 | |
Af Niels Høiby, overlæge,
professor, dr.med.
|
Hvad er stafylokokker?
Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud og
slimhinder. Der findes omkring 20 forskellige stafylokok-arter. Men når man
taler om stafylokokker i al almindelighed, er det ofte gule stafylokokker, der
menes (Staphylococcus aureus).
Gule stafylokokker er en af de mest almindelige årsager til, at
der går betændelse i operationssår. Men bakterierne kan være årsag til en lang
række sygdomme. Fra bylder og madforgiftning i den mindre alvorlige ende - til
livstruende infektioner som betændelse i hjertet eller knoglerne.
|
Hvorfor bliver man syg af en infektion med
stafylokokker?
Grunden til at vi bliver syge af de gule stafylokokker, er deres
evne til at producere enzymer og toksiner (giftstoffer). Der findes forskellige
undergrupper af gule stafylokokker, som producer forskellige typer af
toksiner.
Enterotoksiner, som forårsager madforgiftning, produceres af
cirka 50 procent af alle stafylokok-typer. Problemet opstår typisk, hvis man
laver varm mad, lader det køle langsomt af og så varmer det op igen senere. Den
lune mad er nemlig guf for stafylokokkerne, som kan fordoble deres antal på få
timer. Hvis maden ikke bliver varmet godt igennem risikerer man en
madforgiftning med opkastning og diarré få timer efter måltidet. Det skyldes de
enterotoksiner, som stafylokokkerne producerer er relativt varmestabile og kun
ødelægges langsomt ved kogning.
Andre typer af toksiner har blandt været årsag til såkaldt
tampon-syge (Toxic-shock-syndrome: TSS), hvor den ramte får feber, lavt
blodtryk og voldsomt rødt udslet, der senere skaller af. TSS er dog sjældent i
dag, hvor man er blevet omhyggelig med at anbefale hyppige skift af tampon og
god håndhygiejne.
|
Hvordan smitter stafylokokker?
10-30 procent af befolkningen er bærere af de gule
stafylokokker, som findes på huden og i næseborene. De fleste mærker ikke noget
til det selv, bortset fra at de kan have en øget tendens til at få små bylder.
Men disse raske bærere kan smitte svækkede mennesker for eksempel på
hospitalet. Eller de kan selv få en stafylokokinfektion, hvis bakterierne fra
huden får adgang til et sår.
|
Behandling
Infektion med stafylokokker kan behandles med forskellige typer
antibiotika. I mange lande bortset fra Skandinavien og Holland findes dog
multiresistente typer af de gule stafylokokker, som er svære at behandle. Hvis
en patient kommer hjem fra udlandet med sådan en infektion, isolerer man derfor
vedkommende, indtil man er sikker på, at han ikke smitter med multiresistente
stafylokokker. Udover antibiotikabehandling kan kirurgisk behandling være
nødvendig i de tilfælde hvor stafylokokkerne har dannet en byld.
Raske bærere kan behandles med daglig helkropsvask med 4 procent
klorhexidinsæbe og indsmøring i næsen med mupirocin (antibiotikum der kun fås
til lokal behandling) eller klorhexidinsalve. Derudover skal tøj og sengetøj
kogevaskes hver dag. Behandlingen tager som regel et par uger, og det er oftest
nødvendigt at behandle hele familien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.11.2003
|
| |
|
Hjælp til svar 
