 |  |
Af Jerk
W. Langer, læge, videnskabsjournalist
|
Hvad er SARS?
SARS er en ny sygdom i luftvejene, der siden februar 2003 især
er set i Sydøstasien, men herfra har spredt sig til en række andre lande.
Sygdommen blev første gang opdaget hos mennesker i Guangdong-provinsen i Kina
og hurtigt herefter i Hong Kong samt Hanoi i Vietnam. Navnet SARS er en
forkortelse af det engelske udtryk ’Severe Acute Respiratory Syndrome’, som
betyder ’svær akut luftvejs-syndrom’.
|
Hvad er symptomerne?
SARS minder om influenza og er i begyndelsen svær at skelne fra
mange almindelige luftvejsinfektioner. Sygdommen begynder med:
der hurtigt kan følges af:
-
Utilpashed
-
hovedpine
-
kulderystelser
-
ømme og stive muskler
-
eventuelt luftvejssymptomer
-
eventuelt diaré.
Efter to til syv dage får patienten lungebetændelse
med:
-
Tør hoste
-
åndenød eller vejtrækningsbesvær.
|
Er SARS meget smitsom?
SARS er ikke lige så smitsom som influenza. Smitten sker ved tæt
kontakt mellem mennesker, såsom mellem familiemedlemmer eller mellem
sundhedspersonale og patient. Virus synes især at smitte gennem væskedråber fra
hoste eller nys, som mennesker andre herefter indånder. Måske sker smitten
desuden via hænderne, som det også kendes fra den almindelige forkølelse.
|
Hvor farlig er infektionen?
Sværhedsgraden svinger meget, men de fleste kommer sig helt.
Omkring 15 procent af de ramte må i respirator for at sikre vejrtrækningen.
Dødeligheden afhænger af patientens alder.
-
under 25 år: maks én procent dør
-
24-44 år: seks procent dør
-
45-64 år: 15 procent dør
-
over 65 år: over 50 procent dør
|
Hvad skyldes SARS?
Forskerne har identificeret et hidtil ukendt corona-virus hos
patienter med SARS, som stærkt mistænkes for at være årsagen. Corona-virus er
en gruppe af virus, der normalt forårsager lettere luftvejsinfektioner såsom
forkølelse. Virus kan formentlig overleve op til fire døgn uden for kroppen
afhængigt af omstændighederne.
|
Hvem er i fare for at blive smittet?
Smitte kræver formentlig tæt kontakt med en SARS-smittet. Næsten
alle smittede indtil nu er sygehuspersonale eller familiemedlemmer, som har
passet andre SARS-patienter.
|
Hvor lang tid går der fra smitte til symptomer?
Inkubationsperioden, det vil sige tiden fra man bliver smittet
til de første symptomer bryder ud, er to til syv dage. Det første symptom er
gerne feber over 38 grader.
|
Hvor længe smitter sygdommen?
Formentlig er patienten mest smitsom, når vedkommende har feber
og hoste. Men det vides endnu ikke, hvor lang tid før og efter symptomerne
personen kan overføre virus til andre.
|
Hvor må jeg ikke rejse hen?
Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut har nu ophævet alle
restriktioner overfor rejser til lande, hvor der har været større udbrud af
SARS.
|
Hvordan undgår jeg smitte?
Selvom sygdommen er alvorlig, er den ikke særlig smitsom, når
man overholder nogle simple forholdsregler. Under rejse i et risikoområde
anbefales følgende:
-
Medbring maske eller mundbind hjemmefra
-
Undgå større forsamlinger af mennesker
-
Vask ofte hænder. Tør hænderne med engangsserviet eller
lignende
-
Luft godt ud
-
Undgå kontakt med mennesker med symptomer fra luftvejene såsom
hoste, åndenød og snot
-
Undgå ophold i venteværelser ved lægekonsultationer og sygehuse
-
Opsøg kun sygehuse, institutioner og venteværelser, såfremt det
er strengt nødvendigt.
|
Kan jeg blive smittet på et fly?
WHO anbefaler, at passagererne screenes, før de forlader et
SARS-ramt område. Efter at flyselskaberne er begyndt at screene passagererne
fra risikoområder, har der ikke været tilfælde af smitte ombord. Risikoen må
derfor anses for at være meget lille. Flyselskaberne tillader ikke alvorligt
syge at rejse sammen med andre passagerer. Er der alligevel en SARS-smittet på
flyet, informeres de øvrige passagerer om hurtigst muligt at kontakte en læge
telefonisk, såfremt de udvikler symptomer.
|
Hvordan behandles SARS?
Der findes ingen behandling såsom antivirus-medicin eller
antibiotika, der direkte kan angribe det virus, der forårsager SARS. Så
behandlingen er støttende, dvs. væske givet direkte i kredsløbet og respirator
i svære tilfælde. Lægerne afprøver blandt andet flere anti-virusmidler og
binyrebarkhormoner i øjeblikket. Der findes ingen vaccine.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.06.2003
|
|  |
|