 | |
Opdateret af Anne Pedersen, specialtandlæge,
lic. et dr. odont.
|
Hvad er en protese?
Ordet protese stammer fra det græske ord Prosthesis, der betyder
'en tilføjelse'.
En protese er en konstruktion til erstatning af manglende eller
defekte legemsdele. Det kan være en arm, ben, hofte eller tænder. Når man taler
om tandproteser, tænker man altid på en aftagelig erstatning for en eller flere
tænder. Det vil sige, at man selv kan selv tage protesen ud, når man ønsker
det. I modsætning til en ikke aftagelig protetisk erstatning, som for eksempel
en krone eller en bro, der sidder
fast på tænderne, kan man tage en protese ud og rengøre den.
|
Hvilke typer proteser findes der?
 |
|
DEBAT
Har du problemer med dine tænder - og brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
Helproteser
En protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, kaldes en
helprotese. Har man helprotese i både over og underkæbe, taler man om et
helsæt.
I folkemunde hedder proteser også gebis (tysk af beissen =
bide) eller det tredje sæt tænder.
Tandproteser er en stor hjælp for mange mennesker. Men det er
vigtigt, at protesen passer, og det er en længere arbejdsproces. En passende
rengøring af protesen er nødvendig. Er de ting i orden, vil langt de fleste
mennesker have glæde af deres hjælpemiddel.
Dækprotese
En helprotese kan hvile ovenpå naturlige tandrødder og
eventuelt sidde fast på disse med nogle små tryklåse. Her er tale om en dæk-
eller hybridprotese.
Delproteser
En protese, som erstatter nogle tænder, kaldes for en
delprotese. Hvis den er fremstillet på basis af et metalskelet, der sidder fast
på de resterende tænder ved hjælp af bøjler, hedder den en unitor.
En smileprotese er en delprotese, der som regel erstatter en
eller to tænder fortil. De er typisk mistet ved fald eller slag. Mens man
venter på, at kæbebenet skal hele, så den endelige rekonstruktion kan laves,
indsættes smileprotesen som en midlertidig kosmetisk løsning.
Hvis man foretrækker at sætte smileprotesen fast, kan den
limes til nabotænderne. Det kaldes for en ætsebro. Det hedder den, fordi
tandoverfladen på nabotænderne behandles kortvarigt med syre for at gøre
overfladen ru, således at limen binder bedre.
Hvis en protese indsættes samme dag, tænderne trækkes ud,
kalder man det en immediatprotese (fra engelsk immediate, som betyder straks).
Efter cirka tre måneders forløb skal den omstilles til en endelig protese, når
gummen er helet og dermed skrumpet på plads.
Obturatorprotese
Endelig har man også en obturatorprotese (af latin obturare,
betyder 'at tilstoppe'). Den fremstilles typisk til mennesker, som har mistet
en del af kæben grundet ulykker eller kræftoperationer.
Hvis protesen dækker over en defekt i ansigtet og bidrager med
for eksempel et kunstigt øje eller næse, taler man om en epitese eller
ansigtsprotese.
Tandproteser er en stor hjælp for mange mennesker. Det er
vigtigt, at protesen passer, og det er en længere arbejdsproces. En passende
rengøring af protesen er nødvendig. Er de ting i orden, vil langt de fleste
mennesker have glæde af deres hjælpemiddel.
|
Hvordan fremstilles proteser?
Uanset om der er tale om hel eller delproteser, er
fremstillingsproceduren stort set den samme.
Proteser fremstilles hos kliniske tandteknikere og tandlæger.
Når gummen er helet efter tandudtrækning, tages der først et aftryk af begge
kæber, og ud fra dette laves gipsmodeller.
Modellerne indsættes i en såkaldt artikulator. Det er en kunstig
kæbe med kæbeled, hvori det naturlige sammenbid, kæbernes naturlige indbyrdes
stilling og tyggebevægelserne kan efterlignes.
Nu sættes de kunstige tænder op i voks, og vokstænderne prøves i
munden på patienten. Hvis de ikke passer, er det relativt nemt at lave biddet
om i denne fase. Passer de, laves de endelige proteser, som derefter tilpasses
i munden.
Det kan godt kræve nogle besøg hos tandteknikeren eller
tandlægen, inden det hele passer.
|
Hvad laves protesen af?
