Annonce
Muskler, led og knogler
Smerter under og omkring knæskallen
Opdateret af Hans Gad  Johansen, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad vil det sige at have smerter under og omkring knæskallen?

Som ortopædkirurg ser man utrolig mange patienter, både idrætsfolk og ikke idrætsfolk, der klager over smerter under knæskallen eller i området omkring knæskallen.

Ofte kan de ikke henføre smerterne til noget bestemt uheld, men de kan tit angive aktiviteter, der forværrer generne. Det kunne være trappegang og lignende.

Herunder kan du læse om Chondromalacia patellae, smerter på undersiden af knæet, Jumpers Knee og hævet / irriteret slimsæk.

Smerter på undersiden af knæet

DEBAT
Har du en knæskade, har du brug for et godt råd til at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd med andre brugere.
    Smerter på undersiden af knæskallen

    En af de lidelser, der klages mest over, er smerter på undersiden af knæskallen.

    Tilstanden kaldes Chondromalacia patellae som betyder, at der er en blødhed af brusken på bagsiden af knæskallen. Lidelsen indgår også i det syndrom, der kaldes Femoro-patellare smertesyndrom. Navnet på denne lidelse antyder, at smerterne sidder i leddet mellem knæskallen (patella) og lårbensknoglen (femur).

    Lidelsen kan begynde i teenageårene og vare frem til midt i tyverne, for så at aftage med alderen.

    Hvordan føles det?

    Smerter ved aktiviteter med bøjet knæ. Smerter ved længere tid i hugstilling.

    Typisk forværres disse smerter ved aktiviteter, der kræver bøjning af knæet samtidig med belastning af den forreste lårbensmuskel (den firehovedede knæstrækker). Det kan være ved trappegang, eller hvis man skal rejse sig fra hugsiddende stilling. Der kan også være gener, hvis man skal sidde med knæet bøjet i lang tid for eksempel i biografen, ved bilkørsel og så videre.

    • Smerterne kan vare ved efter træning.

    • Der er sjældent hævelse af knæet.


    Hvis man for eksempel har belastet knæet meget ved træning eller lignende, kan smerterne godt vare ved nogen tid efter man har trænet.

    Hvad skyldes det?

    Den præcise årsag til smerter udløst fra brusken kendes ikke. Der er nok ikke nogen tvivl om, at fejlstilling enten i muskler, sener eller knogler kan være medvirkende årsag. Men i mange tilfælde kan man ikke sikkert påvise sådanne fejlstillinger.

    Hvordan stilles diagnosen?

    Sygehistorien er ret typisk og vigtig for at stille diagnosen. Derudover stiller lægen diagnosen ved blandt andet at bevæge knæskallen og se, om det gør ondt, når man presser knæskallen ned mod lårbenet.

    Endvidere undersøges om benet bøjer og strækker ordentligt, og om der er lidelser i benet i øvrigt.

    Man kan ikke se selve lidelsen på et røntgenbillede, men man kan eventuelt udelukke nogle andre årsager til problemet.

    Ved en kikkertundersøgelse af knæet (artroskopi) kan man se brusken. Men hvis lægen er sikker på diagnosen, skal man ikke foretage kikkertundersøgelsen. Dels kan man ikke bedre lidelsen ved det, og dels er der en lille risiko for, at det bliver værre.

    Hvad kan man gøre?

    I en del tilfælde går smerterne over af sig selv med tiden (nogle år) eller ved at mindske belastningsmængden.

    De fleste bliver smertefri ved hvile, men smerterne kommer ofte igen ved fornyet aktivitet.

    • Man kan i en kort periode få noget inflammationsdæmpende medicin af sin læge.

    • Man kan også købe nogle knæbandager, der er specielt beregnet til dette problem. De hjælper ved at holde knæskallen på plads og eventuelt trække den lidt mod midten ved belastning.

    • Det allervigtigste er nok, at man gennemgår et træningsprogram. Dette går ud på at øge styrken i lårmusklerne og derigennem nedsætte/ændre belastningen på knæskallen.


