 | |
Af Henrik Sillesen, speciallæge
i karkirurgi (kredsløbssygdomme)
|
Hvad er Raynauds syndrom?
Når kroppen udsættes for kulde, trækker blodårerne i huden sig
sammen for at så lidt blod som muligt skal blive afkølet. På den måde kan
organismen holde på varmen. Når man lider af Raynauds sygdom er denne
sammentrækning af blodkarrene voldsommere og blodforsyningen til fingrene
bliver så dårlig, at det tillige gør ondt.
Ved Raynaud-anfald skifter fingrene farve og gør ondt. Typisk
bliver de blege, efter de er blevet udsat for kulde, herefter blå, for til
sidst at blive røde, når de er varmet op igen.
Raynaud-lignende anfald ses hyppigt (op mod 20 procent af
befolkningen) i den nordlige del af Europa, hvor klimaet er fugtigt og køligt.
Hovedparten af de ramte er dog kun generet i ringe grad og søger ikke læge. Dem
der er mest generet er oftest kvinder, der typisk er 20-30 år, når symptomerne
for alvor begynder at genere.
Raynauds syndrom ses også ved sjældne bindevævssygdomme,
eksempelvis sklerodermi, og ved sygdomme, der kan forårsage nedsat
blodforsyning til fingrene, for eksempel
sukkersyge.
Der findes ingen rigtig god behandling af Raynaud-anfald.
Forebyggelse er langt det vigtigste. Det gælder om at holde hænderne varme:
-
Undgå at udsætte fingrene for kulde, hvis det overhovedet er
muligt
-
brug altid lunkent eller varmt vand ved håndvask
-
brug handsker eller vanter selv om foråret og efteråret og så
videre.
Hos nogle er generne så udtalte, at de må skifte erhverv. Det
gælder ofte håndværkere, slagteriarbejdere eller arbejdere på fiskefabrikker.
Medicinsk behandling kan forsøges. Forløbet er som regel godt
medmindre symptomerne optræder som led i en alvorlig kronisk lidelse.
|
Hvorfor får man Raynauds syndrom?
Årsagen til Raynauds syndrom er ukendt, medmindre den optræder
sammen med en kronisk sygdom. Personer der anvender vibrerende værktøj eller
udsættes for gentagne stød mod hånden får langt oftere Raynaud anfald end
andre.
|
Hvordan føles et Raynaud anfald?
Fingrene bliver kolde og blege og føles først 'døde' og 'stive'
(nedsat bevægelighed). Når de opvarmes skifter de til en blålig farve (cyanose)
for til sidst at blive højrøde. Det gør ondt, men som regel først til sidst.
Som nævnt udløses anfald hyppigst af afkøling af hånden eller kroppen eller af
brug af vibrerende værktøj.
|
Hvad kan man gøre selv?
Forebyggelse er langt det vigtigste. De fleste, der rammes af
anfaldene, kender selv den udløsende faktor. Det bedste man kan gøre, er at
undgå det, der udløser anfald i så vidt omfang som muligt. For de fleste er
eksempelvis øget brug af vanter og handsker det der skal til, for andre kan det
være at anvende lunkent vand ved afskylning af opvasken i stedet for koldt. I
visse erhverv kan det være svært at undgå de udløsende faktorer. Derfor kan det
være nødvendigt at skifte arbejde.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
I de fleste tilfælde kan lægen stille diagnosen alene ved at
høre beskrivelsen af symptomerne. Hvis generne kun er beskedne, og der skal
ubetydelige foranstaltninger til at undgå anfaldene, behøver man ikke foretage
nogen undersøgelser, udover at lægen skal sikre sig at blodtilførslen til
hånden er normal (puls ved håndleddet). Det vil måske også være godt at få
udelukket sukkersyge. Er symptomerne mere udtalte eller hvis diagnosen iøvrigt
er vigtig af andre grunde (jobskifte, omskoling etc.) kan der foretages en
blodtryksmåling på fingrene før og efter hånden udsættes for kuldepåvirkning.
Hvis man har Raynauds syndrom falder blodtrykket i fingrene markant efter at
hånden er kølet af.
|
Hjælper motion og speciel kost?
Intet tyder på at motion eller speciel kost har betydning for
udvikling af Raynaudanfald eller for forløbet. Hvis Raynaudanfaldene er
forbundet med andre sygdomme, f.eks. sukkersyge, har kosten selvsagt stor
betydning.
|
Udsigt for fremtiden?
Hos dem, hvor Raynaud anfaldene optræder som led i en alvorlig
sygdom, afhænger forløbet af den pågældende sygdom. Hos langt flertallet, hvor
tilstanden ikke skyldes anden sygdom, er forløbet godt. Det lykkes som regel at
tilpasse hverdagen så de udløsende faktorer undgås eller i hvert fald
minimeres.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Er der tale om symptomer som led i anden alvorlig sygdom er det
selvsagt den, der først og fremmest behandles. Som nævnt ovenfor er
forebyggelse den vigtigste behandling. Man skal forsøge at undgå anfald ved at
undgå de situationer der udløser dem.
Medicinsk behandling med såkaldte calcium-blokkere kan hjælpe
nogen, men det bør først forsøges når man mener at al forebyggelse har været
prøvet eller ikke kan gennemføres. Et ikke ubetydeligt antal, der får
behandling med calcium-blokkere, får bivirkninger, der kan være mere generende
end Raynaudanfaldene.
Tidligere opererede man og skar nervestrenge tæt på ryggen over
(sympatektomi). Det er man i dag gået bort fra, fordi der var mange
tilbagefald. (Formålet med operationen var at overskære de nerver, som
forårsager den voldsomme sammentrækning af blodårerne og dermed udløser
generne).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.03.2001
|
| |
|
Næsten ingen mens 