Selve basismaterialet i en protese er hyppigst akryl, som er et
hårdt plastmateriale (polymerisat). Farven er lyserød for at give samme farve
som tandkødet, men man kan også få klar akryl. Akrylet kan males på forsiden
for at efterligne for eksempel små blodkar. Det kan gøres så godt, at det er
svært at skelne protesen fra det naturlige væv, selv når man er tæt
på.
Tænderne er fremstillet af akryl eller porcelæn. De kan for
eksempel forsynes med små guldindlæg eller guldkroner, hvis patienten har
bestemte ønsker om det. Det kan være for at skabe en situation, som fuldstændig
minder om de gamle tænder for at sløre overgangen til protese.
Teoretisk set kan man blive
allergisk overfor
akryl. I så fald har man mulighed for at erstatte akryl med materialet
polykarbonat.
Metalskelettet i en unitor består af en kromkoboltstål legering.
Det støbes hos en tekniker. Også her er der risiko for en
overfølsomhedsreaktion, men den er meget lille.
|
Problemer med proteser
Masser af mennesker lever lykkeligt og godt med deres
proteser.
Der er altid store individuelle variationer. Selvom en protese
teknisk er fremstillet korrekt, har nogle mennesker svært ved at acceptere
proteser. Det kan skyldes psykiske årsager eller blot tanken om et
fremmedlegeme i munden.
Andre har meget sarte og følsomme slimhinder og derfor svært ved
fysisk at tolerere proteser. Nogle mennesker kan fungere med 40-50 år gamle
proteser, egentlig slet ikke passer til gummerne mere. . Det skyldes, at de
langsomt har vænnet sig til de små stadige forandringer, som sker i
munden.
Som protesebærer er det meget vigtigt at overholde visse regler,
for at få det optimale ud af proteserne. Såvel mundhule som proteser skal
holdes rene. Hvis de ikke holdes rene, kommer der meget hurtigt
svampeinfektion, som
giver en sviende og brændende fornemmelse
|
Jævnlig kontrol
Det er vigtigt at gå til en klinisk tandtekniker eller tandlæge
med jævne mellemrum for at få proteserne kontrollerede.
Munden ændrer sig hele tiden. Proteserne skal derfor af og til
underfores eller beslibes, så de passer optimalt på slimhinden for at undgå
skader på gummen.
|
Det naturlige svind af gummen
Hos alle mennesker, som mister tænderne, sker der et naturligt
svind (atrofi) af gummen. Hos nogle går det hurtigt og hos andre går det
langsomt. Et stort svind af gummen betyder naturligvis besvær med at fastholde,
styre og spise med proteserne.
Selvom der er fremstillet proteser efter alle kunstens regler,
kan de alligevel ikke altid fungere. Det er i sådanne situationer, at man i dag
kan hjælpe disse ulykkelige mennesker med implantatstøttede
proteser.
|
Nogle spørgsmål om proteser?
Er det i orden at sove med proteser, eller skal de ud om
natten?
Det er der delte meninger om. Nogle forskere mener, at knoglen
svinder hurtigere, hvis man sover med proteserne. Men de skal da rengøres
grundigt både før og efter sengetid.
Hvordan holdes proteser bedst rene?
Simpelthen med en børste (helst en speciel protesetandbørste),
vand og lidt tandpasta. Der findes kommercielle rengøringsmidler, som man med
fordel kan lade proteserne ligge i natten over en gang imellem.
Får man dårlig ånde af proteser?
Nej, ikke hvis de er rengjorte og munden også holdes ren.
Dårlig ånde kan skyldes mange andre ting.
Må man godt bruge lim eller klister til at fastholde proteser
med?
Det må man godt. Det skader ikke, hvis munden og proteserne i
øvrigt rengøres omhyggeligt.
Svamp i munden
Har man protese er der stor risiko for at få
svamp i munden. Svamp i munden kan
først og fremmest hindres ved grundig renligholdelse af proteser og mundhule.
Gummerne og ganen skal børstes, hvortil der findes specielle
børster.
Er svamp i munden blevet et vedvarende problem, skal
tandlægen kontaktes og der kan udskrives en svampekur i form af salve eller
tabletter. Men det vigtigste for at forebygge svamp i munden er som anført
omhyggeligt renhold af såvel proteser, gane og gummer.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Jens Kølsen Petersen, lektor og specialtandlæge
|
Sidst opdateret: 06.04.2005
|
| |
|
knæ - ben der ekser under en... 