Annonce
Skizofreni
Skizofreni
Opdateret af Henrik  Lublin, dr. med., speciallæge i psykiatri

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. De sidste års resultater viser, at mænd bliver ramt noget hyppigere end kvinder.

Sygdommen begynder typisk i 15 til 30 års alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er lidt mindre end en procent for befolkningen som helhed. Som pårørende til en person med skizofreni har man dog en noget øget hyppighed. Jo tættere pårørende man er, desto større risiko.

Hvorfor får man skizofreni?

Årsagen - eller rettere årsagerne - til skizofreni er mere eller mindre ukendte. Man kender dog adskillige forhold, der kan bidrage og dermed være med til at øge risikoen for at en person udvikler skizofreni. Der er således en stor arvelighed forbundet med det at få skizofreni. Risikoen for at man udvikler skizofreni på et tidspunkt i løbet af livet er lidt mindre end en procent, men hvis man for eksempel har en bedsteforælder med sygdommen, stiger risikoen til tre procent. Risikoen er cirka 10 procent, hvis den ene af ens forældre har sygdommen og stiger til cirka 40 til 50 procent, hvis begge forældre er ramt, eller hvis ens enæggede tvilling har sygdommen. Det er dog ikke et enkelt eller nogle enkelte gener, der betinger udviklingen af skizofreni. Der er mange kendte gener, der øger risikoen for at udvikle skizofreni, men hver især medvirker kun med et lille bidrag. Det vil være mere korrekt at kalde disse gener for sårbarhedsgener. For mange af dem gælder, at de også kan øge risikoen for andre mentale sygdomme, for eksempel bipolare affektive lideser (manio-depressive sygdomme).

Vi kender i dag langt fra alle sårbarhedsgener til skizofreni, ligesom der formentlig er en lang række andre gener, der virker beskyttende for udviklingen af mentale sygdomme. For indeværende ved vi heller ikke, hvorfor de henholdsvis øger eller mindsker risikoen.

Arvelige forhold (gener) forklarer ikke alt, hvilket jo nemt kan ses hos enæggede tvillinger, der har helt samme arvemasse, men hvor kun den ene tvilling er syg. Miljøforhold er derfor afgørende for, om personer med arvelige anlæg for skizofreni også udvikler sygdommen. Der er et utal af miljøforhold, der kan spille ind. Det drejer sig for eksempel om komplikationer under graviditet eller fødsel, infektioner under graviditeten, hvor man lever (by versus land), hvor gamle forældrene er, om man har røget hash inden det 15. år, om man er emigreret til et andet land.

Hvordan opleves skizofreni?

Sygdommen skizofreni omfatter flere forskellige sygdomstyper, der hver især er præget af forskellige kombinationer af symptomer. Man skal gøre sig klart, at ingen har alle symptomerne, og at symptomprofilen som oftest ændrer sig i sygdomsforløbet:

Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis skizofrenien udvikler sig snigende, trækker man sig typisk mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner. Personen kan også blive mere skødesløs med den personlig hygiejne og kan miste interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål. Dette betegnes negative symptomer.

Der kan komme søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ambivalens og andre forandringer i følelseslivet. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan være en del af billedet. Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (især af stemmer, men også af lugte, smag eller berøring). Der vil ofte være vrangforestillinger, undertiden bizarre og hyppigt forfølgelsesprægede, og talen kan være usammenhængende og vanskelig at forstå. Nogle vil have bevægeforstyrrelser fra arme, ben og resten af kroppen, hvor der for eksempel kan være underlige bevægelser, eller hvor personen kan stivne i underlige positioner.

Sygdommen veksler oftest mellem akutte faser præget af såkaldte produktive symptomer, og faser præget af såkaldte negative symptomer:

Produktive symptomer:

  • hallucinationer

  • vrangforestillinger

  • visse tankeforstyrrelser

Negative symptomer:

  • apati

  • man isolerer sig

  • man forsømmer sig selv

  • autisme, som er en oplevelse af ikke at føle sig forstået af andre og en optagethed af den indre verden.

Sygdommen er meget belastende for personen med skizofreni og for familien, ikke mindst på grund af de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse og job. Op mod 10 procent af patienterne med skizofreni begår selvmord.

Læs mere i artiklen om: Symptomer på skizofreni

Hvad kan man selv gøre?

Det hører med til sygdommen, at man i perioder ikke har indsigt i sin egen sygdom. Man kan ikke selv se, at man er syg og har behov for behandling. Ofte vil behandlingssystemet ligefrem indgå i den syges forfølgelsesforestillinger. I disse sygdomsfaser kan det blive nødvendigt at tvangsbehandle og tvangsindlægge for at beskytte patienten og omgivelserne.

Man kan dog lære at forholde sig til og mestre sine symptomer. Det er vigtigt at vejlede familien og andre pårørende, så de bliver i stand til at støtte patienten og observere for sygdomstilbagefald.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen bliver stillet ved hjælp af samtale og observation af personen. For at udelukke andre legemlige årsager til symptomerne laver man en fysisk undersøgelse, eventuelt ledsaget af blodprøver og andre undersøgelser.

Hvordan behandler man skizofreni?

Behandlingen af skizofreni består af tre dele:

Antipsykotisk medicin: Dette er alle lægemidler, der blokerer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen. Denne fælles virkning førte tidligt til, at man primært betragtede skizofreni som en følge af overaktiv dopaminproduktion i hjernen. Denne øgede dopamin-aktivitet er dog kun til stede periodevis og i nogle hjerneområder. I andre områder af hjernen kan der være for lav dopamin-aktivitet.

De antipsykotiske lægemidler har gennem mange år udgjort den væsentligste del af behandlingen. De klassiske præparater, førstegenerations-antipsykotika er især virksomme overfor de produktive symptomer. De nyere antipsykotiske lægemidler, andengenerations-antipsykotika har også en mere gunstig virkning på de negative symptomer.

Alle antipsykotika har væsentlige bivirkninger. Alle der skal i behandling med antipsykotika, bliver derfor vurderet hyppigt og nøje for bivirkninger. Første generations-antipsykotika har hyppigt bevægeforstyrrelser som bivirkninger, for eksempel indre uro, stivhed i musklerner, muskelkramper, ufrivilige bevægelser. Anden generations-antipsykotika kan også have disse bivirkninger, men har hyppigere såkalde metaboliske bivikninger, for eksempel vægtøgning, diabetes, for mange fedtstoffer i blodet, forhøjet blodtryk.

Samtaleterapi: Denne behandlingsform (kognitiv adfærdsterapi eller psykodynamisk psykoterapi) har mindre effekt på de produktive symptomer. Med samtaleterapien forsøger man at øge selvfølelse, selvforståelse, mestring af sine symptomer, give øget initiativ samt mindske følelsen af ensomhed. Samtaleterapien kan også være afgørende for at motivere patienten til fortsat at tage sin medicin. Inddragelse af familien, især i begyndelsen af sygdommen, er vigtig for et godt forløb.

Læs mere i artiklen: Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet

Socialpsykiatriske foranstaltninger:Det er vigtigt at oparbejde og træne de sociale færdigheder og forståelse af sygdommen. Dette kan ske ved social færdighedstræning, egentlig jobtræning, kognitiv færdighedstræning samt undervisning i psykisk sygdom og symptomer. Der kan desuden være brug for væresteder og egnede undervisnings- og fritidstilbud og egnede boformer. Kollektiver, beskyttede boliger eller bofællesskaber kan derfor være en hjælp.

Læs mere i artiklen: Unge med skizofreni

Udsigt for fremtiden

Skizofreni er som regel en langvarig eller livsvarig sygdom, men det sker faktisk en gang i mellem - også efter mange års sygdom, at nogle bliver helbredt. Man bliver ikke rask af at tage medicinen, men den forkorter og tager toppen af de akutte episoder og bedrer de negative symptomer.

Det ser ud som om, at den psykotiske tilstand i sig selv kan forværre sygdomsforløbet. Det er derfor vigtigt, at man sætter tidligt ind med behandling af de akutte faser. Og det er derfor håbet, at man ved en tidlig indsats kan mildne sygdomsforløbet, herunder ikke mindst undgå nogle af de sociale følger.

Læs mere om SKIZOFRENI

Original tekst af Henrik ,  Lublin, dr. med. og John Teilmann Larsen,, læge, ph.d.

Sidst opdateret: 03.01.2011










Medicin som kan anvendes:

Midler mod sindslidelser

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark