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre. Yderlige information om Netværket: Mænd med prostatakræft findes på: http://www.cancer.dk/propa/

Tip en ven
Annonce
Original tekst af Betinna  Nørby, speciallæge i urologi
Sidst opdateret: 17.10.2007
Annonce

Friske nyheder hver uge

Hold dig opdateret med nyheder om sygdom og sundhed - få Netdoktors nyhedsbrev på e-mail en gang om ugen.

Det er både nemt og gratis - du skal bare være medlem hos Netdoktor.

Opret medlemskab og tilmeld nyhedsbrev her.
Annonce

E-apotek

Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark