 | |
Af Martin Døssing, speciallæge
i lungemedicin
|
Astmatikere har ofte åndenød og svært ved at trække
vejret. Hvis de samtidig er rygere, bliver sygdommen forværret, og medicinen
har sværere ved at virke. Men det er ikke kun astmatiske rygere, der får det
dårligt af røgen. Astmatikere kan ikke tåle passiv rygning, og det gør det
vanskeligt at have et socialt liv.
Hvert tiende barn og hver tyvende voksne lider af astma.
Sygdommen har i den sidste årrække været i stigning både herhjemme og i andre
lande uden, at det er lykkedes at finde årsagen til stigningen. Man kender
mange af risikofaktorerne, og deraf er rygning en af de vigtigste.
|
Rygerbørn får astma
 |
 |
| Børn, der udsættes for røg, har dobbelt så stor risiko for at
udvikle astmatisk bronkitis. |
|
|
Hvis man undersøger de små luftrør (bronkier) i
astmapatienternes lunger, viser det sig, at indersiden af væggen i luftrørene
er sæde for en kronisk betændelsestilstand. Årsagen til betændelsen er ukendt
og skyldes hverken bakterier, virus eller andre mikroorganismer. Det er en
kronisk irritationstilstand, som ikke kan helbredes, men kun holdes nede med
medicinsk behandling og ved at undgå de ting, som erfaringsmæssigt forværrer
sygdommen.
Børn, der vokser op i
et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis som
børn, der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk
bronkitis får senere astma.
|
Livskvaliteten forringes
Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma hos børn,
tobaksrøgen kan også forværre sygdommen. Børn, som udsættes for tobaksrøg, får
oftere astmaanfald, og de må derfor oftere til lægen, på skadestuen eller
ligefrem indlægges på hospitalet. Disse børn bruger større doser af
astmamedicin og har derfor øget risiko for at få bivirkninger af medicinen både
på kortere og længere sigt. Eksempelvis indebærer inhalationsmedicin med
binyrebarkhormon en vis risiko for hæmning af barnets vækst, en risiko som
vokser i takt med den dosis af astmamedicin, som er nødvendig. Alt i alt
forringer passiv rygning astmabørns livskvalitet.
|
Astma hos voksne
Voksne astmatikere bliver også påvirket af passiv rygning. Det
kan for eksempel være vanskeligt at møde vennerne på de små caféer eller
værtshuse, hvor der stadig må ryges fordi der ofte er mange rygere på disse
steder. En del nyere videnskabelige undersøgelser tyder på, at aktiv rygning
(men næppe passiv rygning) også kan give astma hos voksne.
Derimod er der ikke tvivl om, at rygere, som udsættes for
astma-fremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har en større risiko for
at få erhvervs-astma end ikke-rygere. Risikoen øges jo større mængde
astmafremkaldende stoffer man udsættes for og jo længere tid, man udsættes for
stofferne. På nogle særligt farlige arbejdspladser har over halvdelen af de
ansatte fået astma af deres arbejde.
|
Medicinen virker ikke
Undersøgelser viser, at der er ligeså mange unge med astma, som
er rygere i forhold til de, som ikke har astma. Dette på trods af at den
luftvejsirriterende virkning af cigaretrøgen i særlig grad forventes at mærkes
af den unge astmapatient, som forsøger sig med den første cigaret. Dette kan
måske skyldes nogle af de tilsætningsstoffer i moderne cigaretter (blandt andet
menthol) som dæmper den irriterende virkning af cigaretrøgen.
Under alle omstændigheder er det fornuftigt at lade være med at
ryge, hvis man har astma. Rygning modvirker nemlig effekten af astmamedicin.
Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen som for eksempel formaldehyd forværrer
den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som medicinen ellers prøver at
dæmpe. Astmapatienter, der ryger, har desuden en mange gange større risiko for
at få livstruende astmaanfald, som kræver behandling på en intensivafdeling og
indebærer en betydeligt større risiko for at dø af et astmaanfald.
|
Rygestop gavner
Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med
årene. Men astmapatienter taber mere lungefunktion per år end folk, der ikke
har astma. Hvis astmatikeren også ryger, bliver tabet i lungefunktion endnu
større. Den rygende astmapatient løber derfor en ekstra stor risiko for at
blive invalideret af dårlig lungefunktion. Efter rygeophør mindskes tabet i
lungefunktion, og dosis af astmamedicinen kan i mange tilfælde
nedsættes.
Befolkningsundersøgelser viser, at der er relativt flere
mennesker med astma, som holder op med at ryge, end personer uden astma. De
fleste oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop, men der er en
mindre gruppe af astmapatienter, som rapporterer om en forværring i deres
astma.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Pedersen B, Dahl R, Karlstrom R, Peterson CGB, Venge P.
Eosinofil and neutrofil activity in astma in a one-year trial with inhaled
budesonide. Am J Respir Crit Care Med 153:1519-29,1996
Strachan DP, Cook DG. Parental smoking and childhood asthma:
longitudinal and case-control studies. Thorax 53:204-12, 1998
Cook GD, Strachan DP. Parental smoking and precvalence of
respiratory symptoms and asthma in school age children. Thorax 52:1081-94,
1997
|
|
Sidst opdateret: 04.03.2009
|
| |
|
HJÆLP MIN NAVLE LUGTER!!! 