Annonce
Rygning forværrer astma
Opdateret af Christian Grabow Westergaard, læge, Phd-studerende og Vibeke  Backer, professor, overlæge og speciallæge i lungemedicin

Astmatikere har ofte åndenød og svært ved at trække vejret. Hvis de samtidig er rygere, bliver sygdommen forværret, medicinen har sværere ved at virke, og der er et større tab af lungefunktion per år. Men det er ikke kun astmatiske rygere, der får det dårligt af røgen. Astmatikere, som har hyperreagerende luftveje, bliver irriterede i bronkierne af passiv rygning, og det gør det vanskeligt at have et socialt liv.

300.000 danskere lider af astma. Sygdommen har i den sidste årrække været i stigning både herhjemme og i andre lande uden, at det er lykkedes at finde årsagen til stigningen. Man kender mange af risikofaktorerne, og deraf er rygning en af de vigtigste.

Rygerbørn får astma

© Lene Justesen
Børn, der udsættes for røg, har dobbelt så stor risiko for at udvikle astmatisk bronkitis.
Hvis man undersøger de små luftrør (bronkier) i astmapatienternes lunger, viser det sig, at indersiden af væggen i luftrørene er sæde for en kronisk betændelsestilstand. Årsagen til betændelsen er hverken bakterier, virus eller andre mikroorganismer. Ydre faktorer i luften såsom pollen, støv, røg, luftforurening og dufte forværrer og vedligeholder i de fleste tilfælde betændelsen. Derudover er der nogle indre faktorer såsom stress, hormonvariation og andre ikke kendte faktorer, som også har betydning for sygdommens aktivitet. Der er tale om en kronisk irritationstilstand, som ikke kan helbredes, men kun holdes nede med medicinsk behandling og ved at undgå de ting, som erfaringsmæssigt forværrer sygdommen.

Børn, der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis som børn, der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma. Herudover er risikoen for mellemørebetændelse, kolik og udvikling af allergi større.

Livskvaliteten forringes

Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma hos børn, tobaksrøgen kan også forværre sygdommen. Børn, som udsættes for tobaksrøg, får oftere astmaanfald, og de må derfor oftere til lægen, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet. Disse børn bruger større doser af astmamedicin og har derfor øget risiko for at få bivirkninger af medicinen både på kortere og længere sigt. Eksempelvis indebærer inhalationsmedicin med binyrebarkhormon en vis risiko for hæmning af barnets vækst, en risiko som vokser i takt med den dosis af astmamedicin, som er nødvendig. Alt i alt forringer passiv rygning astmabørns livskvalitet.

Annonce

Astma hos voksne

Voksne astmatikere bliver også påvirket af passiv rygning. Det kan for eksempel være vanskeligt at møde vennerne på de små caféer eller værtshuse, hvor der stadig må ryges. En del nyere videnskabelige undersøgelser tyder på, at aktiv rygning (men næppe passiv rygning) også kan give astma hos voksne.

Derimod er der ikke tvivl om, at rygere, som udsættes for astma-fremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har en større risiko for at få erhvervs-astma end ikke-rygere. Risikoen øges jo større mængde astmafremkaldende stoffer man udsættes for og jo længere tid, man udsættes for stofferne. På nogle særligt farlige arbejdspladser har over halvdelen af de ansatte fået astma af deres arbejde.

Medicinen virker ikke

Undersøgelser viser, at der er ligeså mange unge med astma, som er rygere i forhold til de, som ikke har astma. Dette på trods af, at man forventer, at cigaretrøgen i særlig grad virker luftvejsirriterende på den unge astmapatient, som forsøger sig med den første cigaret. At unge astmatikere alligevel ryger, kan måske skyldes nogle af de tilsætningsstoffer i moderne cigaretter (blandt andet menthol), som dæmper den irriterende virkning af cigaretrøgen. Herudover findes der nogle naturligt forekommende stoffer i tobaksrøgen, som hos nogle personer kortvarigt afslapper luftvejene, og dermed reducerer oplevelsen af astmasymptomerne.

Alt tyder dog på, at det er fornuftigt at lade være med at ryge, hvis man har astma. Rygning modvirker nemlig effekten af astmamedicin, specielt den forebyggende medicin. Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen som for eksempel formaldehyd, forværrer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som medicinen ellers prøver at dæmpe. Astmapatienter, der ryger, har derfor generelt kraftigere symptomer og større behov for både akut medicin og forebyggende medicin. De har desuden en mange gange større risiko for at få livstruende astmaanfald, som kræver behandling på en intensivafdeling og de har en betydeligt større risiko for at dø af et astmaanfald.

Rygestop gavner

Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med årene, og dette tab af lungefunktion accelereres, hvis man ryger. Astmapatienter taber også mere lungefunktion per år end folk, der ikke har astma, i særdeleshed de patienter, der ikke får en korrekt astmabehandling. Hvis astmatikeren ryger, bliver tabet i lungefunktion endnu større, svarende til tabet på grund af rygning og astma tilsammen. Den rygende astmapatient løber derfor en ekstra stor risiko for at blive invalideret i en tidlig alder på grund af dårlig lungefunktion. Dertil kommer de mange andre skadelige effekter af rygning, såsom risiko for kræft, blodpropper og slagtilfælde. Efter rygeophør mindskes tabet i lungefunktion, og dosis af astmamedicinen kan i mange tilfælde nedsættes.

Befolkningsundersøgelser viser, at der er relativt flere mennesker med astma, som holder op med at ryge, end personer uden astma. De fleste oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop, men der er en mindre gruppe af astmapatienter, som rapporterer om en forværring i deres astma. Denne forværring begrænser sig dog i mange tilfælde til en periode på nogle måneder.

Læs mere om RYGESTOP


Kilder
Pedersen B, Dahl R, Karlstrom R, Peterson CGB, Venge P. Eosinofil and neutrofil activity in astma in a one-year trial with inhaled budesonide. Am J Respir Crit Care Med 153:1519-29,1996

Strachan DP, Cook DG. Parental smoking and childhood asthma: longitudinal and case-control studies. Thorax 53:204-12, 1998

Cook GD, Strachan DP. Parental smoking and precvalence of respiratory symptoms and asthma in school age children. Thorax 52:1081-94, 1997

McLeish AC, Zvolensky MJ. Asthma and cigarette smoking: a review of the empirical literature.J Asthma. 2010 May;47(4):345-61

Ulrik CS, Lange P. Smoking and asthma. Ugeskrift for Læger. 2002 Feb 11;164(7):891-5

Original tekst af Martin Døssing, speciallæge i lungemedicin

Sidst opdateret: 05.06.2012










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark