 | |
Opdateret af Jens
V. Bruun, speciallæge i ortopædisk
kirugi
|
Den normale huds opbygning og funktion
For at forstå hvorfor hård hud og ligtorne opstår, er det
nødvendigt at kende den normale huds opbygning.
Huden er legemets ydre overflade. Hudens funktion er, at danne
et beskyttende væv rundt om hele legemet. Huden består i virkeligheden af tre
lag: Overhuden, læderhuden og underhuden. Det som vi opfatter som hud, er i
virkeligheden kun den tynde overhud med de fine mønstre i, som kendes fra
fingeraftryk.
Overhuden dannes af et tyndt levende cellelag, basalcellelaget.
Det er et meget aktivt lag, hvor cellerne hele tiden deler sig og danner nye
celler, der skydes op eller ud mod overfladen. Næringsstofferne og ilt til
dette overhudslag kommer fra de små blodkar, hårkarrene, lige under
basalcellelaget. På vej op eller ud mod overfladen danner cellerne mere og mere
hornstof, samtidig med at cellerne dør. De alleryderste er altså helt
forhornede og døde celler, der danner en sej og beskyttende overflade, der er
god til at modstå trykbelastninger, trækbelastninger, varme og kulde samt en
del kemikalier.
Da huden desuden er lidt sur på grund af fedtsyrer og talg,
fungerer den samtidig som bakteriebeskyttelse. Bakterierne har svært at trænge
ned gennem dette lidt sure hudlag.
Huden indeholder også hårsække og svedkirtler. Der er dog ingen
hår på fodsålerne og håndfladerne. De to andre lag, læderhuden og underhuden
med fedtvæv, har ikke så stor betydning i forbindelse med hård hud og ligtorne.
Man vil se læderhuden, hvis man får en overfladisk hudafskrabning idet
læderhudens blodkar kommer til syne og blodet pibler frem. Underhuden ses kun
ved større læsioner.
|
Normale og unormale belastninger
Normal overhud er under en millimeter tyk. Men overhuden er
stærk nok til at kunne tåle de normale belastninger, som den pågældende del af
overfladen udsættes for. De steder på overfladen, der normalt udsættes for de
største belastninger, er håndflader og fodsåler. Her er huden derfor lidt
tykkere end andre steder på kroppen, samtidig med, at der ikke vokser hår disse
steder. Normal hud har det sådan, at den reagerer hensigtsmæssigt på ydre
fysiske påvirkninger. Det kendes fra hverdagen, hvor der eksempelvis straks
dannes hård hud i håndfladerne, hvis man skruer meget med en skruetrækker.
Denne hårde hud fungerer som yderligere beskyttelse mod overbelastningen fra
skruetrækkeren. Når man herefter holder op med at benytte skruetrækkeren,
forsvinder og aftager den hårde hud igen efter nogen tids forløb. På
figur 1 kan man se begyndende hårdhudsdannelse på trædefladen
under storetåens grundled og på storetåens side, hvor skoen trykker på huden.
Ofte vil man ikke mærke dette tryk. Det skyldes, at sansecellerne efter nogen
tid holder op med at sende impulser til hjernen om det.
 |
 |
| Figur 1: Billedet viser begyndende hård hud på storetåens
yderside og under trædepuden ved storetåens grundled. Begge som følge af tryk
og friktion fra skoens side og bund. |
|
|
|
Hvorfor opstår hård hud?
På samme måde er det med huden på fodsålerne. Så længe der kun
er normale belastninger, har man en blød og jævn normal hud. Kommer der derimod
et for stort tryk eller for meget friktion på enkelte dele af huden, reagerer
føddernes hud ved at producere ekstra tyk og forhornet hud det pågældende
hudområde. Hård hud er altså naturens normale reaktion på unormale tryk- eller
friktionspåvirkninger.
|
 |
| Figur 2 : Figuren viser hård hud ved storetåens grundled. Den
hårde hud skyldes tryk fra for smalle, for korte og spidse sko. |
|
|
Figur 2 viser hårdhud ved storetåens grundled
og storetåens bøjeled samt på andentåens og fjerdetåens yderste del (blommen)
lige under neglene. Alle de viste hårdhudsdannelser er opstået på grund af tryk
fra for smalle, for korte og spidse sko. Det er også derfor, at storetåen er
bøjet ind, så tæerne er blevet skoformede.
|
Hvad er ligtorne?
Bliver belastningerne meget store på små hudområder, bliver der
dannet meget hornstof og mange celler, der alle vokser ud mod overfladen. Men
da man går på denne overflade, bliver hornstoffet trykket sammen til en tyk
hård hornklump. Denne hornklump trykkes ind i huden, når man går på den eller
når skoens sider trykker mod tæerne. Hornklumpen trykker på de mange fine
følesanseceller, der ligger overalt i læderhuden. Derved opstår ligtorne, som
man kan se på figur 3.
|
 |
| Figur 3 : Hårdhudsdannelse, der er blevet til en ligtorn, der
nu trykker sig dybere ind i huden og smerter. |
|
|
|
Ligtorne og hård hud med sår
Undertiden bliver den hårde hud og ligtornene så provokerende og
skaber så stort et tryk ind i læderhuden og underhuden, at blodkarrene brister
og der opstår sår. Dette skal straks behandles og årsagerne findes, så sårene
ikke fører til værre komplikationer som eksempelvis infektion. Jo længere tid
og jo hårdere tryk, desto større kan såret blive. Figur 4
viser undersiden af en storetå med hård hud og et sår under den hårde hud.
Årsagen er fejlbelastning og korrigere man årsagen med indlæg eller gænge kan
sårdannelsen bringes til ophør.skal findes og fjernes. Hud og sår skal
behandles, så huden kan normaliseres og problemet ikke opstår igen.
Det er her vigtigt at aflaste det trykudsatte sted effektivt ved
f.eks. at lave indlæg i skoene, så tåen ikke kan røre noget under
gangen.
Læs artikel om forfodsfald
her.
|
 |
| Figur 4 Her har hårdhudsdannelsen ført til et tryk- eller
friktions gnidningssår. Man må ikke selv begynde at behandle disse sår. De skal
behandles med et effektivt aflastningsindlæg evt. kombineret med gænge under
skoene. |
|
|
|
Hvad kan man selv gøre?
Først og fremmest kan man ofre sine fødder et minuts
opmærksomhed dagligt. For eksempel ved at vurdere hudens tilstand, hver gang
man tørrer sine fødder. Hvis der opstår begyndende hård hud, for eksempel på
tæerne, under fodsålerne eller på hælene kan man bruge en god mellemhård
neglebørste. Gnub huden et minuts tid på det pågældende område. Efter badet
eller fodbadet kan man herefter frottere området godt med håndklædet. Dette kan
dagligt holde den forøgede hudproduktion nede.
Men samtidig skal årsagen til den hårde hud findes og fjernes.
Er man i tvivl om årsagen, kan man altid spørge en statsautoriseret
fodterapeut. Desuden kan huden i det daglige holdes blød og smidig, ved at
smøre den med en blød creme uden tilsatte farve- eller duftstoffer. Smør godt
på fodsåler og rundt om hælene og kun lidt på føddernes overside. Men smør
aldrig mellem tæerne. Her er der rigelig fugtighed, til at holde huden blød og
smidighed. Creme mellem tæerne vil danne kager af døde hudceller og creme. En
anden god ting er, at give fødderne og specielt tæerne massage, mens man sidder
og ser fjernsyn. Det holder leddene bøjelige og velfungerende. Gå endvidere, så
ofte som det er muligt, i bare fødder eller på strømpesokker. Normalt er sko
unødvendige i de fleste moderne huse, hvor der ikke er fodkoldt som i gamle
dage.
|
Hvordan behandles hård hud og ligtorne?
En fodterapeut kan vurdere føddernes tilstand og
behandlingsbehov. Hvis der er behov for behandling, som fodterapeuten ikke kan
klare, skal man henvises til eksempelvis læge, diabetescenter, kiropraktor
eller andre relevante behandlere. Fodterapeuten kan beskære den hårde hud og
ligtornene samt trykaflaste de belastede områder og eventuelle sår.
Figur 5 viser hvordan hård hud beskæres på tæernes overside.
Den hårde hud er opstået som følge af tryk og friktion fra sko med for lidt
plads til tæerne. Samtidig vurderer fodterapeuten fodtøjet, da hård hud ofte
skyldes, at man går i forkerte sko.
|
 |
| Figur 5 : Beskærelse af hård hud på tæernes overside.
|
|
|
Det er vigtigt at få den hårde hud beskåret og behandlet
professionelt. På figur 6 kan man se revner og sprækker i
hælen, og der kan let opstå smertende sår, når man går. På figur
7 kan man se, hvordan den hårde hud er beskåret ned til den bløde hud,
således at huden ikke sprækker. Samtidig skal der følges op med forebyggende
behandling og eventuelle indlægssåler i velegnede sko med god støddæmpning.
Hård hud i fodsålerne aflastes bedst i en kombination af
indlægssåler og velegnede sko. Indlægssåler fungerer nemlig ikke lige godt i
alt fodtøj. Derfor er det en god ide, at rådføre sig med fodterapeuten om
kravene, inden skoene købes og indlægssålerne laves. Indlægssålerne skal laves
efter et såkaldt funktionelt aftryk, for at få den bedst mulige virkning.
Ellers er pengene givet dårligt ud, og resultatet for dårligt.
|
 |
| Figur 7: Den hårde hud er beskåret ned til den bløde hud,
således at huden ikke sprækker. |
|
|
|
Hvad er mulighederne for tilskud til fodbehandling?
Der findes forskellige tilskudsmuligheder, mår det gælder
behandling af fødder, hård hud og ligtorne. Mange kommuner har forskellige
ordninger for pensionister, men de varierer fra kommune til kommune. Derfor må
man forhøre sig lokalt på kommunen.
Til gengæld har den offentlige sygesikring en landsdækkende
ordning om tilskud til fodterapi. Ordningen gælder, hvis man har
diabetes (sukkersyge),
nedgroede negle eller arvæv efter tidligere
strålebehandling for
vorter.
Diabetikere får 60 procent tilskud til fodbehandling. Der ydes
kun 50 procent tilskud til bøjlebehandling for nedgroede negle og til
arvævsbehandling. Lægen skal skrive en henvisning, inden behandling med
sygesikringstilskud iværksættes.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bent R. Nielsen,, ledende fodterapeut
|
Sidst opdateret: 13.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
