Annonce
Prostatakræft
Prostatakræft (Kræft i blærehalskirtlen)
Opdateret af Kári Mikines, overlæge, dr. med., speciallæge i urologi

Hvad er prostatakræft?

Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er normalt på størrelse med en kastanie.

Prostata er primært opbygget af kirtelceller, bindevæv og muskelceller. Kirtelcellerne danner en væske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Kræft i prostata udgår stort set altid fra kirtelcellerne.

Hvor mange får kræft i prostatakræft?

Prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd i Danmark næst efter overfladisk hudkræft. I 2003 fandt man 2385 nye tilfælde af prostatakræft, og man forventer i 2008 at finde cirka 3000 nye tilfælde om året. Tallet er stigende. Dette skyldes dels, at man i de seneste 15 år er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af nye undersøgelsesteknikker, dels at man i dag er blevet mere aktiv med hensyn til at stille diagnosen tidligt, idet behandlingsmåden har ændret sig.

Da kræft i prostata hyppigst konstateres hos ældre mænd har det også betydning, at alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig, således at der er en stigende andel ældre. Ud over disse faktorer er der også noget der tyder på, at forekomst af sygdom som følge af kræft i prostata, er i reel stigning.

Hvordan udvikler prostatakræft sig?

Kræft i prostata er en sygdom, som udvikler sig meget langsomt. I tidlige stadier vil kræften udelukkende sidde i prostatakirtlen, og hos mange vil sygdommen aldrig nå ud over dette stadie. Undersøgelser har vist, at små områder med kræftceller i prostata er overordentligt hyppigt forekommende hos ældre mænd (i opgørelser fra obduktioner hos mere end 50 procent af 70-årige mænd). Hos langt de fleste vil antallet af kræftceller vedvarende være så få, at man aldrig når at blive syg af det.

Hos nogle bliver sygdommen dog med tiden mere alvorlig, idet man dels kan se at kræften vokser uden for kirtlen og ind i det omliggende væv. Desuden kan kræften sprede sig til lymfeknuder og eventuelt til andre organer. Ved kræft i prostata er der oftest tale om spredning til knoglerne, blandt andet rygsøjlen og bækkenet. Men andre organer, såsom lungerne og hjernen, kan dog også involveres. Hos nogle mænd kan man finde forandringer, der er forstadier til kræft i prostata.

Kan prostatakræft være farlig?

Alle der beskæftiger sig med denne sygdom er bekendt med udtrykket "Kræft i prostata er ikke noget man dør af, men med". Derved menes, at kræft i prostata især ses hos ældre mænd. Derfor vil der være en del mænd, der dør af alder eller andre sygdomme og ikke af kræften i prostata. Nogle mænd får da heller aldrig symptomer på sygdommen.

Nyere danske undersøgelser har dog vist, at der er en overdødelighed hos mænd med kræft i prostata. Man skønner at cirka 60 procent af mænd, der får stillet diagnosen prostatakræft, dør af sygdommen, om end denne undersøgelse baserer sig på 10 år gamle tal. Dødeligheden af prostatakræft har været konstant (cirka 1100 mænd om året), på trods af at der diagnostiseres mange flere med prostatakræft.

Selvom det altså er alvorligt at få konstateret kræft i prostata, er det vigtigt at understrege, at mange lever i lang tid efter, at diagnosen er stillet. Dette gælder også for patienter, hvor der ikke er mulighed for at foretage helbredende behandling, idet man har midler, der i mange tilfælde kan forsinke udviklingen af sygdommen i lang tid.

Prognosen for den enkelte patient, der får konstateret kræft i prostata, afhænger af flere faktorer. Det er meget væsentligt på hvilket stadie sygdommen bliver opdaget:

  • Er sygdommen lokaliseret? Det vil sige at, der udelukkende er kræft i selve prostatakirtlen.

  • Eller er sygdommen spredt lokalt, hvilket betyder, at kræften er vokset udenfor kirtlen.

  • Endelig kan sygdommen have spredt sig til andre organer eller fjerntliggende lymfeknuder, dette kaldes metastaserende sygdom.

Hvorfor får man prostatakræft?

Man ved kun meget lidt om hvorfor nogle mænd får kræft i prostata. Man ved dog, at produktion af det mandlige kønshormon er af betydning, og man ved også, at der er visse grupper af mænd, hvor man ser sygdommen hyppigere end hos andre. Med hensyn til det sidste er arvelighed af betydning, idet mænd, hvis far havde kræft i prostata, har en forøget risiko for selv at få sygdommen.

