 | |
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Myter om samtalebehandling
 |
 |
| Myterne om samtaleterapi er mange. |
|
|
Der findes mange myter om samtalebehandling af depressioner.
Mange mennesker forestiller sig, at man ligger på psykologens briks en gang om
ugen i lang tid og fortæller om sin ulykkelige barndom. Andre, at psykologen
eller psykiateren siger nogle trøstende og magiske ord, og så springer man rask
op og ud i livet igen. Den mest sejlivede myte er nok, at alle skulle kunne
hjælpes ved samtaler.
Desværre er alle disse myter forkerte. Der findes omkring 400
forskellige former for psykoterapier, men det er kun nogle ganske få af dem,
som er undersøgt videnskabeligt, således at effekten er videnskabeligt
dokumenteret. Nogle vil måske mene, at dette ikke kan være så vigtigt. Men hvis
man for eksempel har blindtarmsbetændelse, vil man formentligt foretrække at
blive opereret af en kirurg, som er uddannet i den slags, og som benytter
operations metoder, som er veldokumenterede. Når det drejer sig om vores sind,
bør vi være tilsvarende kritiske.
De former for psykoterapi, som er veldokumenterede, er først og
fremmest den såkaldte
kognitive terapi samt
den form for terapi, der hedder
interpersonel
psykoterapi. Herudover er der også en del psykologer og psykiatere, som
benytter
psykoanalytisk inspireret
psykoterapi.
|
Hvad er effekten af psykoterapi?
Effekten af de forskellige former for psykoterapi svarer
nogenlunde til effekten af den medicinske behandling af depression, i hvert
fald for de lette til moderate depressioner. For de sværere depressioner er
effekten af psykoterapi dårligt dokumenteret og formentligt meget usikker i
modsætning til den
medicinske
behandling. Det kan skyldes, at hvis man er ude af sig selv af angst og
dødtræt på grund af depressionens søvnforstyrrelser, ja, så kan man heller ikke
koncentrere sig og få ret meget ud af samtalebehandling. Først bliver man nødt
til at få symptomerne nogenlunde under kontrol. Alt i alt er succesraten, det
vil sige antallet af patienter, som bliver raske i forbindelse med psykoterapi,
omkring 60-70 procent.
|
Hvem kan drage nytte af psykoterapi?
Lige som der er nogle depressioner, der ikke kan helbredes med
psykoterapi, er der også nogle mennesker, som ikke kan drage nytte af det.
Først og fremmest kræver det, at man er motiveret for at arbejde med sig selv,
ellers nytter det hele ikke noget. Evnen til at udtrykke sig mundtligt betyder
også meget, lige som en lang række andre faktorer. Det kan derfor nemt være en
svær afgørelse at finde frem til, hvad der er den bedste behandling for den
enkelte. Nogle mennesker bliver meget skuffede, når de går i gang med en
psykoterapi, fordi det, de egentligt søgte, var noget helt andet, for eksempel
trøst og medlidenhed. Men psykoterapi er meget anderledes end den trøst og
medlidenhed, man kan få hos sine pårørende eller sine venner.
|
Korttidsterapier
Kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi er såkaldte
korttidsterapier. Det vil sige, at de almindeligvis udspiller sig over 10 til
20 gange. Man anvender som regel en samtale på cirka 45 minutter én gang om
ugen. De nævnte terapier er udtænkt, så de kan kombineres med antidepressiv
behandling, hvis det skulle være nødvendigt.
Om man bruger terapien alene eller i kombination med medicin,
afhænger som nævnt af en række faktorer. Forpinthed, svære søvnforstyrrelser og
selvmordstanker taler efter min mening for medicinsk behandling og kræver
psykiatrisk vurdering. Hvis man sammen med patienten beslutter at forsøge sig
med psykoterapeutisk behandling alene, skal man være meget opmærksom på
manglende effekt samt på forværringer i tilstanden. Et rimeligt krav til
terapien er, at hvis man ikke inden for fire til otte uger begynder at mærke
bedring i tilstanden, bør man efter min mening overveje at supplere samtalerne
med antidepressiv medicin.
Efterhånden er en del psykiatere og psykologer udlært i disse
terapiformer. Nogle praktiserende læger har også lært sig disse
psykoterapeutiske teknikker på kurser og gennem supervision.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression