 | |
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge
i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning
|
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen.
8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at
brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den
helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved
leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest
i rygsøjlen, hånden (fingrenes mellem- og yderled og tommelens rodled) eller
foden (storetåens grundled). Også hofte- og knæled rammes hyppigt.
|
Hvordan føles slidgigt?
-
I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener
med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne.
-
Det er værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når
du rejser dig fra stolen og skal gå, eller når du skal ud af sengen om
morgenen.
-
Når først du er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op,
går det bedre.
-
Når du så senere skal hvile lidt igen, vender smerterne ofte
tilbage med fornyet styrke.
|
Hvem er i særlig risiko?
Arvelige faktorer spiller en væsentlig rolle, men præcis viden
herom er endnu sparsom og kan i øjeblikket ikke bruges til
forebyggelse/behandling. Andre forhold kan desuden øge risikoen for
slidgigt.
-
Hvis man tidligere har haft en ledlidelse eller knoglebrud i
eller i nærheden af et led, optræder slidgigt som en komplikation
-
Overvægtspiller en væsentlig rolle for
slidgigt-risikoen – det gælder både for vægtbelastede og ikke-belastede led.
Der er således en generel sammenhæng mellem overvægt og slidgigtrisiko og en
mulighed for bedring af slidgigt ved vægttab
|
Hvordan behandler man slidgigt?
-
I lettere tilfælde kan medicin tage smerterne. Det anbefales
primært at tage Paracetamol (for eksempel Panodil, Pinex eller Pamol), idet
dette præparat ikke giver gener fra mavesækken. Hvis smerterne ikke kan dæmpes
tilstrækkeligt, må du tale med din læge om muligheden for stærkere medicin og
ved svær slidgigt få en vurdering hos en ortopædkirurg med henblik på eventuel
operation
-
Væsentligst i forebyggelse og behandling er som anført at undgå
overvægt. Desuden er sikring af bedst mulig muskelstyrke væsentlig gennem
træning/motion. Den behandlende læge/fysioterapeut kan efter individuel
vurdering give bedst egnede ’skræddersyede’ træningsråd.
|
Hvordan stilles diagnosen slidgigt?
En
røntgenundersøgelse vil kunne afsløre
slidgigt. Ofte er der ingen sammenhæng mellem, hvor ondt man har, og hvor slem
slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Egen læge kan undersøge dig og finde ud
af, om de gener du har skyldes slidgigt. Det er smerterne og problemerne med
bevægelse i leddene og påvirkningen af din dagligdag, der er afgørende for den
anbefalede behandling.
|
Udsigt for fremtiden
Trods de store fremskridt med et stigende antal muligheder for
indsættelse af kunstige led, er der desværre stadig mange mennesker, der må
leve med deres slidgigt og dermed de daglige smerter. Alligevel skal du med
mellemrum kontakte din læge, så du hele tiden kan få tilbudt den bedste,
lindrende behandling, der kan tilbydes.
|
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om henviser vi til
Gigtforeningens
side om slidgigt, som indeholder flere detaljerede og uddybende
oplysninger.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Per Grinsted, speciallæge i almen medicin
|
Sidst opdateret: 29.04.2011
|
| |
|