    I starten vil det nok være det bedste at træne under vejledning af en fysioterapeut.

    Derefter skal man sørge for selv at holde træningen ved lige. Der kan godt gå nogle måneder med træning, inden man mærker effekt. Så man skal ikke give op efter få uger, hvis der ikke er nogen fremgang at spore.

    Endvidere er der nogle leveregler, som kan mindske symptomerne:

    • Sid så vidt muligt med udstrakt knæ.

    • Undgå unødig trappegang.

    • Sæt cykelsadlen så højt som muligt.


Hvad er Jumpers knee/springerknæ?

Denne lidelse rammer især folk, der dyrker idræt hvori der indgår spring, men den kan principielt ramme alle idrætsudøvere.

Jumpers knee er en bristning af en lille del af den sene, der går fra knæskallen og ned på skinnebenet. Skaden sker som regel helt tæt på knæskallen og føles ofte, som om den sidder på den nederste kant af knæskallen.

    Hvad er de typiske symptomer?

    Der kan være smerter eller ubehag hele tiden, men der vil især være smerter ved knæbøjning/strækning med belastning. Smerten kommer især ved knæbøjning/stræk med belastning.

    I starten er der måske kun let ømhed/smerter i slutningen af eller efter et træningspas.

    Hvis ikke man holder pause, når man mærker de første symptomer, kommer smerten tidligere og tidligere i træningen for til sidst at blive kronisk. Skaden kan så blive langvarig.

    Hvad kan man gøre?

    • Man skal holde pause, indtil man kan bruge benet smertefrit.

    • Man kan eventuelt i en periode få noget inflammationsdæmpende medicin via egen læge - eventuelt kan der gives en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

    • Man kan få vejledning om træning/udspænding ved fysioterapeut

    • Opstarten efter skaden skal være forsigtig. Hvis man mærker smerte, skal man stoppe træningen.

    • Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at operere for at fjerne irriteret væv / arvæv.

    • I nogle tilfælde kan man ved en operation fjerne lidt af den irriterede sene samt lidt af spidsen af knæskallen.

    • Man skal være forberedt på, at der kan være gener i rigtig lang tid (flere måneder)


    Der kan i sjældne tilfælde komme tilsvarende skade ved den øverste kant af knæskallen. Her drejer det sig så om bristninger i den nederste del af den firehovede knæstrækker. Behandling og forholdsregler er de samme.

    Hvordan stilles diagnosen?

    • Lægen kan som regel stille diagnosen bare ved en almindelig undersøgelse.

    • Ved tvivlstilfælde kan man bruge en ultralydundersøgelse for at undersøge senen for større skader.

    • Røntgenfotografering er sjældent nødvendig.


Hvad er en hævet/irriteret slimsæk?

    Slimsækkene sidder omkring flere led

    Omkring knæleddet findes flere slimsække. Det er nogle små poser eller lommer, der er dannet af noget slimhinde. Inde i disse er der så en tyktflydende væske.

    Formålet med disse slimsække er primært at beskytte knæet. Der sidder blandt andet en stor slimsæk lige foran knæskallen.

    Normalt kan man ikke se eller mærke disse slimsække. Ved gentagen belastning for eksempel ved knæliggende arbejde eller ved slag mod knæet, kan der komme irritation af en slimsæk. Dette kan i nogle tilfælde medføre, at slimsækken hæver op, og der kommer rødme og ømhed. Det kan faktisk ligne en regulær infektion. Tilstanden kaldes en 'bursit' eller 'bursitis'.

    Den skal ikke behandles med antibiotika. Behandlingen er i stedet hvile, eventuelt kortvarig immobilisering med gips eller skinne samt inflammationsdæmpende medicin. Lægen kan eventuelt vælge at give en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

    Der kan komme problemer med tilbagevendende let hævelse / ømhed efter idræt.

Tidligere opdateret af Henrik Skjødt, overlæge, ph.d. i gigtsygdomme, Gigtforeningen.
Original tekst af Hans Gad  Johansen, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi

Sidst opdateret: 26.10.2007










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark