 | |
| Skinnebenssår (ulcus cruris) |
|
|
Opdateret af Niels Bækgaard, overlæge,
speciallæge i kirurgi og karkirurgi (kredsløbssygdomme)
|
Hvad er skinnebenssår?
Et skinnebenssår er et sår, der typisk sidder i
'gamacheområdet', det vil sige omkring anklerne eller lidt op ad skinnebenet.
Et skinnebenssår kan udvikles spontant, det vil sige, at det kan opstå uden
nogen kendt årsag. Men det kan også opstå efter slag eller stød mod benet,
hvorefter såret ikke vil hele, fordi der er sygdom i kredsløbet. Såret er ofte
smertefuldt, dette er dog meget varierende fra person til person.
Hvis ikke man finder ud af, hvorfor såret er opstået og
eventuelt kan behandles, er der stor risiko for vedvarende eller
tilbagevendende sår. Behandlingen består i en komprimerende forbinding eller
støttestrømpe. Denne behandling kan suppleres med forskellige sårmidler. Hvis
bensåret skyldes forstyrrelser i kredsløbet, kan dette behandles hos mange.
Denne behandling består dels i en operation for åreknuder eller operation for
åreforkalkning i
benene: enten den såkaldte ballonbehandling eller en
bypass-operation.
|
Hvor hyppig er skinnebenssår?
Skinnebenssår rammer omkring 3-5.000 nye danskere årligt.
Omkring en til to procent af alle danskere har denne sygdom, det vil sige op
mod 100.000 personer. Sygdommen er hyppigere, jo ældre man bliver.
|
Hvorfor får man skinnebenssår?
Mange mennesker får skinnebenssår, uden at man kender årsagen.
Men hos flertallet skyldes det sygdomme i dårligt fungerende vener, det vil
sige de årer der fører blodet tilbage til hjertet. Det kan enten være i form af
åreknuder eller
dårlige dybe vene, som skyldes følger efter
blodprop i de dybe
vener..
Nogle personer med skinnebenssår har tillige åreforkalkning i
benene, hvilket vil forværre tilstanden. De fleste personer, der udvikler
skinnebenssår, har hævede ben. Det er derfor vigtigt, at forebygge hævede
ben.
|
Hvordan føles skinnebenssår?
Det er meget forskelligt fra person til person, om man har
smerter ved skinnebenssår. Nogen vil have behov for smertestillende medicin,
medens andre ikke har nogen smerter af betydning. Man har desuden gener
forbundet med det at have et længerevarende sår i form af sårskift,
gennemsivning af forbindingen og eventuelt ud på tøjet. Der kan gå betændelse i
såret, selvom det kun sjældent sker ved åbne sår. Endelig er et skinnebenssår
for mange også et kosmetisk problem.
|
Hvad er faresignalerne?
Hvis man har åreknuder, skal man være opmærksom på om huden
ændres sig omkring anklerne eller forneden på skinnebenet. Langvarig hævelse
eller værre, hudforandringer såsom mørkfarvning og fortykning i dette område er
alvorlige faresignaler. Hvis man har disse symptomer, bør man søge
læge.
|
Hvad kan man gøre selv?
Hvis man har
åreknuder, bør man
ved ovennævnte faresignaler blive undersøgt af en speciallæge. Det kan enten
være en karkirurg eller anden speciallæge med kendskab til åreknudesygdomme.
Har man åreknuder med tendens til hævelse af benet og eventuelt skinnebenssår,
er det en god ide at anvende støttestrømper. Hvis man sidder ned, skal man
undgå at sidde med benene nedad alt for længe ad gangen.
Det gælder om at bruge den såkaldte venepumpe. Venepumpen
består af læggens og fodens muskler, der pumper blodet tilbage til hjertet når
man går. Hvis man for eksempel arbejder på kontor, er det en god ide at rejse
sig med jævne mellemrum og gå lidt rundt. Har man stående arbejde og tegn til
skinnebenssår, må man overveje, om man kan skifte arbejdsstilling eller i
værste fald skifte arbejde. Hvis man er overvægtig og har skinnebenssår, vil et
vægttab være gavnligt for sårhelingen.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan som regel stille diagnosen klinisk. Det vil sige, ved
at se benet og skinnebenssåret og ved at udspørge om sygdomsforløbet. Lægen bør
altid supplere sin undersøgelse med en vurdering af kredsløbet, fordi der
eventuelt kan udføres en operation som kan afhjælpe eller løse
problemet.
Undersøgelse for åreknuder kan ske hos en specialist i
karkirurgi eller på sygehuset. Man bør også få udført en ultralydskanning af
benet, for at se på funktionen af venerne. Der bør også undersøges for
åreforkalkning. Denne undersøgelse består i en simpel blodtryksmåling på benet.
Denne kan udføres af speciallægen selv, på et laboratorium eller på et sygehus.
Nogle praktiserende læger udfører også blodtryksmåling på benet.
|
Gode råd om motion og kost
Overvægt er ikke gavnligt for helingen af skinnebenssår.
Varieret sund kost med det rette vitamin- og mineraltilskud er vigtigt, hvis
man lider af en sygdom. Motion heler ikke skinnebenssår, men stående arbejde
uden bevægelse er meget uhensigtsmæssigt. Man kan selv forebygge skinnebenssår
ved at bruge venepumpen.
|
Hvordan behandles skinnebenssår?
Der er forskellige former for behandling af
skinnebenssår:
-
Støttestrømpe: Den vigtigste behandling af
langvarige skinnebenssår er brug af støttestrømpe eller komprimerende
forbinding, specielt når underbenet er hævet. Støttestrømper kan købes hos en
bandagist, der også tager mål til disse. Før brug af stramme støttestrømper bør
det sikres, at man ikke har betydende åreforkalkning. Støttestrømperne anvendes
hovedsaligt om dagen og skal tages på med samme man står op om morgenen. Hvis
skinnebenssåret skyldes dårlige dybe vener, bør støttestrømperne anvendes på
livstid.
-
Medicin: Der er ingen medicin der specifikt
kan hele skinnebenssår. Hvis der er tegn til betændelse i såret, kan det være
nødvendigt at behandle med antibiotika. Inden man begynder på antibiotisk
behandling, skal man have undersøgt, hvilken bakterietype det drejer sig om.
Vanddrivende medicin hjælper som regel ikke, men kan været gavnlig hos nogen,
specielt personer med hævede ben og hjertesygdom.
-
Operation: Hvis der er en årsag til
skinnebenssåret, der kan behandles kirurgisk, skal dette selvfølgelig gøres så
hurtigt som muligt. For eksempel skal åreknuder behandles med operation, hvis
dette skønnes gavnligt af speciallægen. Har man nedsat blodforsyning i benet,
skal denne ophæves, hvis det er muligt. Dette sker enten ved ballonbehandling
eller bypass operation, afhængig af hvor åreforkalkningen sidder, og hvor
udbredt den er.
-
Sårplejeprodukter: Der findes en række
sårplejeprodukter, som skal placeres på eller omkring såret. Disse produkter
har muligvis en gavnlig effekt på sårhelingen. Brug af disse produkter bør
baseres på rådgivning fra sårkyndig sygeplejerske eller læge, da forkert brug
eventuelt kan forværre situationen, eller blot være spild af penge. Ingen af
disse sårplejeprodukter kan dog erstatte mulig behandling af kredsløbslidelse
(operation for åreknuder eller åreforkalkning).
|
Udsigt for fremtiden?
Skinnebenssår er ofte kroniske eller tilbagevendende. Imidlertid
har 70 procent af mennesker med skinnebenssår en lidelse i kredsløbet. Denne
lidelse kan hos mange behandles med operation, som ofte kan have en helbredende
effekt på skinnebenssåret og specielt at sørger for, at såret ikke kommer igen.
Det er derfor meget vigtigt at blive undersøgt for
kredsløbssygdomme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Sillesen, speciallæge
i karkirurgi (kredsløbssygdomme)
|
Sidst opdateret: 23.04.2008
|
| |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 
