 | |
Af Martin Døssing, speciallæge
i lungemedicin
|
Astmatikere har ofte åndenød og svært ved at trække
vejret. Hvis de samtidig er rygere, bliver sygdommen forværret, og medicinen
har sværere ved at virke. Men det er ikke kun astmatiske rygere, der får det
dårligt af røgen. Astmatikere kan ikke tåle passiv rygning, og det gør det
vanskeligt at have et socialt liv.
Hvert tiende barn og hver tyvende voksne lider af astma.
Sygdommen har i den sidste årrække været i støt stigning både herhjemme og i
andre lande uden, at det er lykkedes at finde årsagen til stigningen. Man
kender mange af risikofaktorerne, og deraf er rygning en af de
vigtigste.
 |
 |
| Børn, der udsættes for røg, har dobbelt så stor risiko for at
udvikle astmatisk bronkitis. |
|
|
|
Rygerbørn får astma
Hvis man undersøger de små luftrør (bronkier) i
astmapatienternes lunger, viser det sig, at indersiden af væggen i luftrørene
er sæde for en kronisk betændelsestilstand. Årsagen til betændelsen er ukendt
og skyldes hverken bakterier, virus eller andre mikroorganismer. Det er en
kronisk irritationstilstand, som ikke kan helbredes, men kun holdes nede med
medicinsk behandling og ved at undgå de ting, som erfaringsmæssigt forværrer
sygdommen.
Børn, der vokser op i
et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis som
børn, der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk
bronkitis får senere astma.
|
Livskvaliteten forringes
Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma, tobaksrøgen kan
også forværre sygdommen. Børn, som udsættes for tobaksrøg, får oftere
astmaanfald, og de må derfor oftere til lægen, på skadestuen eller ligefrem
indlægges på hospitalet. Disse børn bruger større doser af astmamedicin og har
derfor øget risiko for at få bivirkninger af medicinen både på kortere og
længere sigt. Eksempelvis indebærer inhalationsmedicin med binyrebarkhormon en
vis risiko for hæmning af barnets vækst, en risiko som vokser i takt med den
dosis af astmamedicin, som er nødvendig. Alt i alt forringer passiv rygning
astmabørns livskvalitet.
|
Astma hos voksne
Voksne astmatikere bliver også påvirket af passiv rygning. Det
kan for eksempel være vanskeligt at møde vennerne på de små caféer eller
værtshuse, hvor der stadig må ryges fordi der ofte er mange rygere på disse
steder. En del nyere videnskabelige undersøgelser tyder på, at rygning også kan
give astma hos voksne.
Derimod er der ikke tvivl om, at rygere, som udsættes for
astma-fremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har to til tre gange
større risiko for at få erhvervs-astma end ikke-rygere.
|
Medicinen virker ikke
Generelt er der er færre astmapatienter, som ryger, end der er
rygere i befolkningen som helhed. Det kan skyldes, at den luftvejsirriterende
virkning af cigaretrøgen i særlig grad mærkes af den unge astmapatient, som
forsøger sig med den første cigaret.
Under alle omstændigheder er det fornuftigt at lade være med at
ryge, hvis man har astma. Rygning modvirker nemlig effekten af astmamedicin.
Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen som for eksempel formaldehyd forværrer
den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som medicinen ellers prøver at
dæmpe.Astmapatienter, der ryger, har desuden øget risiko for at få livstruende
astmaanfald, som kræver behandling på en intensivafdeling og indebærer en
større risiko for at dø af et astmaanfald.
|
Rygestop gavner
Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med
årene. Men astmapatienter taber mere lungefunktion per år end folk, der ikke
har astma. Hvis astmatikeren også ryger, bliver tabet i lungefunktion endnu
større. Den rygende astmapatient løber derfor en ekstra stor risiko for at
blive invalideret af dårlig lungefunktion. Efter rygeophør mindskes tabet i
lungefunktion, og dosis af astmamedicinen kan i mange tilfælde
nedsættes.
Befolkningsundersøgelser viser, at der er relativt flere
mennesker med astma, som holder op med at ryge, end personer uden astma. De
fleste oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop, men der er en
mindre gruppe af astmapatienter, som rapporterer om en forværring i deres
astma.
|
|
|
|
|
Kilder
Pedersen B, Dahl R, Karlstrom R, Peterson CGB, Venge P.
Eosinofil and neutrofil activity in astma in a one-year trial with inhaled
budesonide. Am J Respir Crit Care Med 153:1519-29,1996
Strachan DP, Cook DG. Parental smoking and childhood asthma:
longitudinal and case-control studies. Thorax 53:204-12, 1998
Cook GD, Strachan DP. Parental smoking and precvalence of
respiratory symptoms and asthma in school age children. Thorax 52:1081-94,
1997
|
|
Sidst opdateret: 03.10.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