Livstidsrisikoen for at få stillet diagnosen for en sådan mand er cirka 30 procent - i modsætning for mænd generelt hvor livstidsrisikoen er 10 procent. Risikoen stiger hvis to eller flere nært beslægtede har haft sygdommen.

Man har ikke kunne påvise nogle ydre risikofaktorer for kræft i prostata.

Hvordan føles prostatakræft?

En del mænd vil ikke mærke symptomer i den tidlige (lokaliserede fase) af sygdommen. Nogle vil dog få et eller flere vandladningsymptomer, fordi kræften medfører at prostataen afklemmer urinrøret. De mest almindelige vandladningsymptomer er:

  • slap urinstråle

  • startbesvær

  • fornemmelse af at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen

  • hyppige vandladninger om dagen

  • natlige vandladninger

  • vandladningstrangen melder sig pludseligt og kraftigt, eventuelt så kraftigt, at man ikke kan holde på vandet, indtil man når toilettet

  • efterdryp

Disse problemer med vandladningen er meget uspecifikke, det vil sige, at man kan se dem ved en række andre sygdomme. Godartet forstørret prostata er da også den hyppigste årsag til disse symptomer hos ældre mænd. Det er i øvrigt ikke ualmindeligt, at disse to sygdomme forekommer samtidigt, men godartet prostataforstørrelse disponerer ikke til kræft.

Andre symptomer på kræft i prostata kan være:

  • blod i sæden eller urinen

  • nedsat sædmængde, hurtigt udviklede potensproblemer

  • eventuelt smerter i området mellem endetarmsåbningen og pungen.

Igen er det vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun ses ved prostatakræft.

Symptomer fra metastaser kan være det første symptom manden mærker, og da oftest i form af knoglesmerter. Mere uspecifikke almene symptomer som træthed og vægttab ses også.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Hvis en mand har symptomer, som kunne skyldes kræft i prostata, er der nogle undersøgelser, som bør foretages. Lægen vil optage en sygehistorie, blandt andet for at finde ud af hvilke symptomer, der er tale om, og om manden fejler andre sygdomme, hvor man kan se symptomer fra urinvejene.

Det er vigtigt, at manden fortæller, hvis der har været tilfælde af prostatakræft i familien. Hos ældre mænd vil langt de fleste med prostatakræft ikke kende til familiemedlemmer med samme sygdom, men hos de mænd, hvor sygdommen debuterer tidligt (før 55 år) vil cirka 40 procent have en slægtning med prostatakræft.

Den endelige diagnose kan kun stilles ved at undersøge væv fra prostata under et mikroskop. Udtagelse af vævsprøver fra prostata foregår hos en speciallæge i urinvejssygdomme - en såkaldt urolog.

Nogle patienter får konstateret sygdommen i forbindelse med en såkaldt skrælning af prostata for formodet godartet forstørret prostata, idet man altid vil indsende det fjernede væv til mikroskopisk undersøgelse.

Læs mere om undersøgelser for prostatakræft

Hvordan behandles prostatakræft?

Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger af flere forhold. Enten kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige, at man ønsker at fjerne alle kræftceller. Eller man kan behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede patienten for kræft. Det kan være svært at beslutte, hvordan man skal behandle den enkelte, fordi sygdommen udvikler sig meget langsomt, og fordi den hos mange viser sig i en sen alder. På den anden side ved man også, at sygdommen kan bliver meget aggressiv og sprede sig. Man kan ikke med sikkerhed forudsige hvilke patienter, der vil få en aggressiv sygdom.

Helt overordnet kan man sige, at behandling med helbredende sigte kun kan komme på tale, såfremt sygdommen udelukkende sidder i prostata. Hvis kræften vokser uden for prostata, eller hvis den har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer, kan man ikke helbrede patienten for sygdommen.

Herudover har patientens alder på diagnosetidspunket betydning for den behandling man vælger. En patient vil som udgangspunkt kun have en fordel af helbredende behandling , hvis han har en '"forventet restlevetid" på 10 til 15 år. Man kan ikke sætte en fast aldersgrænse, for hvornår man ikke længere bør behandle med helbredende sigte, da det afhænger at mandens øvrige helbredstilstand. Men det er dog sjældent, at man hos en mand over 70 år vil skønne at fordelene ved helbredende behandling opvejer ulemperne ved behandlingen

Læs mere

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i prostata, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Netværket: Mænd med prostatakræft. Man kan komme i kontakt med Netværket via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre. Yderlige information om Netværket: Mænd med prostatakræft findes på: www.cancer.dk

Læs mere om PROSTATAKRÆFT

Original tekst af Betinna  Nørby, speciallæge i urologi

Sidst opdateret: 25.09.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark