 | |
| Prostatakræft (Kræft i blærehalskirtlen) |
|
|
Opdateret af Kári Mikines, overlæge,
dr. med., speciallæge i urologi
|
Hvad er prostatakræft?
Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har.
Kirtlen er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er
normalt på størrelse med en kastanie.
Prostata er primært opbygget af kirtelceller, bindevæv og
muskelceller. Kirtelcellerne danner en væske, som ved udløsning blandes med
sæden fra testiklerne. Kræft i prostata udgår stort set altid fra
kirtelcellerne.
|
Hvor mange får kræft i prostatakræft?
Prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark
næst efter overfladisk hudkræft. I 2003 fandt man 2385 nye tilfælde af
prostatakræft, og man forventer i 2008 at finde cirka 3000 nye tilfælde om
året. Tallet er stigende. Dette skyldes dels, at man i de seneste 15 år er
blevet bedre til at stille diagnosen på grund af nye undersøgelsesteknikker,
dels at man i dag er blevet mere aktiv med hensyn til at stille diagnosen
tidligt, idet behandlingsmåden har ændret sig.
Da kræft i prostata hyppigst konstateres hos ældre mænd har det
også betydning, at alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig, således at
der er en stigende andel ældre. Ud over disse faktorer er der også noget der
tyder på, at forekomst af sygdom som følge af kræft i prostata, er i reel
stigning.
|
Hvordan udvikler prostatakræft sig?
Kræft i prostata er en sygdom, som udvikler sig meget langsomt.
I tidlige stadier vil kræften udelukkende sidde i prostatakirtlen, og hos mange
vil sygdommen aldrig nå ud over dette stadie. Undersøgelser har vist, at små
områder med kræftceller i prostata er overordentligt hyppigt forekommende hos
ældre mænd (i opgørelser fra obduktioner hos mere end 50 procent af 70-årige
mænd). Hos langt de fleste vil antallet af kræftceller vedvarende være så få,
at man aldrig når at blive syg af det.
Hos nogle bliver sygdommen dog med tiden mere alvorlig, idet man
dels kan se at kræften vokser uden for kirtlen og ind i det omliggende væv.
Desuden kan kræften sprede sig til lymfeknuder og eventuelt til andre organer.
Ved kræft i prostata er der oftest tale om spredning til knoglerne, blandt
andet rygsøjlen og bækkenet. Men andre organer, såsom lungerne og hjernen, kan
dog også involveres. Hos nogle mænd kan man finde forandringer, der er
forstadier til kræft i prostata.
|
Kan prostatakræft være farlig?
Alle der beskæftiger sig med denne sygdom er bekendt med
udtrykket "Kræft i prostata er ikke noget man dør af, men med". Derved menes,
at kræft i prostata især ses hos ældre mænd. Derfor vil der være en del mænd,
der dør af alder eller andre sygdomme og ikke af kræften i prostata. Nogle mænd
får da heller aldrig symptomer på sygdommen.
Nyere danske undersøgelser har dog vist, at der er en
overdødelighed hos mænd med kræft i prostata. Man skønner at cirka 60 procent
af mænd, der får stillet diagnosen prostatakræft, dør af sygdommen, om end
denne undersøgelse baserer sig på 10 år gamle tal. Dødeligheden af
prostatakræft har været konstant (cirka 1100 mænd om året), på trods af at der
diagnostiseres mange flere med prostatakræft.
Selvom det altså er alvorligt at få konstateret kræft i
prostata, er det vigtigt at understrege, at mange lever i lang tid efter, at
diagnosen er stillet. Dette gælder også for patienter, hvor der ikke er
mulighed for at foretage
helbredende
behandling, idet man har midler, der i mange tilfælde kan forsinke
udviklingen af sygdommen i lang tid.
Prognosen for den enkelte patient, der får konstateret kræft i
prostata, afhænger af flere faktorer. Det er meget væsentligt på hvilket stadie
sygdommen bliver opdaget:
-
Er sygdommen lokaliseret? Det vil sige at, der udelukkende er
kræft i selve prostatakirtlen.
-
Eller er sygdommen spredt lokalt, hvilket betyder, at kræften
er vokset udenfor kirtlen.
-
Endelig kan sygdommen have spredt sig til andre organer eller
fjerntliggende lymfeknuder, dette kaldes metastaserende sygdom.
|
Hvorfor får man prostatakræft?
Man ved kun meget lidt om hvorfor nogle mænd får kræft i
prostata. Man ved dog, at produktion af det mandlige kønshormon er af
betydning, og man ved også, at der er visse grupper af mænd, hvor man ser
sygdommen hyppigere end hos andre. Med hensyn til det sidste er arvelighed af
betydning, idet mænd, hvis far havde kræft i prostata, har en forøget risiko
for selv at få sygdommen.
Livstidsrisikoen for at få stillet diagnosen for en sådan mand
er cirka 30 procent - i modsætning for mænd generelt hvor livstidsrisikoen er
10 procent. Risikoen stiger hvis to eller flere nært beslægtede har haft
sygdommen.
Man har ikke kunne påvise nogle ydre risikofaktorer for kræft i
prostata.
|
Hvordan føles prostatakræft?
En del mænd vil ikke mærke symptomer i den tidlige (lokaliserede
fase) af sygdommen. Nogle vil dog få et eller flere vandladningsymptomer, fordi
kræften medfører at prostataen afklemmer urinrøret. De mest almindelige
vandladningsymptomer er:
-
slap urinstråle
-
startbesvær
-
fornemmelse af at blæren ikke bliver helt tømt ved
vandladningen
-
hyppige vandladninger om dagen
-
natlige vandladninger
-
vandladningstrangen melder sig pludseligt og kraftigt,
eventuelt så kraftigt, at man ikke kan holde på vandet, indtil man når
toilettet
-
efterdryp
Disse problemer med vandladningen er meget uspecifikke, det vil
sige, at man kan se dem ved en række andre sygdomme. Godartet forstørret
prostata er da også den hyppigste årsag til disse symptomer hos ældre mænd. Det
er i øvrigt ikke ualmindeligt, at disse to sygdomme forekommer samtidigt, men
godartet
prostataforstørrelse disponerer ikke til kræft.
Andre symptomer på kræft i prostata kan være:
-
blod i sæden eller urinen
-
nedsat sædmængde, hurtigt udviklede potensproblemer
-
eventuelt smerter i området mellem endetarmsåbningen og pungen.
Igen er det vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun
ses ved prostatakræft.
Symptomer fra metastaser kan være det første symptom manden
mærker, og da oftest i form af knoglesmerter. Mere uspecifikke almene symptomer
som træthed og vægttab ses også.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis en mand har symptomer, som kunne skyldes kræft i prostata,
er der nogle undersøgelser, som bør foretages. Lægen vil optage en
sygehistorie, blandt andet for at finde ud af hvilke symptomer, der er tale om,
og om manden fejler andre sygdomme, hvor man kan se symptomer fra urinvejene.
Det er vigtigt, at manden fortæller, hvis der har været tilfælde
af prostatakræft i familien. Hos ældre mænd vil langt de fleste med
prostatakræft ikke kende til familiemedlemmer med samme sygdom, men hos de
mænd, hvor sygdommen debuterer tidligt (før 55 år) vil cirka 40 procent have en
slægtning med prostatakræft.
Den endelige diagnose kan kun stilles ved at undersøge væv fra
prostata under et mikroskop. Udtagelse af vævsprøver fra prostata foregår hos
en speciallæge i urinvejssygdomme - en såkaldt urolog.
Nogle patienter får konstateret sygdommen i forbindelse med en
såkaldt skrælning af prostata for formodet
godartet forstørret
prostata, idet man altid vil indsende det fjernede væv til mikroskopisk
undersøgelse.
Læs mere om
undersøgelser for
prostatakræft
|
Hvordan behandles prostatakræft?
Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger
af flere forhold. Enten kan man behandle med
helbredende sigte,
det vil sige, at man ønsker at fjerne alle kræftceller. Eller man kan behandle
for at
lindre
eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede patienten for kræft.
Det kan være svært at beslutte, hvordan man skal behandle den enkelte, fordi
sygdommen udvikler sig meget langsomt, og fordi den hos mange viser sig i en
sen alder. På den anden side ved man også, at sygdommen kan bliver meget
aggressiv og sprede sig. Man kan ikke med sikkerhed forudsige hvilke patienter,
der vil få en aggressiv sygdom.
Helt overordnet kan man sige, at behandling med
helbredende sigte kun
kan komme på tale, såfremt sygdommen udelukkende sidder i prostata. Hvis
kræften vokser uden for prostata, eller hvis den har spredt sig til lymfeknuder
eller andre organer, kan man ikke helbrede patienten for sygdommen.
Herudover har patientens alder på diagnosetidspunket betydning
for den behandling man vælger. En patient vil som udgangspunkt kun have en
fordel af
helbredende
behandling , hvis han har en '"forventet restlevetid" på 10 til 15 år.
Man kan ikke sætte en fast aldersgrænse, for hvornår man ikke længere bør
behandle med helbredende sigte, da det afhænger at mandens øvrige
helbredstilstand. Men det er dog sjældent, at man hos en mand over 70 år vil
skønne at fordelene ved helbredende behandling opvejer ulemperne ved
behandlingen
Læs mere
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i prostata, henvises
til
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som
indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Netværket: Mænd med prostatakræft. Man kan komme i kontakt med
Netværket via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre. Yderlige information om
Netværket: Mænd med prostatakræft findes på:
http://www.cancer.dk/propa/
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod blærehalskirtelkræft
Binyrebarkhormon
|
|
Original tekst af Betinna Nørby, speciallæge i urologi
|
Sidst opdateret: 25.09.2009
|
| |
|
Er jeg bare skør? 
