Annonce

Rygning forværrer astma

Astmatikere har ofte åndenød og svært ved at trække vejret. Hvis de samtidig er rygere, bliver sygdommen forværret, medicinen har sværere ved at virke, og der er et større tab af lungefunktion per år. Men det er ikke kun astmatiske rygere, der får det dårligt af røgen. Astmatikere, som har hyperreagerende luftveje, bliver irriterede i bronkierne af passiv rygning, og det gør det vanskeligt at have et socialt liv.

300.000 danskere lider af astma . Sygdommen har i den sidste årrække været i stigning både herhjemme og i andre lande uden, at det er lykkedes at finde årsagen til stigningen. Man kender mange af risikofaktorerne, og deraf er rygning en af de vigtigste.

Rygerbørn får astma

Børn, der udsættes for røg, har dobbelt så stor risiko for at udvikle astmatisk bronkitis.
Hvis man undersøger de små luftrør (bronkier) i astmapatienternes lunger, viser det sig, at indersiden af væggen i luftrørene er sæde for en kronisk betændelsestilstand. Årsagen til betændelsen er hverken bakterier, virus eller andre mikroorganismer. Ydre faktorer i luften såsom pollen , støv , røg, luftforurening og dufte forværrer og vedligeholder i de fleste tilfælde betændelsen. Derudover er der nogle indre faktorer såsom stress , hormonvariation og andre ikke kendte faktorer, som også har betydning for sygdommens aktivitet. Der er tale om en kronisk irritationstilstand, som ikke kan helbredes, men kun holdes nede med medicinsk behandling og ved at undgå de ting, som erfaringsmæssigt forværrer sygdommen.

Børn , der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis som børn, der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma . Herudover er risikoen for mellemørebetændelse , kolik og udvikling af allergi større.

Livskvaliteten forringes

Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma hos børn, tobaksrøgen kan også forværre sygdommen. Børn, som udsættes for tobaksrøg, får oftere astmaanfald, og de må derfor oftere til lægen, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet. Disse børn bruger større doser af astmamedicin og har derfor øget risiko for at få bivirkninger af medicinen både på kortere og længere sigt. Eksempelvis indebærer inhalationsmedicin med binyrebarkhormon en vis risiko for hæmning af barnets vækst, en risiko som vokser i takt med den dosis af astmamedicin , som er nødvendig. Alt i alt forringer passiv rygning astmabørns livskvalitet.

Astma hos voksne

Voksne astmatikere bliver også påvirket af passiv rygning . Det kan for eksempel være vanskeligt at møde vennerne på de små caféer eller værtshuse, hvor der stadig må ryges. En del nyere videnskabelige undersøgelser tyder på, at aktiv rygning (men næppe passiv rygning ) også kan give astma hos voksne.

Derimod er der ikke tvivl om, at rygere, som udsættes for astma-fremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har en større risiko for at få erhvervs-astma end ikke-rygere. Risikoen øges jo større mængde astmafremkaldende stoffer man udsættes for og jo længere tid, man udsættes for stofferne. På nogle særligt farlige arbejdspladser har over halvdelen af de ansatte fået astma af deres arbejde.

Medicinen virker ikke

Undersøgelser viser, at der er ligeså mange unge med astma , som er rygere i forhold til de, som ikke har astma. Dette på trods af, at man forventer, at cigaretrøgen i særlig grad virker luftvejsirriterende på den unge astmapatient, som forsøger sig med den første cigaret. At unge astmatikere alligevel ryger, kan måske skyldes nogle af de tilsætningsstoffer i moderne cigaretter (blandt andet menthol), som dæmper den irriterende virkning af cigaretrøgen. Herudover findes der nogle naturligt forekommende stoffer i tobaksrøgen, som hos nogle personer kortvarigt afslapper luftvejene, og dermed reducerer oplevelsen af astmasymptomerne.

Alt tyder dog på, at det er fornuftigt at lade være med at ryge , hvis man har astma. Rygning modvirker nemlig effekten af astmamedicin, specielt den forebyggende medicin. Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen som for eksempel formaldehyd, forværrer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som medicinen ellers prøver at dæmpe. Astmapatienter, der ryger, har derfor generelt kraftigere symptomer og større behov for både akut medicin og forebyggende medicin . De har desuden en mange gange større risiko for at få livstruende astmaanfald , som kræver behandling på en intensivafdeling og de har en betydeligt større risiko for at dø af et astmaanfald.

Rygestop gavner

Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med årene, og dette tab af lungefunktion accelereres, hvis man ryger. Astmapatienter taber også mere lungefunktion per år end folk, der ikke har astma, i særdeleshed de patienter, der ikke får en korrekt astmabehandling . Hvis astmatikeren ryger, bliver tabet i lungefunktion endnu større, svarende til tabet på grund af rygning og astma tilsammen. Den rygende astmapatient løber derfor en ekstra stor risiko for at blive invalideret i en tidlig alder på grund af dårlig lungefunktion. Dertil kommer de mange andre skadelige effekter af rygning , såsom risiko for kræft , blodpropper og slagtilfælde . Efter rygeophør mindskes tabet i lungefunktion, og dosis af astmamedicinen kan i mange tilfælde nedsættes.

Befolkningsundersøgelser viser, at der er relativt flere mennesker med astma, som holder op med at ryge , end personer uden astma. De fleste oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop , men der er en mindre gruppe af astmapatienter, som rapporterer om en forværring i deres astma. Denne forværring begrænser sig dog i mange tilfælde til en periode på nogle måneder.

Læs mere om RYGESTOP

Sidst opdateret: 05.06.2012