Annonce
Tænder og mund
Tandrodsbetændelse
Opdateret af Anne Pedersen, lic. et dr. odont

Hvad er rodbetændelse?

Tandrodsbetændelse er betændelse omkring roden af en tand, som regel som følge af et dybt hul (caries i tanden). Bakterier fra hullet i tanden breder sig som betændelse til tandens nerve, der efterhånden dør. Breder betændelsen sig til den knogle, som tanden sidder fast i, opstår der en rodbetændelse.

DEBAT
Har du problemer med dine tænder - og brug for et godt råd til at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd med andre brugere.
Næsten alle mennesker oplever at få tandrodsbetændelse én eller flere gange i livet. Den bedste måde at forhindre rodbetændelse på er ved at undgå huller i tænderne og få lavet de huller, som opstår, inden de når at blive alt for store. Det er derfor vigtigt, at gå til tandlæge regelmæssigt.

Hvorfor får man rodbetændelse?

Tandrodsbetændelse opstår, hvis nerven i tanden er død efter et dybt cariesangreb. Bakterierne i hullet breder sig til tandens nerve, som sidder midt inde i tanden. Når bakterierne har nået tandens nerve, går der betændelse i den. Herefter dør nerven og betændelsen breder sig til den knogle, tanden sidder fast i. Rodbetændelse kan også opstå i en tand, som allerede har været rodbehandlet. Det skyldes, at ikke alle bakterier i rodkanalen blev fjernet ved den første rodbehandling. Hvis bakterierne kommer uden for rodkanalen, vil der opstå en ny betændelse omkring roden.

Hvordan føles sygdommen?

Rodbetændelse giver ofte symptomer, men behøver ikke at gøre det og opdages da tilfældigt ud fra et røntgenbillede. Uanset om betændelsen giver symptomer eller ej, skal den behandles. Ellers breder betændelsen sig videre i knoglen, hvor den kan være meget svær at stoppe.

Symptomer på rodbetændelse kan variere utrolig meget:

  • Ømhed/smerte ved tygning

  • Konstante og dunkende smerter

  • En tand føles for høj ved sammenbid

  • En tand begynder at ændre farve

  • Øm hævelse (tandbyld), som der kan gå hul på (fistel) og materie (pus), som ikke smager godt kan komme ud af.

  • Ømhed ved synkning

  • Ømhed og hævelse under kæben

  • Dårlig smag i munden

Hvad er faresignalerne?

Er et af følgende symptomer til stede, bør man straks søge behandling:

  • Hævelse op mod øjet

  • Ømhed ved synkning

  • Ømhed og hævelse under kæben

Går man rundt med en uopdaget tandrodsbetændelse, kan bakterierne fra betændelsen spredes med blodet. På den måde kan en rodbetændelse i sjældne tilfælde være medvirkende årsag til alvorlige sygdomme i hjerte, hjerne og lunger.

Hvordan stiller tandlægen diagnosen?

Hvis rodbetændelsen ikke giver symptomer, kan den blive opdaget ved en tilfældighed, fx når tandlægen tager et røntgenbillede. Tandlægen stiller sin diagnose ud fra følgende undersøgelser:

  • Røntgenbillede

  • Måle om der er liv i tandnerven

  • Banke let på tanden.

Hvordan behandles rodbetændelse

Uanset om rodbetændelse giver symptomer eller ej, skal den behandles. Ellers breder betændelsen sig videre til knoglen, hvor den kan være meget vanskelig at stoppe. Bliver en rodbetændelse derimod behandlet i tide med en rodbehandling, er der normalt ingen følgevirkninger. Selve rodbehandlingen er normalt også ukompliceret. Dog kan der opstå rodbetændelse på samme tand mere end en gang. Man skelner mellem behandling af tandens første rodbetændelse og den behandling, som foretages, hvis tanden allerede har været rodbehandlet før.


    Behandling af første rodbetændelse

    Formålet med en rodbehandling er, at fjerne alt det døde nervevæv fra tandens rodkanal. Det gøres med nogle lange, tynde file, som man bruger til at raspe væggene i rodkanalen. Rodkanalen skylles undervejs med en desinficerende væske. Kanalen tørlægges og forsegles til sidst med et gummiagtigt materiale. Behandlingen følges med røntgenbilleder. Som følge af rodbehandlingen bliver tandkronen udhulet. Behandlingen sluttes derfor af med, at tanden bliver bygget op på ny med en fyldning eller en krone.


    Der nogen risiko ved rodbehandlede tænder?

    Normalt er der ingen risiko eller fare på færde efter rodbehandlinger. Men det er vigtigt, at behandlingsresultatet kontrolleres, så man ikke går rundt med en kronisk infektion i kroppen. Undersøgelser har nemlig vist at, kroniske infektioner i og omkring tænderne kan sende bakterier rundt i blodbanen. Herved kan de være medvirkende til årsag til hjerneblødning eller blodprop i hjertet. Hjertepatienter der står for en vigtig hjerteoperation skal derfor altid have undersøgt tænderne inden indgrebet, så eventuelle skjulte infektioner opdages og fjernes forinden.


    Behandling hvis tanden allerede er rodbehandlet

    Af og til kan der opstå rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet. Årsagen er, at der fortsat gemmer sig dødt væv og dermed bakterier i rodkanalens kringelkroge. Hvis der opstår rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet, kan man enten vælge at foretage en ny rodbehandling, gennemføre en rodspidsoperation eller at trække tanden ud. Hvis tandlægen skønner, at rodfyldningen kan gøres mere tæt, forsøger man at fjerne den gamle rodfyldning og lægge en ny.

    Nogle gange vil det være nødvendigt at foretage en rodspidsoperation:

    • Hvis tanden er forsynet med en stiftkrone, sidder der en stift i rodkanalen, som gør at tanden ikke kan rodbehandles igen.

    • Hvis tandlægen skønner, at en ny rodbehandling ikke vil give et bedre resultat.


    Ved en rodspids-operation skærer tandlægen eller en kæbekirurg spidsen af roden, fjerner alle døde vævsrester og forsegler rodkanalen oppefra. En rodbetændelse kan have ødelagt så meget af den knogle, tanden ellers skulle sidde fast i, at yderligere behandling ikke kan betale sig. Der er her ikke anden udvej end at trække tanden ud. Det samme gælder, hvis roden af en eller anden grund er revnet.

Hvad er udsigten for fremtiden?

En rodbehandlet, død tand vil som regel være lidt mere sprød end en tand med levende nerve. Det betyder, at både roden og resterne af tandkronen har lidt større tendens til at knække. En rodbehandling skal følges med røntgenbilleder, indtil man er sikker på, at betændelsen i knoglen er helet. Det gør den desværre ikke altid, hverken efter rodbehandling eller efter rodspidsoperation. Cirka 20 procent af begge behandlinger mislykkes.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Original tekst af Jens Kølsen  Petersen, lektor, specialtandlæge

Sidst opdateret: 13.04.2005










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark