Annonce
Slidgigt
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hånden (fingrenes mellem- og yderled og tommelens rodled) eller foden (storetåens grundled). Også hofte- og knæled rammes hyppigt.

Hvordan føles slidgigt?

  • I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne.

  • Det er værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når du rejser dig fra stolen og skal gå, eller når du skal ud af sengen om morgenen.

  • Når først du er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, går det bedre.

  • Når du så senere skal hvile lidt igen, vender smerterne ofte tilbage med fornyet styrke.

Hvem er i særlig risiko?

Arvelige faktorer spiller en væsentlig rolle, men præcis viden herom er endnu sparsom og kan i øjeblikket ikke bruges til forebyggelse/behandling. Andre forhold kan desuden øge risikoen for slidgigt.

  • Hvis man tidligere har haft en ledlidelse eller knoglebrud i eller i nærheden af et led, optræder slidgigt som en komplikation

  • Overvægtspiller en væsentlig rolle for slidgigt-risikoen – det gælder både for vægtbelastede og ikke-belastede led. Der er således en generel sammenhæng mellem overvægt og slidgigtrisiko og en mulighed for bedring af slidgigt ved vægttab

Hvordan behandler man slidgigt?

  • I lettere tilfælde kan medicin tage smerterne. Det anbefales primært at tage Paracetamol (for eksempel Panodil, Pinex eller Pamol), idet dette præparat ikke giver gener fra mavesækken. Hvis smerterne ikke kan dæmpes tilstrækkeligt, må du tale med din læge om muligheden for stærkere medicin og ved svær slidgigt få en vurdering hos en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation

  • Væsentligst i forebyggelse og behandling er som anført at undgå overvægt. Desuden er sikring af bedst mulig muskelstyrke væsentlig gennem træning/motion. Den behandlende læge/fysioterapeut kan efter individuel vurdering give bedst egnede ’skræddersyede’ træningsråd.

Hvordan stilles diagnosen slidgigt?

En røntgenundersøgelse vil kunne afsløre slidgigt. Ofte er der ingen sammenhæng mellem, hvor ondt man har, og hvor slem slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Egen læge kan undersøge dig og finde ud af, om de gener du har skyldes slidgigt. Det er smerterne og problemerne med bevægelse i leddene og påvirkningen af din dagligdag, der er afgørende for den anbefalede behandling.

Udsigt for fremtiden

Trods de store fremskridt med et stigende antal muligheder for indsættelse af kunstige led, er der desværre stadig mange mennesker, der må leve med deres slidgigt og dermed de daglige smerter. Alligevel skal du med mellemrum kontakte din læge, så du hele tiden kan få tilbudt den bedste, lindrende behandling, der kan tilbydes.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om henviser vi til Gigtforeningens side om slidgigt, som indeholder flere detaljerede og uddybende oplysninger.

© Project Photos

Læs mere om GIGT

Original tekst af  Per Grinsted, speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 29.04.2011










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark