Annonce
Børns sygdomme
Skoldkopper
Opdateret af Troels Bové, speciallæge i almen medicin

Hvad er skoldkopper?

© Geir Haukursson, NetDoktor
Skoldkopper smitter fra cirka tre dage før udslettet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne.
Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Den giver anledning til et ofte kløende hududslet med blærer. Forløbet er som regel godartet. Sygdommen skyldes en virus, nemlig varicella zoster-virus.

Hvordan får man skoldkopper?

Man smittes med varicella zoster-virus. Smitten sker fra person til person, dels i form af direkte kontakt med de bristede skoldkoppeblærer og dels i form af luftbårne dråber. En person smitter fra cirka tre dage før udslettet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne. Der går cirka mellem 10 og 20 dage, fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud.

Hvad er tegnene på skoldkopper?

  • Udslet, der som regel begynder på kroppen og i ansigtet. Siden kan det sprede sig til hårbund, arme og ben. Det kan også sprede sig til slimhinderne især i munden og på kønsorganerne.

  • Udslettet er tit kløende.

  • Udslettet begynder som små røde pletter, som i løbet af nogle timer udvikler sig til blærer. Efter en til to dage omdannes en blære til skorpe.

  • Der kan fremkomme nye blærer i tre til seks dage.

  • Antallet af blærer er meget forskelligt fra person til person.

  • Eventuelt feber.

  • Børn er tit kun let medtagede.

  • Voksne er sædvanligvis mere syge.

  • Op til sygdomsudbrud kan der være feber og sløjhed.

Hvem er i særlig risiko?

  • Gravide, som ikke har haft skoldkopper.

  • Personer med nedsat immunforsvar, for eksempel børn med leukæmi og personer med hiv.

  • Ligeledes skal personer, der får immunitetsnedsættende medicin, være opmærksomme.

Hvis mennesker i særlig risiko udsættes for smitte med varicella zoster- virus, kan man give vaccination med varicella zoster immunoglobulin.

I visse tilfælde kan man vælge at vaccinere.

Gode råd

  • Undgå at kradse i blærerne på grund af risiko for betændelse.

  • Klip neglene helt korte eller brug handsker.

  • Vær omhyggelig med personlig hygiejne.

  • Kolde omslag kan lindre kløen.

  • Hold den syge i kølige omgivelser, da varme og sved kan udløse kløe.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles udfra sygdomstegnene.

Udsigt for fremtiden

Forløbet er normalt godartet, sygdommen varer i reglen mellem syv og ti dage hos børn og noget længere tid hos voksne.

  • Ligeledes får voksne oftere komplikationer end børn, men komplikationer er sjældne.

  • Hvis man én gang har haft skoldkopper, er man blevet livsvarigt immun overfor sygdommen.

  • Dog kan der senere opstå helvedesild. En person med helvedesild kan smitte en anden person, således at denne får skoldkopper.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

  • Der kan gå betændelse i blærerne med bakterier.

  • Man kan få øjenbetændelse eller lungebetændelse.

  • I meget sjældne tilfælde kan skoldkopper kompliceres med blandet andet hjernebetændelse (encephalitis) og hjertebetændelse (myocarditis).

Hvordan behandles skoldkopper?

Behandlingen er hovedsagelig lindring af symptomer.

Kløen kan lindres som anført under ´gode råd´. Ligeledes findes der forskellige former for kløestillende medicin til udvortes brug, blandt andet zink liniment og lokalbedøvende stoffer. Kløestillende medicin giver nogle timers lindring. Ved anvendelse af lokalbedøvende stoffer skal man dog være opmærksom på, at det kan svie kortvarigt.

Ved udbrud af skoldkopper med en kløe så voldsom, at barnets nattesøvn er fuldstændig spoleret, kan man eventuelt give et antihistamin med kraftig sløvende virkning. Antihistaminer er midler, der anvendes mod allergiske sygdomme, transportsyge og søvnløshed.

Ved alvorlige tilfælde af skoldkopper, det vil sige især hos personer med nedsat immunforsvar, kan man behandle med medicin, der virker specifikt mod virus.

Original tekst af  Per Grinsted, speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 18.01.2010










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark