Annonce
Hård hud og ligtorne
Opdateret af Jens V. Bruun, speciallæge i ortopædisk kirurgi

Den normale huds opbygning og funktion

For at forstå hvorfor hård hud og ligtorne opstår, er det nødvendigt at kende den normale huds opbygning.

Huden er legemets ydre overflade. Hudens funktion er at danne et beskyttende væv rundt om hele legemet. Huden består i virkeligheden af tre lag:

  • overhuden

  • læderhuden

  • underhuden

Det som vi opfatter som hud, er i virkeligheden kun den tynde overhud med de fine mønstre i, som kendes fra fingeraftryk.

Overhuden dannes af et tyndt levende cellelag, basalcellelaget. Det er et meget aktivt lag, hvor cellerne hele tiden deler sig og danner nye celler, der skydes op eller ud mod overfladen. Næringsstofferne og ilt til dette overhudslag kommer fra de små blodkar, hårkarrene, lige under basalcellelaget. På vej op eller ud mod overfladen danner cellerne mere og mere hornstof, samtidig med at cellerne dør. De alleryderste er altså helt forhornede og døde celler, der danner en sej og beskyttende overflade, der er god til at modstå trykbelastninger, trækbelastninger, varme og kulde samt en del kemikalier.

Da huden desuden er lidt sur på grund af fedtsyrer og talg, fungerer den samtidig som bakteriebeskyttelse. Bakterierne har svært at trænge ned gennem dette lidt sure hudlag.

Huden indeholder også hårsække og svedkirtler. Der er dog ingen hår på fodsålerne og håndfladerne. De to andre lag, læderhuden og underhuden med fedtvæv, har ikke så stor betydning i forbindelse med hård hud og ligtorne. Man vil se læderhuden, hvis man får en overfladisk hudafskrabning idet læderhudens blodkar kommer til syne og blodet pibler frem. Underhuden kommer kun til syne ved større skader.

Normale og unormale belastninger

Normal overhud er under en millimeter tyk. Men overhuden er stærk nok til at kunne tåle de normale belastninger, som den pågældende del af overfladen bliver udsat for. De steder på overfladen, der normalt bliver udsat for de største belastninger, er håndflader og fodsåler. Her er huden derfor lidt tykkere end andre steder på kroppen samtidig med, at der ikke vokser hår disse steder. Normal hud har det sådan, at den reagerer hensigtsmæssigt på ydre fysiske påvirkninger. Det kender de fleste fra hverdagen, hvor der eksempelvis straks kommer hård hud i håndfladerne, hvis man skruer meget med en skruetrækker. Denne hårde hud fungerer som yderligere beskyttelse mod overbelastningen fra skruetrækkeren. Når man herefter holder op med at benytte skruetrækkeren, forsvinder og aftager den hårde hud igen efter nogen tid.

figur 1 kan man se begyndende hårdhudsdannelse på trædefladen under storetåens grundled og på storetåens side, hvor skoen trykker på huden. Ofte vil man ikke mærke dette tryk. Det skyldes, at sansecellerne efter nogen tid holder op med at sende impulser til hjernen om det.

©
Figur 1: Billedet viser begyndende hård hud på storetåens yderside og under trædepuden ved storetåens grundled. Begge som følge af tryk og friktion fra skoens side og bund.
Hvorfor opstår hård hud?

På samme måde er det med huden på fodsålerne. Så længe der kun er normale belastninger, har man en blød og jævn normal hud. Kommer der derimod et for stort tryk eller for meget friktion på enkelte dele af huden, reagerer føddernes hud ved at producere ekstra tyk og forhornet hud det pågældende hudområde. Hård hud er altså naturens normale reaktion på unormale tryk- eller friktionspåvirkninger.

©
Figur 2 : Figuren viser hård hud ved storetåens grundled. Den hårde hud skyldes tryk fra for smalle, for korte og spidse sko.
Figur 2 viser hårdhud ved storetåens grundled og storetåens bøjeled samt på andentåens og fjerdetåens yderste del (blommen) lige under neglene. Alle de viste hårdhudsdannelser er opstået på grund af tryk fra for smalle, for korte og spidse sko. Det er også derfor, at storetåen er bøjet ind, så tæerne er blevet skoformede.

Hvad er ligtorne?

Hvis belastningerne bliver meget store på små hudområder, bliver der dannet meget hornstof og mange celler, der alle vokser ud mod overfladen. Men da man går på denne overflade, bliver hornstoffet trykket sammen til en tyk, hård hornklump. Denne hornklump trykkes ind i huden, når man går på den eller når skoens sider trykker mod tæerne. Hornklumpen trykker på de mange fine følesanseceller, der ligger overalt i læderhuden. Derved opstår ligtorne, som man kan se på figur 3.

©
Figur 3 : Hårdhudsdannelse, der er blevet til en ligtorn, der nu trykker sig dybere ind i huden og smerter.
Ligtorne og hård hud med sår

Undertiden bliver den hårde hud og ligtornene så provokerende og skaber så stort et tryk ind i læderhuden og underhuden, at blodkarrene brister, og der opstår sår. Dette skal straks behandles og årsagerne findes, så sårene ikke fører til værre komplikationer som eksempelvis infektion. Jo længere tid og jo hårdere tryk, desto større kan såret blive. Figur 4 viser undersiden af en storetå med hård hud og et sår under den hårde hud.

Årsagen er fejlbelastning, og korrigerer man årsagen med indlæg eller gænge kan man stoppe sårdannelsen. Hud og sår skal behandles, så huden kan blive normal, og problemet ikke opstår igen.

Det er her vigtigt at aflaste det trykudsatte sted effektivt ved for eksempel at lave indlæg i skoene, så tåen ikke kan røre noget under, når man går på den.

Læs artikel om forfodsfald her.

©
Figur 4 Her har hårdhudsdannelsen ført til et tryk- eller friktions gnidningssår. Man må ikke selv begynde at behandle disse sår. De skal behandles med et effektivt aflastningsindlæg evt. kombineret med gænge under skoene.
Hvad kan man selv gøre?

Først og fremmest kan man ofre sine fødder et minuts opmærksomhed dagligt. For eksempel ved at vurdere hudens tilstand, hver gang man tørrer sine fødder.


    Hold hård hud nede hver dag

    Hvis der opstår begyndende hård hud, for eksempel på tæerne, under fodsålerne eller på hælene kan man bruge en god mellemhård neglebørste. Gnub huden et minuts tid på det pågældende område. Efter badet eller fodbadet kan man herefter frottere området godt med håndklædet. Dette kan dagligt holde den forøgede hudproduktion nede.

Men samtidig skal årsagen til den hårde hud findes og fjernes. Er man i tvivl om årsagen, kan man altid spørge en statsautoriseret fodterapeut. Desuden kan huden i det daglige holdes blød og smidig, ved at smøre den med en blød creme uden tilsatte farve- eller duftstoffer. Smør godt på fodsåler og rundt om hælene og kun lidt på føddernes overside. Men smør aldrig mellem tæerne. Her er der rigelig fugtighed, til at holde huden blød og smidighed. Creme mellem tæerne vil danne kager af døde hudceller og creme. En anden god ting er, at give fødderne og specielt tæerne massage, mens man sidder og ser fjernsyn. Det holder leddene bøjelige og velfungerende. Gå endvidere, så ofte som det er muligt, i bare fødder eller på strømpesokker. Normalt er sko unødvendige i de fleste moderne huse, hvor der ikke er fodkoldt som i gamle dage.

Hvordan behandles hård hud og ligtorne?

En fodterapeut kan vurdere føddernes tilstand og behandlingsbehov. Hvis der er behov for behandling, som fodterapeuten ikke kan klare, skal man henvises til eksempelvis læge, diabetescenter, kiropraktor eller andre relevante behandlere. Fodterapeuten kan beskære den hårde hud og ligtornene samt trykaflaste de belastede områder og eventuelle sår. Figur 5 viser hvordan hård hud beskæres på tæernes overside. Den hårde hud er opstået som følge af tryk og friktion fra sko med for lidt plads til tæerne. Samtidig vurderer fodterapeuten fodtøjet, da hård hud ofte skyldes, at man går i forkerte sko.

©
Figur 5 : Beskærelse af hård hud på tæernes overside.
Det er vigtigt at få den hårde hud beskåret og behandlet professionelt. På figur 6 kan man se revner og sprækker i hælen, og der kan let opstå smertende sår, når man går. På figur 7 kan man se, hvordan den hårde hud er beskåret ned til den bløde hud, således at huden ikke sprækker. Samtidig skal der følges op med forebyggende behandling og eventuelle indlægssåler i velegnede sko med god støddæmpning.

© Figur 6 : Der er revner og sprækker i
			 hælen.
Hård hud i fodsålerne aflastes bedst i en kombination af indlægssåler og velegnede sko. Indlægssåler fungerer nemlig ikke lige godt i alt fodtøj. Derfor er det en god ide, at rådføre sig med fodterapeuten om kravene, inden skoene købes og indlægssålerne laves. Indlægssålerne skal laves efter et såkaldt funktionelt aftryk, for at få den bedst mulige virkning. Ellers er pengene givet dårligt ud, og resultatet for dårligt.

©
Figur 7: Den hårde hud er beskåret ned til den bløde hud, således at huden ikke sprækker.
Hvad er mulighederne for tilskud til fodbehandling?

Der findes forskellige tilskudsmuligheder, mår det gælder behandling af fødder, hård hud og ligtorne. Mange kommuner har forskellige ordninger for pensionister, men de varierer fra kommune til kommune. Derfor må man forhøre sig lokalt på kommunen.

Til gengæld har den offentlige sygesikring en landsdækkende ordning om tilskud til fodterapi. Ordningen gælder, hvis man har diabetes (sukkersyge), nedgroede negle eller arvæv efter tidligere strålebehandling for vorter.

Diabetikere får 60 procent tilskud til fodbehandling. Der ydes kun 50 procent tilskud til bøjlebehandling for nedgroede negle og til arvævsbehandling. Lægen skal skrive en henvisning, inden behandling med sygesikringstilskud iværksættes.

Læs mere om FØDDER

Original tekst af Bent R. Nielsen,, ledende fodterapeut

Sidst opdateret: 12.03.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark