AfLars Trier
Hansen, overlæge, speciallæge i øre, næse, halssygdomme
Hvad er Bells parese?
Bells parese er en lammelse af de ansigtsmuskler man bruger til
at lave mimik med, også kaldet de mimiske muskler. Det betyder at der kan være
besvær med at rynke panden, lukke øjet samt rynke næse og trutte med munden.
Bells parese kaldes også idiopatisk facialis parese og skyldes
lammelse af den ene ansigtsnerve. Årsagen er ukendt og sygdommen forekommer hos
både børn og voksne.
Hvordan forløber sygdommen?
Ansigtslammelsen udvikles i løbet af timer til få dage. Der kan
kort forinden være smerter eller trykken inde i eller bag øret på samme side.
Lammelsen kan gøre, at øjet løber i vand, og at man spilder, når man drikker.
Talen vil ofte være påvirket af lammelsen. De fleste (cirka firs procent)
bliver fuldstændigt raske inden for de første to til tre måneder. Nogle få vil
permanent have en større eller mindre rest af lammelse resten af livet.
Kan Bells parese forveksles med andre sygdomme?
Lammelse af ansigtsnerven med kendt årsag
virusinfektion (herpes eller helvedesild)
Borrelia
nervebetændelse
kraniebrud
svulst der trykker på ansigtsnerven (sjælden årsag)
Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
(Her vil der dog som regel også være andre følger såsom
halvsidig lammelse af kroppen og eventuelt påvirkning af hjernefunktionen i
øvrigt).
Hvad skal man gøre?
Det er vigtigt at konsultere en øre-, næse-, halslæge, der ved
undersøgelse og høretest kan fastslå sygdommen og især udelukke andre årsager.
Hvad kan man selv gøre?
Der findes ingen medicin eller behandling, der kan afkorte
sygdomsforløbet, men man kan selv:
beskytte øjet med for eksempel solbriller om dagen og
urglasforbinding om natten (hindrer udtørring af øjet), så længe øjet ikke kan
lukkes.
massere ansigtsmuskulaturen dagligt og øve sig i at lave
grimasser foran et spejl.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.